Lad dem ikke kvæle din kampgejst, det er vagtens opgave at gøre mindede han sig selv om, den rustne latter af den gamle vagt som oplærte og trænede nye rekrutter. Det havde været en joke i Eskilds øre, men nu stod han alligevel her og havde standset den mest hæderlige og sure vagt man kunne finde. Alister Sølvklinge var måske ikke af den retmæssige rang, men han var alligevel den alle ville henvende sig til hvis det virkelig var. "Jeg har ikke vendt det med Thorne selvom det nok havde været på sin plads, men jeg foretrækker at tale med én som næppe ville tale mig ud af det," lagde han roligt ud. 

Armene hang dvask ned langs siden, så hænderne lige akkurat kunne være i lommerne og hovedet let foroverbøjet, så han måtte skæve en anelse op. Man kunne vel i al sandhed takke Stian Hwan for dette?. 

"Jeg vil gerne aftræde for en stund fra mit pligt og..det her og få styr på nogle private.. noget privat" sukkede han let. 

At have trykke dem i et andet rum varslet næppe noget godt for de andre, deres nysgerrighed lige så smittende som vintersygen. Men alligevel havde de alle så travlt, så det var vel hans held. 

Det havde været en rolig eftermiddag for Alister, der havde fået organiseret sit skrivebord på byvagthovedkvarteret, og så småt var begyndt at tænke på fyraften. Imponerende at der kunne være rolige dage i en by som Dianthos, men det hændte af og til. 

Alisters opmærksomhed blev hurtigt fanget af Eskild, da han kom ind, og sergentens øjenbryn trak sig helt automatisk sammen i en surere mine. Eskild var en mand, han foretrak at undgå, og hans dukken-op betød sjældent noget som helst godt. Det gnavne udtryk blev dog hurtigt til forbavselse, som Eskild begyndte at tale. 

"Ikke et dårligt valg at gå til mig så." Kunne han ikke dy sig for at konstatere - tørt. Han kunne trods alt godt håndtere den slags og indarbejde i ugerapporten til Thorne - selv om det var lidt uden om den vanlige protokol, var det trods alt ikke værre end som så. Løjtnanterne havde jo også altid så forbandet travlt.

Han sukkede let af den vage forklaring. Det var jo ikke noget der ville lyde alt for godt på skrift - og selv om han faktisk ikke rigtig vidste, om han ville vide hvad Eskild havde tænkt sig, måtte der lidt mere forklaring til. "Hvor lang tid drejer det sig om?" Startede han med at spørge. 

Det var uundgåeligt at en gammel vane af fristende irritation alligevel kunne boble let til overfladen af sergentens samarbejde og kommentar. Ikke at Eskild agtede at skifte mening, men den samarbejdsvillighed var lidt for samarbejdende. 

Hænderne blev trukket op ad lommerne og lagt i en let korslagt position for brystet: “En halv sæsons periode formentligt,” svarer han monotont. 

Vagten fra den øvre bydel glemte helt at overveje hvordan det måtte fornøje sølvklinge, som han mærket sin egen irritation blomstre i sig. Hawn der uden tvivl ville være passiv glad for det, når han alligevel blot savlede over elveren.

Alister åbnede en skuffe i skrivebordet og trak papir og blæk frem. Han var trods alt en mand af orden, og der skulle officiel dokumentation til - særligt når det endte på kaptajnens bord. Det ville også betyde behov for omstrukturering af vagtplanerne. 

"Og hvornår begynder denne .. hmm .. orlov?" 

Fortsatte Alister sine spørgsmål med let kølighed i stemmen, som han dyppede pen og blækhus og med svungne bogstaver begyndte at notere. En halv sæson uden Eskild Havasi. Det lød jo næsten lovende .. alt efter hvad årsager kunne være, naturligvis

Hans blik løftede sig fra papiret og så Eskild an i et forsøg på at læse hans ansigtsudtryk. 

Tavst vidende han blot den arbejdsomme halvelver udføre sit arbejde til perfektion. Ingen større påstyrrelse af hans orlovsfratrædelse, snare en lille sejringsfest formenligt. 

Øjnene der ikke havde givet et blink i nogen tid, skænkede sig let, som han skærpede sin hørsel og følingssans som vibrationerne skabte en silhouette for hvordan Alister stod. "Små tre ugers tid. Så det matcher med halvdelen af sæsonen" svaret han på spørgsmålet så stillet givet.