Hør mig, jeg hørte en lille sang.

Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 27.05.2020 20:41
Fortidstråd - året er 2016 december


Hmm, hvis jeg måske lige.” Rumsterende lyd kunne høres fra en af gyderne der ikke lå langt fra den hellige bydel. “Ved du er her -“ skarpende lyd imod flasker der klirerede imod hinanden. “lad være med at være stædig - jeg ved du gerne vil” mumlede hvad man kunne høre, var en kvinde stemme. Og endelig lykkedes det for hende, da en flaske med blåligt væske blev hævet op fra lædertasken. Hurtigt blev proppen revet af, og hun skyllede væsken ned. Tungen slikkede sig omkring læben, for at sikre sig at alt blev fanget - intet måtte gå til spilde.
Med et suk, lagde hun hoved imod murbrokkerne der udgjorde en væg bag hende. Fantastisk, hvorfor var det altid hende der fik disse missioner? Brummede en sur stemme i hendes hoved, som hun endelig åbnede øjnene. Gemte den nu tømte flaske væk, og med nogle blå øjne spejdede hun hen over markedspladsen. Rygterne sagde, at hun ville finde hendes mål inden længe.
Spørgsmålet var så bare, hvad var ikke så længe - og hvad kunne hun forvente? Der var en fortælling, en myte omkring en mand der hed Eadgar den Andægtige, en mand der ville sprede budskabet omkring lyset. Se, det var nu alt sammen ganske fint og godt - men Verbatim havde ladet sig fortælle, at historien var måske en anden. Ikke at de ville udnytte den information de ville få omkring personen, som sådan - men det var jo stadig i en interesse at vide hvad der foregik rundt omkring i Krystallandet. 

Dette var vel og mærke, en af de mindre missioner som hun kunne være blevet sendt ud på. Men, tænkte den unge elver forbistret, kendte hun sit held godt nok - kunne selv de mest simple ting, udvise sig at blive så meget mere besværlige. 
Hun fugtede læberne, som hun skubbede sig væk fra muren. Hun mærkede hvordan at hendes ufrivillige tics i ansigtet var ved at dø hen, hvilket betød at medicinen var ved at virke. Ligge en dulmer på, hvad normalt ville beskrive hendes tvangstanker der foreskrev, hvordan hun skulle opføre sig over for bestemte ting. Selvom hun ganske enkelt, vidste det ikke gav mening. 
I dagens anledning, havde hun valgt at udgive sig selv for - ja en af præstinderne fra Isari templet, i hvert fald for nu. Skulle han snige sig væk fra hende, kunne hun jo altid skifte til en ny form. 
Hun var en lav, omkring de 160 centimeter høj. Kort sort pagehår, der dækkede hen over de - trods menneske skikkelsen hun havde påtaget sig. Svagt spidse øre. Fregner dansede hen over hendes ansigt, med en smal næse og et rundt ansigts form. Alt i alt, en ganske almindelig udseende kvinde, ikke super køn eller smuk, men bestemt hellere ikke grim at kigge på. 
Med den spinke skikkelse, begav hun sig igennem bydelen - mon hun ikke snart ville dukke på ham? 
En skikkelse gik ind i hende, med sådan en voldsom fart, at Caerthynna med sine ikke så stærke krop næsten snublede og landede på røven. “Hvad ligner det” mumlede hun forvirret, som hun stirrede op på personen, der allerede var på vej væk fra hende. “Hov! De kunne i det mindste sige ordenlig undskyld” sagde hun en smule tvært, som hun børstede støvet hun havde fået på de fine hvide klæder hun havde på. Magen til frækhed! 

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 27.05.2020 21:40
Helvedesåret 2016. Med tørke, pest, kaos og mørke, hvor sidstnævnte fik Isla til at knibe øjnene let sammen i forsøget på at gøre synet mere skarpt. Forbandede mørke. Selvom de øvrige tre plager var slemme, var det mørket, som hun forbandede længst væk. For uden lys var der kun meget få, og sjældne planter som overlevede og Isla var ikke i besiddelse af nogle af disse. Ja, faktisk kunne hun slet ikke komme i tanker om én eneste plante, som ville kunne klare sig et helt år uden lys.
Den urtekyndige bandede af det evige mørke for anden gang. Forretningen lå halvdød på bunden af Hovedstadens slumkvarter og det var kun Islas lager, der fortsat sikrede, at hun fik mad i maven.

Med irriterende hovedpine trådte Isla ned ad en mindre gade, der løb hele vejen langs den hellige bydel. Kjoleærmerne kredsede på de bare arme, der befandt sig under det mørke stof. Håret var blevet længere. Der var ingen grund til at prøve at gøre sig fin for mørket. Faktisk havde Isla aldrig følt sig så ussel og det smittede kraftigt af på hendes grundstemning.
Måske var det derfor, at hun ikke opdagede, at hun stødte direkte ind i en anden person, der efter stemmen at dømme lød som en kvinde? Måske var det mørket eller det faktum at hun var i et presset og elendigt humør, at hun ikke vendte sig om med det samme og undskyldte, men i stedet fortsatte ufortrødent fremad, selvom hun hørte at personen var faldet i sammenstødet og  nu råbte op?
Isla ville være fortsat med at gå, hvis hun ikke forsinket erkendte at stoffet havde været hvidt. Næsten lysende hvidt i det konstante mørke, der gjorde alt andet gråt.
Isla standsede brat. Der var kun en slags mennesker som med sikkerhed havde hvidt tøj på i disse dunkle tider. Få meter, så var hun tilbage til skikkelsen, som hun rakte en hjælpende hånd:

Burde alle præstinderne ikke være inde i templet og bede?”
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 27.05.2020 21:56
Caerthynna skuttede sig lidt i den tynde kåbe. Man kunne da tro, at præstinderne ville få bedre tøj muligheder - end dette, men så igen. Vinteren havde ramt hårde end nogen sinde før. Og selvom det stadig var til at holde ud her i Dianthos, havde nyhederne fra norden allerede ramt - den var hård, og man skulle forberede sig på det værste. Især efter tiden, hvor magien helt havde forladt landet. 
Med nogle stædige nu røde øjne, lod hun sin fingre gribe omkring hånden der blev rakt ned til hende. 
Så alligevel, kunne personen finde ud af at være i sit gavmilde hjørne. Så var spørgsmålet bare, var det grundet påklædningen eller - dog nåede hun ikke at tænke tanken færdig, før at der blev spurgt et spørgsmål, der ganske enkelt svarede på hendes egne tankers spørgsmål. 

Burde alle præstinderne ikke være inde i templet og bede? 

Caerthynna lagde hoved på skrå, rynkede næsen lidt - dette var jo ikke hvem hun var sat ud for at finde information om. Så det var en fin balance mellem, at takke for den venlighed hun havde tilbudt - men også at komme ud af samtalen så hurtigt som muligt. “Jovist mit barn - men” hun rynkede sine bryn, og lagde hoved hen over personens skulder, selvom den var fem centimeter højere fra jorden end hun selv var. “Hm.” Brummede hun, og rystede på hoved. Man kunne - kun være forsigtigt i disse tider, alskens rakkerpak af de ikke så fine racer, kunne frit bevæge sig rundt i disse tider. “Tak fordi du hjalp mig op... Men jeg som de så selv sagde, skal til bare til templet og bede.” Øjnene var faldet tilbage til den blå - den eneste ting hun aldrig ville have kontrol over ikke ændrede sig alt efter hvad følelserne strømmede igennem kroppen. Igen synes hun at høre en lyd bag personen. Nej det måtte være indbildning. “Hvis - de vil undskylde mig. Så må jeg hellere komme videre.” Hun bukkede hoved, og gled tilbage hen imod templet, dog var der noget omkring personen. Som fik hende til at kaste et enkelt blik. Og så snart hun var ude af syne, lod hun sig glide udset ind i skyggerne, som Verbatim havde lært hende. Så nu, havde hun ikke blot et vågen øje imod manden, som hun stadig var afventende på - men så sandelig også kvindens gøremål. Ikke mange rendte rundt i disse tider, så hvad ønskede hun egentlig ved at være i disse kanter? 

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 27.05.2020 23:12
Så snart Præstinden var oppe på sine egne fødder igen slap Isla sit tag. Hun havde set Præstinden før. Selv med et mørkesvækket syn var hun sikker. Det var præstinden som havde været vidne til, hvordan magien var sluppet op og dermed også den forklædning, som Isla havde benyttet sig af. Det kødelige skalkeskjul, den genopståede mand; Eadgar den Andægtige.
Det var tørkeplagen som med sin pludselige kraft havde forvandlet grønne øjne til mørke og gyldent hår til sort. Eadgar havde befundet sig i en afsides tempelhave, hvor det kun var de rette troende som måtte opholde sig og den eneste som havde været der, foruden den Andægtige selv, var den Præstinde, som Isla netop havde hjulpet på benene igen.
Eadgar havde repeteret en vanskelig hymne og Præstinden havde rost hans stemmes klarhed, da magien var sluppet op. Den urtekyndige havde naturligvis været hurtig til at stikke af, men Præstinden havde set det hele, det var Isla helt sikker på.
Hun afventede Præstindens forventede reaktion, men den udeblev. Isla blinkede, kneb dernæst øjnene sammen og bekræftede for sig selv, at det altså var Præstinden.
Hvorfor virkede det så som om, at Præstinden ikke genkendte hende? Godt nok havde plagerne været skånselsløse, men Isla havde alligevel ikke hørt om nogen som havde mistet sin hukommelse af det.
Isla havde dog ikke i sinde at minde Præstinden om den famøse episode, hvorfor hun nikkede opfordrende, da Præstinden proklamerede at hun ville tage tilbage til templet. Stum af sit eget vilde held, så hun efter Præstinden inden den urtekyndige selv vendte tilbage til sit eget projekt.

