Nok ønskede Valtor at Orcus havde fortsat med at lege med hans lem, men han var ikke blevet bedt om at gøre alt for at please ham. Nej Valtor havde bedt om om at nyde det til fulde og tage ham, som han ønskede det. Derfor gik han også målrettet efter at få så meget nydelse ud af det, som overhovedet muligt. Alligevel tillod han sig at pirre ham yderligere med sin tunge. Det var ganske underholdende at se ham vride sig i nydelse. Han skar dog en svag grimasse, som Valtor strammede grebet om hans hår. Dertil svarede han blot tilbage ved at gribe fat om hans lem med den ene hånd, hvor han pressede tommelfingren imod spidsen og gned den frem og tilbage.

Det var på tide at trænge op i ham, som både Valtors og hans egen krop skreg efter det. Han ville mærke varmen endnu en gang og nyde hvordan det føltes at lade ham omslutte sig på den måde. Orcus udstødte et behageligt og længerevarende støn, som han kom helt i bund og blot tog sig et kort øjeblik til at nyde, hvor stram Valtor var. Det var lige før at stønene ikke kunne undslippe for hinanden. Det var en naturlig respons på det faktum at Valtor lukkede røven tæt omkring hans lem. Det var føltes helt fantastisk, som han bukkede sig ned over ham og bed ham i brystvorten. At Valtor bevægede røven, gjorde blot at Orcus bed mere til, før at han valgte at bevæge hofterne, i begyndelse langsomt for at trække pinen ud og ikke give Valtor hvad han ønskede. Men det tog snart overhånd, som nydelse spredte sig i Orcus krop og han derved helt af sig selv satte farten op. For at have kontrol over situationen greb Orcus fat i hans lår, borede neglene ind i huden og førte sit lem frem og tilbage i nogle hurtige og voldsomme bevægelser. Halen havde forlængst trukket sig fra Valtors røv, men den snoede sig stille over hans overkrop, før at den viklede sig omkring hans lem og pulserede i takt med Orcus' stød.

Valtor blev ikke mindre utålmodig af, at Orcus tog sig god tid, tværtimod. Han kunne dog ikke lade være med at stønne højere, da han mærkede tænderne mod sin brystvorte. Dæmonen bevægede sig dog pirrende langsomt, men Valtor nåede ikke at udtrykke sin utilfredshed, inden han mærkede farten blive sat gevaldigt op, og hans støn nåede helt nye højder. Det gjorde det så absolut ikke mindre dejligt, at Orcus' fabrikerede hale kærtegnede hans lem i pulserende bevægelser, og Valtors ufrivillige spændinger gjorde, at han flere gange lukkede sit hul stramt om Orcus' lem.

Orgasmen kom før, han havde regnet med, og det kom derfor bag på Valtor, da han i et langtrukkent støn sprøjtede sine egne væsker ud over bryst og mave. Han sendte dog Orcus et blik, der indikerede, at han ikke skulle stoppe, før han selv var færdig, og Valtor stønnede stadig højlydt, som han greb om Orcus' bagsel for at trykke ham længere op i sig, mens han flyttede sine ben længere op, så han bedre kunne komme til.

Nervøsiteten og angsten for hvad der skulle ske, var for længst forsvundet og Orcus befandt sig i en forholdsvis uvant situation. Det var faktisk ikke til at fatte, at han befandt sig over Valtor på denne måde, men han nød det til fulde, som hele hans krop sitrede over hver eneste lyd, Valtor kom med. Hans greb omkring Valtor blev hårdere og langt mere voldsomt, for hver gang at Valtor spændte i kroppen og derved spændte i røven. Orcus fandt det nødvendigt at bide sig selv i læben for ikke at give slip for tidligt. Han ville have mere, helt beruset af situationen og ude af stand til at huske, hvorfor han egentlig var dukket op til at begynde med. Det var også ligemeget, som han pressede sig så langt ind i ham som overhovedet muligt. Et langt støn flød ud over hans læber, som Valtor gav slip og sprøjtede sine væsker ud imellem dem. Det ramte primært ham selv, som Orcus dog bukkede sig let ned og begyndte at slikke noget af det af. 

