jack 07.05.2024 15:11
Dagen var kommet hen over den smukke Amazonskoven solen stråler kom stille kikket fra Træernes blade og ramte den lidt skjulte by som ikke mange kendte til der var mange halvdyr der og bliv kaldt halvdyres frie by. Men en ung halvdyr var kommet hjem fra en langrejse og stod tilbage på sin arbejdes plads han hadet taget trøjen af og stod og nød varmen fra solen og fra ilden. han var i fer med at lave nogle heste sko til en kenotraver som levet i byen han tog hammeren med poten og slog ned på et stykke varmt jerne hans muskler spandt være gang den slog ned og gav lyd
der var sket meget da han ude og kommet hjem igen jack hans ven var blive far og så videre men det gik vist ikke så godt som sådan han sukket lidt og og stoppet med at hammer og lage den i vand for at køle af. Halen vifte lidt i luften o han vidste ikke hvad dagen ville bringe men han tænke den nok skulle blive intersandt på mange måder en ælder kvinde kom stille hen til Arron og sagde blidt. ”Undskyld min Unge mand jeg har sne saks der trænger til at blive lavet er det noget du kan lave det var et ave gås fra min mor og ville Nødig skælle mig af med den” sagde den ælder kvinde og kikket lidt ned på sin saks hænderne rystet og Arron fik lidt medlidende hed med hende og tog den blidt i poten og kikket på den ” jeg kan godt lave den den ville være klar i løbet af 2 dages tid ” svaret han blidt og da kvinden tog penge pungen op for at give ham nogle krustaler løfte han poten op og sagde ” du behøver ikke betale mig skaden er så lille så det koster mig ikke noget at lave ” svaret Aron stor Smiline til den lidt ælder halvdyrs kvinde og hun blive da også gald og nejet lidt med hoved som Aron gengelet med at bukke hovde for den ælder kvinde han vendte sig så om for at tag et andet stykke Jern for at varme den op igen , han var lagt fra færdig med sin opgave han tænke lidt på hvad dagen mund ville bringe op
Black Phoenix 07.05.2024 15:28
Af en eller anden grund havde hendes fødder ført hende mod landsbyen. Hendes fars landsby, men hun var slet ikke interesseret i at tale med ham. De var gået hver til sit for længe siden, så Rosalyn forstod ikke helt, hvorfor hun nu stod ved indgangen til landsbyen. Der summede af liv derinde, solen skinnede og det hele virkede yderst idyllisk, men hun kunne ikke se sig selv leve i en landsby som denne. Nok mest forbi hun var van til at være alene med sin mor og søster, ude i skoven, omgivet af natur og rolige stunder. Men hun havde taget en drastisk beslutning om at forlade de trygge rammer for at udforske landet. Så hvorfor hun var gået denne vej var hende i en gåde. Måske fordi det lå i baghovedet? At hendes far boede der.. men hun ville gøre alt for at undgå at støde ind i ham, så hun valgte at gå rundt om landsbyen, for at bruge de snevre gader og søge ly i skyggerne. Som en ulv på jagt. Rosalyn stoppede op, da hun nåede forbi store dele af landsbyen, da hun lige pludselig hørte nogen hamre? Hendes ører løftede sig i takt med slagene, som hun gik omkring og fandt vej til, hvad der lignede den lokale smed. Hovedet blev lagt let på skrå, som hun studerede smeden hamre imod ambolten med den tunge hammer. Heldigvis for hende fik den gamle kvinde hende ud af sin trance, som hun rystede på hovedet. Smeden lod til at være flink overfor folk i nød, hvilket bragte et svagt smil frem på hendes læber. Saksen virkede da heller ikke som den mest tidskrævende opgave, han kunne tage imod. Hun bukkede hovedet blidt for kvinden, som de passerede hinanden og smeden vendte sig mod sit arbejde. "Det var flinkt af dig" lød det blidt fra hendes læber, som hun vendte blikket mod den ældre dame, der var på vej væk. Hun ville dog ikke forstyrre smeden, men blot rose ham for hans opførsel. Det var de færreste, som stoppede op for at gøre en god gerning. Noget hun efterhånden havde erfaret flere gange.

