Specialracer (lavet af brugere)
VenusVenus
Den Ottearmede Buksetyv

Rang: Moderator
Tilmeldt: 01.09.2006
Posts: 1994
23.09.2019 19:22
Denne liste består af racer skabt af brugere på siden. Langt de fleste, kan man bare bruge, men nogle skal man bede om tilladelse til. Det vil stå ved hver race, om du skal bede admins eller racens skaber eller begge dele om tilladelse til at bruge racen.

Har du lavet en specialrace, som er godkendt, men ikke er kommet med på listen, bedes du udfylde race-skemaet og sende det i en PB til en admin eller moderator (som jo groft sagt er det samme alligevel ;) ).


VenusVenus
Den Ottearmede Buksetyv

Rang: Moderator
Tilmeldt: 01.09.2006
Posts: 1994
23.09.2019 19:30
Beskytter
Skabt af Zofrost

En beskytter er et væsen, der efter sin død, bliver udvalgt til at skulle passe på andre væsner, de udvalgte. Det har ikke nogen betydning, hvilken race eller hvilket tilhørsforhold væsnet havde før sin død, så længe det har nogle evner til at beskytte. Om det er at kunne slås, magiske evner eller andet brugbart. Altså kan man godt støde på en lille satyr med tilhørsforhold i det onde, der er blevet sat til at passe på en udvalgt, så længe den har evnerne til det.

  • Levealder: 0-? Man bliver skabt som beskytter og man ældes ikke.

  • Levested: Overalt i Krystallandet.

  • Religion: Beskyttere tilbeder Aladrios, som anses for at være deres skaber.

  • Almindelig vægt og højde: Svarer til den race, de var, før de døde.

  • Tilladelse: For øjeblikket skal der ikke søges tilladelse til denne race.

  • Blandingsmuligheder: En beskytter kan ikke blandes med andre racer, da de ikke kan få børn.


  • Fordele ved racen, som ikke kræver magiske evner:
  • Hårdfør: Er meget hårdføre/ikke så lette at slå ihjel.

  • Evigt liv: Ældes ikke.

  • Tidligere liv: Herudover har du fordelene, fra den race, karakteren er ud over at være engel.


  • En beskytter er udvalgt af Aladrios til at opretholde en form for balance. Det behøver ikke at være åbenlyst, hvorfor deres udvalgte skal beskyttes mod fare, men en beskytter vil gøre alt, hvad den kan for at sørge for, at der ikke sker noget med deres udvalgte. Det er ligegyldigt tilhørsforhold, det er en indbygget livsregel for alle beskyttere – hold den udvalgte i live lige meget hvad.

    En beskytter skabes som den var før sin død. Kroppen er den samme, de samme ar og få grå hår. Deres evner er også det samme. Den eneste ændring der er, er at alle beskyttere har, hvad der ligner et fint, tyndt ar som en cirkel på størrelse med en tokrone på indersiden af venstre håndled.

    Fælles for alle beskyttere er, at de ikke kan huske deres liv før de blev beskyttere. Deres første erindring er deres første øjeblik i live som beskytter. De har dog ikke glemt, alt hvad de kan. Var de store krigere, gode i køkkenet eller kunne alle sangene til messe, ja, så kan de stadig det i deres nye liv. Så man kan måske spore sig ind på ting fra det gamle liv, f.eks. hvis beskytteren ved alt om at sejle, så var den nok sømand i sit tidligere liv.

    Beskyttere har ikke samme behov for mad og søvn som andre væsner. Faktisk behøves de slet ikke at spise, selvom de godt kan. De behøver teknisk set heller ikke sove, men det er bedst, hvis de vælger at få et par timer her og der, så deres hjerner får en pause.
    Samtidigt er en beskytters krop mere holdbar end de fleste andre væsners. En beskytter kan kun dø ved at miste hovedet eller ved at deres hjerte går i stå, lidt lige som en vampyr. De kan komme til skade og føle smerte som alle andre, men heler i løbet af et halvt døgns tid. Jo mere de kommer til skade og jo mere blod de mister, jo svagere bliver de, men de dør ikke af det.

