De høje Kzara-bjerge omkransede den lille dal Mushu befandt sig i, og fik det hele til at føles mørkere end det allerede var i det mørke dæmonrige. Vinden var ikke kraftig, men den bragte den allerede tidlige efterårskulde med sig, og fik de træer til at ruske ubehageligt.
For mange ville det gå dem koldt ned af ryggen, som om at det bare var et spørgsmål om tid før at der var noget kom fra skyggerne og sprang ud og angreb en.
Men for nogen var det et hjem, en normal ting, og selvom man stadig var på vagt, så var man også langt mere afslappet. Mushu var en af dem.
Han havde været ude og patruljere i nærheden af gangene ind til drageværket med en gruppe af dragefødte, da de haft en kamp mod.... det var i hvert fald ikke dæmoner, og Mushu havde været en af de første til at falde, og nu var han vågnet op herude i dalen, helt alene, og være lidt omtåget. Han følte sig altid forkert efter at han sovet, som han kendte. Hans lange krop rystede en smule, men ikke fra kulden.
Kunne han egentlig huske vejen tilbage? Han håbede det, siden der intet var som kunne skjule hans bare krop fra kulden.
Han var på vej igennem en del af en mindre skov, da han hørte en gren knække. Han stoppede op og kiggede rundt, håbede at hans anelse bedre natte syn kunne hjælpe ham med at finde ud af hvem, eller hvad det var. "Hvem der?" kaldte han på draconisk, da der var gået tilpas lang tid.