Få meter længere nede af gaden ville der befinde sig en husfacade af træ. Huset ville være gammelt og ødelagt og forladt. Det havde det været de sidste par år; det var meningen at taget og to af murene skulle genopbygges, men plagerne havde sat al unødigt arbejde på pause. Så derfor var huset stadig gammelt og ødelagt og forladt. Det var netop dette hus som var Islas bestemmelsessted, for i den sydlige, halvt nedbrudte husmur, med en facade af træ var der et hulrum og i det havde Isla placeret et af sine talrige små reservelagre.
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 28.05.2020 23:13
Det var gået op for Caerthynna for sent, at kvinden havde virket mærkelig – som hun havde kigget på Caaerhtynnas skikkelse. Derved slog det hende også, hvorfor at hun havde været så opmærksom på hende, hvorfor at hun havde følt at dette måtte være lige så vigtigt som hende egentlige mål.
Tankerne rullede igennem hendes register, fandt scenarier frem, havde hun mødt hende før? Nej, så ville hun ikke havde kigget sådan. Hvad var det så?
Havde hun, mon kvinden kendte skikkelsen? Var det derfor, at hun var blevet forvirret – nu var spørgsmålet bare – hvor slemt ville det være? Gjorde det overhoved nogen forskel, og hvis ikke – ture hun så tage den chance.
De blå øjne gled hen over vejen henlagt i mørke. Hun hørte igen rumsteringen af noget, og det løb den spinkle skikkelse ned over ryggen. Noget var bestemt ikke som det skulle være, hendes første instinkt var at flygte. Men bandede så hen over hendes læber, hun måtte først sikre sig – at kvinden hun havde mødt, ikke ville blive et problem senere hen.
Med lette fødder, stak hun hoved ud fra sit skjul – så hvordan kvinden hun drejede og forsvandt ind i et hus. Okay, nu bestemmer du dig. Enden følger vi efter, eller også så kommer vi tilbage en anden dag – du har trods alt tid.
Før hun kunne ombestemme sig, begyndte de små fødder at løbe lydløst hen over brostenen. Dukkede sig, og gled ind i huset.
Lige som hun lukkede døren, så hun tre skikkelser der gled som rovdyr ned af gaden. Øjnene lagde sig kort på øjnene – ild røde.
Ved Zaladins ristede løg – vampyrer.
Lige som alt andet i denne verden, så var rovdyrene klart på spil i disse tiderne. Nu når de kunne gå som det passede dem, mæske sig i resterne der forblev efter den sidste plage der havde hærget over landet.
Med hjertebanken der galoperede i hendes brystkasse, stod hun forstenet ved døren og holdt den tæt. Mens et mantra, af – jeg håber ikke de så mig. Spillede om, og om igen.

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 30.05.2020 18:28
Isla var hurtigt henne ved hullet i væggen. Eller rettere: henne ved det sted, hvor hun vidste at hullet ville være – for det var nemlig skjult bag et par løse mursten. Bevares, stedet var ikke synderligt opfindsomt, men i disse hårdtprøvede tider var kreativitet en mangelvare og desuden afholdt plagerne de fleste fra at gå på spontan opdagelse i faldefærdige huse.

Den urtekyndige satte sig på hug foran stedet og begyndte hjemmevant at fjerne de løse sten der blokerede indgangen til det lille lager. Det var ikke et lager som rummede de mest sjældne, ej heller de mest farligste planter. Topalisurt og tørret Måneskinslilje ville ligge i små stofposer, foruden en lille håndfuld urter af mere tvivlsom kvalitet og effekt.
Isla rakte hånden ind i de mørke skygger og fremdrog en af lagerets små poser, da hun hørte døren lukke sig bag sig med et blødt suk. Rygmusklerne stivnede instinktivt og lårene blev spændt; klar til at rejse sig eller rulle til siden hvis der var behov for det. Med forsigtighed drejede Isla hovedet over den ene skulder og bemærkede det lysende omrids af hvidt stof. Hjertet slog mod brystbenet: Havde Prætinden omsider genkendt hende? Var hun kommet for at true eller afpresse hende, fordi hun kendte den urtekyndiges hemmelighed? I så fald ville Isla bide fra sig. Uden at bevæge sig yderligere (velvidende at hendes siddende krop skyggede helt for hullet i væggen), hviskede Isla lavmælt ud i mørket, med en stemme, der var lige så kold som luften:

Hvorfor følger du efter mig? Skulle du ikke hen og bede?”
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 30.05.2020 18:43
Trods medicinen som der pumpede rundt i hende lige nu, den der skulle holde tvangstankerne på plads. Havde hun endnu ikke givet slip på håndtaget, mest fordi der var en som skrev af hende - du skal åbne og lukke den fire gange endnu! 
En lavmeldt hvæs forlod hendes læber, for hun vidste det ville bare gøre - at vampyrerne helt bestemt ville ligge mærke til hende. 
Heldigvis for elverkvinden, var der en stemme der talte bag hende. Meget langsomt, efter at hele kroppen var stivnet. Da Caerthynna måtte erkende, at hun havde glemt for en kort stund, hvorfor hun nu var inde i huset. Vente hun hoved imod kvinden, der efter hvad hun kunne konkluderer i den isende stemme, bestemt ikke var glad for den nylige besøg. 
læberne trak sig, mens små klik lyde kom fra hende. Det ene øje blinkede flere gange, men med en dyb indånding - fik hun heldigvis kontrol over det. Adrenalin var ikke en god faktor, konkluderede hun stille - derfor måtte hun også ændre lidt på opskriften i medicinen hun lavede til sig selv. 

