Bibliotek, nærmere en brevkasse
Beon BeranhameBeon Beranhame
Spion af Mørket

Kaotisk Neutral
Race: Menneske
Alder: 30
Højde: 183 cm

Skaber: Hobbit
16.12.2019 21:36
Beon betvivlede stadig hvorfor han var rejst med. Han havde haft alle mulighederne. Han kunne være flygtet ud i ren frihed i sin ugleskikkelse, og aldrig set tilbage. Mørket havde været fortid! Alle de år med tortur og smerte. Alt dette havde været overstået! Mørkets Lord var endelig død. Selv de fordømte vinger var forsvundet som skellettet faldte sammen og Beon havde været så tæt på.

Men i sidste ende havde han ikke være i stand til at forlade stedet. Ikke fordi han nærede kærlighed eller enighed i Mørkets planer mere. Han var faktisk ikke længere sikker på hvor han stod eller hvad han troede på. Men hun havde været der, på ryggen af sin drage. Han var fulgt efter hende, svagt håbende at hun ikke drejede mod Obsidianøerne, men derimod med ham ud i friheden. Naivt. Hele hendes liv var i orkklanen og hos mørkets rækker. Stedet hvor hun kunne bevise sit værd. Beon kunne ikke forvente at hun ville sætte alt det over styr for ham. Så han satte sin frihed over styr for hende.

Obsidianøerne var et goldt sted. Ikke meget at udforske endnu, og prioriteterne hos den nye herre var ikke meget anderledes end den gamle. Det havde krævet at talegaverne var i orden for at få tilegnet sig et mellemstort lokale til at samle bøger og skrifter, hvor Beon kunne bruge det meste af sin dag i den støvede luft. Det var ikke engang et bibliotek, trods Merihem syntes at mene at det var rigeligt. Beon ville nok mere kalde det et arkiv.
Beon sad med et dokument, let løftet fra bordet for at udnytte lyset fra vinduet bedre, mens han læste oversigten over nærtliggende havnebyer og hvad materiale de kunne forvente at få derfra ved et raid. Der var stadig mange munde at fødre trods hæren havde splittet sig.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


AshaAsha
Mørkets Ridder

Kaotisk Ond
Race: Halvork
Alder: 29
Højde: 173 cm

Skaber: Krystal
23.12.2019 12:50
Tiden var gået hurtigt siden de var ankommet til Obsidianøerne langt mod syd. Asha havde mistænktsomt skulet til skibsbyggeriet og tanken om, at en stor del af hæren fremover ville være en flåde huede hende ikke. Hun hadede vand, og det blev ikke gjort bedre af det ustadige vejr, der havde blæst adskillige efterårsstorme hen over klippeøerne med vilde skumsprøjt og mindre oversvømmelser.

Nu var vinteren kommet, og det havde bragt endnu en dag hvor regnen trommede agressivt mod Obsidiansslottets mørke stenmure. Hun havde ikke set så meget til Beon, siden de var ankommet, men vidste, at han tilbragte lang tid i det støvede kammer, der udgjorde det nye "bibliotek". Det havde været meget begrænset, hvad de havde taget med sig fra Kzar Dûn, men Asha havde fra de højere kredse hørt, at deres nye, Dæmoniske herre ønskede at udbygge samlingen. Han synes åbenbart at bøger var vigtige. Asha kunne ikke helt følge det.

Som dagene gik og rastløstheden meldte sig, når hun var tvunget til at holde sig indendørs, begyndte tanken om bøgerne alligevel at drage hende. Det var en svaghed, at hun ikke forstod det skrevne sprog. Hun kunne til nød kradse nogle orkiske runer i jorden, men menneskernes bøger.. dem forstod hun ikke. Og hun var træt af at høre for det.