Hurtigt fik Orcus flyttet sine hænder imod madrassen og rettet sin ryg op for at nå til bunds i Valtor, da han kunne mærke klimaks nærme sig. Halen havde endnu ikke givet slip i Valtors lem, som den fortsatte med at presse resterne ud af ham og samtidig smøre væskerne mere ud på hans krop. Da måtte Orcus overgive sig og give slip, som han fyldte Valtors røv op med et langt og højlydt støn, før at han lagde sig ned over ham og placerede et bid imod hans hals. Egentlig var han ligeglad med at have lagt sig oveni Valtors væske, som han blot havde brug for at trække vejret igen. Hans vejrtrækning var så tung, at han ikke formåede at fremstamme nogen ord endnu.. Måske senere.

Valtor havde bestemt ikke noget imod, at Orcus blev ved, til han selv fik en orgasme. Det var trods alt ikke uvant for ham at blive ved længere tid ad gangen.

Da Orcus lagde sig ned over ham, begyndte Valtor at stryge ham over ryggen, mens han lod væskerne glide ud af sig. "Er du okay?" spurgte han med et smil, men der var alligevel en antydning af bekymring i stemmen. Han vidste ikke, om han rent faktisk havde presset drengen for meget. Han bed sig dog let i læben for at tage sig i at spørge, om han ville have mere, for som det så ud på Orcus, så var han ved grænsen, og Valtor ønskede ikke at presse ham til noget, han ikke ville. Hvis det endelig blev så stort et problem, kunne han jo altid bare få en slave til at tilfredsstille sig mere senere.

Den frie hånd fandt vej til Orcus' hår, hvor den stille begyndte at nusse, inden han plantede et kys på panden af dæmonen. "Du er nu altså dejlig" konstaterede han med et smil.

Orcus kunne ikke rigtig finde kræfterne til at rejse sig fra Valtor, men siden at han ikke valgte at skubbe ham ned eller væk, så valgte han også roligt at blive liggende, for at komme til kræfterne igen. Aldrig.. Aldrig havde han troet, at nogen skulle få ham så langt og da slet ikke i en situation som denne. Det hele var startet på et helt andet grundlag og alligevel befandt Orcus sig ovenpå Valtor, begge smurt ind i hinandens væsker. Orcus lod til at være en anelse mere udkørt end Valtor, som han straks mærkede en hånd imod sin ryg og nogle svage kærtegn. Hele hans krop rystede under berøringen, som han måtte bide sig i underlæben og ved en fejl, fik taget fat i lidt af Valtors brystkasse. ".. Ja.. Ja, det... tror jeg.." lød det lettere forpustet fra ham, som han fik sluppet Valtors brystkasse med tænderne og svagt forsøgte at skubbe sig op, men han orkede det virkelig ikke. Hans hjerte bankede derud af og vejrtrækningen var stadig påvirket af oplevelsen.

Et svagt nydende støn undslap hans læber, som Valtor gik efter at nusse ham i håret. Han havde mest af alt lyst til bare at lukke øjnene og få lidt hvile. Men sådan som de lå der, så ville han næppe være i stand til at sove eller slappe af.. "Du forbavser mig.." lød det hæst, som han rettede hovedet op og forsøgte at kigge på ham. Han fik lagt armene imod Valtors brystkasse, så han kunne hvile hagen imod sin arm i stedet for hans brystkasse. Det ville næppe være en rar fornemmelse for ham. Som han fik rettet sig bare en smule op, kunne han fornemme, hvor klistret det hele var blevet. Derfor endte han med et skære en grimasse. Måske han skulle i bad, før han vendte hjem til Philotanus.. Men først skulle han lige ligge lidt mere ned. Halen blev opløst og forvandlede sig til det sædvanlige pulver, som det langsomt strøg ned på gulvet og samlede sig i en bunke.