jack 07.05.2024 15:45
Aron løfte sin øre blidt da han hørte en ung kvinde stemme bag sig han smilte svagt til den unge kvinde selv om hun nok ikke kunne se det. Arons blæs var sort og med guld striber som skinde af solen han svaret bildt tilbage ” tja det ikke mange som har helt råd til det. og jeg hjælper hvor jeg kan jeg kommer også ud for at hjælpe folk med støre opgaver ” svaret han og tog den store smede hammer og begyndte at hammer lidt med hammeren igen så der kom en lille Melodi fram for var slag han lavet. Aron vendte sig så om for at se på kvinden og så at hun hadet forskellige farvet øjne og det var da heller ikke fordi hun ikke så godt ud han stod lidt stille og tænke lidt over hvad han skulle sige ” så sig mig hvad bringer en smuk ung kvinde som dig her til min smed ” svaret han lidt Charmeren til hende og begyndte at varme Jernet op og puste ild i kulet. Arron mærket ikke den varem som der var fra ilden den hadet han efter hånden vende sig så meget til at det ikke gjorder ham noget mere. Hans øre lytte stadige med den ene øre til siden. Der var noget over hendes stemme som han ikke helt kunne sætte ord på men den lød bekendt og hun linde også en han kendt
Aron stoppet med at puste luft til ilden så den var Gløden. Han tænke lidt hvordan hans fremtid han håbet lidt på at ville hjælpe andre og kunne blive smed for den Konlige og hans arbejde ville være god nok på et tids punkt så vendte han sig mod kvinden ” Hør jeg syntes du linger en jeg kender hvem er din far eller mor ” sagde han blidt og tørre svedet væk med et stykke kuld som lå og bag efter tog han jerent og lage det ned i vand igen og tog det op igen for at nærstudere det det var en hæste sko og det skinde folt i solen
Black Phoenix 07.05.2024 19:41
Det var en smule uundgåeligt, at indlede en samtale med smeden, når hun nu havde skabt den første kontakt. Men hans opførsel fortjente da ros, gjorde den ikke? Normalt ville hun nok være løbet sin vej, men hvis hun havde planer om at lære landet at kende, så kunne hun lige så godt starte med sin hjemstavn? Hendes fars landsby, hvilket var et besynderligt sted at befinde sig, når man aldrig rigtig havde hørt til. Selv om Jack have tilbudt det flere gange. Men hun havde altid sagt nej for at støtte sin mor. Men nu havde hun jo valgt at stå på egne ben og udforske landet, samt hvad det havde at byde på? Så måske hun skulle løsrive sig det hele? Hun sendte smeden et høfligt smil, som han vendte opmærksomheden mod hende. Et blidt nik med hovedet indikerede at hun forstod hans holdning til tingene. En sjælden til i dette land. Med jægere og mordere. Hans opfølgende spørgsmål bragte en latter over hendes læber. "Ikke noget særligt, Hr." Svarede hun høfligt, som hun løftede en hånd op til sin underlæbe og strøg en finger blidt over den. "Jeg er blot på gennemrejse" forankrede hun mere uddybende, da hun ikke var på jagt efter noget af hans arbejde. Opgaverne var der sikkert også nok af, sådan som han hamrede løs.Det sidste spørgsmål kom en smule bag på hende, men hun skulle muligvis have forventet det, da Jack var velkendt i landsbyen og måske hun i virkeligheden lignede sin far? Hun skævede lidt til sine omgivelser, før at hun vendte blikket tilbage imod ham og hesteskoen. "Min far hedder Jack" svarede hun kort, uden de helt store følelser i stemmen. Hun havde lagt det bag sig, men følte stadig at han fortjente noget tid i uvished omkring hende og hvad hun foretog sig.