Fordi mit barn, jeg huskede jeg skulle følge efter dig - årh op i Zaladins røv med det” hvæsede Caerthynna, der ikke synes det var vigtigt at holde hendes forestilling oppe længere. Hun var alt for skræmt og oppe og køre - til at det gav mening længere. 
Vi har selskab, og jeg stolede ikke på det blik du gav mig. Så derfor fulgte jeg selvfølgelig efter dig! Og jeg tror ikke det er tiden til at bede til Isari lige nu, for -“ hendes stemme var sagte, da hun var bange for at der var - nogen - som der ville høre hende, skulle hun hæve den for meget. 
Hvad laver du?” Spurgte hun så endelig, en smule nysgerrig, som hun strakte sig hoved for at se, om hun kunne kigge hen over kvindens skulder. Stadig med hånden, godt klemt omkring metallet der udgjorde håndtaget. 

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 30.05.2020 20:00
Det var måske meget heldigt, at de var omringet af mørke, for hvis Isla havde set de unormale, sære trækninger der prægede Præstindens ansigt, ville Isla med stor sandsynlighed have tolket det som en latterliggørelse af hendes person. Og bevirket at Isla var trådt frem med mere end urter i sin knyttede næve. Men mørket afslørede ingen detaljer.
Præstindens forklaring blev afbrudt af ord, der normalt ikke forlod sømmelige præstinders munde.
Isla hævede automatisk øjenbrynene og rejste sig, for at kunne stå med fronten mod den ukendte person. For det var helt sikkert ikke den samme Præstinde som den, Isla var stødt på før – og selvom det muligvis ikke burde gøre det, affødte det en varm lettelse i Islas krop. Musklerne, der før var spændt, slappede atter af.

Hvem? Hvad snakker du om? Hvilket selskab?” Isla lyttede, men kunne ikke høre noget. Spillede ikke-Præstinden hende et puds? Var det et latterligt forsøg på at få Isla væk fra sit foretagende? Mistroen slog rod i legemet og bekæmpede derved lysten til at træde nemmere. Af samme grund valgte den urtekyndige bevidst at overhøre bedragerens spørgsmål ved selv at stille et ny, der i Islas optik var en del mere presserende:

”Hvem er du? - For præstinde er du i hvert fald ikke.
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 31.05.2020 13:13
En finger blev hurtigt lagt foran læberne. “Sssssh - de høre dig” kom der en anelse febrilsk, som hun lagde sit øre imod døren - ikke at det hjalp. Blikket gled henover bygningen de befandt sig i - var den væg, væk? 
Caerthynna slap endelig håndtaget, og lod fingrene glide igennem det korte hår. Det her var dumt - rigtig dumt. Især da stemmer kunne høres ikke langt fra dem. “Jeg er sikker på jeg så nogen” den var næsten ikke menneskelig, som kom stemmen helt nede fra brystkassen før den forlod læberne. Det var nok til at alle hår rejste sig i nakken, ja selv hårene på armen kunne hun mærke pressede imod de hvide klæder. 
Med hurtige skridt, var hun henne ved kvinden - greb hendes arm - og prøvede at trække hende ind bag noget noget, der kunne holde dem ude af syne. Det at være en vampyr middag, var ikke det som der stod højest på hendes liste af ting, hun skulle i dag! 
Jeg kan svare på dine spørgsmål senere” snerrede hun næsten - men mest fordi hendes tænder var så hårdt presset sammen, at hun næsten ikke kunne få ord ud. Hun slap endelig den andens arm, og faldt selv ind i skyggerne. Ryggen blev presset hård imod en kold væg, som hun gled ned på hug. Hendes øje lavede nogle flere sammentrækninger, inden hun vente sine øjne tilbage imod kvinden - nu skinnede øjnene en meget lys grøn farve - da panikken voldsomt pulserede igennem hendes krop. Til det punkt, at hendes fingre næsten rystede. Hvorfor skulle hun ud på sådanne missioner! Hun duede ikke til andet, end at være i arkiverne - hvorfor de altid insisterede på, at hun skulle i felten, ja det måtte være en gåde. 

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 31.05.2020 16:03
Det var tydeligt at Isla ikke troede på hende – det var svært ikke at bevare noget naturlig mistro, nu hvor det trods alt viste sig, at Bedragen var en bedrager. Isla kunne stadig ikke høre noget, før hun pludselig kunne alligevel; sprøde, unaturlige stemmer fra et mørke, mennesker ikke kunne have i sig.
For en stund glemte den urtekyndige alt om sin mistro og om bedragerens potentielle skjulte bagtanker. I stedet føjede hun sig og lod sig hive ned bag den halve mur.
Stemmerne fortsatte forbi dem, og afslørede, at bæsterne var i bevægelse. Hvis de forholdt sig i ro, kunne Isla og Bedrageren fortsatte, hvor de var blevet afbrudt. Isla var underligt rolig - måske udmundede det sig i, at Ikke-Præstinden lignede en som var ved at falde fra hinanden i halvmørket. Da de havde rørt hinanden, havde Isla kunnet mærke den andens hjerterytme, som var det hendes eget hjerte der slog.
Bedrageren rejste sig og sank på hug i skyggerne, og der gik ikke længe før Isla fulgte efter. Stemmerne var, for det menneskelige øre, væk igen.