Valtor var egentlig ligeglad med, hvor mange væsker han var smurt ind i. Lige nu havde han det rart, og det virkede det også til, Orcus havde, hvilket egentlig var det vigtigste.
Valtor kom med et lavmælt støn, da han mærkede tænderne tage fat i brystet og hans lem gav et vrik fra sig. Det var ikke med vilje, men Orcus havde ramt et ømt punkt. "Pas på med det. Du tænder mig bare igen" drillede han med et smil, som han blev ved med at nusse i håret. Valtor tvivlede på, at han ville være en god seng, men han ville absolut ikke sige noget til, hvis Orcus faldt i søvn på ham. Drengen var trods alt blevet udfordret en del. Det var dog rart, at han var okay.

"Forbavser dig hvordan?" spurgte han oprigtigt overrasket. Han havde ikke ligefrem forventet, at han havde gjort så stort indtryk på drengen. Han lod sit blik møde Orcus' og sendte ham et nyt smil. Valtor selv mærkede også den klistrede fornemmelse, som han rørte på sig, og han overvejede et øjeblik, om han burde bede et bad blive klargjort til dem. "Hvad siger du til, at jeg sender bud efter et bad?" spurgte han med et nyt smil, som han fulgte støvet med blikket, da halen blev opløst. Hans kærtegn på ryggen blev lidt tydeligere.

Orcus burde egentlig passe bedre på, for hvis ikke han fik lugten af fremmed af, inden han vendte hjem, så ville han nok blive overfaldet af en masse spørgsmål, som han ikke ønskede at besvare. Stod det til ham, så ville han helst lade dette blive imellem dem og ingen andre. Men hans tankemylder blev afbrudt af Valtors lave støn og det lette bevægelse af hans lem. Et gisp undslap hans læber, som han bed sig selv i underlæben igen. Nu skulle han vist passe på, hvis ikke han skulle føle sig tvunget til at overnatte for at finde kræfterne til at vende hjem. "Skulle det... være en trussel?" kommenterede han med et hævet øjenbryn, som han egentlig ikke havde kræfterne til at lege videre. I stedet lænede han blot hovedet mere imod Valtors hånd, så han kunne fortsætte nusseriet.

Et stille smil gled over Orcus læber, som Valtor ikke helt forstod hans ord. Det var måske ikke så underligt, for han havde egentlig ikke forklaret sig. Han var dog forbavset over situationen, at Valtor ikke bare skubbede ham væk og kom videre. Måske endda sendte ham ud af døren, så de begge kunne komme videre. I stedet var han så småt begyndt at lægge sig ordentligt til rette ovenpå manden. "Du har ikke skubbet mig ned endnu" lød det stille, som han lagde hovedet tilbage imod Valtors brystkasse og langsomt strøg tungen over hans bryst. Han rettede dog blikket op igen, som han nikkede til ideen. "Hvor meget plads er der i badet?" spurgte han, stemmen var halvkvalt, som Orcus ikke kunne lade vær med at bide sig selv i underlæben samtidig.

Valtor hævede først et bryn over Orcus' stædighed, men han kunne alligevel ikke lade være med at grine. "Mest en konstatering. Jeg troede ikke, du kunne mere?" spurgte han oprigtigt overrasket. Han havde forvente, at drengen havde brug for en pause, det virkede i al fald sådan. Han gik dog også mest ud fra, at Orcus kun svarede igen i ren og skær stædighed, for det var tydeligt, at han ikke rigtigt havde flere kræfter tilbage. Valtor havde dog ikke tænkt sig at stoppe ham, hvis han virkelig ønskede at fortsætte.

Valtor hævede igen et bryn over ordene. "Vil du da virkelig gerne skubbes ned?" spurgte han med en tydeligt drillende mine. "Du er ikke en slave, der bare følger ordre. Det ville være aldeles uhøfligt bare at kaste dig ud ad døren" svarede han ærligt. Ud over det kunne han nu også godt lide Orcus' selskab, og han kunne faktisk nyde at putte, når det tog ham.

Et nydende suk slap hans læber, da han mærkede tungen og lemmet gav igen et ryk fra sig. Spørgsmålet fik ham dog til at fokusere andetsteds. "Nok til os begge, hvis du ønsker det" svarede han med et smil og plantede et kys på hans pande.