jack 07.05.2024 21:11
Aron var ved at tabe heste skoen da hun sagde hun var jacks datter han stod lidt med åben mund ” jamen så det altså sandt jeg troede bare det var noget man hadet gået og drillet ham med ” svaret han og så på heste skoen der stod og Dampede lidt han lage den på jern borte og vente sig så rundt og tørre stille sine poter rene han rakte den stille ud til Ros og sagde så blidt ” navnet er Aron ven er din far og smed i byen her ” svaret han med et stille og rolige grin det var altså en af dem så måtte den anden være hendes søster som bliv talt om han stor smile lidt. ” jeg skal nok lade vær med at komme for meget ind på ham ” svaret han med et skævt smil på læben men lage stille ørne lidt på skrå han kikket lidt rundt og sagde så stille ” gi mig 2 minutter så skal jeg nok være der ” sagde han med en blød stemme til Ros hun måtte da se stede an hans mor kom her til som slave og han selv bliv født under en torden storm og hadet også evne der efter men det var kun noget han brugte i nødtilfælde Aron gik med sine lange ben hen til et andet bord og smed forklædte så man kunne se hans muskler komme frem det var let at se at han ikke behøves at træne med de tunge ting han skulle løfte hele tiden. Han kom stille tilbage og vifte stille med poten rundt ” jamen ville du have et kik på stede ” svaret han med et stille smil han så ind i hendes øjne og lage også mærke til hendes finger på hendes læber hans tunge kørte dog self- lidt rundt men det var ikke noget han viste
han lugte nok lidt af Brandt bål og aske han skulle nok i bad på en senere tidspunkt han vifte lidt glad med halen og tænke over hvad der hadet bragt hende her til dog fik han svaret at hun bare var på genrejse han nikket forstånde ” det ligger i Familien kan jeg se din far elsker også at rejse meget rundt ” grinte han blidt han lændte sig dog mod et at huesen holde punkt træ stamme som viste ind til selv smeden her var bare de små ting han gjorder med
Black Phoenix 08.05.2024 07:02
Rosalyn blev en anelse forskrækket, da han nær tabte hesteskoen af hendes ord. Hun havde en dårlig fornemmelse af, hvorfor han gjorde det og hans ord bekræftede hendes bekymring. De kendte hinanden, hvilket fik hende til at skære en grimasse og vende blikket bort. Men måske alle kendte Jack i landsbyen, så det var nok uundgåeligt at købe ind i nogen, som ikke vidste hvem han var og dermed hvem hun var? Et suk flød over hendes læber, som hun overvejede at stikke halen imellem benene og flygte. Hun så derfor en smule tøvende på hans pote, da han rakte den ud til hende. Rosalyn ønskede ikke at være uhøflig, men hun følte sig lidt i klemme, men endte med at trykke hans hånd, kort. "Rosalyn" svarede hun ganske let, uden at kommentere på hans relation til hendes far. Hun løftede ganske let det ene øjenbryn i forundring, som han bad om 2 minutter? Hvad nu? Havde hun sagt ja til noget? "Øh, okay.." lød det en smule forvirret, som han forsvandt og smed forklædet fra sig. Straks vendte hun blikket bort fra hans bare overkrop og rystede på hovedet. Mænd.. hun vendte et forvirret blik imod ham, som han foreslog at han kunne vise hende rundt, eller hvordan skulle det forstås? "Har du ikke andet at se til, end at vise mig rundt?" Spurgte hun en smule ledende. De efterfølgende ord bragte en let rødmen til hendes kinder, lignede hun seriøst sin far på det punkt? Det var for sent at trække i land nu, som hun skævede lidt til ham og trippede med foden, som kun spidsen af hendes hale bevægede sig ganske svagt. "Han kom også vidt omkring for at besøge kvinder" svarede hun kort og en anelse bidst. Jack havde jo efterladt hendes mor alene med opgaven om at opfostre to børn.

