Som i en drøm

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 22.01.2020 19:57
Leo trak på skuldrene med et smil, der skule mere til for at stikke til ham. Han indrømmede gerne at han var under tøflen når det kom til Tia. Hun fik sin vilje, og han brugte væsentlig flere penge end han ville indrømme, på at hun fik den mad hun mente hun havde behov for. Til gengæld så var hun hurtig blevet hans bedste ven, og han kunne ikke forstille sig at tage på eventyr uden hende mere. Der var selvfølgelig det praktiske som at hun var et levende lys, og han aldrig var kold om natten, men selskabet var åbenbart også uundværlig.

Det var rart at få vist en form for tillid, som Samantha førte an, og lod roligt sine skridt følge efter hende, som hun viste vejen til hvor hun havde fundet mærkerne.
Hans egne øjne gled over ruinerne og det der var tilbage af ’havnen’. ”Det må jeg indrømme at jeg ikke ved meget om,” indrømmede han. Han havde aldrig været meget af en sejler, mest af alt fordi det ofte krævede flere, og der var normalvis massere af skatte på fastlandet. Det her var en… undtagelse så om sige, og hvad fik han ud af det? En ekstra person han nok skulle passe på, fordi han alligevel ikke havde samvittigheden til at lade dem dø.

Som de nåede tættere på stenen Samantha talte om, lod Leo sit blik droppe fra havnen, og i stedet for spejdede mod stenen, som han let fik øje på. Mærket var ikke decideret utydeligt, men virkede stadig til at være naturligt nok til at de færreste ville tænke yderligere over det. Hans skridt gik lidt op i tempo, som han overhalede Samantha, det var nemt med hans lange ben, og han gik over til stenen, og undersøgte den, lod også sine fingre tegne hen af symbolet.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 24.01.2020 19:59
"Ikke? Du er mest landgående?" Samantha så til siden på Leo ved hans svar, men uden helt at fjerne opmærksomheden fra deres omgivelser. Ruinerne de nærmede sig havde flere muligheder for at skjule sig end den åbne bakke de var kommet fra og hun ønskede ikke at tage så mange chancer.
Hun var så også interesseret i at vide mere om manden hun havde slået følge med og indrømmelsen havde givet hende en åbning mere. Hvis han ikke blev ved med at halv-skule til hende som om hun ville vende sig mod ham ved første mulighed der bød sig.

Synet af stenen var så nok til at Leo trak fra og kaldte et skævt smil frem på Samanthas læber. Der var virkelig fart i de lange stænger forbi hende og intet håb for hende om nogensinde at kunne følge med hvis han stak af. Værd at huske.
Hun lod blikket glide videre frem, som hun tilbagelagde det sidste stykke og gav ham tid til at se nærmere på stenen. Ingen bevægelser afslørede sig selv i resterne af bygningerne eller i bevoksningen. "Den ser ud til at ligge for bunden af en vej." Hun flyttede sig lidt og pegede så opad følgende et bredere bælte mellem ruinerne der kunne have været en gade af en art på et tidspunkt. "Er du noget, bor du højt, så mon ikke vi finder noget på toppen?"
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 25.01.2020 10:54
”Hvis jeg kan slippe afsted med det, ja,” sagde han. Hvad nyttede det også at være sødygtig, når man dvælede i undergrunden hvor der ikke var plads til skibe alligevel. Ikke at han ikke var blevet våd et par gange, og han var da blevet nødt til at lære at svømme gennem årerne, men det var en lidt anden ting. Nu om dage hjalp Tia ham også gerne med at blive tør igen efter sådan en tur.

Mens han studerede stenen, var Sam også kommet op til ham. Stenen var virkelig blot et pejlemærke. Interessant at man havde været så åbenlyst om det. Leo var mere vant til hemmelig indgange og magiske fælder hvor end han gik hen.
Han kiggede op som Samantha nævnte den lå for bunden af vejen, og hun havde ganske ret. Alligevel kunne han ikke bare glemme tegnet på stenen, det var som den sagde ham noget, men han var bare ikke sikker på hvad.
”Men alt sandsynlighed… hvis det ikke er kollapset først,” sagde han med et skævt smil og kom på benene igen.
”Tia, kan du flyve i forvejen,” spurgte han og hun fløjtede glad, før hun tog af og fløj i forvejen, og virkede næsten til at glitre i sollyset. Hvis Leo ikke var så vant til hende, så ville han havde syntes det var et utroligt syn.