Er du okay?” Spurgte hun og satte sig på hug ved siden af Ikke-præstinden, hvis øjne nu havde fået en ny, skarp kulør. Forsigtigt blev den ene arm lagt om hendes skulder; det kunne tolkes som et akavet kram. Eller klem.
Tonelejet ville ligeså kunne forveksles med oprigtig bekymring, hvis det ikke var fordi, at Isla i samme øjeblik pressede spidsen af en skarp urtekniv mod Bedragerens ene side. Den tynde, hvide kåbe ville være nem at stikke igennem, hvis Bedrageren besluttede sig for at sætte sig i modværge, og det slanke knivblad ville hurtigt finde et mellemrum mellem to ribben:

”Ja, beklager de drastiske metoder, men jeg bliver nødt til at vide hvem du er, og hvorfor du udspionerer mig.” Deres tæthed gjorde begges ansigtstræk tydelige for hinanden.
- Og lad være med at gøre noget dumt, så bæsterne hører os.
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 31.05.2020 21:17
Det øjeblik, at Caerthynna mærkede armen der lagde sig omkring hendes skuldre - stivnede hun. Menneskelig kontakt, der ikke var indledt af hende - det var ikke noget skovelveren brød sig om. Mest fordi, at der aldrig kom noget godt ud af det. Og de små noter, der havde været at finde i den måde - som kvinden havde sagt; Er du okay?
Der var noget helt galt, og lige som hun skulle til at trække sig ud af grebet. Mærkede hun også hvordan, at en kniv blev presset imod hendes side - lige under ribbenene. Smart sted, tænkte hun i sit stille sind. En god vinkel til at presse op ad, den ville nok ramme hendes lunge - også var gode råd dyre. 
I hendes stille mentale sind, begyndte hun at udtænke en plan. Hvordan fik hun kniven væk fra sig - og som øjnene lige så stille skiftede øjnene farve til en rød - vreden boblede lige under huden. Men hun gjorde intet, så dum var hun trods alt ikke.
Selvom; “Smart træk - så snart du piercer huden, hvor længe tror du så at de lugter det?” Stemmen var en lav hvisken - deres ånder slog imod hinanden, og selvom at det kriblede ubehageligt under hendes hud. At være så tæt på en anden person, og dele luften omkring dem. Fjernede hun sig ikke, nej - hun var alt for påvirket af, at hun kunne finde på at gøre noget så dumt! 
Varmen fra menneskekvindens mund, ramte hende i hoved - og hun vrængede næse og prøvede at trække sig længere væk. Kun for at blive mindet op, at der var en skarp kniv presset imod de tynde præsteklæder - hun ville simpelthen vide hvem hun var?

Mit navn er Viola.” Brummede hun endelig bryskt, men valgte ikke at forvandle sig - ikke endnu. Den største faktor, var at hun ikke ville have at kvinden ville lave et udbrud - der ville få de sagte stemme tættere på dem. “Dit træk

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 01.06.2020 23:32
Bedrageren trak mærkbart sine muskler sammen under det tynde, hvide stof.
Isla tolkede det som et tegn på, at hun havde fornemmet knivens spids og havde erkendt konsekvenserne der ville følge, hvis hun forsøgte at gøre modstand. Den urtekyndiges øjne funklede.
Der var noget ulækkert tilfredsstillende ved sådanne situationer; følelsen af komplet kontrol – at have enehændigt magt over en andens skæbne. En vulgær primitivitet, hvori verden blev forenklet til beslutningen om at dræbe eller lade leve.

Den kløende fornemmelse i fingrene, som holdt fast om skaftet på kniven, blev mindsket betydeligt, da Bedrageren fremsagde en god pointe. Isla suttede eftertænksomt på sine fortænder med tungen af den uventede logik. Bedrageren havde ret og erkendelsen af dette fik Isla til at slække lidt på presset, så knivens spids ikke længere kunne føles som en reel trussel.
Jamen dog. Du er ikke helt tabt bag en kærre, Viola” medgav den urtekyndige med lav stemme, få centimeter fra Bedragerens øre.
Hvad så med det her? – jeg stikker dig i lungen og iagttager på afstand, hvordan bæsterne kommer snigende tilbage? Når alt kommer til alt, vil det jo i så fald kun være dig som ligger blødende og indtagelsesklar. Du bliver simpelthen nødt til at give mig noget mere end dit navn – det kan være lige så falskt som din forklædning.” Kniven var med ét tilbage og denne gang var presset mærkbart hårdere.
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 01.06.2020 23:56
Det var som om en usynlig hånd, greb omkring Caerthynna’s følelser og greb fast. Det skete tit, når denne elver blev placeret i nye situationer. Situationer især, hvor hendes kontrol blev taget fuldstændig fra hende. Den lille kontrol hun i hvert fald havde. Således kunne følelser dreje på en tallerken, og hun kunne ikke længere finde ro i den hun troede hun var. 
Om det var noget der hørte til de tvangstanker, som hun oplevede blev voldsommere med årene. Det, var hun ikke helt sikker på - men konklusionen måtte jo være; ja. 