Hun fandt Beon, hvor hun forventede det, i det halvmørke kammer med næsen i et eller andet form for dokument. Stille lukkede hun døren bag sig, betragtende ham. Hun havde ikke talt så meget med ham siden den besynderlige drøm, hun havde haft, og hun havde svært ved at finde ud af de varme følelser, hun lod til at nære for manden. Det var som om, der var noget, der bandt dem sammen - på trods af deres store forskelligheder.
Lidt stift gik hun hen til bordet pegende ned på skriftrullerne, der lå spredt ud. "Kan du .. lære mig det?" Udbrød hun, uden nogen form for indledning. Som altid gik hun lige til sagen, når hun havde sat sig noget for hovedet.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder
500x300

Beon BeranhameBeon Beranhame
Spion af Mørket

Kaotisk Neutral
Race: Menneske
Alder: 30
Højde: 183 cm

Skaber: Hobbit
28.12.2019 15:41
Rummet var i komplet stilhed. Den eneste lyd, var Beons rolige vejrtrækning, og den behagelige lyd af pergament der blev vendt, flyttet og løftet op i bedre lys. Han sad i sit egen osteklokke, som man oftest så ham, og han til en start reagerede ikke med andet end at spidse ørene og løfte et øjebryn som han hørte døren blive åbnet roligt.

Han forventede nærmest at få bjæffet ordre efter sig i det sekund døren var blevet lukket, men den blev lukket så stille at han kiggede op fra pergamentet for at kigge på Asha.
Han tog en ekstra indånding, nogenlunde neutral i sine udtryk til trods for at han mave snurrede sig en smule sammen. De havde ikke rigtig talt. Ikke om skiften i styre, ej heller efter den besynderlige drøm. Den havde været så livagtig at det var svært at tro på det kun havde været en drøm.
Han havde måske endda undgået hende lidt, eller havde hun undgået ham?

Han lagde pergamentet fra hende og kiggede bekymret op på hende. Hun plejede ikke at virke så alvorlig. "At læse?" spurgte han en smule forvirret over hvor direkte hun var. Hun måtte være helt stålfast. "Selvfølgelig kan jeg det"

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


AshaAsha
Mørkets Ridder

Kaotisk Ond
Race: Halvork
Alder: 29
Højde: 173 cm

Skaber: Krystal
04.01.2020 17:42
Det gik op for Asha, at hun havde svært ved at se Beon i øjnene. Hun vidste ikke helt, hvad det var, men det var som om at hun hastigt var nødt til at kigge væk, hver gang hendes øjne nærmede sig hans. Pokkers til drøm, der gjorde hende så akavet: Beon måtte tænke, at hun var blevet underlig..

For at undgå at tænke for meget over det, rettede hun igen stålfast opmærksomheden mod skriftrullerne på bordet. Hun greb den første den bedste og holdt den op i den sparsomme belysning, hendes bryn trukket sammen i koncentration:

Hun åbnede munden og lukkede den et par gange, før hun frustreret smed pergamentet tilbage på bordet.

"Jeg kan ikke forstå skrifttegnene, Beon." Sukkede hun. "Har aldrig lært det.." Hun stod sådan lidt trådsig med armene over kors. Der var mange, der kunne finde på at stikke til hende, når de fandt ud af, at hun ikke kunne læse skriftlige ordrer - som om de var meget bedre selv!

Hendes udtryk blev dog lidt blidere, så snart Beon sagde selvfølgelig. Hun så sig om i rummet og trak en skammel hen til bordet, før det gik op for hende, at måske han ikke mente lige her og nu. "Altså .. bare når du har tid." Hun var allerede ved at rejse sig igen.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder
500x300

Beon BeranhameBeon Beranhame
Spion af Mørket

Kaotisk Neutral
Race: Menneske
Alder: 30
Højde: 183 cm

Skaber: Hobbit
09.01.2020 12:03
Beon var faktisk ikke helt sikker på hvad han skulle tænke. Et eller andet sted generede det ham at hendes blik vigede fra ham, som om noget var galt. Frygtens klamme greb havde fat i hans indre organer. Vidste hun det? Nej, selvfølgelig gjorde hun ikke det! Han havde ikke fortalt en eneste levende eller død sjæl om det, og ingen kunne trænge ind i hans sind og få det frem. Ligemeget hvor ofte han kunne finde på at tænke på det.

Hendes frustration over ikke at kunne forstå skrifttegnene var dog tydelig. Han havde heller ikke ventet at hun kunne det. Ikke med de vilkår hun kom fra, og de forventninger som var blandt orkerne. Krystallianske skrifttegn var ikke højt på listen. Faktisk var han ret sikker på at ingen af dem anså det som nødvendigt. Derfor kunne han også kun begynde at smile over at Asha gerne ville lærer det, og at hun satte sig, klar til at lærer allerede.