Leo så dog ikke ud til at han havde planer om at løbe fra Samantha, men gik roligt nok til at de to af dem kunne følges op til enden af vejen, for at finde bygningen der.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 19.02.2020 15:32
Samantha trak blikket tilbage fra omgivelserne og lod det hvile på stenen. Så fnyste hun let. "Andet end kollaps ville undre med tilstanden af alt andet her." Hendes smil var dog varmt tilbage som Tia skød mod himlen og lod solen spillede i de brændende fjer. Ikke uden vijle for blær af det bedårende væsen, der tydeligt vendte sig i luften, så Samantha fik det bedste syn af hende muligt. Det var også bare - spektakulært!

Rivende sig selv tilbage, sendte hun Leo et skævt smil, der tydeligt afslørede hun vidste hun havde været afledt fuldstændig. Så slog hun følge med ham endnu engang med blikket på omgivelserne. Tiden så ikke ud til at have været venlig ved beboelsen, men tiden så heller ikke ud til at have været alene om destruktionen.
Et stykke oppe af resterne af vejen drejede Samantha ind mellem to rester af bygninger og strøg en hånd over en faldende sten. "Ser ud som om tiden fik hjælp til kollapset. Gadvist hvad der var herude..." Historierne om krige og kampe var ikke få, men hun havde nok aldrig rigtig hørt efter dem. Fortiden var overstået og nyet mere spændende. Var noget skjult var det næppe så oplagt og åbent som på toppen af bakken, men med lidt held fandt de det næste spor til retningen de skulle i.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 19.02.2020 16:10
Leo nikkede lidt. "Men en smule kollaps kan man nemt komme igennem så lang tid tunnelerne stadig står," indrømmede han. De skulle udentvivl underjordisk, og han håbede bare at tunnelerne var lavet ordentlig. Han havde et par gange skulle igennem tunneler der var kollapset, og ikke nok med at det var besværgeligt uden den rigtig evne, så var det også skide farligt. Der var en gang hvor Leo havde få cm. fra at få hele sin fod knust, som tunnellen bare kollapsede endnu mere. Hjemturen havde ikke været sjov.

Da han begyndte at gå, kiggede han sig tilbage og så hvordan Samantha selv var gået i stå af at kigge på Tia, og han kunne ikke stoppe det drillende smil der gled over hans læber, men han sagde intet. Han ville have det på samme måde hvis det var første gang han så Tia. Han havde haft det sådan da han lige havde mødt hende trods alt.
"Det er ikke til at sige, men det virker som et meget spøjst sted at lave en by," indrømmede han og kiggede selv på de kollapsede bygninger. Det var i hvert fald ikke noget der var sket for nyligt, og hvis han skulle give et gæt, så var det i hvert fald flere hundrede år siden, ikke at han var så god til at datere bygninger. Hvad der skulle dateres, kunne Faust hjælpe med, men han ville sikkert også syntes at det her sted var yderst interessant.

"Uanset hvad så har det nok ikke været et stort nok slag, til at det er normal viden," indrømmede Leo og kiggede kun kort på bygningerne mere, før han begyndte at lade sine lange ben om at bære ham op på toppen om bakken, om Samantha havde tænkt sig at komme.
På toppen af bakken, blev Leo også mødt af synet af Tia der havde sat sig på den højeste stadig stående mur af huset, men resten af huset havde fuldstændig kollapset inden om sig selv. Taget var der ikke mere, og i midten af huset, hvor indgangen og det hele skulle være, kunne Leo se, bare var et stort rod, af ting og sager, som var blevet i huset, efter det var blevet efterladt, og murbrokker. Så mange murbrokker. Det her ville ikke blive nemt.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 20.02.2020 21:20
Samantha sendte Leo et overrasket blik ved kommentaren om tunneler, men det fik hende væk fra at se på hans vidunderlige fugl. Hvor meget hun end kunne betragte den hele dagen, så var det ikke det de var der for. Desværre, var hun ved at tænke, men tunneler var en helt anden fisk at skulle overveje. En hun burde være kommet på allerede ved kortet, men nu gemte i baghovedet som de bevægede sig opefter.