jack 08.05.2024 08:39
Aron tænke lidt over sit næste træk for han ville jo ikke såre hende på nogle måde på deres første møde han åbnet døren han vidste ikke helt hvordan han skulle svare på det sidste “din farfar var meget i mod det til og skelte din far så meget ud at han trode din mor på livet. Jeg tror det har været lige så svært for Jack ikke jeg siger det var oki.“ svaret han med et skævt smil på læben hans hale støj. Let i luften han hadet dog ikke trode på det de sidste par uger Aron åbnet døren blidt og bukket for Rosline mens han stod hed døren kikket han. Dybt i Rosline “ nå nok om det du er hos mig her laver jeg de lidt støre ting som sværd og rustninger og knive og hee over laver jeg smykker mest halskæder” der lå en rose på bordet i glas Aron to den blidt op Aron så glad på Roslin og gik lidt tætter på rosline”her den skal du ha og nej den koster dig ikke noget” svaret han med et stille grin og gav hende den i sin hånd et stille stød kom ingemmen ham hun var varm
Black Phoenix 08.05.2024 13:07
Det var forventeligt at Aron ville tage sin vens parti, hvilket fik Rosalyn til at lægge armene over kors. Hun trippede fortsat med foden og kiggede imod døren. Han inviterede hende indenfor? De kendte slet ikke hinanden. Hendes mor havde brugt timer på at forklare hende og hendes søster, at man ikke gik ind til fremmede.. men hvad kunne der ske, når hun befandt sig i landsbyen? Alle kendte alle her. Og væggene havde sikkert ører. "Det er muligt, men så skulle han have forladt sit hjem og beskyttet min mor i stedet for at stikke halen imellem benene" brummede hun utilfreds, som hun rystede let på hovedet. Det var ikke en diskussion, de skulle gå for meget ind i.Måske det var på tide at hun kastede sig ud i noget nyt? I stedet for at hænge sig i fortiden. Det var jo mange år siden. Derfor besluttede hun sig også for at følge efter ham ind i smeden med et smil på læben, som han bukkede for hende. En smed med manerer. Hun så sig stille omkring og lyttede til hans forklaring, som hun nikkede og strøg fingrene over det hårde metal. Hun så forundret på rosen af glas. "Er du sikker?" Spurgte hun undrende, det kunne umuligt være noget, han havde lavet i smeden? Var det ikke primært groft arbejde, som sværd og rustninger? Lidt modvilligt tog hun imod rosen, som den blev lagt i hendes hånd. Rosen var kold, men stødet gav et sæt i hende. Hvad var det?

jack 08.05.2024 14:08
Aron hadet også mærkede det hans hjerte slog hurtigere mens han stod der om det var fordi det var forår og gjorder et eller andet vidste han ikke han strøg stille let sin pote hen over roslins pande og ned mod hendes kind som han tog i sin og nusset den blidt han kunnne mærke at han bliv varm i hele kroppen stille trak han sig væk “ ja jeg er helt sikker du smuk lige som med den i passer godt sammen “ sagde han igen med et flit i tonen Aron vendte sig lidt rundt for at se hvad han ellers kunne vise ros “og ja det er mig der har lavet den jeg laver sådan noget i fritimerne “ sagde han glad hans hale prikket lidt til hendes ikke fordi han lage mærke til denn men igen hvorfor ikke han vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sig self. Dog satte han sig ned i en sofa og helte noget af drikke op det var bare vand men det var Beder ind alt det andet Aron kunne godt tænke sig at se nærmer på rose hun virkede intersandt nok Black Phoenix 08.05.2024 19:34
Den lette berøring fik hende til at blikke flere gange i træk. Var det nåede hun bildte sig ind eller havde han seriøst lige strøget hende ned over kinden? Hun åbnede munden for at forsvare sig mere direkte, men der kom ingen ord ud. I stedet stirrede hun bare på ham. Hvor gammel var han ikke lige? Med eget hus, en smedje og en hel del mere erfaring end hende? Hun rynkede en smule på brynene, som en svag knurren lød dybt nede fra hendes hals. "Hvorfor giver du mig komplimenter? Vi kender slet ikke hinanden" svarede hun undrende, som hun drejede rosen rundt imellem hendes fingre.Det gav et sæt i hende, som hans hale rørte hende, hvilket straks fik hende til at gribe sin egen hale, for at holde den tæt ind til sin egen krop. "Undskyld, jeg er ret ny her alt det her, såeh.." hun mumlede let for sig selv, hun ønskede ikke at fornærme ham, men han virkede yderst direkte overfor hende og han havde tydeligvis ikke hørt om at holde afstand til fremmede. Det gøs hende ned ad ryggen ved tanken om at han faktisk var i færd med at flirte med hende. Ikke noget hun havde oplevet før og det virkelig en smule malplaceret. Gjorde det ikke?

