Det havde været en fremragende aften indtil videre. Rey havde vundet et jadestykke af en beruset købmand, der konstant øgede sit sats i terningespillet for at imponere en smuk kvinde, der tilfældigvis var Reys kusine. Efterfølgende var kusinen forsvundet op på et af kroværelserne med købmanden for at tjene en ekstra skilling til sig selv.
Rey havde dernæst købt kroens bedste mjød til sig selv og et par venner. Gennem den sidste time var han blevet godt beruset. Alkoholen, der rullede i årerne, havde løsnet hans tungebånd, og han skrålede frække landevejrsviser til stor underholdning for resten af aftenens beværtning. Barpersonalet tog sig ikke af det: det var intet som fællesskabsstemning til at løsne folks pengepunge.
Efterfølgende gik Rey ud baggården for at slå en streg. Han slingrede en smule og kom til at strinte på en fulderik, der var faldet om af druk i rendestenen. ”Ups,” mumlede Rey, inden han fik genoprettet strålen mod murværket. Natten gav genlyd af sang og latter, hundegøen og liderlig stønnen fra et åben vindue over ham. Det var afgjort hans kusine. Han kendte lyden fra deres rejser på landevejen, og en enkelt gang havde han endda selv hevet de lyde af hende.
Han smilede muntert, rystede et par gange og stak fætteren tilbage i bukserne.

Efter at have gået rundt med en opgivende mine på ansigtet, var Amy stoppet op for at tage sig et kig rundt. De mørke omgivelser var fantastiske, også selvom hun følte at hun var nød til at knibe øjnene en smule sammen bare for at kunne se lidt bedre i aftenens mørke. Den højre hånd placerede hun i siden, som hun lagde hovedet på skrå. Hele det nærmest dyster kvarter passede hende ganske godt, og hun drejede hovedet en smule for at se lidt nærmere på omgivelserne. Blikket faldt på kroen ikke ret langt væk fra, hvor hun stod. Hurtigt besluttede hu sig, for at gå tættere på for hun havde bestemt ikke tænkt sig at blive stående. Desuden ville en drink være lige hvad hun trængte til lige nu, og som hun gik hen imod kroen kiggede hun lidt mere rundt. Der lå en underlig fornemmelse af nogen som holdte øje med hende, men hun valgte at ignorere det. Som hun pludselig stod foran kroen, lagde hun mærke til en person. Et suk forlod hendes læber, som hun løftede et øjenbryn"Jeg troede ikke at folk drak udenfor kroen...Medmindre du har gang i andre sager"lød det kækt og nærmest uinteresseret fra hende, som hun lænede sig op ad dørkarmen, og lod den venstre hånd strejfe ben hylsteret med de få knive i. Hylsteret sad altid rundt om benet, i tilfælde af at hun ville få brug for hendes knive. Ellers bestod påklædning af nogle stramme slidte bukser, en ganske normal trøje. 
 

Den høje promille havde sløvet Reys sanser, og han lagde derfor først mærke til, at han havde fået gæster, da personen lænede sig op ad murværket. Skikkelsen stod halvt i skygger, så han klemte øjnene sammen og lod blikket glide ned over personen. Halvlangt hår – det kunne både være mand og kvinde – en slank krop, smalle hofter, og ja, den var god nok, et par bryster under trøjen.
Rey skød et mørkt øjenbryn op i panden. ”Andre sager,” afgjorde han. ”Nåede du at tjekke varerne ud?” Han nikkede mod sit skridt. ”Var du imponeret?” Spørgsmålet inviterede afgjort til et svar, han ikke brød sig om, men han var ligeglad. Hans mund var blevet beskidt af alt det mjød.
Da han trådte lidt tættere på, kunne han se hendes ganske kønne ansigt. Et skævt smil bredte sig på hans læber. Var det sandt? Var aftenen netop blevet endnu bedre?