"Kommer an på hvilken slags by det var. Jeg kan se en del muligheder ved stedet." Det var ikke svært. Det krævede øvelse, evner og viden at finde øerne og vigen mellem skærerne og de opstikkende klipper var så beskyttet en havn som hun næsten kunne forestille sig dem. Amalia ville kunne se muligheder med stedet også. Det var hun sikker på. "Mange muligheder."
Hun flyttede sig fra de faldne sten og fulgte ham videre op af bakken. Synet der ventede var ikke ligefrem overraskende, men nedslående det var det alligevel. Tiden havde ikke levnet dem meget, men forhåbentlig nok. Synet af Tia tronende på den højeste mur var dog nok til at kalde et smil frem på hendes læber alligevel. Gadvist hvordan fuglen ville modtage tørret frugt? "Må jeg se kortet igen? Jeg finder det for.... udsat? Hvis indgangen til hemmelighederne startede her..."

Samantha så afventende på Leo og lænede sig så ind som han fandt kortet frem til hende. Mumlende dæmpet for sig selv lod hun finger glide fra symbolet hun havde genkendt ved udkanten af det kortet dækkede og til en lille stribe af små tegn og trekanter over den. De var sat i en ujævn rytme med en halvbuen mellem tre af dem. Hmmm. Overvejende lod hun blikket glide ud over øen og som hun drejede sig hævede hun sigende et øjenbryn. "Ser du det også, Leo?" Hun pegede mod venstre som de stod med ryggen til den sammenstyrtede bygning hvor fire klippespidser stak op som en gruppe af trekanterne på kortet. "Hvis det er den første... hvor er så den med buen?"
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 04.03.2020 20:14
Leos viden om strategiske positioner for byer var meget begrænset. Hvad han kendte til dem, var for byer der allerede var blevet forladt og derfor nok ikke været det mest optimale i sidste ende. Ikke hvis de havde tabt det afgørende slag. Det var i hvert fald hans tankegang. Nu havde han heller ikke ligefrem planer om at slå sig ned og bygge en by op om sig. At være et sted i længere tid gjorde ham alt for rastløs.

Udsat var stedet, men Leo havde set mindre bevogtede steder til en hemmelig indgang. Især når det var gammelt og forfaldent. Det kunne dog godt være at denne her person havde været klogere, især hvis Samantha mente at der var mange muligheder for byen. Gutten havde jo formegentlig været bare en smule klog, og det var ikke smart at have sin skat gemt under sit stuegulv. Det var det første sted folk som Leo kiggede.
”Hvis vi går ud fra at han har haft bare lidt af en hjerne,” indrømmede han. Men hvis alting så ud som i byen, så var der stadig en sandsynlighed for kollapsede tunneller desværre. Men det kom jo også an på hvor indgangen endte med at være.

Han fandt kortet op og spredte det ud så de begge to kunne stå og kigge på det. Han kunne mærke den lette varme der strålede ud fra den anden person, dog langt mindre intens end når Tia sad på hans skulder.
Hans øjne fulgte hendes finger som han også kiggede på symbolerne og derefter mod klipperne. Det gav mening i konteksten af kortet, og han kneb øjnene lidt sammen. Han havde vel ikke tænkt sig at folk der havde kortet skulle gå rundt på hele øen for at finde det, ville han?
”Jeg har en fornemmelse af at vi skal tjekke klipperne ud for at finde ud af det,” sagde han, som hans øjne spejdede ud over landskabet. Måske indgangen var ved klipperne, eller også kunne man se den derfra. Heldigvis havde de også Tia de kunne gøre brug af.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 14.03.2020 18:51
Samantha så op fra kortet og på Leo med et lille smil. "Åh det gør vi. Hvis han fandt stedet her og byggede noget op her, så havde han bestemt noget mellem ørerne." Stedet gav hende lyst til at bygge noget op og hun havde ellers troet intet kunne trække mere i hende end havet. Der kunne hun bare se. Tanker til en anden gang og et senere tidspunkt dog.

