I er hermed erklæret for ægtefolk at være
Karakterer: Fabian (pornostjerne), Aldamar (rigmandssøn)
Skiltene blinkede i et hav af farver på Toropolis Isla. Stedet alle tog til, når der skulle spilles med penge, i hasardspil og maskiner. Øen var fuld af kasinoer, forlystelser, spisesteder, barer, teatre og hvad man ellers kunne forstille sig, og så var det naturligvis også det eneste sted i Krystallandet, hvor man kunne blive gift på samme dag man bestemte sig for det. Alt i alt et fantastisk sted, som tiltrak folk fra nær af fjern. Både dem der ville prøve lykken en sidste gang, og dem der havde nok penge til at de alligevel ikke kunne mærke indhugget det ville gøre på deres penge.
En af dem der havde fundet vej til
Syndens Ø, var en der kendte alt til at synde, Fabian Silva. En mand der havde skabt en formue på at sælge hans krop på video, og som var taget hertil for endnu en af disse film. Desværre da han var mødt op, var han blevet sagt op, og pludselig stod han her på Syndens Ø, uden nogen han kendte, og uden en plan for hvad han kunne gøre. Hans billet væk fra Øen var først i overmorgen, og han havde allerede betalt for hotelværelse.
Det var sådan Fabian fandt sig selv nede på baren i en af kasinoerne, med en drink i hånden, og et lidt spejdende blik udover masserne, mens han overvejede hvad han skulle gøre. Finde en at bruge tiden med, eller gå alene hen til spillebordene.
Ud af øjenkrogen så han noget sort hår, men det forsvandt hurtigt igen, og det var først senere, da han fandt sig selv ved et af spillebordene, at det sorte hår fik et ansigt. En lavere mand, dog velklædt, tog plads ved bordet. Han lignede en af de typer der enten var født ind i penge, eller som bestemte sig for at starte et firma fra meget tidlig alder, men han var ikke slem på øjnene, og Fabian havde bare lidt den følelse af at han ville være totalt afvisende overfor
ham.
Men selvom Fabian egentlig prøvede, så virkede fyren ikke interesseret, så han smed det væk, tænkte at det ikke var noget... lige indtil et par timer senere, at manden kom tilbage. Denne gang med beslutsomhed i øjnene, og inden længe fandt de sig i baren sammen.
De fik nok mere end en drink for meget, og de burde have stoppet nok for en time siden, for inden de vidste af det var emnet drejet hen mod noget andet end hvad i hvert fald Fabian havde set komme.
”Ved du hvad? Til Kile med hvad de tænker og vil have ud af os. Det er dem der taber noget,” sagde Fabian fast, som han slog glasset ned i bordet, bestemt og fik lidt af et sæt ud af Aldamar, som kiggede op fra sin drink og hen på Fabian. Han var dog også rimelig beruset efterhånden.
”Lad os tage ud og opleve alt det de siger vi ikke må! Bare fordi vi er... rige, og lækre! og.. har noet ansvar.”
Bartenderen satte endnu en drink ned foran Aldamar og Fabian, og Fabian var hurtig til at begynde at drikke den.
”Som... at blive gift med en du kun lige har mødt!” udbrød Aldamar, som var noget af det der stod ud i hans hoved, fra hans tidligere snak med hans mor, som han havde været oppe og skændes med blot timer forinden.
Fabians øjne blev lidt store, men som han det meste af den drink også røg ned, så mærkede han hvordan
Aldamar havde en pointe.
”Det er præcis det jeg mener!” sagde Fabian bestemt.
”Og at jeg ikke kan ses sammen med en attraktiv fyr, bare fordi det ville være dårligt for min karriere. Noget værre vås.” Fabian rejste sig resolut op, og hvis han havde været mere ved sine fulde fem, så ville han nok ikke have ladet det næste komme ud af hans mund.
”Lad os blive gift.”
Turen ud af kasinoet gik relativt smertefrit. De gik og svajede arm i arm, men alkohollen var desværre blevet efterladt i baren, og derfor valgte de lige at dukke ind i et af de få supermarkeder der faktisk var på vejen, så de kunne få lidt at drikke på vejen. Nogle øl, og et par flasker vin, og naturligvis noget at bære det i,
en indkøbsvogn. For nu gik de bare med den, og lo og morede sig på vejen mod kapellet.
Det var dog ikke ligefrem en nem tur at tage, især fordi som de gik afsted gik det op for dem at de manglede en del ting. Som ringe! Og noget tørt tøj, da de fjollede lidt for meget rundt ved et springvand, og begge to endte deri. En tur der skulle have taget måske ti minutter, strakte sig hurtig op mod en time.
