Hun sidder ganske stille op af et træ.. mørket har lagt sig og stjernerne stråler klart.. og det samme med månen.. kun kort tid tilbage.. hun kan mærke det, mærke det i hver af hendes åre.. i hele hendes krop.. hun ser dog ned foran sig igen.. bålets flammer leget i mørkedet foran hende, det virker så beroligende.. over det på noget der minder om et spyd og en primitiv opstæning, som fortæller at der ikke er planer om at blive længe, hænger et ordenligt lunds kød.. dyften er begyndt at sprede sig og hun håber snart maden er færdig.. hun er faktisk ret så sulten.. hun har sin bue og pile liggende ved sin side, hun har dem aldrig mere end tre meter fra sig.. og når hun sover ligger hun tit ovenpå dem.. for at sikre sig at de ikke forsvinder eller bliver stjålet..

Seran kom gående et stykke uden for landsbyen. Han var her fordi nogen fra landsbyen havde kontaktet ham. De havde fundet nogle gamle skriftruller. Noget Seran var meget interesseret i. Da han var gået lidt, så han lyset, fra et bål. Han ville først gå forbi, men varmen og lyset fra bålet, var for inviterende. Han gik derover, og så kvinden sidde der. "Er der plads til en kold rejsende?" Seran ville ikke trænge sig på, hvis han ikke var velkommen. Han kiggede inde i ilden, og man kunne se, ilden nærmest bukkede sig for ham. Det var noget han fik den til selvfølgelig, men det var der jo ingen der vidste.

Hun ser op fra bålet da der bliver snakket til hende.. hendes blik er dræbende.. hun vil enlig være alene.. men hun er træt.. hun gider enlig ikke at slås med nogen.. og hun ser godt hvordan at ilden reagere.. men overvejer det kort.. hvis det er ham der får det til det er det ikke godt at ha' ham tæt og måske komme op at slås med ham.. men på den anden side.. ja.. der er enlig ikke en anden side for hende.. dog kommer det over hendes læber med en kølig stemme.. "landet omkring mig er frit.. jeg tjener igen og hader alle.. hvis du ikke genere mig.. så bare bliv.. men du skal ikke tro du er bedre end mig mandsling!" hun ser lidt på ham med det koldt blik, men ser så ind i ilden igen.. og ser lidt på maden.. "..desuden.." kommer det efter lidt tid.. "..jeg har for meget mad til en.." enlig er hun ligeglad hvordan han tag det.. men hun vil også være ligeglad om han tag noget af maden eller ej.. for der er for meget til hende..

Seran nikkede kort til kvinden, og satte sig ned, og hev de gamle skriftruller op, fra en lille sidetaske han havde. Han var iklædt sin mørkegrønne magikerrobe, og havde trukket hætten op, så den dækkede noget af hans ansigt. Man kunne lige antyde hans øjne. Seran kiggede kort op på kvinden, og tog så et lys op af tasken. Et lille sort stearinlys. Han holdte vægen hen mod bålet, og lavede så en bevægelse med hånden, som om han viftede ild hen imod ham. En lille glød hoppede ud af bålet, og landede på vægen. Selvom det var magi, så det meget naturligt ud. Noget Seran havde øvet sig i. Lyset blev tændt, og Seran begyndte at hviske noget meget lavt, i et fremmede sprog, alt imens han stirrede ind i den lille flamme på vægen.

Hun ser ikke det mindste på ham.. hun sidder blot med sit blik inden i ilden.. det er enlig noget af det eneste hun finder smukt i verdenen.. ildens naturlige dans.. dog undre det hende lidt.. vinden kommer ikke fra den side af, som ville få ilden til at bukke på den måd.. og hvis det ikek var fordi hun havde tænkt på det.. så havde hun troet det bare var vinden.. hun ser lidt hen på ham som han begynder at læse og hæver sit ene øjenbryn.. "fister.. hvad laver du?" kommer det lettere irriteret fra hende.. og det er tydeligt hun ikke er helt glad for han han nærmest sidder og mæsser i nårheden af hende.. mest fordi hun flere gange har set den slags blive til angreb.. og hun gider ikke slås med en eller anden stoder nu!