Hun havde så også endelig fået Leo til at se i den samme retning som sig og det virkede til at anspore hans eventyrlyst. Den havde vist fået et hak af hendes tilstedeværelse, men det var der ikke det store hun kunne gøre ved. Jo, men hun havde ikke tænkt sig at forsvinde tilbage til skibet, når der var noget nyt at lære her.
"Enig. Med de symboler her," Hun pegede på fire trekanter på kortet og så på fire klippetoppe i horisonten. "Lignende dem der, så kunne de her," Hun pegede på dem med buen og drejede sig med blikket på horisonten før hun pegede lidt til højre for de andre. "Så burde det være derovre vi finder noget buet eller hvad mener du?" Hun smilede til ham og mærkede det blive varmere som flere og flere af hendes smil blev gengældt.
Det skadede jo så heller ikke at hun kunne se op på Tia bag ham.

Slippende kortet og ladende Leo gemme det væk tog hun det første skridt i den angivne retning. "Så, hvordan har Tia det med tunneler?" Samantha brød sig ikke helt om de billeder hun fik af gange under jorden og afledte sig med at få bekymringen til at lyde som om den galt den vidunderlige fugl.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 15.03.2020 20:17
Leo fulgte hendes forklaring og hendes blik ud efter buen, og sammenlignede så stederne hvor de var på kortet, men symbolerne. Det krævede lidt mere af ham, end han plejede, da det ikke var ofte at han var i besiddelse af nogle reelle kort. De var ofte overvurderet, selvom de kunne hjælpe med at finde en indgang.
”Vi kan forsøge at gå derover af, og Tia kan spejde fra luften af. Der er en vis mulighed for at tingene er blevet groet til over årerne. Eller også er det blot meningen at vi skal kunne se det fra klipperne,” sagde han og trak på skuldrene, og pakkede kortet væk, før han hejste lidt op i tasken og fulgte efter Samantha.

”Hun kan godt blive lidt klaustrofobisk til tider,” indrømmede Leo, og kiggede op på Tia, som virkede til at flyve nærmest i cirkler om dem, som syntes hun at de gik lidt langsomt, men hun så ud til at hygge sig deroppe. ”Men for hende handler det mere om at hun ikke er alene. Hun blev efterladt i en hule i meget lang tid, muligvis for tusinde år eller mere, så hun er bange for at blive efterladt igen.” Nu om dage ville hun nok godt kunne finde ud selv, hvis Leo forsvandt, men Tia sørgerede alligevel for altid at være sikker på hvor hendes elskede menneske var.
”Så du skal ikke være bekymret for hende, hun er også vant til det her efterhånden, og hun er praktisk på mere end en måde.” At få en føniks, havde nok været en af dem mest praktiske tid gennem hans karriere. Det var som en fakkel i mørket, og hun var overfølsom for magi, så han vidste ofte når der var fælder i nærheden.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 25.03.2020 17:27
Samantha lo dæmpet og gav Leo et let skub med skulderen. "Lad os håbe buen er der og det her ikke bliver en jagt mellem symboler der skal gættes og tolkes på. Nogle mænd har for krøllede hjerner og for meget tid med kort til deres eget bedste!" Egentlig ville hun nok også have gjort kortet så kompliceret som muligt at følge hvis hun skulle skjule noget. Amalia endnu mere og ingen ville sikkert nogensinde gennemskue hvor Morgana havde gemt sine værdier henne. Pirater var bare ikke dem der stolede mest på andre.

Endnu engang fik hun fornøjelsen af føniksen i fri flugt foran sig, skønt der denne gang var noget tilskyndende over de buer ned fuglen tog. Som var Tia ved at være lidt træt af deres sløvhed. Fortællingen fik dog hendes opmærksomhed tilbage på Leo. "Hvem ville dog efterlade det dejlige væsen på den måde?" Der var forargelse i hendes stemme, som hun skævede til ham og så nikkede let. "Hendes lys må være praktisk.. og hendes varme?" Hun havde endnu ikke været tæt nok på til at bestemme om fugle var varmere end de fleste levende væsner.

Stien de fulgte var ganske rigtig mere eller mindre overvokset og krævede flere steder brug af hendes sværd til at hugge dem igennem. Ikke helt ideelt at bruge sværdet på den måde, men funktionelt. I det mindste virkede bevoksen næsten som en god ting. Især som stien faktisk mundede ud ved en buet indgang til en klippehule. "Chance smiler da vist alligevel lidt til os."
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 04.04.2020 13:17
Leo var mere en der tog det hele på fornemmelsen, og ærligtalt ville han slet ikke have lavet et kort til hans skat, hvis han havde en. Nej, så var det for nemt, men han ville nok heller aldrig have planer om at andre fandt den, med mindre de virkelig ønskede sig det. Måske var det også bare fordi det var den måde han selv fandt skatte på. Der var sjældent kort involveret.

