Godspladsen grus var ubehagelig med bare fødder og sænkede hendes tempo så meget som hendes løb blev mere hoppende. Ordene der strømmede fra hende blev heller ikke ligefrem pænere af de små jag fra skarpe sten eller af benene der ikke helt vidste om ben var det bedste for hende. Skæl beskyttede trods alt bedre. Hun tvang dog havformen væk og te stille, som hun nåede stalden. Var der en alf derinde så skulle den overraskes!
Døren i siden gled lydløst op og slap hende ind til de velkendte lyde af drager der sov. En puslen af mange små skællede væsner i leg nåede hendes ører snart efter og fik hende i løb igen. Målet lå bagerst i stalden trods alt. Med den alt for store skjorte flagrende om sig, nåede hun lågen ind til Tauwhanga og bandede igen, som hun strakte sig op efter slåen for at komme ind.