Sunny 29.12.2013 17:35
Skyggeridderne (eller Den Hvide Rose)

Baggrund:
Skyggeridderne er en ældgammel orden, som har eksisteret i Krystallandet i omkring et årtusind. Skyggeridderne har altid formået at sørge for at holde deres intentioner meget tæt på kroppen, hvilket har gjort ordenen omgæret af gådefuld mystik. Ordenen har sat sit præg på Krystallandets historie, hvor en af de mest opsigtsvækkende hændelse, er snigmordet på en kejser, der herskede over Krystallandet. Skyggeridderne markerer altid deres ofre med en hvid rose, for at fortælle at de var impliceret. Det siges også at organisationer der får tilsendt en hvid rose, bliver anset af Skyggeridderne som værende acceptable, og delvis deres allierede. Det er dog også en meddelelse om at Skyggeridderne holder øje med dem.
De sidste mange årtier har man dog ikke set spor efter Skyggeridderne, på grund af angrebet mod ordenen fra både Lysets og Mørkets side, hvilket næsten udslettede ordenen. Skyggeridderne havde nemlig gjort det til en af deres fornemmeste opgaver at vedligeholde en perfekt magtbalance mellem disse to grupper, så ingen ville få for meget magt. Ordenen har dog nu begyndt at vise at de stadigvæk er til stede.

Hierarkiet:
Skyggeridderne er præget af orden og balance, og derfor har de også en meget tydeligt opdelt hierarki indenfor ordenen. Hierarkiet er som følgende:
[list][*]Skyggen: Det er lederen af Skyggeridderne. Lederen er den der sørger for det overordnede overblik over verdenssituationen, og sørger for at kontrakter bliver uddelligeret til resten af ordenen. Hvis der opstår dilemmaer indenfor ordenen er det Skyggen der har det sidste ord. Skyggen står også for forfremmelserne og hovedkvartert. [/*:m]
[*]Silhuetterne: Silhuetterne er ordenens næstøverste i hierarkiet. Der er fem Silhuetter i ordenen, og de fungerer som rådgivere for Skyggen, og det er dem der sørger for rekruteringen af nye medlemmer af ordenen. Det er også dem der tager sig af udryddelse af potentiel fare indenfor ordenen. Hver Silhuet står for et tilflugtssted.[/*:m]
[*]Knivene: Knivene er de næste i hierarkiet, efter Silhuetterne. Disse tager ordre direkte fra Silhuetterne. Der er tolv Knive i alt. Skyggeridderne har pladseret tilflugtssteder rundt omkring i Krystallandet. Der er to Knive ved hvert tilflugtssted samt hovedkvarteret. Knivene står for at give kontrakter til de specifikke riddere og blodet, og træningen af disse. [/*:m]
[*]Ridderne: Ridderne er dem der er anset for værende fuldbyrdige medlemmer af Skyggeridderne. Ridderne er dem der tager sig af de fleste kontrakter, selvom de jævnligt får en Kniv eller en Silhuet med på opgave. Ridderne har fuld adgang til alle tilflugtssteder og hovedkvarteret. Ridderne er tilknyttet en bestemt Kniv, og hver Kniv kan have op til fem Riddere, bortset fra Knivene ved hovedkvarteret, som kan have op til syv Riddere under sig. Ridderne vil altid blive kontaktet af den Kniv de hører under. Deres tilknytning til Kniven viser også hvilket tilflugtssted de er tilknyttet til, og det tilflugtssted skal de beskytte med deres liv. Nogle gange kan en Ridder også blive tilknyttet Skyggen eller en Silhuet, men det sker meget sjældent.[/*:m]
[*]Blodet: Blodet er de nyeste medlemmer. De er ikke anset for værende fuldbyrdige medlemmer. Disse har ikke ordenens fulde tillid og bliver altid holdt øje med. Disse har ikke fuld adgang til tilflugtsstederne og hovedkvarteret, og er begrænset til deres eget tilflugtssted, eller hovedkvarteret, hvis de er pladseret der. Blodet modtager også af og til opgaver, men disse er sjældent af større vigtighed, men de skal gennemføres til perfektion, hvis de vil blive riddere.[/*:m][/list:u]

Filosofi:
Skyggeridderne anser sig selv som opretholdere af balancen i verden, og sørger derfor at hverken Lyset eller Mørket får for megen magt. De er tilbeder af Aladrios, da han står for det samme som de selv mener at de gør. De er derfor også bekæmpere af kaos, og folk der skaber kaos. De vil derfor prøve at udrydde alle der skaber kaos. De anser derfor også Rutus Taurus som værende deres største fjende og udfordring, som de skal have fjernet fra verdens overflade.

Udrustning:
Skyggeridderne har mange forskellige former for rustning de bærer på. Deres tydeligste kendetegn er deres kappe med hætte, i et bestemt gråsort materiale, som gør det nemmere for dem at forsvinde i skyggen. Hvilke våben der bruges er meget op til den enkelte, selvom der dog forventes at en Kniv kan håndtere mange våben, da de står for træningen af Ridderne og Blodet. Der lægges dog en stor dyd ved at kunne myrde deres mål med en dolk, da det kræver enorme færdigheder at komme så tæt på sit mål uden at det opdager en.
Ydermere får enhver medlem af Skyggeridderne et magisk emblem der gør dem usynlig for mentalisters sporing og læsning af sind og tanker, så længe mentalisten ikke er opmærksom på dennes tilstedeværelse. Så snart mentalisten er opmærksom på en Skyggeridder, vil denne kunne fornæmme og læse dennes sind, indtil Skyggeridderen når udenfor mentalistens almindelige sansers mulige rækkevidde.
En af de vigtigste dele af deres udrustning er dog en hvid rose, som de lægger på eller i nærheden af deres mål, når det er blevet nedlagt, så man kan se at det er Skyggeridderne der har gjort det.

Infrastruktur:[list]
[*]Hovedkvarter: Hovedkvarteret er pladseret i det nordlige krystallandet, på Krystalbjergets stejle klippesidder. For at komme til hovedkvarteret skal man gennem et pas fra syden, og når man så er nået frem til toppen af passet, skal man klatre endnu højere op af bjerget op til et stort plateau, hvor hovedkvarteret ligger. Hovedkvarteret er en stor tempellignende bygning med Aladrios symbol malet på en massiv port. Det meste af hovedkvarteret er dog bygget ind i bjerget, så det er kun en meget lille del af hovedkvarteret man kan se udefra.[/*:m]
[*]Solstik: Et af de fem tilflugtssteder ligger i den forladte ruinby i ørkenen. For at komme ind i dette tilflugtssted skal man først finde et gammelt tempel, hvor Aladrios symbol er ridset i døren. Inde i templet er der en faldlem, der fører til det underjordiske tilflugstssted.[/*:m]
[*]Natskygge: Det andet tilflugtssted ligger i Tusmørkedalen i nærheden af fantomtårnet. I nærheden af et overgroet mausoleum, hvor Aladrios mærke er ridset i stenene er der en skjult faldlem. Faldlemmen fører ind under mausoleet, hvor tilflugtsstedet er.[/*:m]
[*]Stormhat: Det tredje tilflugtssted ligger i Piratbyen. Tilflugtsstedet kan findes bag ved en af de mange kroer. Kroen Stormens Øje er en facade for Skyggeridderne, som også er med til at finansiere ordenen. Stormens Øje har Aladrios tegn ridset ind i det ene hjørne af skiltet til kroen. En stor del af tilflugtsstedet ligger dog under kroen og de nærliggende huse. Kroen bestyres af de to Knive i tilflugtsstedet Stormhat.[/*:m]
[*]Kongevand: Det fjerde tilflugtssted ligger i Hovedstaden. Tilflugtsstedet er maskareret som et stort offentligt bad, som også er en del til at finansiere ordenen og dets virke. På badets facade er der et symbol for Aladrios. Tilflugtsstedet ligger så under hele badekomplekset, langt under fyrekedlerne. Badets administration bliver styrret af de to Knive tilflugtsstedet Kongevand.[/*:m]
[*]Druemunke: Det femte tilflugtssted ligger i Medanien. Facaden for tilflugtsstedet er et helerhus i udkanten af byen, der sørger for at finansiere ordenen. Helerhuset har en stor urtehave, hvor ordenen sørger for at dyrke deres giftige planter, som de kan bruge i gifte, hvis sådanne remedier skal bruges i deres kontrakter. Selve tilflugtsstedet er pladseret under helerhuset. Aladrios mærke er ridset ind i håndtaget til helerhusets hoveddør. Helerhuset bestyres af de to Knive i tilflugtsstedet Druemunke.[/*:m][/list:u]

Rekrutering:
For at blive medlem af Skyggeridderne er der en måde at blive Blod. Det er ved direkte at blive kontaktet af en Silhuet, som spørger om man vil blive en del af ordenen. Hvis man accepterer får man følgende instrukser af Silhuetten. Man skal finde frem til en af tilflugtsstederne eller hovedkvarteret med en hvid rose, hvor spidserne af kronbladene er dybbet i ens blod. Derefter får man at vide at man skal gennemføre en test der viser at man kan følge ordenens filosofi og regler. Man skal også kunne fortælle hvad det er ordenen prøver at opnå. Hvis Silhuetten tilknyttet til tilflugtsstedet eller Skyggen ved hovedkvarteret siger god for en, så kan man blive en del af Blodet.

Regler:
Reglerne for Skyggeridderne er som følgende:
I. Man angriber eller myrder ikke personer inden for Ordenen. Sker dette vil man blive straffet med døden.
II. Man stjæler ikke fra medlemmer inden for Ordenen. Sker dette vil man blive straffet med døden.
III. Man sætter ikke Ordenen eller dets medlemmer for unødig udefrakommende farer. Sker dette vil man blive straffet med døden.
IV. Man spreder ikke kaos i verden. Sker dette vil man blive straffet med døden.
V. Man adlyder altid Skyggen og viser Skyggen al respekt. Sker dette ikke vil man blive straffet med døden.

~ We are the Shadow ~
~ We are it's Knights ~
~ We see you, we find you, we cleanse you ~