Måske Orcus var al for stædig i en situation, som denne. Men han kunne stadig mærke hjertet slå heftigt i hans brystkasse, så han havde endnu ikke kontrol over sin krop eller kræfterne til at bevæge sig mere end det at løfte hovedet en anelse. Alligevel kunne han ikke lade vær med at lege lidt med vampyren under ham. Han lå nu meget godt og ville gerne blive liggende indtil der var faldet bare lidt ro over hans krop. Hvis det da var muligt, så længe at Valtors lem blev ved med at bevæge sig. Der var næppe nogen, der kunne udmatte den mand. "Du har nok ret.." indrømmede han, som kinderne blev svagt rødelig, mon det var varmen? Eller det var sikkert noget andet.

Orcus satte næsten albuen ind i siden på Valtor, da han spurgte om, han gerne ville skubbes ned. Nej, det ville han bestemt ikke, for han ville sikkert rulle af sengen, hvis han ikke faldt ned på den rette side af Valtor. "Nej tak" lo han drillende, som han dog lagde hånden imod Valtors brystkasse og efterfølgende placerede hånden ovenpå, som han åndede roligt ud.

Det var særdeles tilfredsstillende at pirre Valtor på denne måde. Hans krop var udmattet, men det var lidt som om, at han ikke rigtig kunne få sig selv til at stoppe. Dog følte han, at han var nød til det, selvom det var svært, når de lå så tæt.. "Jeg forventer da, at du gør mig ren" svarede han med et hævet bryn, før at et smil gled over hans læber, som han rettede sig lidt op for at kysse ham på munden. Han placerede en hånd imod madrassen og forsøgte at skubbe sig selv op på sine knæ, som han havde placeret imellem Valtors ben.

Valtor kunne ikke lade være med at smile ad Orcus' svar. Selvom drengen prøvede ihærdigt, måtte han alligevel erkende, når han havde nået sin grænse. Valtor nussede ham lidt mere mærkeligt over ryggen. "Så kan det være farligt at drille mig for meget" drillede han, som han kort greb fat i håret på Orcus. Han trak dog ikke hårdt eller noget, og han slap næsten med det samme igen, som han fortsat begyndte at nusse. Valtor kunne sagtens udmattes. Han var selv godt udkørt lige i øjeblikket, men han kom generelt hurtigt til kræfter igen, og det var ikke uvant for ham at presse sig selv.

Valtor mærkede et stik i siden ved kommentarten, og han kunne ikke lade være med at grine. Orcus burde vide, at det var dril, men Valtor var alligevel overbevist om, at han nok havde ramt et ømt punkt. Han flyttede hånden fra håret og ned under Orcus' hage, så han kunne løfte hans hoved et smule og plante et blidt kys på munden ad ham.

"Intet mindre ville da være i orden" svarede han en kende alvorligt. Var det virkelig det billede, andre havde af ham? At han var en ubehagelig vært, der ikke sørgede for sine gæster? I baghovedet vidste han godt, at Orcus blot lavede sjov, men det undrede ham nu lidt alligevel. Han gjorde meget ud af, at hans gæster skulle have det godt, og når han nu havde presset drengen så meget for selv at få nydelse, ville det da være dybt ubehøvlet ikke at tage sig af ham. Han gengældte kysset, og da Orcus forsøgte at rejse sig, hjalp han til ved blidt at placere hænderne på brystet af ham. Han spredte benene, så Orcus bedre kunne være der med knæene, men også så han fik bedre udsyn til det hele, når han kom op at sidde.

Det var vist ikke det værd, at forsøget at overbevise Valtor om, at han sagtens kunne klare en omgang mere. Måske hvis han fik lidt hvile, men det var ikke engang sikkert, at han kunne få hvile, så længe at han kunne mærke Valtors krop under sig. Det var en smule pirrende at ligge ovenpå ham og han måtte da indrømme, at han ikke kunne bebrejde Valtors lyst, når de fortsat lå så tæt og ikke rigtig prøvede på at flytte sig. Det var da også rart at ligge på hans brystkasse, hvis Orcus skulle tage en lur der, så ville det være meget nemt, men samtidig ville han også låse Valtor i deres nuværende position og mon ikke manden havde travlt, hvis Orcus først valgte at sove? "Det er lidt svært at lade vær" indrømmede Orcus en anelse træt, som han dog sendte vampyren et oprigtigt smil.