Ansigtstrækket blev stramt for en stund, som hun stirrede uden tøven - ind i den andens øjne. Det var både fascinerende, og skræmmende på samme tid. Og selvom hun måske befandt sig i et position der afkrævede, at hun skulle frygte for sit liv - så var hun alt for optaget, af at lytte til hvad der blev sagt - men så sandelig også om hun kunne aflæse den anden person. 
Et moret smil spredte sig hen over hendes læber, selvom øjnene var kolde og hårde. Med et hurtigt træk - og selvom at styrken ikke helt fulgte med - så var der alligevel en hvis kampteknik bag den spinkle krop. Til at den ene hånd greb omkring det håndled, der førte kniven imod hendes side. Og den anden lagde sig i et hårdt greb omkring nakken. Deres ansigter nu så tætte, at deres pander rørte hinanden.
Spændende billede du maler for mig.” Hviskede hun, som hun lod de nu røde øjne hen over hendes ansigt. Heldigt for hende, lugtede den anden kvindes ånde ikke - og hun var da vel også meget køn at kigge på. Hvilket gjorde det nemmere for hende, at bibeholde den vrede der boblede i hendes mave. 
Ørerne opsnappede hvordan at nogen trådte ind i rummet ved siden af dem. Den knasende lyd, af sten under en sål - den var ikke til at tage fejl af. 
Caerthynna vrissede hårdt, og overvejede et kort øjeblik om hun bare skulle teleportere sig selv væk. “hvis du spiller dine kort rigtigt - så skal jeg nok hjælpe dig ud af den her situation.” Mumlede hun, selvom hun var næsten sikker på - at en vampyr havde god nok hørelse til at opsnappe hendes hviskende stemme. 
Men lige nu - var hun mere optaget af, om hvad kvindens træk ville være nu. 

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 03.06.2020 17:02
Deres pander mødtes og Isla tog sig selv i at stirre dybt ind i de glødende, røde øjne med fascination og mild forfærdelse. Bedrageren, der kaldte sig Viola, havde frataget den urtekyndiges overtag med snilde, der kun var undt dem, der havde trænet længe og ihærdigt. Oplevelsen fik en tanke til at spire frem og gjorde, at Isla affandt sig med den lettere prekære situation.
En tanke, der kun blev understøttet yderligere af lyden af de fremmedes tilstedeværelse og Bedragerens uventede håndsrækning.
Selvom det naturligvis vækkede mistroen på ny, gjorde den knasende lys, at Isla ikke valgte at reagere på det. I stedet nikkede hun eftertrykkeligt med hovedet, og gav tegn til at hun ville gemme kniven væk, hvis Bedrageren slap håndleddet igen.
Om ikke andet kunne forhøret blive fortsat når de begge var i sikkerhed – og selvom Isla ikke ville indrømme det, var hun yderst taknemmelig for at Bedrageren, om ikke andet, så i hvert fald forgav at ville hjælpe hende ud af kniben, de begge befandt sig i. For Isla stolede endnu ikke fuldt på de vrede røde øjne og hendes samarbejdsvillighed – kun et øjeblik tidligere havde den urtekyndige trods alt truet hende med en kniv.
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 04.06.2020 00:23
Fingrene gled lige så stille væk fra håndleddet - sådan så kniven kunne blive slækket, fra den pressede fornemmelse igennem tøjet. En vejrtrækning hun ikke havde vidst hun havde holdt, blev frigivet. Hun havde tænkt sig at lege med - for nu. 
Spørgsmålet var blot, hvor skulle hun sende dem hen? Der var mange muligheder, og få var til at foretrække, med en kvinde på slæb man ikke kendte. Hun kunne selvfølgelig, finde dem et sted, hvor der var offentlig skue - men i denne plage, og denne årstid. Så var det ikke til at fortrække - hun havde flere steder hun havde besøgt, under hendes rolle som agent for Verbatim - men kunne de bruges for at finde ud af, hvem kvinden var? 
Hendes hus? Nej. Stalden nede ved hjørnet? Dårlig idé, for koldt. 
Længere nåede hun dog ikke, da hun pludselig mærkede sten der faldt i hoved på hende. Hendes stivnede skikkelse vidste med det samme - hvem; eller nærmere hvad det var. Hendes blik forlod langsomt kvindes, som hun kiggede direkte ind i øjnene - der var omtrent lige så blodrøde som hendes egne. “Hm, dejlig snack her til aften... to smukke kvinder. Også en nonne - udsøgt.” 
Caerthynna greb omkring Isla’s hænder, og med et hårdt smæld forsvandt de to kvinder i luften.