"Jeg har tid" svarede han næsten lige så hurtigt som hun havde ytret sine ord, i et forsøg på at stoppe hende fra at rejse sig. Hvad end han skulle lave kunne vente. Han havde ikke lyst til at hun gik igen. "Fortæl mig hvad du allerede ved. Har du lært alfabetet?" det var altid godt at vide hvor de skulle starte og mon ikke også han enten kunne finde eller opdigte nemmere tekster for hende at øve sig på.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


AshaAsha
Mørkets Ridder

Kaotisk Ond
Race: Halvork
Alder: 29
Højde: 173 cm

Skaber: Krystal
15.01.2020 21:14
Asha stivnede i bevægelsen, ellers på vej til at rejse sig og styrte ud af rummet. Det var ikke gået op for hende, hvor meget den skide drøm havde påvirket hende. Hun havde svært ved at se på Beons ansigt uden at tænke på den..
Langsomt fik hun taget en dyb indånding og sank tilbage på skamlen. Hendes blik fandt endelig Beons ansigt, og hun sendte ham et ægte, taknemmeligt smil, mens hun resolut skubbede tanken om drømmen ud af hovedet. Nej, den skulle ikke ødelægge tingene nu.

"Tak.. og tak for at du forstår og ikke gør nar af det."

Sagde hun. Sandheden var, at der var adskillige blandt Mørkets Hær, der aldrig havde lært at læse, men det skar bare lidt ekstra meget, når man havde orkblod i årerne. Der var ingen, der betvivlede hendes klogskab direkte til hendes ansigt, men hun var dødsenstræt af blikkende hun fik, når hun måtte bede en anden om at læse op for sig. Blikkende der tydeligt sagde: Selvfølgelig kan halvorken ikke læse.

Hun trak lidt på det, da han begyndt at spørge ind til hendes læseevner. Hun havde sat sig ned på et tidspunkt og forsøgt at lære det af sig selv, men havde rasende endt med at kaste det fra sig. "Ikke rigtig .. noget af det.. de første fem .. seks bogstaver." Måtte hun indrømme. "A for Asha!" Tilføjede hun - hendes eget navn var et af de få ting, hun kunne stave til på krystalisiansk.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder
500x300

Beon BeranhameBeon Beranhame
Spion af Mørket

Kaotisk Neutral
Race: Menneske
Alder: 30
Højde: 183 cm

Skaber: Hobbit
22.01.2020 19:52
Beon gengældte hendes smil med et af sine egne. Glad for at kunne hjælpe hende, og glad for at hun betroede sig til ham i søgen efter den hjælp. Specielt med de næste ord der afspejlede taknemmeligheden for at han ikke gjorde nar. Han kunne sige en masse ting lige nu, men nåede at gribe sig selv inden. Han kunne sige hvorfor han dog ville gøre nar, og hvem ville gøre det. Hvad pointe ville det have. Men for en gangs skyld begyndte han ikke at rable med fastholdte smilet og nikkede til hende som svar. Hun måtte vide med sikkerhed at han aldrig ville gøre nar af hende - specielt ikke når hun ønskede at lærer.

Beon lyttede og kom med et lille grin som hun tilføjede A for Asha. Det kom bag på ham hvor sødt han fandt det at hun sagde det med så meget kraft og entusiasme. "Det er en god start!" Han fandt et rent pergament frem, bredte det ud på langs, så det lå bedst synligt for Asha, men stadig så han kunne skrive på det. "Det var de første seks?" spurgte han mens han skrev Aa, Bb, Cc, Dd, Ee, Ff ned med det store bogstav først, efterfulgt af det lille. "Og så kan du s og h, som er i dit navn" det var han i hvert fald ret sikker på at hun kunne. Det var i hvert fald bedre end at starte helt fra bunden.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


AshaAsha
Mørkets Ridder

Kaotisk Ond
Race: Halvork
Alder: 29
Højde: 173 cm

Skaber: Krystal
29.01.2020 15:14
Hun nikkede, glad for at Beon så på de positive sider og derimod ikke tænkte på hvor lang vej hun havde igen. "Ja dem har jeg også set før.." Bekræftede hun, mens han skrev s'et og h'et ned. Det var det eneste ord, hun kunne skrive - en klodset underskrift, når det var nødvendigt.
"Men jeg ved ikke hvornår de kommer i alfabetet.." Tilføjede hun. Var der mange flere bogstaver? Hun synes at de fleste, hun så, var nogen hun ikke kendte udtalen af.