Det tydelige nik imod hans skridt, fik et dybt suk til at forlade hendes bløde læber. Selvfølgelig havde det uimponeret blik ikke løsrevet sig fra hans skridt, og det var først ved lyden af hans ord at hun løftede blikket op. Lod øjnene hvile sig på hans ansigt som hun lagde hovedet bagover så det ramte dørkarmen"Jeg må skuffe dig...Jeg nåede ikke at se dit ganske stolte mesterværk" et bredt smil voksede på hendes ansigt, og hun løftede så den højre hånd op imod hans bryst. Prikkede ham hårdt i brystet, før hun trådte væk fra dørkarmen"Skulle jeg blive imponeret, for det virkede ikke"hånden tog hun til sig, og lod begge arme hænge livløst ned langs hendes krop. Hovedet drejede hun væk fra ham, som hun lod smilet vokse sig en lille smule og hun tog et skridt indenfor på kroen. Stoppede pludselig op efter få skridt, lagde hovedet lidt på skrå som hun lod blikket glide rundt. Det var på tide med noget at drikke, og hun kiggede over skulderen hen på den ganske flotte mand - som hun selvfølgelig ikke ville indrømme overfor ham. Med blikket rettet på hans ansigt, tænkte hun lidt før hun drejede kroppen lidt mere hen imod ham"Hvem er du enlig"spurgte hun undrende som hun lagde en hånd i siden. 

”Selvfølgelig skulle du bliver imponeret.” Rey lød påtaget oprørt for den dramatiske effekt. ”Jeg nævner ingen navne, men jeg har hørt den omtalt som værende på størrelse med en hests. Ved du godt, hvor stor en hestekølle er?” Han blinkede skælmsk og fulgte efter hende ind på kroen. Da hun åbnede døren, slog en pude af varme, sved og alkohol imod dem, og en lugt, der vist nok var kokkens tvivlsomme stuvning. Rey svor, at han engang fisket en musehale op.

”Rey Hezekiah,” svarede han og rakte sin hånd frem. Han havde allerede glemt, hvilke kropsdele den netop havde berørt. ”Og hvem er den yndige kvinde, der så modigt vover sig ind på en kro som Hængesvinet?”

Den tydelige duft af alkohol fik kun lysten til at vokse, og Amy var helt enig med sig selv om at det var tid til en drink. Bare et eller andet ville være fint, om det så måtte være stærke sager eller ej det var ligegyldigt. Som hendes blik havde været på krofatter i lidt tid, vendte hun hurtigt blikket hen på manden ved hende side. Stemmen havde nærmest trukket i hendes opmærksomhed - samt nysgerrighed.

"Jeg må skuffe dig...Så imponeret blev jeg altså ikke"svarede hun med hovedet på skrå, og armene over kors. Med begge øjenbryn skubbet op i panden, lyttede hun til hans ord om og vidste ikke om hun skulle rulle med øjnene, eller sukke opgivende. Så hun valgte bare at lytte aktivt efter det som han fortalte.

Det nærmest mistroisk blik blev vendt ned imod hans nedre region, følte at hun et kort øjeblik lige var nød til at, sikre sig selv om de næsten stolte ord nu også kunne passe. Som øjnene hvilede sig på hans skridt, gik der få sekunder før hendes blik landte på hans ansigt igen"Jeg gætter på, at en hestekølle er ganske stor"svarede hun nærmest udvidende, som hun holdte blikket på ham. 

Som hun skulle til at finde sig en plads at sidde, så hun hånden der blev rakt frem imod hende. Uden at tænke nærmere over, hvor netop hånden havde været, trykkede hun den som hun sendte ham et bredt smil"Amy Horton...Og så yndig føler mig nu ikke"svarede hun ærligt, i det samme øjeblik som hun gav hans hånd et blidt klem. 

”Du gætter rigtigt.” Han løftede armen og knyttede hånden, hvorefter han nikkede sigende til den, som for at illustrere størrelsen derigennem. Så sænkede han den, og fulgte efter hende op til baren. Hans blik gled op og ned ad hende.

”Amy Horton,” gentog han og smagte på navnet. ”Det lyder bekendt.” Han vred hjernen for at huske, hvor det kom fra, men det var som at vride en klud gennemvædet af sprit. Han pegede på hende og knipsede med hånden. ”Er du en af tjenerinderne på Valmuen?” spurgte han med en henvisning til et af byens bordeller, uden at overveje om det var dybt fornærmende for Amy.

Da det var deres tur, kiggede han sigende på hende. ”Mjød?” spurgte han sigende, og bestilte to krus til dem.

Som det var tydeligt at se, hvordan han næsten anstrengte sig for at huske, hvor han havde hørt hendes navn før lod hun bare blikket falde hen på krofatter. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt, og sad ganske afslappet på en stol ved baren. Havde overvejet at bestille noget at drikke, men den ganske interessante mand ved hendes side, havde været hurtigere.

"Jeg fik ikke lige indtrykket af at du kunne være en gentleman"fløj det overrasket og flabet ud ad hendes mund, før hun greb fat rundt om hendes krus. Klinkede det blidt imod hans krus, fordi hun gad da ikke vente på at han skubbet sig igang. Så høflig og elegant var hun heller ikke, måske hvis hun havde været en adelig fortabt tøs, eller andet. Men det var hun langt fra, og hun lod læberne røre kanten af kruset imens hendes blik faldt hen på Rey.