De dukkede op igen - i et faldefærdigt - men stadig hyggeligt. Hun var ganske panisk kommet i tanken omkring rummet, var til fri afbenyttelse af hende - givet som gave af en meget arrig alf, der havde sat pris på sammenarbejde med eliksirer de havde lavet sammen. 
Rummet var mørkt, og det eneste der gav varme lige nu - var kvinden hun stadig stod meget tæt lænet op ad. Hun fnyste lidt, inden hun skubbede hende væk fra sig. Med hurtige og lange skridt, gik hun igang med at tænde for et gammel stearinlys der var smeltet fast i bordpladen den stod på. 
Skulle den anden kvinde ikke kræve noget af hende - ville Viola også begynde at tænde op for brænde i den gamle pejs - der var støvet og fyldt med spindelvæv - hvor længe siden var det der sidst var nogen som havde befundet sig her?
Sådan helt geografisk, befandt de sig i øjeblikket i skumringskvarteret i Dianthos. Men det behøvede kvinden hun havde teleporteret med sig hen, ikke at vide. 

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 04.06.2020 12:58
Da Bedrageren slap sit tag gjorde Isla som hun havde indikeret, og gemte kniven væk i bæltet med ferm hånd. Med handlingen lagde hun alle sine æg i Bedragerens kurv. Det var umuligt at tyde, hvorvidt Bedrageren havde tænkt sig at hjælpe; ord var luft, det vidste alle og Isla var ingen undtagelse. Da stemmen skar igennem den kolde vinterluft, mærkede den urtekyndige, hvordan ængsteligheden fik det til at blive vådt under armene, og hun tog sig i at prøve at forestille sig, hvordan det ville gå, hvis Præstinden, der ikke var Præstinde, rent faktisk efterlod hende.

Men det skete ikke og inden Isla fik tænkt det hypotetiske scenarie til ende, lød der et sprødt knald og de fremmede forsvandt; blev erstattet af et støvet mørke. Forbløffelsen over at Bedrageren, undskyld: Viola, rent faktisk havde holdt sit ord stod tydeligt frem på Islas ansigt, hvis mund var let åbne og øjnene opspærrede og store. ”Hvordan i alverden -,” begyndte Isla hæst, dybt forundret over at have været vidne til denne praktiske form for magi, ”-Hvordan gjorde du—Hvor har du taget os hen?”

Selvom det, i det spæde lys, til forveksling kunne minde om det sted Viola netop havde teleporteret dem bort fra, forekom dette rum om ikke varmere, så i hvert fald mere indbydende. Isla kunne skimte rigtigt inventar, nu hvor hun så ordentligt efter, der gav beskueren et indtryk af, at stedet kunne blive hyggeligt, eller i hvert fald havde været det engang. Isla fulgte Viola med øjnene, mærkede hvordan stearinlysets gyldne fordrev de klamme tanker. Ikke længe efter knitrede pejseilden, og for en stund glemte Isla helt, at hun skulle være på vagt.
”Har du boet her?” tilføjede Isla efter noget tid i stilhed. Hun kunne ikke lade være med at bemærke, at Viola virkede underligt hjemmevant.
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 04.06.2020 13:16
I starten ignorerede Viola hende, fokuserede mere på at få varmen til at fylde rummet. Hun følte sig klam i hendes tøj, da hun tydeligvis havde mærket sveden havde gledet hen over hendes ryg. Så klæderne hun befandt sig i, var både klamme og ubehagelig imod hendes hud. 
Blikket gled hen over den andens skikkelse, som ilden lystigt knitrede ved siden af hendes krop som sad på hug foran pejsen. 
Øjnene blev lukket, som hun prøvede at bringe sig selv ned igen - hjertet hamrede stadig i hendes brystkasse, selvom at den umiddelbare fare var overstået. Hun brød sig bare ikke om sådanne situationer i det hele taget, og hun kunne stadig mærke den varme ånde kvinden havde kastet i Viola’s ansigt. Hun rystede hurtigt på hoved, og rejste sig op - armene overkors som hun med et alvorlig mine betragtede kvinden foran sig. Det var dog ikke uden en konstant påmindelse om, at hun skulle være streng og alvorlig - ikke lade den anden kvinde komme under huden på hende. Især ikke når hun havde haft frækheden til at true hende med en kniv i siden!

Hun trak en smule nonchalant på skuldrene, da der blev spurgt om hun havde boet her. 
Ikke boet som sådan - brugt det til, når jeg skulle ordne nogle ting.” Kom hun meget vagt, og lod øjnene blive en smule smalle - sådan indgyede man en smule frygt eller autoritet ikke? 
Men nu er det vidst på tide, at du ligger nogle kort på bordet - som for eksempel - hvem, er du?” Selvom hele kroppen kløede for at få et bad, og skifte hendes klæder - lod hun blikke ligge urokkeligt på skikkelsen - klar til at forsvare sig selv, skulle flere knive blive sendt hendes vej. Dette kunne også ganske tydeligt se, hvordan at hun var anspændt i hele kroppen. 
Tungen vædet læberne utallige gange, mens hun virkelig måtte anstrenge sig for, ikke at lade hendes små finurlige spasmer overtage kroppen. Stressen måtte virkelig, allerede have brændt hurtigt igennem eliksirens egenskaber. 

