Rey havde dernæst købt kroens bedste mjød til sig selv og et par venner. Gennem den sidste time var han blevet godt beruset. Alkoholen, der rullede i årerne, havde løsnet hans tungebånd, og han skrålede frække landevejrsviser til stor underholdning for resten af aftenens beværtning. Barpersonalet tog sig ikke af det: det var intet som fællesskabsstemning til at løsne folks pengepunge.
Efterfølgende gik Rey ud baggården for at slå en streg. Han slingrede en smule og kom til at strinte på en fulderik, der var faldet om af druk i rendestenen. ”Ups,” mumlede Rey, inden han fik genoprettet strålen mod murværket. Natten gav genlyd af sang og latter, hundegøen og liderlig stønnen fra et åben vindue over ham. Det var afgjort hans kusine. Han kendte lyden fra deres rejser på landevejen, og en enkelt gang havde han endda selv hevet de lyde af hende.
Han smilede muntert, rystede et par gange og stak fætteren tilbage i bukserne.