”Det virker nogen gange som om det er en leg for dem,” sagde Leo, enig i Samanthas udsagn om at nogle mænd havde for krøllede hjerner og for meget tid.

Leo trak på skuldrene, da samtalen kom tilbage på Tia. ”Jeg aner det ikke. Tias egne minder siger ikke meget om det, andet end at han lød... ikke som den venligste mand. Men ja, begge dele. Derudover er hun også sart overfor magi, hvilket er meget smart med magiske fælder,” grinede han. Før han lidt følte at han havde talt over sig. Han vidste at en føniks var meget værd, og det var ikke unormalt at nogen prøvede at få fat i Tia. Ville Samantha prøve noget så ækelt? Man kunne aldrig stole på en kvinde der var køn godt nok, men forhåbentlig var hun ikke en af de typer.

”Hvis jeg kender Chance ret, så er det fordi hun har nogle gode overraskelser til os når vi når derned,” sagde han med et smil. Det var aldrig så nemt, uden at udfordringer kom senere.
Han piftede en enkelt gang, og Tia kom flyvende ned med en ufattelig hast, før hun bremsede sin ned stigning og fløje en enkelt gang omkring dem, før hun satte sig på Leos arm, som han holdt ude.

”Klar Tia?” spurgte han med et grin, og hun fløjtede glad til dem.

Han vendte sig mod Samantha igen. ”Hvor vant er du til at begive dig under jorden?” Eller mere præcist. Var hun vant til de fare det indebar at begive sig ned sådan nogle steder.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 13.04.2020 13:53
Samantha nikkede samtykkende, men lod ellers emnet falde. Det var på ingen måder så interessant som fuglen over dem og hvor tit havde hun lige mulighed for at få noget at vide om fønikser? De lød i den grad i hvert fald praktiske for sådan en som Leo. "Derfor du havde hende til at se på halskæden?" Det havde haft undret hende lidt, men ikke nok til at tænke over før nu.
Hun lod blikket følge Tia og rystede så let på hovedet. "Hvor flot hun end er så ville hun give mig dårlige nerver at have ombord i længere tid. Levende ild blandt alt det træ og tjære..." Hun gøs. Bare tanken om hvor hurtigt et skib kunne blive forvandlet til et flydende, brændende inferno var nok til at give hende sved på panden.

En munter latter slap fra hende ved hans næste ord, før hun muntert gav ham et skub med skulderen. "I det mindste kalde du det overraskelser og ikke drabsforsøg." Hun havde selv mere optimisme end sund fornuft nogle gange, så det var lidt rart at vide de var på lige fod der.
Atter holdt Tia hendes blik fanget med sin flugt over himlen og cirklen til stop på Leos skulder. Det var så fristende at række en hånd ud og stryge fuglen og hovedet, men her tættere på kunne varmen fra den mærkes. Nok bedre at få bestukket den ordentlig, før forsøg på kontakt blev indledt.

Leos stemme kaldte hendes blik tilbage på ham og et langsomt skævt smil gled frem. "Så vant som jeg er til at flyve?" Hun rettede lidt på sværdet ved siden, før hun mere alvorligt fortsatte. "Noget jeg skal være særlig opmærksom på?"
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 14.04.2020 10:35
Leo nikkede da Sam spurgte om det var derfor han havde ladet hende tjekke halskæden ud. ”Hun kan ikke vide noget præcist, men det er godt nok til at vide om det er noget man skal være lidt påpasselig på,” indrømmede han. Det havde i hvert fald reddet ham fra mere end en fælde og forbandelse. I de tidlige dage, der havde han da haft sin del af forbandelser over sig kortvarigt, og det var virkelig ikke alle sammen der var lige sjove!
”Altså, selvom hun er varm, og fjerene er ild, så sætter hun faktisk ikke ild til ting,” pointerede han. Det var ofte noget folk misforstod når de først så Tia. Hun lignede lidt en flammende kugle af ild. Selvom han lidt efter tilføjede ”For det meste i hvert fald.” Hun kunne jo godt brænde folk, og Leo havde da også været udsat for det.