jack 08.05.2024 20:07
Aron girende lidt af det man kunne godt mærke hun ikke var vand til det med at flite eller chamare han lage hovedet på skrå og smilte til hendes opførelse han elskede at drille lidt “hehe det min natur jeg ked. Af vis du følte dig udtryk. Men jeg mener det ikke noget ondt i det “ sagde han blidt og kikket mod hende han kunne måske godt køre lidt ned for de men han var også nysgerrige på hende “ men fortæl hvem er Roslyng” svaret han blidt og gjorde tegn til hun sætte sig ned vis hun hadet lyst Aron slappet mere af og tog lidt at spise fra bordet som han hadet lavet tidligere Aron vifte lidt med ørne som han vente på ar lytte til hende han tænkte det måske var noget hun ikke fik så meget lov til han ville helst ikke skubbe hende væk han sukket lidt og kikket mod pejsen som der stadige var noget ild i pejsen som det gjorder at de gav noget hygge over hans hjem Black Phoenix 08.05.2024 20:17
Rosalyn lagde hovedet en anelse på skrå, som han undskyldte sin opførsel med at det var hans person. At tage fysisk kontakt til folk på den måde? Hun kunne ikke helt forstå det, men accepterede forklaringen før at hun forsigtigt satte sig ned i sofaen og flyttede sin hale, så hun ikke endte med at sætte sig ovenpå den. Det virkede forkert at sætte sig i en fremmed mands hjem, men stemningen virkede hjemlig, næste som hendes mors hytte ude i skoven. Måske var det derfor at hun endnu ikke var løbet sin vej? Han gjorde også sit for at få hende til at føle sig velkommen og tilpas. Sådan næsten. Hun blinkede et par gange, som han spurgte direkte ind til hende. "Min mors og søsters beskytter" forklarede hun kort, før at hun løftede en finger op til sin underlæbe, hun så pludselig eftertænksom ud. "Eller det var jeg.. jeg vil gerne finde mig selv, stå på egne ben" fortsatte hun, som hun var gået hjemmefra med et ønske om at finde ud af, hvem hun var udover at være den der vogtede over sin familie. Vågede over dem, når de faldt i søvn. Hun havde brug for at mærke sig selv. Rosalyn placerede begge hænder i sit skød, som hun nulrede rosen imellem sine fingre igen. Det var tydeligvis ikke nemt at besvare hans spørgsmål.
jack 08.05.2024 22:18
Aron foldte sine poter på sine lår og lod sin hale vifte lidt rundt han kunne godt mærke at hun hadet måske meget at snakke om han så efter tænk som ud som det lød var det som om hun arldige hadet fået muligehden for at finde sig self og blive kasted ud i det han lændte sig dog tilbage og vente til hun hadet fortalt det færdig der var ikke meget at gå efter der han hadet reget med at der var noget mere så som hvad hun var god til noget af de ting hun kan lig at lave " hmme så du ved ikke helt hvem du self er i nu " svaret han og foldte hænderen for an læber og så ind i ilden efter tænk somt at vidste det godt kunne være svært. han kunne self godt hjælpe hende med det måske og det at stå på enge ben var jo også ind bare at gå rundt i verden og se hvordan tingen kom til han så stille ned mod hendes hånd men rørter sig ikke helt ude af Flækken. hun kunne self arbajde lidt hos ham ikke pærminet men han kunne a altid bruge en hjælpr også når han skulle længer ud på landet og så kunne hun jo også få fornemlsen af hvad der var der ude " jeg kan godt forstå dig lige der jeg rejser self meget rundt fra tid til anden og jeg tænke måske lidt på.... bare så du måske kunne få en fornemsle af hvordan det var måske at tage et lille side arbajde her hos mig bare måske ind til du føler dig sådan helt klar klar for det ikke bare det med at rejse ud. du kan måske rejse ud og så måske ikke komme tilbage " svaret han mere avorlige her tænke han lidt på sin enge far han sukket lidt og tænke sig om hun kunne få et værlse at bo i han hadet et ledige
Aron var en god person som godt kunne lide at hjælpe ander og nu hvor det var ene vens datter så kunne han ikke bare efter lade hende dog ville han også gøre det klart " og Din far ville ikke få at vide du arbajder her vis det er det noget der kommer til at blive mellem os " svaret han med et svagt smil på læben hun kunne jo tjene sin enge penge og så videre og løbe små Eringer for ham vis hun af lige velle skulle den vej
Aron var en god person som godt kunne lide at hjælpe ander og nu hvor det var ene vens datter så kunne han ikke bare efter lade hende dog ville han også gøre det klart " og Din far ville ikke få at vide du arbajder her vis det er det noget der kommer til at blive mellem os " svaret han med et svagt smil på læben hun kunne jo tjene sin enge penge og så videre og løbe små Eringer for ham vis hun af lige velle skulle den vej
Black Phoenix 10.02.2025 12:12