    Som sagt er det lige meget, hvilket tilhørsforhold beskytteren har, den vil altid gøre alt hvad den kan for at beskytte sin udvalgte. Det er ikke et spørgsmål om at ville, det gør de bare.
    En beskytter er ikke nødvendigvis sat på en udvalgt så snart de kommer tilbage til livet. Der kan gå tage, uger eller måneder før de møder den, de skal passe på. Når en beskytter møder sin udvalgte, vil de ikke være i tvivl. De kan mærke en form for forbindelse. Denne forbindelse vil først og fremmest være trangen til at beskytte. Derefter er som at få rettet sit kompas efter den person. En beskytter ved altid præcis, hvor deres udvalgte er, inden for en radius af ti meter. Og slutteligt ved en beskytter altid, når deres udvalgte er i fare, endda op til flere minutter før, der reelt er en fare.

    En beskytter knyttes ikke nødvendigvis til en udvalgt hele den udvalgtes liv fra fødsel til død, det kan sagtens være for mindre perioder, hvorefter de må vente på den næste udvalgte. Der er ingen straf, hvis en beskytter fejler og mister sin udvalgte, men Aladrios kan beslutte sig for at kalde beskytteren tilbage fra det givne liv.
    Alle beskyttere har en følelse af, at guden har talt til dem, men ingen kan huske det.

    Det siges, at en beskytters hjerte har magiske værdier, fordi det er rørt af en gud, og beskyttere er derfor ofte eftertragtede for dusørjægere og andre, der ønsker at få fat i magi eller krystaller. Nogle ønsker også at møde en beskytter i håb om at de er en udvalgt.
    KrystalKrystal
    Skaberinden

    Rang: Administrator
    Tilmeldt: 06.06.2005
    Posts: 3889
    12.02.2020 20:40
    Djinn
    skabt af Helli

    Djinn er en ældgammel race der har sit fodfæste i Rubinien. De er tæt beslægtet til elementaler og dæmoner, da det siges at de er lavet af elementernes renhed, men har forbandelsen af en dæmon.
    Der går mange historier om hvem og hvad djinn er. Der er mange djinn der har gjort sig bemærkelsesværdig over årerne. Nogen foretrækker at hjælpe folkene omkring dem, mens andre allierede sig med de onde akter i stedet for. Dette gør at racens navne er mange. Skytsengle, djævle, skæbnen, Hver djinn er forskellig, og hvordan de anvender deres magi er op til individet. Over årerne har racen vist sig at være så forskellig at flere klaner af dem er opstået. Mindre klaner af de ’gode’ djinn, og større af dem der elsker at drille de andre racer, for disse to forskellige slags har ofte svært ved at arbejde sammen.
    Hver djinn har deres egen beholder som de er knyttet til. Hvis nogen kommer i besiddelse af den og gnider på den, vil de kalde den pågældende djinn til sig. Man har så tre ønsker man kan få opfyldt af den pågældende djinn. Disse tre ting er noget som djinnen skal kunne opfylde med de kræfter de nu engang har, men kan så heller ikke finde ro før det er gjort. Når alle tre ønsker er opbrugt, kan en person ikke få ønsker fra den samme djinn igen. De kan dog beholde beholderen og kalde djinnen til sig når som helst.


    • Levealder: 0-1000 år (Man er et barn indtil ens evner har udviklet sig og man har en vis kontrol over dem. Man bliver først anset for voksen, når man har formået at gøre noget ved sit liv. Djinn ældes heller ikke efter deres kroppe er voksne, og ofte dør de når deres magi er opbrugt, fortærrer dem, eller en sygdom formår at angribe dem. Dette sker oftes mellem 750-1000 år)

    • Levested: Ofte i små stammer i Ørkenen, men mange tager også livet op som nomader i hele landet. Det primære element de er smedet af, diktere ofte hvor de finder sig til rette, og det er derfor heller ikke unormalt at de er draget til de samme steder som elementalerne.

    • Religion: Djinn har ikke nogen bestemt trosretning, men Shara, Chance, Nalish’ra, Haldis og Naklar er særligt udbredt i de forskellige klaner.

    • Sprog: Igennem årerne har djinn lavede deres eget sprog. Det minder mest af alt om en blanding mellem elemental, sylvan og dæmonisk. Grammatikken er svær og kaotisk, så det er nærmest umuligt at lære det, men er lykkedes for få individer.