En let latter undslap ham og han skubbede lidt tilbage til hende. Det virkede lidt til at de da var på forholdsvis bølgelængde med hinanden. ”Drabsforsøg får det jo også til at lyde som om at hun prøver at dræbe os. Det er i hvert fald ikke tilfældet,” sagde han grinende. ”Det er mere, en leg med dødelige konsekvenser.” Noget optimistisk sagt i forhold til emnet, men Leo var tydeligvis var vant til det.

Leo kiggede lidt på Samantha. Så det var en amatør han havde med ned. ”Hmmmm... hvis der lugter mærkeligt, hellere dæk din næse og mund til i tilfælde af at det er alvorligt, lad vær med at larm alt for meget...” Der var næsten for mange ting man skulle være opmærksom på. ”Måske bare altid lyt til hvad jeg siger du skal gøre... hvis du altså stoler på at jeg ikke forsøger at gøre det af med dig,” sagde han, selvom det kunne have alvorlige konsekvenser også for ham, hvis Samantha ikke lyttede. Nogle fælder var trods alt ikke beregnet kun mod en person.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 20.04.2020 15:44
Samantha nikkede let, som hun så eftertænktsomt fra Leo til Tia. de udgjorde tydeligvis et godt par og der var ingen tvivl om at fuglen holdt så meget af ham som han af den. Flot, flyvende ildkugle. Trods Leos forsikringer så hun dog alt andet end overbevist ud om føniksens sikkerhed i nærheden af et skib. "Hvis du siger det..." Hun ville næppe heller være den eneste der havde det sådan. Godt hun ikke skulle sælge dem til Amalia når hun kom tilbage til skibet! turen i sig selv ville blive svær nok at bortforklare.

"Nej, nej, sikkert ikke. Formentlig ønsker hun blot at more sig vores bekostning." Hun sendte ham et muntert blik, der holdt nogenlunde til han åbnede munden igen. Så lod hun alvoren tage over. Dette var hans felt og havde hun tænkt sig at forblive en del af selskabet, så var det nu hun underlagde sig hans ledelse. Hans sidste ord fik hende til bare at se på ham et langt øjeblik, før hun flyttede blikket til Tia og hævede et øjenbryn. "Hvad siger du, Tia? Er han for grådig til at stole på eller tilfreds med at få broderparten af rovet mod et par ekstra hænder til at slæbe?" hun forventede ikke helt et svar fra fuglen, men hun kunne ikke lade være med at inddrage den, før hun fandt Leos blik. "Jeg stoler faktisk på dig. Sådan rimeligvis. Nok til at følge dit ord hvor du er eksperten."
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 24.04.2020 11:07
Det havde selvfølgelig sine fordele at Samantha ikke ønskede at have føniksen i nærheden af sit skib, det gjorde bare at Leo ikke skulle være bange for at hun forsøgte at stjæle hende. Selvom det ville Tia alligevel også være blevet tosset over, og så kunne det godt være at Tia kunne brænde lidt mere end hvad Leo nok kendte til.

”Det er helt sikkert hvad hun ønsker,” sagde han grinende. Var det ikke altid sådan med heldets gudinde? Han var heller ikke sikker på at hun overhoved bekymrede sig meget om sine følger, så lang tid at hun kunne få noget sjov ud af det. Chance havde næppe en tendens til at være barmhjertig hvis man spurgte Leo.

Tia fløjtede lidt for lystigt da Samantha spurgte hende om han var til at stole på, og Leo grinede, tydeligvis havde hun sagt noget der var faldet i god jord hos ham. I den grad en fornærmelse, selvom Samantha næppe ville kunne bedømme det ud fra Leos reaktion.
”Jeg værdsætter det. Det er ikke hver dag jeg slæber en fremmede med ned i ruinerne, og slet ikke en der ikke ved hvad de laver,” sagde han grinende, måske en anelse flabet sagt, men han lagde tydeligvis ikke særlig meget vægt i ordene. ”Jeg tog engang en gammel mand med ned i nogle dværge ruiner. Det er sidst gang han kommer med på tur, han endte med at blive forstenet,” sagde han, tydeligvis ikke påvirket af at en anden person var blevet forstenet. Der var en vis sandsynlighed for at Leo ikke længere rigtig så farerne i ruinerne med den måde han talte på.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 08.05.2020 15:22
Samantha grinede op til Tia, der som ventet virkede til at støtte Leo i hvad end der ville være godt for ham. Om det var et svar hun ønskede at vide hvad betød tog hun ikke så tungt. Det var ikke hende der skulle være sammen med fuglen efter denne udflugt og sikkert heller ikke manden den så tydeligt foretrak at trone sig på.
"Troede jeg heller ikke du gjorde." svarede hun ham med et grin. For at være ærlig vidste hun stadig ikke hvorfor hun fandt det nødvendigt at tage med ham. Frisk luft og hav til alle sider var hendes ting. Ikke at krybe rundt i huler og grotter. Forhåbentlig var det ikke stadig den fordømte halskæde der forskruede hendes tanker og vidste det var måtte den gerne stoppe før himlen ikke længere var at se over dem.

