Lestat var ude i Ulvegården udenfor fløjen hvor ulvene boede. Han havde besluttet sig for at slappe lidt af på denne dejlige solskins fyldte dag. Han var i sin menneske form og bar sit sædvanlige løst siddende tøj.
Han havde ude i gården en dejlig lænestol hvor han satte sig godt tilbage, med en lille bog om myter om varulve.

Mens han læste grinte han stille for sig selv over alle de tåbelige myter om varulve som for eksempel at " de kan ikke tåle sollys" eller "ved hver fuldmåne bliver de ufrivilligt forvandlet til deres forvandlet til deres forbandet jeg."

For godt og vel nogle dage siden, havde Rafixul fået chancen for at blive en del af Rutilus Taurus banden. Han havde sagt ja og var gået igennem optagelsesritualet. Nu var han et medlem som alle de andre ude på Toropolis Isla borgen. Til forskel fra så mange andre nye medlemmer, var Rafixul ikke stolt over sin handling. Han gik ikke og pralede over den og havde heller ikke kappen med logoet på, i hvert fald ikke lige nu. Det var det for varmt til.

I stedet for var han iført i de sædvanlige praktiske bukser, skjorten uden ærmer og med den store kampøkse siddende i bæltet. Det kunne godt være, at han var blandt allierede, men øksen var en trofast genstand, ligesom varulvetanden der sad i en halskæde om halsen på ham.
Det lange brune hår sad, som altid tilbageredt, og hans fuldskæg fik ham til at skille sig lidt ud fra de fleste i banden.
I øjeblikket var han i gang med at se borgen an. Han var på ulvefløjen lige nu, men han tog det ikke så tungt. Han var samme race som dem, så forhåbentlig ville de ikke blive oprevne over hans tilstedeværelse.

Rafixuls gåen førte ham ud til en gård hvor en anden herre sad i en lænestol, men umiddelbart sagde den muskoløse mand intet til den gråhårede. Han gik i stedet for hen og satte sig nogle meter fra manden og påbegyndte rensning af sin økse.

Lestat kiggede roligt op da det nye medlem af RT-banden kom ud i gården og satte sig ikke langt fra ham. Han havde med det samme fået færten af ham, da han ikke kun var et menneske, men en varulv. Manden satte sig og begyndte at rense sin økse, hvilket i Lestats øre larmede nok til at han ikke kunne læse mere. God dag og velkommen til Ulvegården. sagde han roligt og nikkede.

Han satte sig op og lagde bogen til side med et lille bogmærke der hvor han var kommet til. Han kiggede over mod ham snuste godt ind. Hvor længe har du været en af os? spurgte han ganske roligt, for han ville på ingen måde virke uforskammet, men han var blot lidt nysgerrig efter hvem der vandrede rundt i hans territorier. Han kiggede kort ned og rystede lidt på hovedet, inden han igen kiggede op mod ham. Undskyld mine uforskammet manér. undskyldte han kort, inden han ville til at præsentere sig ordenligt. Mit navn er Lestat. Lederen af Ulveklanen. sagde han roligt med en venlig og høflig stemme og rakte en hånd ud mod ham som hilsen.

Rafixul så kort op ved mandens velkomsthilsen, og smilede til ham af høflighed. "Mange tak," svarede han, før han vendte tilbage til sit arbejde. Han startede ikke samtalen i dag, tydeligvis.

Selv om Rafixul sad med sin økse og rensede den, hørte han godt den fremmede, gråhårede herre snuse ind rimelig kraftigt. Han så derfor op, da manden stillede ham et yderst underligt spørgsmål og det tog ham sålang tid at regne det ud, at han ikke nåede at svare på spørgsmålet, før manden undskyldte. Han rynkede et bryn, men reagerede påde udstrakte hånd ved at rejse sig og tage den. Hans håndtryk var fast, men han var ikke typen der undervurderede sin egen styrke og derfor ville det af den grund ikke gøre ondt.

"Goddag, Lestat. Mit navn er Leon Rafixul og jeg har været én af jer i godt og vel femten år," svarede han. Han var måske ikke voldsomt klog, men lige nøjagtigt med sit varulveproblem, så havde han meget styr på det.
"Det gør ikke noget, forresten," lød det kort efter fra ham, da han kom i tanker om at Lestat havde undskyldt sin manérer.

Han satte sig igen tilbage i hans stol og kiggede op mod den skyfrie blå himmel. Jamen velkommen til så. sagde han roligt. Femten år? Jamen så må du vel også være godt trænet i varulvens egenskaber og nemt kan skifte mellem menneske og ulv? sagde han roligt og smilede stille for sig selv. Det var ikke alle der havde det så nemt som ham, med det med at skifte form.

Han rakte den ene arm op i luften, hvorefter den stille begyndte at ændre form til varulvens ene overarm. Han kiggede igen over mod Leon. Kan du? spurgte han Leon roligt, dog med en lidt drilsk hentydning. Jeg har jo nemlig ikke lige lyst til at en ukontrolleret varulv går rundt her uden nogen til at holde øje. sagde han roligt og viste nu tænder. Hvis du ikke kan styre din egen transformation må der jo gøres noget ved det. afsluttede han med en mere streng stemme.