    • Almindelig vægt og højde: 175-210 cm. 40-60 kg. (Djinn er ofte ganske høje, men vejer heller ikke specielt meget. Både fordi de er naturligt slanke, men også fordi de har noget af letheden af luft- og ild-elementalerne)



    Udseende:
    Djinn har ofte, rød, blå eller grøn hud, men de findes også i andre farver, og har derudover spidse ører, og skarpe ansigtstræk. Dette bliver dog ofte gemt bag magi. De djinn der ikke har formskiftningsmagi, bruger i stedet for amuletter, til at skjule deres sande jeg, og ofte ved man kun man har været i kontakt med en djinn hvis de vælger at opgive disse oplysninger af sig selv, da de ellers ligner ganske normale mennesker.
    Deres krop er ganske fast, og det er kun hvis de bliver kaldt tilbage ned i deres ’beholder’, at deres krop ændrer størrelse. De kan selv vælge at gå mellem deres beholder og virkelig form, men det er kun specifikke individer der har evnen til at fastholde den mere åndelignende form der er imellem de to.

    Historie:
    Historierne på djinn oprindelse går på at de blev skabt i tidernes morgen, sammen med dæmoner og elementaler, og for en stund levede de nogenlunde fredfyldt med resten af racerne. Desværre så nogle af guderne sig vrede på dem, da de mente at de var for magtfulde. Og da en særlig djinn snød en af guderne, blev gudens vrede kaldt ned på hele racen, og de blev fordømt til at blive bundet til den første beholder de kom forbi, og hvem end der havde beholderen, havde magten. I mange år prøvede djinn at holde sig væk fra alt de kunne være bundet til, men før eller siden blev de alle fanget. Over årerne blev det ikke et spørgsmål om at undgå dem, men i stedet for at binde de nyfødte fra barnsben. Hvad der før blot var beholdere, blev oftere til en gammel brugt lampe, eller små kister. Ting var pæne og ordentlige, og vær djinn passede på deres egen lille ting, for skulle det falde i kløerne på hvem som helst, så ville de få magten over dem.

    Kultur:
    I disse dage lever racen ofte som nomader i ørkenen. Nogle har slået sig ned i små ørkenbyer, men langt de fleste rejser rundt i deres klaner. Ofte for at sælge stof og andre goder mellem byerne, og engang falder en rejsende eller to i deres klør.
    De elsker derudover også at pynte sig selv. Piercinger, smykker, smukke klæder, tatoveringer, og hvad de ellers kan komme til. Derfor er der også meget normalt at det eneste de ønsker fra deres formskiftning er blødere former og en normal farvet hud, da de nærmest ser det som et ritual, med at klæde sig på og dekorere deres hud

    Forhold til andre racer:
    Der har været en del stridigheder i Rubinien mellem djinn, og de andre racer der lever i ørkenen. Stridighederne har især været mellem djinn og mennesker, og det er også primært dem der bliver luret ind af dem i disse tider. Tilgengæld har de været på forholdsvis god fod med ørkenelverne, da de levede ovenjords, og enkelte djinn klaner var også på venskabelige forhold med dæmonerne, da de herskede over Myth’Edhil.
    ~ Krys ~

    KrystalKrystal
    Skaberinden

    Rang: Administrator
    Tilmeldt: 06.06.2005
    Posts: 3889
    12.02.2020 20:55
    Fae
    Skabt af Sunny

    Væsner der oftest kun findes i myter og legender. Smukke og farlige på samme tid, og ikke til at regne med. Deres forståelse af verden er meget anderledes end mange dødeliges. I gamle dage blev Fae tilbedt som guder, men noget gjorde at alle Fae forsvandt tusinder af år siden. Myter fortæller om hvordan magtfulde folk bandlyste alle Fae fra verden, men kun til kanten af verden, et sted Fae kalder for Skyggerne.
    Fae er oftest beskrevet som væsner af ren magi og mange magtfulde magikere søger at binde Fae til sig, som nogle binder dæmoner og elementaler for deres stærke tilknytning til magi og sjæle. Fae elsker at indgå aftaler, og ligesom med dæmoner er deres aftaler altid farlige og oftest tveægget for den der laver aftalen med en Fae.
    På trods af at Fae er mægtige og ofte har enorme magiske kræfter, har de alle sammen nogle ejendommelige svagheder, der ikke giver meget mening for de fleste. Hvor dæmoners svaghed er deres sande navn, så har Fae nogle opgaver de skal løse eller blot ikke kan. Nogle Fae kan ikke nærme sig et hjem pyntet med lavendel, andre Fae skal tømme et fad med mælk hvis de bliver tilbudt dem, mens en helt tredje Fae skal tælle hver et blomsterblad på en orange rose. Disse svagheder er meget forskellig for alle Fae, og derfor en meget skattet hemmelighed. Disse svagheder er dog ofte knyttet til deres personlighed, og meget kan læses i deres fulde navn, hvis man forstår det gamle sprog fra Fae.
    Fae man støde på i verden fortæller at de er blevet tvunget ind i Lyset, og man ved ikke meget om dem ellers. Fae tæller deres alder fra hvornår de kom fra Skyggerne til Lyset som de siger, og de meget snaksagelige Fae kalder det for deres Eksilalder.

