Romulus udbrød i en latter, og smækkede døren i efter Pax. Ja, han var ganske køn, men at ligge i med en anden mand, det var ikke noget Romulus gjorde sig i. Det var kun kvinder der kunne stille deres lyster, men det var også ca. der hvor brugbarheden for dem stoppede, især som han ikke ligefrem havde planer om at få nogle små skravl at opdrage.
”Folk plejer ellers at have massere af gode grunde til det,” sagde han og gik hen til sine skabe, som han rodede lidt i, inden han fandt en flaske med brunlig væske. Det var svært rigtig at se i mørket fra lokalet hvad det var, men det var formodentlig noget alkohol af en art, som han satte på bordet, før han fandt et par små glas. Ved Zaladin om han gad at finde noget frem til at lave te, hvis de overhoved havde det her. Hans aftaler plejede at forløbe sig lidt mindre fint end en kop te.
”Du kan drikke det eller lade vær,” sagde han, før han satte sig ned og hældte alkohollen op i de to glas, og tog det ene til sig selv.
Han lyttede til hvad Pax havde at sige om forretningerne i byen. Jo vist om han ikke vidste at der på visse kanter var blevet sværere at sælge, og selvom de havde deres trofaste kunder, så var det desværre ikke nok til at beholde dem, de blev også nødt til at finde nye kunder hele tiden, for dem der var afhængige mistede lidt produktiviteten til faktisk at tjene penge så de havde råd til Nox.
”Naturligvis,” sagde han, der var intet galt i logikken i hvad Pax sagde.
”Det ville klart være en fordel at kunne sprede sig ud de sidste steder i byen, hvor vi endnu ikke har sælgere.” Selvom han nu stadig ikke værdsatte den måde Pax var brudt ind hos ham.
”Hvor meget regner du med at I ville kunne sælge?” spurgte han. Skulle de til at oppe produktionen igen? Ikke at det gjorde Romulus så meget, men det var trods ikke ham der lavede stofferne.