"Hvorfor ser nogle af de små så forskellige ud fra de store?" Klagede hun, idet hun pegede ned på det lille d. Bevægelsen fik hendes hånd til kortvarigt at røre hans, og det gav et lille, ufrivilligt sæt i hende. Hastigt trak hun hånden til sig, mens hun mærkede varmen brede sig i kinderne.

Pis og lort.. Hvad var det, der fik hende til at opføre sig sådan? Hun var en voksen kvinde, for Zaladin - hun måtte tage sig sammen nu..
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder
500x300

Beon BeranhameBeon Beranhame
Spion af Mørket

Kaotisk Neutral
Race: Menneske
Alder: 30
Højde: 183 cm

Skaber: Hobbit
20.02.2020 01:28
Det var ikke alle der kunne skrive deres eget navn, eller stave til det. Han havde mødt mange bønder der ikke engang overvejede at lærer det, for hvad skulle de bruge den viden til? De brugte deres hænder og det var nok for dem. En instilling han fandt hos mange væsner, deriblandt orker. Så det kunne absolut kun være positivt at Asha var interesseret i at lærer. "H kommer ret hurtigt efter f. Der er et g imellem." Forklarede han, og skrev Gg ned på papiret, efterfulgt af Ff. "Vi venter lidt med s. Der er 29 bogstaver i alt" han var ærlig og smilede roligt. Han forventede ikke at hun lærte det hele på en dag. Specielt ikke når de endda også ofte så forskellige ud fra stor og lille.

Hans blik flyttede sig ufrivilligt ned til hans hånd som hun havde rørt den og de flakkede et kort sekundt bagefter, inden han rømmede sig, som om han ikke havde bemærket det. Hvordan kunne så lidt gøre så meget? Han havde ikke lyst til at hun trak sig væk fra ham, selvom det kun var et lille spjæt hun havde lavet. Han havde lyst til at være modig nok til at tage hendes hånd og give den et klem, for at forsikre hende om at det var okay.
Han forstod ikke engang hvorfor hun var nervøs. Han havde vel ikke gjort noget for at gøre hende nervøs omkring ham?

"Heh, ja det er ikke så sjovt at mange af bogstaverne skifter udseende af at blive små. Bare endnu en måde at gøre sprog endnu mere kompliceret" han kunne mærke han begyndte at vrøvle. Han sank en klump i halsen fik smilet tilbage på læberne, som var han upåvirket, og fortsatte med at skrive Ii og Jj, så der var ti bogstaver i alt. "Prøv at øve dig på at skrive en linje først med det store bogstav og bagefter det lille, med de første par bogstaver" foreslog han, så hun fik det bedre ind i hånden at skrive bogstaver.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


AshaAsha
Mørkets Ridder

Kaotisk Ond
Race: Halvork
Alder: 29
Højde: 173 cm

Skaber: Krystal
06.03.2020 13:59
Ashas hjerte hamrede derudaf, og hun var lige ved at skære tænder i frustration over sin egen måde at reagere på! Heldigvis lod Beon sig ikke mærke med meget - han smilede og snakkede, og hun fik langsomt tankerne styret tilbage på dét, der foregik.
Det var jo også fjollet - han kunne intet vide om den drøm, hun havde haft, og de underlige følelser, der efterfølgende var begyndt at røre sig i brystet på hende.

"Vent .. 29? Det er .. mange, tror jeg." Udbrød hun. Der fik hun også lige afsløret, at tallene ikke var helt på plads. Regne kunne hun i hvert fald ikke, og det kneb også en del med at tælle til mere end ti, for så var der ikke flere fingre at gøre godt med.

Det måtte dog også vente. Det var heller ikke fordi, hun havde brug for at være vildt klog på dén måde - det ville bare være rart ikke at skulle sende bud efter småfnisende rekrutter, hver gang hun skulle læse noget. Zaladin tage dem.