Ville hun overhovedet være i stand til at begive sig væk fra sin familie, sin mor og sin lillesøster? Selvfølgelig var de blevet ældre og klogere, men kunne hun virkelig få sig selv til at efterlade alt det derhjemme for først at vende hjem om nogle år? Det lød absurd, men samtidig også virkelig lokkende. Hun havde et inderligt håb om at begive sig ud i verdenen, se andet end skoven, med egne øjne og gøre sig nogle erfaringer og måske finde nogle historier, som hun kunne fortælle videre til sin mor og søster, når hun vendte hjem? Men var hun gammel nok til at forlade de trygge rammer, som deres mor havde skabt for dem, alene? Rosalyn sank en klump, som hun lod blikket dale imod sine hænder og den fine blanke rose imellem hendes fingre. Så fin og så skrøbelig, da den var lavet af glas.Hans ord fik hende til at løfte blikket, som tankemylderet stoppede brat og hun endte med at stirre på ham i et stykke tid, før at hun fik nogen lyd over sine læber. "Du vil, selvom du slet ikke kender mig, tilbyde mig et job?" spurgte hun lettere forvirret, da hun umuligt kunne have hørt rigtigt. Kunne man være så godtroende? Hvad nu hvis hun bare var dukket op for at stjæle hans værdier? Kunne man bare lukke andre ind i sit hjem, så nemt? Hun løftede det ene øjenbryn, som han lovede hende, at Jack ikke ville blive involveret i sagen. Hun ville måske kunne få et pusterum, men samtidig også kunne føle sig nogenlunde tryg, når det blev i vante rammer, selvom hun aldrig havde været længe i Jack's landsby, netop fordi hun følte det nødvendigt at holde ham på afstand, når han nu havde snydt hendes mor på den måde. "Er du sikker?" spurgte hun uddybende, som hun følte at det var meget at tilbyde i hans situation, han var jo ven med Jack og hvordan kunne de undgå, at han fandt ud af det?

jack 10.02.2025 12:31
Aron kunne se så meget i jack i hende at det var tydlige hun var afkom af hende. stille lage han poten mod hendes kind og nusset den blidt men slap den så blidt " ja jeg er sikker jeg har længe ville have en lærligen til rådighed og hvem ved måske du bliver bidt af det som jeg gjorder " han smilte lidt stolt og gik hen for at hente noget at drikke til dem han satte sig blidt ned igen ved siden af rosalyn og kunne dufte alt på hende hvor hun hadet været og så videre det kunne godt være han var godtroene men han stolet på Roaslyn lige nu mest fortde hun på en måde var famille
det var stadige tidlige på dagen aron hadet stadige meget at lave. men lige nu syntes han ville passe på Rosalyn det var regtit nok at rejse var ikke bare lige sådan man skulle forbrede sig på en hel del ting og være væk i meget lang tid af gang han sukkket lidt og så ned mod sin kop der ind holdte utrolige stærk men sød the. "jeg har selv været ude og rejse meget i sin tid første tyr kom jeg i kompolasie med en fol vampyre da jeg var helt ung " svaret han og grinte lidt over sig selv og se ham som ung også igen
det var stadige tidlige på dagen aron hadet stadige meget at lave. men lige nu syntes han ville passe på Rosalyn det var regtit nok at rejse var ikke bare lige sådan man skulle forbrede sig på en hel del ting og være væk i meget lang tid af gang han sukkket lidt og så ned mod sin kop der ind holdte utrolige stærk men sød the. "jeg har selv været ude og rejse meget i sin tid første tyr kom jeg i kompolasie med en fol vampyre da jeg var helt ung " svaret han og grinte lidt over sig selv og se ham som ung også igen
Aron sukket lidt igen og lage blidt sin arm over sofan armlænde hvor de sad han tænke at Rosalyn kunne starte med at hammer det lærte han selv men hun skulle ikke tro at han gjorder det fordi hun skulle tro det var nemt
Black Phoenix 10.02.2025 12:39
Det var virkelig forvirrende at få tilbudt et job på denne måde, derfor tog det hende også lidt på sengen, som hendes tanker strøg omkring. Hun bemærkede heller ikke den lette berøring imod hendes kind, som hun overvejede tilbuddet og ikke vidste, hvordan hun skulle reagere på det. Hvis han kendte Jack, så var han vel okay? Eller tog hun fejl? Burde hun være mere nervøs for at indgå i samme arbejdsmiljø som ham eller var det lige pludselig den chance hun havde brug for? Det hele var så forvirrende, som hun blinkede flere gange og bare kiggede på ham, uden at sige et ord."Men er De sikker på, at De vil have mig, som Deres lærling?" hendes ord blev lige pludselig meget formelle, som han havde tilbudt hende et arbejde og dermed ville blive hendes chef, hvis hun takkede ja til jobbet. Derfor følte hun også at hun var nød til at tiltale ham med De. "Jeg ved ikke noget om det De går og laver her?" fortsatte hun lettere eftertænksomt, som hun umuligt kunne løfte en tung hammer eller forme metal efter en ide, hun havde i hovedet. Kunne hun? Hun tog stille imod glasset med vand for straks at tage en slurk, hvorefter hun blot sad med glasset i hånden og tænkte.