Hun fløjtede dæmpet ved hans næste ord og så måske endnu mere skeptisk ud over hvad de var på vej ud i. Måske var det den henkastede måde han sagde på eller hans generelt afvisende holdning fra starten, der havde løsnet op for hendes sunde fornuft. Langt om længe. Hendes blik gled fra Leo til åbning og så tilbage til Leo. "Det kunne også bare være jeg skulle blive herude. Hvis du sådan går og forstener folk, så..." Der var stadig en rest af humor i hendes stemme ved det sidste, men også tydeligere varsomhed overfor ham end der havde været siden deres første møde.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 09.05.2020 14:02
Det var det oplagte tidspunkt at efterlade kvinden på, men nu var de kommet så langt, og selvom Leo elskede at finde på historier om sine eventyr, så var det sjældent han forsøgte at sætte sig i dårligt lys. Heldigvis tog han det ikke så tungt, at være næsten blevet beskyldt for at det var hans skyld.
”Jeg stopper dig ikke, men det var nu fordi han selv rørte ved nogle magiske runer, som jeg havde sagt han skulle være påpasselige med,” indrømmede han, og de nåede endelig rigtig til indgangen. Overraskende stor i forhold til at skatten burde være stor. De havde jo også fået øje på den på afstand. ”Jeg tog ham med tilbage til Dianthos, og fik ham... hmm... afstenet er ordet vel,” en smule morskab glimtede i øjnene på ham. ”Så, så lang tid du ikke er en pillefinger, så tror jeg ikke du bliver forstenet. Det var en af de mere alternative metoder at sørge for at folk ikke tager tingene.”

Nu når solen ligeså stille var ved at forsvinde,som de gik ind i grotten, kunne man rigtig se hvor Tia lyste lidt op. Det gav en orange glød over det hele.
Leo rakte også en hånd ud og lod den glide langs klippemuren. Det føltes ikke naturligt, det havde det heller ikke set sådan ud, hvilket betød at det ikke var til at vide hvordan det var længere ind. Den måtte næsten være blevet brugt til noget andet også, inden den var blevet til et skattekammer. Det var i hvert fald Leos tanke.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 12.05.2020 10:08
Leo fik det til at lyde så naturligt at et fejltrin kunne ende med en forstenet død, men understregningen af at det trods alt var den andens egen skyld hjalp lidt. Endnu mere at Samantha kunne mærke Tias vurderende blik hvile på sig, som var hun for en stund faktisk interessant nok igen til at få opmærksomhed. Et kønt par de to. Desuden var der stadig det træk i hende for at finde ud af hvad mere det kort Leo havde kunne lede til.
"Nej. Det gør du vel ikke." Hun trak vejret dybt, rystede så let på hovedet og fulgte efter ham. "Jeg får så meget kiksetjansen for det her..." Der var ingen sund fornuft i at følge ham og intet formål værdigt nok til at gøre det. Kun nysgerrigheden over kortet og det lette træk i hendes sind fra den fjernede halskæde.

Huleåbning var lidt for tilrettet til at være opstået af sig selv og væggene så lidt for glatte ud hvor Tia svævede forbi og oplyste dem. Stille og varsomt fulgte Samantha i Leos fodspor lidt tættere på ham end hun før havde bevæget sig. Tias lysende skikkelse foran dem var bedre end en fakel, men afslørede intet om hvor langt gangen gik ind og ville snart efter være det eneste lys de havde.
To vingeslag mere og et blåt lys i en stribe over gulv, op langs væggene og rundt over loftet flammede op, som fuglen passerede. Et kort glimt og det væk, før to ting skete. Foran dem tændtes blå gløder i væggene ledende dybere ind i grotten en efter en. Bagved dem gled klippen lydløst sammen fjernende det sidste lys udefra.
Samantha tog et skridt tættere på Leo. "Jeg antager det var knapt så godt?"
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Leopold Lockhart