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 04.06.2020 18:33
Det var ufatteligt, så hurtigt vinterkulden trak sig tilbage fra sted og legeme til fordel for en naturlig varme og dansende aftegninger på alting. Det skabte associationer til svundne tider uden krise, plager og landesorg.
Pejsen tillod Isla at tage Viola i nærmere øjesyn, og den urtekyndige granskede den fremmede kvinde med en nyfunden opmærksomhed, som var et slør blevet taget af de mørke øjne, så hun atter kunne se skarpt. Hvor Isla syntes at have glemt det tidligere ubehag og skepsissen over for den anden part, var det som om Violas følelser var blevet forstærket; Den overfladiske vejrtrækning der fik præstindeskuldrene til at hæve sig op og ned, det lukkede kropssprog, den alvorsfulde mimik – alt sammen indikationer på at Viola havde fortrudt sin valg om at bringe Isla til dette sted, som den urtekyndige mistænkte havde større betydning for Viola, end kvinden selv gad indrømme.

Svaret opfordrede ikke til at Isla skulle spørge yderligere ind til det, så hun lod være. Viola havde trods alt netop reddet hende fra en ufrivillig blodtapning – Kvinden, der ikke var præstinde, fortjente høflig og venlig behandling. Desuden, hvis Isla havde ret i, at Viola rent faktisk fortrød sin redningsaktion, havde den urtekyndige ikke noget synderligt ønske om at understøtte denne fortrydelse. Så hun valgte at vise sig fra sin mest velopdragne side:

Isla hedder jeg,-” begyndte Isla med sin mest venligstillede stemmeføring: ”Jeg er urtekyndig og i fredstider har jeg en fast bod på markedspladsen i Hovedstaden.” Hvor Viola var lukket og tvær, fremstod Isla åben og oprigtig. ”- Er der andet du vil vide? Og må jeg stille dig et par spørgsmål også?
Caerthynna

Caerthynna

Agent af Verbatim

Sand Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 188 år

Højde / 178 cm

Sparks 04.06.2020 19:42
Øjnene ændrede sig fra smalle, og insisterende - til at få en form af overraskelse - ganske enkelt; hun havde ikke regnet med venligheden. Og hvor, oprigtig den pludselig lød. 
Viola blinkede nogle gange, nok flere gange end en normal kvinde ville gøre. Inden hun rystede på hoved, og formåede kun lige, ikke at gøre det flere gange en den ene gang. Hun var nød til at tage sin medicin, hvis ikke hun skulle falde fuldstændig ind i de mange tics hun havde. 
Isla” gentog hun, som smagte hun på ordet. Rejste sig langsomt op, tog hende i øjesyn - kunne hun se om kvinden bare gjorde det for blive, eller var der mon noget oprigtighed bag de venlige ord, der pludselig delte så meget. 
Med lange skridt gik Viola hen til bordet, hun placerede den store taske hun havde hen over skulderen og lagde den tungt imod egetræet - der ganske vidst havde set bedre tider. Viola nikkede - hun havde en båd på markedspladsen som urtekyndig. Et fint lille job - hun havde respekt for alle, der tog sig tiden til at lære hvad der var at finde i skoven. Selvom at Caerthynna bestemt ikke brød sig om det. Kun ud af nød, tog hun derud for at finde ingredienser til hendes mange eliksirer. 

Et lille smil spredte sig hen over hendes læber, som hun kiggede op igen - inden hun lagde blikket imod tasken, og åbnede den. Små flasker blev stillet frem - sigerligt og forsigtigt. I lige linjer, placeret efter størrelse og højde. Og bestemt også så farverne var i orden. 
Dette var en ting, hun slet ikke kunne styre - ting skulle være i orden. I hvert fald hendes ting.
Spørg løs” sagde hun endelig, som hun fandt den hun ledte efter - rev proppen af; dog lige inden hun drak det lagde hun de blå øjne på kvinden. “Det er bare medicin, ikke noget at være bekymret for.” Svarede hun, inden hun skyllede den blå væske ned i munden på sig selv.

- you never know, what you’re going to get - 
Isla

Isla

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 165 cm

Keefer 05.06.2020 23:48
Islas venlige tilgang kom tydeligt bag på Viola, hvis mimik ændredes fra skeptisk til mild forbavselse. Det fik den urtekyndige til at smile uset og værdsætte sit valg. Var det ikke også det Eadgar havde lært hende? At man kom længst med venlighed?
Det så i hvert fald ud til at virke her; Isla betragtede hvordan Viola vendte sig mod bordet og med sær beslutsomhed begyndte at stille forskellige flasker op på rad og række efter et usynligt mønster, hvis mening Isla ikke kunne gennemskue.
Nysgerrigheden begyndte at summe i ørene, og fik fødderne til at træde nærmere, for at beskue de forskellige glasbeholdere mere indgående.
Da det grønne lys blev givet, var hun ikke i tvivl om, hvad hun først havde tænkt spørge om, men Viola kom hende i forkøbet.

Medicin?

Oplysningen fik øjenbrynene til at søge ned mod næsen i en lettere forundret grimasse.
”Mod hvad? – Jeg har ikke set den slags før – må jeg..?” Hun var nået helt frem til glassene og rakte med sin ene hånd ud efter den nærmeste. Dog havde Isla tænkt sig at fortætte den høflige spillestil, og ville, hvis Viola ikke gav hende lov til at tage flasken op, trække hånden til sig og i stedet smile overbærende.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lux
Lige nu: 1 | I dag: 12