"Men hvad med Jack?" spurgte hun mere indgående, som hun ikke ønskede at hendes far skulle komme rendende, hvis han lige pludselig fandt ud af, at hun havde slået sig ned i hans landsby. For han måtte om nogen vide hvem der boede der eller hurtigt finde ud af det?

jack 10.02.2025 12:59
aron kikket lidt ned mod hendes hånd og så efter tænk som ud han lod sit pote glide om sin gros og tænke som det knaget jack var jo tit ude og rejse så han ville ikke se det komme overhovet og han skulle nok tage snakke med ham vis det var " jeg skal nok tage snakke med ham vis det kommer der fra mig og ham har næsten altid kunne tale " svaret han med et stille smil og tog stille om hendes hånd og så på dem en gang han førte tommel fingeren blidt over den ene frie under side " hmm jeg ser de her hænder er skabt til at skabe noget smukt " svaret Aroan med en blid tone og kikket igen i Rosalyns smukke øjne også et varmt smil forlod hans læber blidt " jeg kunne heller ikke i starten der for skal vi ha bygget dine arm muskler lidt op så du kan vi sarter i de små " grinte han blidt han rejste sig op han kikket et rundt hun skulle jo næsten have et sted at sove han tog sig til hagen blidt han hadet et gammel værelse som han brugte til pulter rom lige pt " jeg har en gammel pulter rom du kan få og sove i vis det er der skal bare nogle ting ud der fra så burde det være stort nok " lød det varmt for ham og solt han hadet fået sig en lærligen og en som også så godt ud
han krævet hun ville være klar til at kunne tage til i morgen tidlige når det var hun kunne lige vende sig lidt til tanken det med at få et job var jo noge som stort han gik stille hen til rummet og kikket ind sengen skulle han nok klare når det var hun var færidge der lå en hel del gammel ting der inde
han krævet hun ville være klar til at kunne tage til i morgen tidlige når det var hun kunne lige vende sig lidt til tanken det med at få et job var jo noge som stort han gik stille hen til rummet og kikket ind sengen skulle han nok klare når det var hun var færidge der lå en hel del gammel ting der inde
Black Phoenix 10.02.2025 13:30
Var det for hurtigt? Eller skulle hun bare tage chancen, så kunne hun altid stikke af, hvis endte med at fortryde sit valg? Eller var det fejt at stikke af, når Aron kendte hendes far, måske han ville bede Jack om at finde hende, hvis hun løb derfra. Men hvad var hun egentlig bange for? Hvis hun blev ved med at tænke over tingene for længe, så ville chancen måske glide ud i sandet. Nej, hun måtte gribe den og få det bedste ud af det. Hendes tankemylder blev dog afledt, som han rakte ud efter hendes hånd og studerede den ganske lidt. En svag latter undslap hendes læber, som han var overbevidst om at hendes hænder kunne skabe noget smukt. Måske havde han ret? "Så aftalen er, at hvis Jack dukker op, så taler De med ham?" spurgte hun for at udpensle sin holdning omkring hendes far. Hun havde ikke lyst til at han lige pludselig fik en ide om at hun ville indvies i landsbyen, som havde hun boet der hele sit liv. Nej tak."Jeg er van til at løbe på alle fire, så måske De overrasket over mine armmuskler" lo hun ganske svagt, som hun bestemt ikke lå ned og lavede ingenting dagen lang. Hun var van til jagt og lange ture igennem skoven, derfor kunne hun også være noget så udholdende, når hun besluttede sig for at gennemføre noget. Eller lære noget nyt, som det gjaldt om i dette tilfælde. Hendes øjenbryn skød dog hurtigt i vejret igen, da han omtalte et pulterrum, som måske kunne omdannes til værelse. "Jeg har ikke brug for meget plads, da jeg helst vil sove i ulveskikkelse" forklarede hun stille. Hun ville gerne være beredt på det værste og derfor var det bedst at være ulv. Så kunne hun hurtigt komme væk eller gå til angreb, hvis det blev nødvendigt.
