Nogen måtte være væltet omkuld af hendes skønhed, for der var nu flere fulde mænd der stod og skubbede til hinanden, råbende. Det kunne kun være hendes skønhed – det kunne på ingen måde være fordi hun havde væltet ind i en af dem, som gav en sommerfugleeffekt…
Ved hjælp af den mest elegante slalom, fik den lille komtesse bevæget sig ud af kroen. Med nogle sløve bevægelser fik hun skubbet sit hår om bag begge øre. Det var måske ikke just kønt, at det store krøllede hår, skubbede hendes øre frem – men nu var det væk fra øjnene. Hun kunne generelt ikke helt finde ud af hvor i Dianthos hun var, så det ville nok tage noget tid at finde hjem, selv hvis hjem var ti meter væk. Hun nåede nemlig ikke længere end et par meter væk fra kroens matrikel, før hendes ben gav efter, og hun fladt til jorden.
Hendes ben føltes som spaghetti og hendes arme som mursten – eller måske var det bare følelsen af brostenene for hendes fingre og følelsen af at hun var ét med vejen. Med halvlukkede øjne smilede hun bredt til vejen før hun lagde sig ordentligt ned med overkroppen på tværs af en kantsten.
Klokken var ikke mere end halv ni om aftenen, og det var tydeligt at det nok ville begynde at regne før eller siden. Søvn var dog vigtigt at få tilset, for ellers var man jo ikke frisk til dagen efter. Det ville jo være helt galt at gå rundt og være træt, særligt når ens navn var Hygiea de Pompadour og man blev nød til at leve sit liv til det fuldeste - ligesom nu hvor hun følte det var klogest at sove sin tidlige rus ud på tværs af en kantsten, tæt på en kro.
//Billede af kjole