Hun rakte ud efter pergament og blæk, lidt skyldbetynget over at de dyrebare redskaber skulle bruges på hende. Hendes bevægelser var kejtede og uvante og fjerpennen føltes lille og skrøbelig i hendes ru hænder. A'et gik nemt nok, for det havde hun øvet sig mest i, selv om det lille var lidt mere besværligt.
De næste par bogstaver syntes hun ikke helt, hun kunne få til at ligne Beons flotte håndskrift, og hendes bryn trak sig sammen i frustration, som hun så ned på papiret.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder
500x300

Beon BeranhameBeon Beranhame
Spion af Mørket

Kaotisk Neutral
Race: Menneske
Alder: 30
Højde: 183 cm

Skaber: Hobbit
18.04.2020 21:44
Beon smilede bare roligt og med det sædvanlige varme glimt i øjet som Asha altid så, men som egentlig aldrig rigtig kom frem ved særligt mange andre. De havde trods alt været venner i mange år efterhånden. Desuden, bebrejdede han hende ikke for ikke at havde lært skriftsproget, og hvad der lød til også at halte hvad talene angik. Hendes opvækst havde været så fuldstændig modsat af Beons egen at det havde undret ham hvis hun havde været et litterært geni.

"Det er mange - specielt når man tænker på hvor mange forskellige kombinationer der er af de 29 bogstaver" forklarede han hende roligt og sørgede for ikke at komme til at grine af hendes udbrud. Ikke for at håne hende, men fordi han bare følte for at være glad når hun var der. Det var vel normalt var det ikke?
Tanken om at han kunne løbe tør for både pergament og blæk strejfede ham ikke. Han vidste ikke hvad han skulle gøre hvis han løb tør, men han ville gerne bruge dem på hende. Altså hvis han da kunne tillade sig at sige det var hans redskaber! Pennen var hans! Så langt så godt. Han kiggede først på hendes skrive bogstaverne, men vendte kort blikket tilbage til det pergament han havde været ved at læse og fik det sidste med, før han rullede det sammen og placerede det et stykke væk. ”Slap af i hånden” han tog om hendes hånd med sin egen og fik de stærke fingre til at løsne sig en smule, så pennen ikke blev klemt for meget. ”Og pres forsigtigt” han guidede hendes hånd med sin egen til at udforme et par af det samme bogstav, før han slap igen og lod hende prøve videre.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


AshaAsha
Mørkets Ridder

Kaotisk Ond
Race: Halvork
Alder: 29
Højde: 173 cm

Skaber: Krystal
22.05.2020 14:34
"K-kombinationer?" Asha, som havde kigget frustreret på sit pergament så nu op på Beon med gru i blikket. "Hvis der er .. niogtyve bogstaver, hvor mange kombinationer er der så?" Spurgte hun, velvidende at det var et tal, der ville være for højt til, at hun kunne forstå det. Hvordan skulle hun ved Zaladin lære dem alle sammen!?

Hun forsøgte at gøre som han sagde, men det føltes stadig kejtet for hende at holde om pennen, der var så meget mindre end skæftet på en daggert eller håndtaget på en økse.
Følelsen af hans hånd på hendes fik en ufrivillig kildren til at løbe hele vejen op gennem hendes krop, og hun snappede næsten lydløst efter vejret. Koncentration, ved alle guderne!

Havde pergamentet været tyndere, havde halvorkens hårdhændede håndtering af pennen nok allerede prikket hul i det, men med Beons hjælp fik hun slappet en smule af og gjort bevægelsen blødere, selvom hendes fingre blev ved med krampagtigt at trække sig sammen.
Koncentreret stirrede hun på b'et, som hun forsøgte at afslutte, men så... SPLAT. Pennen gav slip på en lidt for stor mængde blæk og en stor klat landede oven i bogstavet, som hun så omhyggeligt havde forsøgt at tegne. "VED ALLE ORKFÆDRES BEHÅREDE RØVHULLER!" Råbte hun rasende af pergamentet.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder
500x300

Beon BeranhameBeon Beranhame
Spion af Mørket

Kaotisk Neutral
Race: Menneske
Alder: 30
Højde: 183 cm

Skaber: Hobbit
22.05.2020 21:35
Beon åbnede munden for at lukke den igen og ganske tydeligt set det som en fejl at han havde overvældet hende med den information. Med først et lille smil og derefter en lille grimasse fik han kløet sig i nakken ”Øh, rigtig mange, men langt fra dem alle du behøver at lærer!” forsikrede han hende. Der var ingen grund til at gøre noget overilet. Han var sikker på at hun ville lærer det før eller siden, med tålmodighed.