  • Levealder: 0-? år (Hvilken alder de ser ud til at være kommer an på hvordan de så ud da de kom ud af Skyggerne)

  • Levested: Skyggerne

  • Religion: Fae tror ofte på naturguder som Avanya

  • Sprog: Fae, Sylvan, Elvisk

  • Almindelig vægt og højde: Deres størrelse ofte fortæller folk om deres magtfuldhed, og de varier derfor meget. De mægtigste Fae kan være store som kæmper, mens nogle er ikke større end en markmus. De vejer altid meget mindre end hvad deres fysiske størrelse giver udtryk for.

  • Fordele: Chakara, Intelligens

  • Ulemper: Kreativitet, Styrke


  • Fordele ved racen, som ikke kræver magiske evner:
  • Dyretække: Fae har en naturlig affinitet med dyr.

  • Evigt liv: Fae ældes ikke i denne verden

  • Tiltrækkende: Fae har naturligt en tiltrækningskraft udover det sædvanlige.


  • Udseende:
    Fae har utallige forskellige udseender, da de ofte ser ud efter hvad deres natur er. En Fae der fascineres af skønhed, vil ofte ligne en smuk dødelig og smykket med guld og silke, mens en Fae fascineret af viden vil ligne et væsen associeret med kløgt så som ugler. Alle Fae har dog tydelige tegn på deres overnaturlighed, så som gevir, hove, levende planter i håret, en kraftig duft af jasmin, og hud der ligner bark. Jo mægtigere Faen er, desto flere overnaturlige tegn besidder de for det meste.

    Forhold til andre racer:
    Fae har ikke meget til overs for nogen racer, da de mener at de er de bedste i universet. De har dog et nærmere forhold til Alfer, Elvere, Satyrer, og Halvdyr, som de mener er Børn af Skyggerne, men derfor er de dog ikke forskånt fra Faers svingende humør og tilhørsforhold.
    ~ Krys ~

    KrystalKrystal
    Skaberinden

    Rang: Administrator
    Tilmeldt: 06.06.2005
    Posts: 3889
    12.02.2020 20:55
    Hobbit
    Skabt af Hobbit

    En Hobbit afspejler sig rimelig meget i menneskeracen, rent udseendsmæssit. Højdemæssigt går de et normalt menneske til lidt over hoften, deres øre har en lidt kluntet og grov lighed med elvernes (dog knap så spidse) og deres fødder er tykhudede og store, der drager store ligheder til et par gode tykke sko! Selvfølgelig med undtagelse af håret ovenpå. Det er ikke videre farlige, store eller mægtige væsner - og der betvivles ligeledes om deres intelligens strækker sit synderligt langt. De er meget traditionstro og har en forkærlighed for alt der vokser og gror, for ikke at tale om mad og pibeurt.

  • Levealder: 0-200 år.

  • Levested: Sydlige Medanien i små, isolerede samfund.

  • Religion: Oftest Laurana

  • Sprog: Krystalisiansk

  • Almindelig vægt og højde: 110-130 cm, 40-60 kg

  • Fordele: Fysisk udholdenhed, Kreativitet

  • Ulemper: Våbenfærdigheder, Intelligens

  • ~ Krys ~


    33 brugere følger tråden

    Besvar emne: Specialracer (lavet af brugere)

    Forfatter: Gæst
    Ord: Tegn:

    Chatboks

    Gæst
    [smilies]

    IC-Chat