Det var lidt som om, at hans kommentar havde ramt vampyren mere end han havde planlagt. Derfor valgte Orcus også at prikke ham drillende i siden. Der var bestemt ingen grund til at være så seriøs eller bekymret mere. Han løftet dog blikket, da han mærkede hånden under sin hage og mødte kysset med glæde, som han forsøgte at presse Valtor tilbage i sengen med sine læber. Han åbnede roligt øjnene efter kysset, som han drillende slikkede ham på næsen. Det var ikke alle, der brød sig om den slags, men det var nu ganske morsomt.

Orcus nikkede til hans udtalelse. Det var da det mindste, om end han ikke helt kunne lade vær med at grine let, som Valtor tog det en anelse tungere end hvad han havde regnet med. Derfor valgte han også at prikke ham på næsen, før at han forsøgte at rejse sig op igen. Eller bare sidde op, så han så småt kunne gøre sig klar til at bevæge sig imod badet, hvis han da kunne stå på sine ben. "Men.. det var.. rart" indrømmede han med en svag rødmen i kinderne, som han rystede let på hovedet for at få farven til at forsvinde. Han følte lidt, at han var ved at komme til sig selv. Pupillerne var heller ikke helt så udvidet mere og han kunne mærke hvordan det ikke længere prikkede ude i fingrene. Han grinte lidt, da Valtor skubbede imod hans brystkasse, som han dog nikkede til ham og plantede hænder imod Valtors lår for at komme ordentligt op at sidde. Han udstødte et svagt støn, som han sagtens kunne mærke Valtors bevægelser i hans krop endnu. Nu hvor han sad op, blev han også gjort opmærksom på de væsker, der langsomt gled ud af hans røv. Endnu et støn undslap, før at han faldt ned på røven.

Valtor sendte Orcus et nyt smil ved svaret. Det var aldeles en kompliment, han tog til sig. Han var vant til at få dem, men han værdsatte dem ikke mindre af den grund, specielt ikke når det kom fra en som Orcus, der i den grad også var lækker. "Jeg kunne sige det samme til dig" svarede han med en lidt flabet undertone, som han lod fingerspidserne glide over hans brystkasse. Nu da Orcus havde sat sig op, viste Valtors lem tegn på, at han var ved at være på mærkerne igen, selvom det endnu var langt fra at være helt stift igen. Det var dog tydeligt, at Orcus' provokationer havde haft sin indflydelse.

Valtor sendte Orcus et smil ved svaret, mens han lod sine fingre kærtegne drengens lår. "Det var det" svarede han, som smilet voksede en smule. Forsigtigt satte han sig op. Han var ikke sikker på, at Orcus ville være i stand til at gå ved egen hjælp, så hans blik havde en bekymret mine over sig. "Skal jeg støtte dig?" spurgte han, som hans fingre blev ved med at kærtegne låret. Igen lænede han sig ind for at kysse drengen.

Det var underligt at komme op at sidde igen. Orcus følte lidt at han kunne synke sammen, hvornår det skulle være. Han følte sig også fristet til at lægge sig ned igen, men undlod som han faktisk nød synet fra sin nuværende position. Roligt løftede han hånden op imod sin læbe for at bide sig lidt i fingeren. Han havde fået øje på Valtors lem igen, der tydeligvis ikke lå stille eller slap hen. Han var nød til at kigge den anden vej, som han nikkede til Valtors ord med en svag brummen. Den rødlige kulør var ikke helt forsvundet, som han slap fingeren med sine tænder og i stedet lod den dale ned mod Valtors lår. Den vandrede stille op imod hans lem, før at han måtte trække den til sig i ren og skær overraskelse. Hvordan var det overhovedet muligt at gøre sig til på den måde? Han måtte kigge væk igen og trække vejret dybt flere gange for at kunne kigge på Valtor igen.