Han havde overhovedet ikke tænkt over hvad den handling kunne medføre. Han havde først blot tænkt det ville hjælpe hende, men jo længere tid han havde fat i hendes hånd, des mere observant blev han på at han røret ved hendes hud.
Han havde rejst sig fra sin stol, for bedre at kunne guide hende, og det gik også bedre for hende med at slappe af i hånden så hun ikke holdte pennen som var det en stridsøkse.
Og så skete det som skete for alle der lige skulle lærer at skrive med blæk. En dråbe forlod spidsen og vædede en stor plet. Men hendes udbrud kom en smule bag på ham, og han begyndte med forskrækket at klemme sin hånd hårdere fat, før det gik op for ham hvad han havde gang i og i stedet trak hånden til sig og bakkede et halvt skridt. Hendes temperament havde ikke ændret sig og der kom et nervøst grin fra ham, mest over hans egen forskrækkelse. ”Roligt rolig” han tog forsigtigt pennen fra hende inden den blev kastet nogle steder og satte den i holderen, mens han bagefter kiggede over hendes skulder. ”Det er gået ganske fint, men du er nødt til at være tålmodig

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep


AshaAsha
Mørkets Ridder

Kaotisk Ond
Race: Halvork
Alder: 29
Højde: 173 cm

Skaber: Krystal
10.06.2020 13:41
Havde det ikke været for Beons tilstedeværelse, ville Asha sandsynligvis på nuværende tidspunkt have krøllet pergamentet sammen, trampet på det, samt taget pennen og kastet den ud gennem vinduet. Men hun ville trods alt ikke skade Beons ting på dén måde..

Rasende stirrede hun ned på blækpletten der bredte sig, mens hun trak vejret gennem næsen. Hun gjorde ikke modstand, da Beon tog pennen fra hende - tværtimod var det rart at få den tingest på afstand. Et dybt suk gik gennem hende.

"Jeg tænkte, at jeg måske kunne lære det på forholdsvis kort tid .. men det kræver øvelse." Hun tog pergamentet op og kiggede lidt på pletten. Bogstaverne før var ok. De var intet i forhold til Beons flotte håndskrift, men det havde heller aldrig været hendes mål at blive dygtig.
Hun så op på ham, denne gang med et svagt smil i mundvigen: "Jeg er ked af, at jeg ikke har haft så meget .. øhm, respekt for dit arbejde før. Jeg forstod ikke hvor svært det er. Det gør jeg nok stadig ikke.." At læse og skrive var trods alt bare en lille del af det.
Asha Drakkari // Halvork // Mørkets Ridder
500x300

Beon BeranhameBeon Beranhame
Spion af Mørket

Kaotisk Neutral
Race: Menneske
Alder: 30
Højde: 183 cm

Skaber: Hobbit
05.07.2020 20:05
Beon havde svært ved ikke at kigge på hende. Betragte hende med let morskab i blikket og et let smil på læben. Ikke at han ville grine over hendes vrede, og et menneske af enten bedre forstand, eller mindre kendskab til Asha, havde formentligt også taget sin afstand til hende i dette øjeblik, af frygt for eksplotionsfare. Men ikke ham.

Beon lænede sig lidt frem, med hånden hvilende på bordet, stadig kiggende på pergamentet hun løftede op, men en del tættere til hendes skulder end han egentlig først havde planlagt. "Tænkt på dengang du lærte at slås. Hver bevægelse og greb om øksen. Det var alt sammen noget du skulle lærer, og øve. Det tager tid." svarede han opmuntrende og drejede blikket for at møde hendes.
"Nok ikke, men jeg er taknemmelig alligevel" at hun i det mindste nu værdsatte mere at han havde en vigtig plads i hæren. Eller det var i hvert fald det han tolkede. At hans arbejde faktisk kunne bruges til noget, og det krævede mere end de fleste her regnede med. "Det bliver ikke ved med at være svært" Han løftede hånden der ikke hvilede på bordet og lagde den på hendes skulder, og blev et øjeblik pinligt opmærksom på hvor tæt han holdte sig hoved til hende, efter at havde kigget over skulderen. Han sank en klump i halsen, rettede sig lidt op og gav skulderen et klem. "Du kan komme herned og øve når du har tid. Hvis du altså har lyst" tilbød han hende, også for lidt at få den underligt velkendte og alligevel vildt fremmede følelse ud af sine fingerspidser.

I'm no man of honor, my guilt runs dark and deep
My Oaths betray each other 'till there's nothing let to keep



00 brugere følger tråden 11 karakter er tagget i tråden:
Asha
0Tråden har 0 nomineringer.
Den skal først afsluttes.
Du har ikke rettighed til at skrive i dette forum

Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat