Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3551
posts
10
karakterer

Alianne_ 27.08.2020 20:32
Sprutte og jeg snakkede lige om, at det kunne være fedt, hvis "i alt" listen var Top 10 frem for 5 - fordi det er en liste, der står ret stille, og vi har på fornemmelsen, at der nok sker lidt mere fra 5-10 og det kunne være spændende at følge lidt med i til daglig :). Og så måske undlade at have inaktive brugere på den liste - den er vi lidt delte i meningerne om, det er mest min tanke. 

Oooog så fik Sprutte en amazing idé i samme stil! Top 10 karakterer - altså hvilke karakterer er der blevet skrevet flest posts med. Igen her ville jeg nok undlade inaktive/døde karakterer, fordi jeg tænker det også kan give nye brugere en idé om, hvilke karakterer der er super meget gang i. 
Man kunne måske også overveje at lave en topposter for karakterer per måned? 
Man ville nok lige skulle tænke lidt over designet i det, sådan ifht en for lang sidebar, eller om man skulle kunne lave en toggle-funktion så listen er den samme, men man kan skifte mellem "brugere" og "karakterer".


Vi snakkede også om, at månedens karakterfokus kunne være en karakter, der søger tråde, så folk bliver mere opmærksomme på dette :D.
Que

Que

Et væsen af mange lyde!

3663
posts
9
karakterer

Que 27.08.2020 20:34
* giver ideen et hjerte og like *
Shhh, tænk hvis mor så med!
Vejby

Vejby

1364
posts
7
karakterer

Vejby 27.08.2020 20:35
*Finder verdens største blå tommel op og smækker på*
Lux

Lux

De-luxe

4053
posts
15
karakterer

Lux 27.08.2020 20:35
Kæmpe fan af det her forslag - tror også det ville være mere spændende at følge med i, og det ville være lækkert at se hvordan nogle karakterer bare boomer derudaf i bestemte måneder!
Fia

Fia

The Sweet Stressed One

1612
posts
18
karakterer

Fia 27.08.2020 20:39
Jeg er fan af ideen!
Dertil vil jeg også anmode om en top tre af Dagens Top poster - så kan man lidt nemmere holde øje med hvor meget der skal til for at overhale andre >:]

Mig: Du sidder forkert. Ret dig op og træk skuldrene tilbage. Husk at tage pauser og stræk ud.

Også mig: Ligger halvt på en sækkepude og gulvet og med skuldrene op til ørene i flere timer uden at strække ud.
Helli

Helli

Grovgoplen

9647
posts
39
karakterer

Helli 27.08.2020 20:44
Siger I at det ikke er spændende at følge med i hvornår nogen kommer op på 3000 posts? :O 
Okay spøg til side.

jeg kan rigtig godt lide forslaget *kaster lidt mere kærlighed*, men min største betænkning med det er klart at sidebaren hurtig bliver rigtig lang. Men hvis man eventuelt kunne skifte mellem dem, eller at noget af det var kollapset, så kunne det afhjælpe problemet i hvert fald :3

Krystal

Krystal

Skaberinden

5791
posts
21
karakterer

Krystal 27.08.2020 22:02
Det lyder rigtig fedt, men jeg er enig i hvad Helli siger :)

Kom meget gerne med gode forslag til, hvordan det i så fald kan layoutes!
~ Krys ~

Xenwia

Xenwia

Pro karakter-stalker

1675
posts
13
karakterer

Xenwia 27.08.2020 22:27
Syntes ideen om at ændre top 5 til en top 10 for denne måned er god, fordi jeg er ret overbevist om den ville have langt større variation i hvem der er på den, da det oftest lidt er de samme som går igen (syntes jeg at have bemærket, men jeg kan tage fejl).

Kan godt se ideen med at dagens top poster udvides til en top 3, men tror også bare at det kan give en lidt for stor konkurrence-vibe? Det handler naturligvis om hvad man selv lægger i det, men personligt bryder jeg mig ikke selv om det.
Så ville jeg fortrække det var et til valg som om man vil se tråde med seksuel- eller voldsadvarsel på sin forside. Ligesom jeg også ville fortrække selv at kunne vælge til om jeg kan se en top 10 over karakterer, tildels fordi jeg ville blive små irriteret over, at skulle "rulle sidebaren ud" eller at den blev voldsomt meget længere end den er nu. Også fordi jeg ikke tror der vil være det store skift i karakterne?
Det for mig mest virker som en "hvem svare hurtigst frem og tilbage på tråde"-liste.

Aner ikke om noget af det jeg skrev gav mening, men ville i hvert fald lige give mit besyv med 8)

~ Husk at synd, så Jesus ikke døde forgæves ~
Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3551
posts
10
karakterer

Alianne_ 27.08.2020 23:08
Sprutte er taget hjem igen, så jeg skriver kun mine egne holdninger nu!! ;)

Jeg synes egentlig topposteren for dagens gerne må blive ved 1. 
Jeg synes Denne Måned er fin med 10. 
Jeg synes I Alt bør udvides til 10 :)

Mit forslag til hvordan man løser pladsproblemet er, at man under overskriften "Top-posters" laver en lille toggle, hvor der står 

"Brugere" - "Karakterer"

Og så når man trykker på den, ændres visningen til at sortere på brugere eller karakterer. På den måde undgår vi at sidebaren bliver en scroll til helvede :).

I begge tilfælde ville jeg personligt mene, at "I alt" listen skal udelade brugere/karakterer der ikke har været online inden for det sidste halve til hele år, så nye brugere ikke får en falsk følelse af at kunne tage kontakt til vedkommende i søgning efter tråde. 
Alternativt kunne der være et lille mærke ud for navnet, hvor det vises, at vedkommende er inaktiv, hvis man fx hover over eller lignende. Igen for at nye kan se, at bare fordi karakter/bruger X har vildt mange tråde, kan de ikke regne med at det er en, man kan skrive med, for vedkommende har ikke været aktiv siden 2015 fx. 
Venus

Venus

Den Ottearmede Buksetyv

2298
posts
7
karakterer

Venus 28.08.2020 02:01
Kan også lide forslaget.

Det giver ikke meget, men man kunne fiksere "Online Nu" til bunden af sidebaren, så den står nede ved chatten og samtidig frigør lidt plads til topposter-ting?

RED.: "Online Rollespil" med "Kom godt i gang her" er muligvis heller ikke nødvendig, når man er logget ind? Alternativt kan linket til Kom godt i gang flyttes til Hurtige Links, når man er logget ind, og så fjerne introteksten. Ville også spare lidt plads.
Dalton

Dalton

147
posts
1
karakter

Dalton 28.08.2020 16:17
I like it!

Chilitoke

184
posts
3
karakterer

Chilitoke 30.08.2020 09:20
Jeg deler også bekymringen om at øge fokus på at preforme og outputte istedet for at have en god fortælling sammen med sine venner.
At udvide til top 10 eller top 100 ændre jo ikke meget på hvad man for at vide blot hvor meget information der er at finde derpå.

Jeg mener derfor at vi i stedet burde se på at fjerne toppost notationerne.

Årsagen til denne holdning er den samme modstand jeg havde mod begreb 'skyldnere'.
Jeg mener vi bør bygge et sammenhold på at have fortællinger i et rart og sikkert rum og ikke et ræs om at have flest åbne tråde eller flest ord i minuttet. Ydermere da det nu bor på forsiden bliver det til en del af det vi viser nye og intereserede det bliver så at sige en del af vores brand og image, hvilket jo rejser spørgsmål hvad ønsker vi at være kendt for? 

Et mere moderat forslag ville være at flytte det ind under statistiksiden så dem der ønsker at være en del af det stadig kan finde informationen men at det ikke bliver bragt i fokus.
Que

Que

Et væsen af mange lyde!

3663
posts
9
karakterer

Que 30.08.2020 12:42
Personligt bruger jeg tit Topposter-halløjet på forsiden, og ville hade det kom ind under statestik. Jeg synes det er super hyggeligt at se, og kan godt lide at følge med i hvor meget der sker. 
Jeg synes også det viser folk ude fra, at siden faktisk er aktiv. 

Jeg synes forslaget med at fjerne "Online Rollespil" delen, når man er logget ind, ville give god mening, for jeg har aldrig nogensinde brugt det, og tænker det nok også mest er noget der bliver brugt når man er helt ny og ikke har en bruger endnu. ( vil jeg tro? <.< )

En måde man kunne gøre det på, så det ikke virker for voldsomt for nye medlemmer, eller folk der ikke er medlemmer endnu, kunne være at gøre, så når man ikke er logget ind, ser det ud som det gør nu. En Dagens, 5 Denne Måned, og 5 i alt. Når man så er logget ind, kan man i indstillinger gå ind og toggle til og fra hvad man ønsker at se - ligesom med hvilke tråde man vil se på forsiden - og så kan man få muligheden for at få alt væk af det, hvis man ikke ønsker at se noget af det, eller man kan vælge det hele til, hvis det er det man vil. Så er det både ens eget "ansvar" hvis ens sidebar er mega aggressiv, men man er også selv herre over hvad man kan se. 
Det kunne selvfølgelig blive delt ind i to "faner", som der er blevet forslået, med "brugere" og "karakterer", så det ikke fylder så meget. 

Jeg ville i hvert fald blive trist hvis det skulle helt blive fjernet fra forsiden, men ville til gengæld elske hvis der kom flere muligheder med det 8D

*indsætter bonus kommentar*
Og hvis det er fordi det ikke skal være konkurrence-agtigt, synes jeg "månedens topposter" på forsiden burde fjernes, for det er i mit hoved, netop noget der ligger op til en konkurrence. Fordi man netop "vinder" noget, ved at være den der har postet mest den forrige måned ^^' 
Shhh, tænk hvis mor så med!
Helli

Helli

Grovgoplen

9647
posts
39
karakterer

Helli 30.08.2020 13:14
Forresten, hvis folk ikke er klar over det, så kan man også godt finde en længere liste over hvordan totale posts står til under Medlemmer -> Brugere, hvor man kan rangere folk efter ingame posts (ville lige nævne det)

Men, jeg ville også være meget ked af det hvis topposter listerne forsvinder. Der er intet pres til at man skal gå op i toppostertitlen, desuden var det noget der blev indført for at få mere aktivitet på KL, og det hjalp. Det er også en måde for nye brugere at se hvor aktive vi rent faktisk er, hvilket jeg ikke vil sige er et dårligt billede at sende.

Med det sagt, så kan jeg godt lide ideen om at man kunne gå ind og toggle det på profilen, hvor meget og hvad man ville se. Jeg synes dog også ideen om at smide det ind under statistisk er en god ide, ikke med hvad vi har, men med mere udførlige lister, som med karaktererne for i år, for måneden og for dagen. På den måde kan vi udvide listerne.
Jeg synes dog ikke vi skal fjerne "Online rollespil" fra sidebaren når man er logget ind. Hvis folk opretter sig og har en forventning om at de bare kan klikke videre fra det link, og det så pludselig er væk, så er det knap så smart. At den eventuelt også kunne få en toggle så man kan fjerne den og skabe mere plads i sin sidebar, har jeg dog intet i mod :3

Erforias

Erforias

Kakaomancer

2209
posts
14
karakterer

Erforias 07.09.2020 16:06
Jeg er en af dem som ret let kan miste skrivelysten pga topposter listen.
Jeg kan godt se hvorfor folk er glade for at den er der, og at det viser at der sker ting på siden, men jeg tror heller ikke at jeg er den eneste der kan sidde med følelsen af ikke at skrive nok til "at være med". 
(Lidt som da jeg startede var dem med de høje ialt poste tydeligvis KL celeberties i mit hoved, og derfor "farlige" at sige hej til xD)

Jeg ved godt at det ikke er tiltænkt til at have den effekt, men når den altid er tilstede er det svært ikke at få øje på den, selv hvis man ikke prøve at tænke på den.

Med det sagt så tror jeg det er for meget en del af siden til at man bare kan fjerne den, men jeg syntes det ville være synd hvis der skulle mere konkurrence/statistik om poste frem på den måde :) Evt kunne der laves et link under topposter delen i sidebaren der sendte en til den af statistikken hvor der står mere om tråde? 

Alianne_

Alianne_

The Word Mind

3551
posts
10
karakterer

Alianne_ 07.09.2020 16:43
Jeg kan godt se at all-time toppen kan være skræmmende og celeb-agtig, og det var faktisk en af grundene til at jeg også tænkte at en udvidelse ville være spændende. Så det bliver taget fra konkurrencefokus og over til hvem-skriver-meget-fokus. Det er nok egentlig det, der også får mig til gerne at ville udelukke inaktive brugere, så man kan se hvem der er meget på frem for hvem der engang har skrevet meget.

Hvad synes I om at se hvilke karakterer der skriver mest på en given måned? Altså ikke så det skal gå op i konkurrence, men så man fx kan se, at jeg pludselig får skrevet en masse med Ecaeriss, og så kan andre brugere klikke ind og se om de får gode ideer til tråde med de karakterer, der er mest aktive i øjeblikket ^^. 
Erforias

Erforias

Kakaomancer

2209
posts
14
karakterer

Erforias 08.09.2020 21:02
Jeg kan godt se tanken om at det nok ikke er nødvendigt at se inaktive brugere, hvis tanken er at det skal være der for at vise at siden er aktiv og der sker ting. Men personligt vil jeg let komme til at se konkurrence delen i prøve at være på listen, selvom det ikke er tanken.

Det er ret upraktisk men jeg har svært ved ikke at se hvad der står på topposter listen, som hvad der er er "forventet" at nå, så når folk på en uge har skrevet mere end hvad jeg fx ofte gør på en måned, så får jeg desværre svære ved at sætte mig ned og svare. 

Jeg kan godt se det awesome i at kunne se at der er gang i x antal karakterer, men jeg frygter det vil have samme effekt som topposter listen har for mig :/
Jeg ved jo rationelt godt at det ikke er tanken det skal ses som en konkurrence, men når man af sig selv kommer til at sammenligne sig med andre, så er det ikke nemt xD 

Så hvis det blev tilføjet ville jeg gerne kunne slå den del/hele topposten tingen fra i sidebaren, altså at man selv som bruger skal ind og slå det fra, istedet for at slå det til ^^

Chilitoke

184
posts
3
karakterer

Chilitoke 15.09.2020 15:51
Nu kommer jeg lige til at angribe forslaget præmis lidt hårdt, men det har en pointe i slutning af dette indlæg.

Hvis vi har topposter placeringerne for at vise at det er en aktiv side og ikke for at det er en konkurrence.
Så er det ikke relevante at skrive hvem der er har lavet postene, men derimod blot at vise fx den totale sum og måske holde den op imod det indeks 100 så vi kan se at vi har i samlet flok har skrevet 4331 poste til dato i denne måned og det er 10% flere end samme tid sidste måned! På denne måde handler det ikke om at en bruger sætter ny rekord eller om X kan poste mere end Y nu når Y er på skiferie uden internet, men det handler om hvad vi kan udrette som en samlet gruppe.

Ergo er der ikke behov for topposter.

Hvis vi ønsker at udvide topposter placeringerne fordi vi er 'trætte af'/'syntes det er kedligt' at det er de samme vi ser hver måned, så tyder det på at vi ikke er intereseret i at vide hvem der er på toppen, men enten at se nogle nye eller os selv på den liste.
Dette kan fx løses ved at vise 5 tilfældigt udvalgte aktive brugere istedet for 'top placeringerne' det er altid nogle nye og de er altid aktive.

Ergo er der ikke behov for topposter.

Vi kan derud over også snakke lidt om strategier for at 'vinde' topposter spillet, ting som at sikre sig du har faste partnere, fokuserer på kvantitet, eller mere ondsindet sikre at dinne konkurrenter ikke har mulighed for at poste ved bevidst ikke at svare dem, eller tilbageholde svar.
Altsammen noget jeg ser kun kan skabe en lidt dårlig stemning selv om man ikke gør det bevidst, men blot har tilpasset sin skrive stil en smule for at sikre sin placering.

Hvis vi har folk der føler at det er nødvendigt at være et del af feltet, og andre folk der bliver motiveret og får blodpå tanden af kampen om at være en del af feltet.

Så har vi et problem.

De to synspunkter er meget sværer at finde et godt stå sted imellem.
Efter at have tænkt over dette problem i et stykke tid er jeg nået frem til følgende.
Forskellige folk vil forskellige ting med den liste og nogle af de ting kan være skadeligt for andre folk.

Mit løsningsforslag.

Personaliseret liste, og en liga løsning.

Istedet for at topposter listen viser top 5 eller top 10 eller top 100.
Så viser den altid din egen placering som nr 3 på en liste af fem.
Dvs. man kan se de to der ligger over dig og de to der ligger under dig.
Man kan se hvem de er og hvad deres post count er men ikke deres totale placering.

På den må ligger man altid i et felt der passer til ens eget niveau, og det er forhåbenligt et felt der rører lidt mere på sig end en statisk top placering med et stort point gab.

Mit håb med denne løsning er at den kan supplere følgende:
Et kort overblik over folk med samme aktivitets niveau som dig selv, så mulighed for at finde nye tråd partnere.
En mulighed for at lave ladder climbing til de der ønsker at gøre det til en konkurrence.
En mulighed for at du ikke føler du slås med folk uden for din egen vægtklasse.
En mulighed for at være på listen.

Dragonflower

Dragonflower

Drama Llama

3291
posts
19
karakterer

Dragonflower 15.09.2020 17:17
Generelt ville jeg være ked af hvis alle top-poster tingene blev udviddet markant. Jeg kan sagtens forstå det er herre fedt at se sit navn på listen, men som andre også har nævnt kan det være enormt demotiverende for dem der ikke er der.

Hvis formålet med topposter listen er at høje det totalt post-count på siden, så virker det. Men det sker potentielt på bekostning af færre aktive spillere. Jeg vil formode at nogle folk måske ville skrive mindre uden listen til at motivere, men jeg ville ikke forvente nogen holdt helt op, hvis listen var væk. 

I forhold til at tilføje karakter-fokuseret topposter lister, så frygter jeg det vil give en lignende effekt. De øverste pladser vil være domineret af karakterer der har enkelt, hyper-aktive tråde, potentielt de samme flere måneder i streg. De vil opfordre til at poste med den samme karakter, frem for at bruge flere forskellige, og kan risikere at lave en 'forsnævrende' effekt på spillet. 
Ydermere har jeg svært ved at se en måde, hvor det ikke ender med at være de samme 5 folk på top-poster lister, hvis karakterer også er på top-karakterposter listen, hvilket jeg ville se som et enormt problem.

Jeg er stor fan af Chilitokes foreslag om at gøre listen personlig, så den altid viser en selv samt de to folk over og under en.

Jeg er ENDNU MERE fan af, at vise totalt-counten for siden for den måned, evt. med visning af hvordan samme måned har set ud andre år. Det er en ting der personligt ville motivere mig meget mere (selv enkelte poste kan bidrage til helheden, så man er 'med' selvom man ikke skriver 200+ poste på en måned).

Som minimum ville jeg værdsætte en mulighed for at slå listen fra, eller kollapse den (og kunne have det som standard instilling, så man ikke manuelt skal kollapse den hvergang).
Det skal gøre ondt, før det gør plot!
Venus

Venus

Den Ottearmede Buksetyv

2298
posts
7
karakterer

Venus 17.09.2020 07:05
Jeg er enig med Dragons første paragraf, ved nærmere eftertanke. Jeg husker også ikke at være den største fan af idéen om en top 5, da det blev foreslået af samme årsager som Erfie, men jeg kan godt lide den, som den er.

Jeg ville ikke selv have lyst til at se en personliggjort liste på den måde, som Toke og Dragon beskriver, dog. Det ville klart virke demotiverende på mig, at se hvor langt nede jeg er på listen hver måned, og når det kommer til stykket, har jeg ikke lyst til at konkurrere med andre på den måde. For mig er det noget andet at konkurrere om de fem øverste pladser, end det er at konkurrere med specifikke brugere, altså dem lige over og under en. Det ville jeg synes, at det var. Hvis jeg vil se motiverende statestik om mig selv, skal det ikke alt sammen være i forhold til andre. Der er statistikken under ens profil er rigtig god ^^

Til gengæld kunne det være fedt med mere fællesstatestik som fx månedens samlede svar! Jeg kan godt lide idéen om at sammenligne med sidste måned. Man kunne også have mere useriøse ting som dagens længste ord, eller andet hvor os der skriver mindre kan være med :)

Det lyder også som en god idé at kunne kollapse topposter-listen, så den er valgfri. Den har gjort meget for aktiviteten, og jeg kan selv godt lide mentalt at heppe på dem, der forsøger at komme derop, så jeg synes, vi skal beholde den :)
5 5


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1