Hans krop sitrede under ham, da han mærkede Valtors fingre igen. Han havde godt nok nogle lange og luskede fingre, hvis man spurgte ham! Hele kroppen rystede under kærtegnene, som han denne gang bed sig i læben i stedet for fingeren. "Mmhf" stønnede han svagt, forbistrede vampyr. Da Valtor valgte at sætte sig op, gled Orcus langsomt bagover, som han dog fik taget fra med hænderne og i stedet lignede en, der bare slappede af i en tilbagelænet position. Han nikkede til hans ord, som han forsøgte at komme op igen. Helt automatisk løftede han hånden, for at lægge armen omkring Valtors nakke og skubbe sine læber imod hans. Den anden arm fandt også vej rundt om manden nakke, som han ikke gav slip lige med det samme. Han holdt også kysset længe, så længe Valtor ville lade ham.

Valtor kunne ikke lade være med at smile over, at Orcus prøvede at holde sig i skindet. Ikke at han havde forventet, at hans små ting ville gøre så meget, men det gav ham ikke ligefrem lyst til at holde op. Ved drengens støn tog han ovenikøbet sig selv i at være på vej mod hans lem med hånden, men han stoppede sig selv. Han var stadig ikke sikker på, at Orcus havde energi nok lige nu til en omgang mere, og han ville trods alt gerne skåne ham lidt. I stedet tog han glædeligt imod kysset, og han holdt det selv så længe, Orcus lystede det. Det betød dog ikke, at han ikke havde tænkt sig at udnytte tiden.

Valtor tillod sig at gribe om Orcus' ene underben, så han kunne dreje det over, så begge hans ben var på samme side af Valtor. Så tog han blidt fat under lårene med den ene arm og rundt om ryggen med den anden. Så drejede han sig, så han kunne sætte sine egne fødder på gulvet. Så strammede han grebet en smule om Orcus, inden han rejste sig. Han gik ud fra, at drengen ikke ville slippe nakken, så han selv hjalp til med at holde sig op. Så drejede han hovedet mod døren. "Jasmina!" Tonefaldet var ikke meget over hans almindelige leje, men der gik alligevel ikke mange øjeblikke, inden døren blev åbnet, og en kvinde, der lignede et menneske, stod foran dem i en lang, rød kjole med et spørgende ansigtsudtryk. "Gør badet klar" fortsatte Valtor og sendte kvinden et smil. Så trådte han selv ud ad døren efter slaven med et smil mod Orcus. Hvis drengen gerne ville ned, havde han ikke tænkt sig at forhindre det, men han ville stadig støtte ham, hvis det blev nødvendigt.

Det sitrede fortsat en smule i hans krop, som Orcus bestemt ikke havde forventet denne udvikling og da slet ikke at Valtor ville være så energisk at det næsten var umuligt at følge med. Måske han ikke selv havde de store erfaringer, hvis man sammenlignede ham med vampyren, men altså.. Hvad kunne man også forvente af ham, når han ofte bare fokuserede på sin forretning og ikke nydelsen. Der var en grund til at han havde brugt så lang tid på at overgive sig. Nu var hans krop bare så udmattet, at enhver berøring sendte gys igennem hele hans krop. Selv den mindste berøring føltes overvældende, som Orcus forsøgte at drukne sig selv i kysset, bare så han ikke behøvede fokusere for meget på Valtors berøring.

Uden så meget som at brokke sig, lod Orcus Valtor flytte sin krop rundt. Han var efterhånden så afslappet omkring det hele, at han ikke lod sig bemærke af at blive flyttet rundt på. I stedet holdt han bare godt fat omkring nakken på ham, før at han rystede svagt over hele kroppen, da Valtor endte med at flytte sig imod sengekanten for dernæst at rejse sig med ham i armene. Grebet om nakken blev helt automatisk strammere, som han havde sluppet læberne og i stedet løftede benene ganske let. Ikke at han kunne gøre meget for at hjælpe Valtor med at bære sin vægt i denne position. Navnet gav genlyd i hans hoved, som han lænede hovedet let tilbage og fandt en mere afslappet stilling i Valtors favn. De brune øjne stirrede kortvarigt på kvinden, der åbnede døren. ”Øhm” lød det lettere genert, som han befandt sig i en noget så akavet position lige nu. Men han havde ikke rigtig kræfterne til at forsøge at flygte. Orcus vendte blikket bort fra kvinden og rettede det i stedet imod sig selv, som han slap med den ene hånd og lod den dale ned i sit skød. De kom ud på gangen, hvilket bragte en let kulør til Orcus’ kinder. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til situationen, så han valgte at tie med blikket rettet imod sin egen hånd.