Hans ord fik hende til at rulle med øjnene, og hun hældte en stor tår af mjøden ned i halsen. Få minutter efter sukkede hun tilfreds over smagen, for det var dælme lang tid siden at hun havde drukket mjød, og bare generelt havde smagt det. Kruset satte hun ned på disken, og drejede hovedet hen imod ham, som hun overvejede at trække den ene kniv, men lod være. I stedenfor lod hun den højre hånd hvile sig på den højre kind. Hun blinkede til ham med et flabet smil på ansigtet"Desværre ikke...Men det havde ellers set kønt ud hvis jeg var"svarede hun næsten overvejende som hun holdte blikket på ham, og lod den frie hånd kærtegne kruset foran sig.

”Ork, det er jeg heller ikke,” indrømmede han, idet han gled ned på barstolen ved siden af hende. ”Bortset fra når jeg falder i snak med kønne piger.” Han blinkede til hende og klinkede kruset mod hendes. Han lo en smule, da hun drak, før end han nåede at sætte sit eget op til læberne. Tøsen var så langt fra en fornem dame, som man kunne komme. Hvis bare hun var ligeså tørstig efter andre væsker…

”Så hvem er du, Amy?” spurgte han nysgerrigt og tog en slurk af mjøden, der brændte hele vejen ned gennem halsen. ”Du er i hvert fald ingen blufærdig jomfru. Du ligner én, der kan drikke som en sømand og skærer kuglerne af dem, der prøver på noget.” Han kunne godt lide en kvinde med ben i næsen. De var ofte sjovere i sengen end de fornemme.

Som begge hendes hænder kærtegnede kruset hun sad med, lod hun øjnene et kort øjeblik følge den højre pegefinger, som gled hen over kanten. Et tilfreds smil voksede på hendes ansigt mest ved tanken om, at det var forfriskende og rart at få noget at drikke igen. Afslappet sad hun på stolen uden behovet for at lægge det ene ben over det andet, som så mange andre kvinder gjorde. 

"Charme mangler du ikke..."sukkede hun lidt, men kunne ikke lade være med at smile over hans ord. Kruset løftede hun op til hendes mund, lod læberne røre kanten og skulle til at drikke en stor tår. Men hun blev afbrudt, af hans spørgsmål. Skulle hun svare ham med det samme? Nej han kunne vel godt vente lidt, så hun drak en god del af mjøden, før kruset blev sat ned på disken igen. 

Kroppen vendte hun lidt hen imod ham, og lænede sig lidt frem imod ham, prikkede ham hårdt i panden som hun holdte øjenkontakten"Er du sikker på, at du gerne vil vide det Rey Hezekiah"En anelse flabet sagt, men det var hun ligeglad med, han kunne sikkert godt tåle det alligevel. Hovedet lagde hun lidt på skrå, og hun gav ham endnu et hårdt prik i panden, før hun tog hånden til sig. Lod hånden finde vej op til hendes højre kind, hvor hun lod den hvile så hun kunne sidde lidt mere afslappet, som albuen hvilede på disken. Hendes blik holdte hun på ham, og grinede lidt over hans ord han var skam ikke dum, langt fra"Pas på...Det lyder næsten som en udfordring, og det vil ikke være så heldigt hvis der skulle ske noget med mesterværket dernede"Med blikket vendt imod hans nedre region fik hun hurtigt understreget ordene, så han mente hvad hun hentydede til.

Rey blottede et ulvegrin som svar til hendes kompliment. Hans blik fulgte hendes ansigt, som hun fugtede læberne med mjøden, og han modstod en trang til at slikke dråberne af hende. I stedet kom en finger også flyvende mod hans pande og gjorde ham næsten skeløjet – en dårlig idé, når han i forvejen var plørefuld.

”Du har ret…” lo han og rystede let på hovedet. ”Jeg skulle aldrig have spurgt.” Han burde vide bedre end at presse på hos en køn pige, der tydeligvis ikke var interesseret. Og selv hvis hun var, tvivlede han på, at han kunne få den ellers så selvroste legemsdel fra før til at virke med al den alkohol. ”Hvis du skifter mening, og skulle få lyst til at lære mig at kende, så led efter Rey Hezekiah.” Han sendte hende et håndkys og vaklede ud af kroen.


//Lukket? ☺