Hendes blik fulgte hans skridt, som han bevægede sig væk fra sofaen, hun rejste sig stille fra sofaen og fulgte efter. Måske han havde planer om at vise hende værelset allerede nu? Selvom det muligvis ikke ville være klart endnu.

jack 10.02.2025 13:59
han smilte svagt til hjende og studeret hendes krop lidt det var ganske regtit hun skulle nok ikke have så meget palds måske var det nok i det her til hende " ja vis det kommer der til så skal jeg nok tage snakke med ham " svaret han blidt og nikket til hende der var noget over Rosalyn noge han kunne lide var det udstårligen måske han sukket lidt og åbnet døren til pulterrumet til hende det bliv kun brugt til mange ander ting huset var ret stort det med at finde et rum var ikke noget der ville blvie et problem for ham
da hun sagde om hendes muskler kunne han ikke lade være med at sige " he det ville jeg godt se på et tids punk " han rømde lidt med de ord og nikket ind i rumet " tja som sagt der ligger meget gammel møj der inde så vis vi tager os tid kan det blive dit palds " svaret han med en lætter smil på læben hans gylden skind skide i solen der kom ind fra vindueren der kom lidt stod fra dem og de lyste lidt mere op det var noget han gjorder tit når han følte sig glad bliv der lidt mere stød i ham
Aron kikket igen på Rosalyn da hun sagde hun kunne forvalde sig han smilte blidt og lage hovdet på skrå " nå så du altså ikke helt uden evner " svaret han med et bredt smil over hans læber han vendte sig og så på hende mesn han lændte sig op af væggen det var sjovt han hadet det godt med rosalyn noget han ikke hadet tænk over længe
Black Phoenix 10.02.2025 14:17
Hun var ikke ligefrem den mindste i familien, men hun var bestemt heller ikke stor. Med tiden havde hun fået flere former, men det var ikke noget der skulle kræve at hun havde brug for et stort værelse. Det var jo ikke en gang sikkert, at hun ville få brug for det, for der var sikkert langt mere behageligt i nærheden af pejsen, hvor hun normalt ville falde i søvn derhjemme også. Ved de åbne flammer, noget der føltes hjemligt og var dybt forbundet med hendes ildmagi. Hun nikkede stille til hans ord, som han lovede hende, at snakken med Jack ville blive imellem dem uden at involvere hende. Så kunne hun også bedre ånde lettet op. "Tak" svarede hun med et taknemmeligt smil på læben, som hun bukkede hovedet i respekt. Nok kendte hun ikke manden særligt godt, men han havde indtil videre kun været ærligt og høflig overfor hende, så måske hun skulle være det samme overfor ham?En latter undslap Rosalyn's læber, som han kommenterede på hendes muskler. Hun måtte give ham ret, hun virkede meget spinkel og det ville nok komme bagpå de fleste, at hun var i stand til at slå fra sig, hvis det blev nødvendigt. "Forhåbentlig bliver det ikke nødvendigt, jeg har lidt af et temperament" advarede hun med et stille smil og et glimt i øjet, som han ikke skulle ønske sig at provokere hende. Nok skulle hun bruge kræfterne i smeden, men var det nu også det samme? "Vi kan starte med at rydde ud nu?" foreslog hun, som hun lod blikket vandre rundt på de mange ting inde i rummet. Det ville blive en smule svært at finde en behagelig plads at ligge på, som det så ud nu.
Hendes blik blev straks mere udfordrende, som han kommenterede på hendes evner, før at hun løftede sin højre hånd og vendte håndfladen opad, blot for at demonstrere sine evner. En mindre flamme spredte sig i hendes håndflade, som flammen dansede omkring og blev højere, før den forsvandt ligeså hurtigt, som den var dukket op. "Jeg skal nok holde gang i ilden" svarede hun kækt, det virkede som om dette var lige hvad hun havde brug for. Noget adspredelse væk fra hendes tanker. Det formåede han da om ikke andet uden problemer.

Chatboks
IC-chat▽