Endelig stod de dog foran kapellet. Iført deres bedste tøj, eller nok nærmere... det tørre tøj de havde kunne finde hos en af souvenirbutikkerne, og et par ekstra tilbehør, fordi... de kunne.
Resterne af deres tøj lå for nu på bunden af indkøbsvognen, som stod henne ved indgangen, og de havde en lille kapsul hvor der lå to ringe i, som de havde fået trukket fra en maskine.
Man kunne virkelig finde alt på denne her ø.
”Vi vil gerne giftes,” sagde Fabian, da de stillede sig op til disken.
”Tag plads, så kalder vi når vi er klar,” sagde en snerpet stemme, fra bag disken. Hun var gammel og så ud som om at hun kedede sig.
Ventetiden var heller ikke længe, for inden længe fandt de sig selv foran alteret, hvor en præst
af en art stod og læste noget vielsestekst. Der var dog næppe meget seriøsitet fra nogle af mændene. Fabian havde lagt en arm over Aldamars skulder, og var halvt i gang med at markere samtlige steder på hans hals, og hviske mindre sobre ting ind i hans øre.
”Jeg erklærer jer hermed ægtefolk at være,” sagde manden foran dem endelig, efter han allerede haft flere problemer med at få kontakt med dem.
”I må nu kysse...” mere fik han ikke sagt før at Fabian og Aldamar allerede stod og kyssede med hinanden, ingen grund til at vente på de sidste ord.
Det var ikke så meget at de selv gik ud igen, men nærmere at de ligeså stille blev skubbet ud, mens en mørkhåret kvinde, som var kommet lige som vielsen var slut, bare stod og kiggede lidt skuffet på de to mænd, som havde hele natten at bruge sammen, og drøne rundt på øen, med indkøbsvogn og alkohol.
Det var midt på dagen den næste dag, da de to fordrukne mænd endelig begyndte at røre lidt på sig. De lå i en stor blød seng, viklet ind i både hinanden, og det eneste tøj der var på dem, var sengetøjet som også var viklet omkring om dem. Så da den ene begyndte at bevæge på sig, så begyndte den anden også.
Aldamar var den første der åbnede øjnene, og da han så den lyshårede mands ansigt, kom der bare et støn af opgivelse, før han forsøgte at lukke øjnene igen. Der var alt for lyst, til trods for at gardinerne sørgerede for at holde det meste af lyset ude, og det var for mange ting at håndtere på morgenen.
Fabian der var lidt mere vant til tømmermændene der fandt sted efter en hård nat, formåede faktisk at åbne sine øjne helt, og kigge på manden ved hans side, også selvom minderne ikke helt hang sammen. Som hans øjne vænnede sig til det egentlig stadig halvmørke rum, kunne han også konkludere at det her altså ikke var et sted han kendte til.
”Er det her dit værelse?” spurgte Fabian lidt omtumlet, som han fik viklet sig ud af Aldamar og lagt sig lidt mere på ryggen, og tog hånden op for at lægge den mod sin pande, og her opdagede han ringen. Ringen var nok til at han blev mindet i hvert fald om ceremonien der havde fundet sted den forgående aften.
”Ved Zaladins bare røv,” udbrød han, hvilket fik hans sengemakker til faktisk at kigge op.
”Hvad... laver du egentlig her..” kom det mumlende fra Aldamar, og Fabian kiggede lidt opgivende mod rigmandssønnen, inden han viste ham ringen, da han sikkert havde han en ring der var magen til på hans egen hånd.
”Zalans også...” kom det mumlende fra ham, men de fik ikke lov til at sumpe i deres egen medlidenhed i lang tid, for et par bank kunne høres på den anden side af døren, og derefter en velkendt stemme for Aldamar.
”Undskyld mig, Aldamar.” Lød det fra den anden side.
Fillipe. Aldamars såkaldte 'eks-kæreste', som ikke ligefrem var blevet efterladt på god fod. Og nu skulle han også forklare hvad den kønne mand ved hans side, som teknisk set var hans nye ægtemand, lavede her. Dagen startede i hvert fald ikke godt.
Heldigvis for Fabian, så vidste han endnu ikke panikken der gik igennem Aldamar, for han lukkede bare sine øjne igen og lagde sig om på den anden side. Tilfreds med at overlade problemerne til Aldamar.
Billedet tegnet af Lux <3