Flavian 'lå' bare der, hvis man kunne kalde det at ligge. Det var vel det, han gjorde, når han nu befandt sig på jorden i en næsten to-dimensionel sandbunke. Han mærkede hverken spark, tramp, spyt eller jorden under ham. Men han
vidste alligevel alt, hvad der foregik. Det inkluderede den slimede klat mundvand, der nu ubegribeligt langsomt sivede igennem ham. Flavian blev ved at ligge stille. Han var ikke mere udspekuleret, end han gav indtryk af, men han var heller ikke mindre. På det punkt var han temmeligt gennemsnitlig. Men han havde kamperfaring i en sådan mængde, at det måske kunne virke udspekuleret.
Lige nu ventede han for eksempel ikke på det helt rette tidspunkt at angribe på. Han ventede i stedet på, at slimklatten kom igennem ham, så han slap for at have den på tøjet. Derefter ville han sive væk under fødderne på Aloys. Aloys ville nok ikke mærke noget, nu han havde såler under fødderne. Men han ville muligvis høre sandet skrabe meget svagt mod sine sko. Når Flavian var kommet på passende afstand, ville han hurtigst muligt få samling på sig selv igen i en kampklar stilling svinge begge sine sabler mod Aloys maveregion i et kryds - og naturligvis forsøge at parere i det tilfælde, han blev opdaget inden angrebet.
Beskeftigelse: lejesoldat, lejemorder, hyrede muskler... han fixer det grove arbejde for et vidst beløb.