Leopold Lockhart

Skattejæger

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 26 år

Højde / 185 cm

Helli 12.05.2020 13:29
Det var ting man lærte at leve med, når man arbejdede som Leo. Fejltrin resulterede i konsekvenser, og Leo havde haft Chance på sin side, så det ikke havde været dødelige eller ting der var så voldsomme at han ikke kunne leve sit liv som han ville. En knust fod, eller afhugget arm ville hurtig sætte en stopper for hans liv, men heldigvis afhjalp Tia disse dage også lidt med nogle af skaderne. Hun kunne ikke helbrede store ting, men hun kunne gøre at han kunne klare sig indtil han kom ind til en by og fik en helbreder til at kigge på det.
”Kiksetjansen?” kunne han dog ikke lade vær med at spørge da hun nævnte den. Hvad i alverden var det for en tjans.

Leo var så vant til at Tia var med, at han var mere fokuseret på umiddelbare fælder der lå i nærheden. Hans øjne gled rundt i hulen, ned på gulvet og op i loftet. Desværre var Tia allerede længere fremme, og han kunne ikke nødvendigvis tjekke hvad hun lavede. Normalvis var det heller ikke fordi fælder blev aktiveret af en flyvende fugl. Det viste sig dog hurtigt at det her sted var anderledes.
I det øjeblik lysene begyndte at blive tændt, vendte Leo sig om, med øjne der ledte efter kilden og hvad der ellers kunne ske.
Tia lavede også skarp vending og fløj tilbage mod dem, ligeså snart det gik op for hende.

Vejen bag dem blev dog lukket før Leo kunne nå at gøre noget ved det. Ikke at det ville være godt at forsøge at blive klemt hvis det skete.
De kunne se noget, men Leo havde en lidt dårlig fornemmelse om det. ”Ja. Man lukker kun af, hvis man har en formodning om at folk alligevel bliver gjort det af med senere inde i hulen,” indrømmede han, og prøvede at smile en smule optimistisk til hende.
Han begyndte dog hurtigt at begive sig længere inde, men tempoet var sænket en smule.

He grew up on the sly, in the gutters and the streets of Dianthos
Just a kid on the fly, getting good at getting by in Dianthos
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 13.05.2020 19:02
"Mhm." svarede Samantha først, som hendes blik var mere optaget af vejen ind. Et blik på Leo og et grin voksede frem på hendes læber. "Ahh ja. Min kaptajn har en lidt anderledes måde at styre sine piger på. Hvis du dummer dig eller overtræder hendes regler mildt, så får du kiksetjansen oveni dine andre omgaver. En anden og jeg kom til at efterlade en temmelig stor og enkelt ord talende papegøje, frøken Hattington, samt en meget stor hat i kaptajnens kahyt efter en krotur og nu har den med kiksetjansen så fornøjelsen af at bringe kiks til frøkenen når hun ønsker det." For nogen en væsentlig mere besværlig opgave end for andre, men aldrig uforstyrrende.

Som åbningen lukkede bag dem var Samantha trådt tættere på Leo. Hun havde været skeptisk som de gik ind og det bekræftede kun hun havde haft gjort klogt i at høre efter den lille stemme af fornuft der havde bedt hende om at vende om og tage tilbage til skibet. Ikke at det var en mulighed nu, men det var da alt andet end betrykkende så fuldstændigt at skulle stole på et andet væsen. "Eller selv har en nøgle og finder det en nem måde at sulte folk ihjel?" Der var let håb i hendes stemme, men ikke meget tro på det kunne være så lidt fælde-besat.

Lysene blev dog i væggene og ledte dem i en bestemt retning. Som Leo begyndte at gå igen gjorde hun det samme og holdt sig tæt. Hendes blik gled over væggene, men blev mest holdt på gangen lige fremme. Hun vidste alligevel ikke hvad hun skulle se efter ud over det åbenlyse. I det mindste var lysene runde cirkler og ikke skiftende runer som hendes fantasi fandt passende. Gangen skrånede så stødt nedad og cirklede.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Helli
Lige nu: 1 | I dag: 3