Valtor bemærkede, hvad der virkede som, Orcus' nervøsitet allerede, da englen trådte ind i rummet, så han stoppede med det samme, da han så rødmen efter, de var kommet ud på gangen. Han tillod sig dog samtidig at betragte hans krop igen. "Vil du hellere, at jeg sætter dig ned?" spurgte han, som han lod fingrene gribe let fat i hans lår. Det var egentlig et forsøg på at skabe lidt tryghed, og lige nu priste Valtor sig faktisk lykkelig for, at hans blod afholdt hans krop fra at være iskold.

Som han stod og så på Orcus, tillod Valtor sig dog at give ham et kys på panden, inden han lod sine læber møde drengens i et ligeså lidenskabeligt kys som tidligere. Lydløst forsøgte han at forsikre ham om, at han ikke behøvede at være nervøs. Valtor ville ovenikøbet selv forberede badet, hvis Orcus ikke ønskede, at der var slaver til stede.

Det virkede en smule akavet at befinde sig i Valtors favn, når slaven trådte ind i rummet. Han var sikker på at kvinden ikke ville dømme ham, men han følte sig stadig en smule malplaceret. Stædig, som han kunne være, så havde han måske fortrukket at gå selv, men han var heller ikke overbevist om, at hans ben faktisk ville kunne bære ham. Han sank en klump, som han rettede blikket op ved Valtors ord og langsomt rystede på hovedet. Det var en mindre bevægelse, som han nødigt ville fornærme ham ved at virkelig for ivrig efter at komme ned eller blive i hans favn. Måske det var svært at blive fornærmet over den slags. Orcus lod til stadig at være en smule rundtosset. Han pev svagt under Valtors greb, som han strakte ryggen og ved en fejl slap hans nakke for at rive neglene over Valtors brystkasse.

Hurtigt trak Orcus hånden til sig, som han holdt den med den anden, indtil han blev opmærksom på, at han ikke længere hjalp Valtor med at holde sig tæt til ham. Det kunne sikkert nemt få dem ud af balance, hvis ikke Valtor var klar over det. Det var lidt som om hele hans krop atter slappede af, hænderne fandt vej tilbage til hans nak, da kysset blev plantet imod hans læber. Det blev gengældt med det samme. Slaven var atter glemt.

Valtor reagerede mere eller mindre instinktivt, da Orcus slap ham; begge arme begyndte at spænde, og hans fingre lukkede sig lidt hårdere sammen for at være sikker på, at han ikke blev tabt. En nydende lyd kom dog over hans læber, da han mærkede neglene mod brystet. Han mærkede sit underliv reagere mere voldsomt nu, som hans negle uvilkårligt blev sat i drengens lår. Det havde ikke været med vilje. Han sendte dog Orcus et skævt smil. "Du ved da virkelig, hvordan du skal give mig lyst til mere" konstaterede han muntert.

Valtor spændte lidt mere i armene, mens han holdt kysset, så han kunne trykke Orcus lidt ind mod sig. Han holdt det dog ikke så længe, som han gerne ville, da han stadig skulle have dem begge i bad. Det var tydeligt, at Valtor kendte sit hjem, for som han gik, havde han mere travlt med at kigge på Orcus, end han havde med at se, hvor han gik. Alligevel stødte han ikke ind i noget. Valtor lagde ikke skjul på, at han nærstuderede drengens krop med øjnene.

Valtor skubbede døren op med den ene fod, netop som Jasmina var ved at hælde den sidste spandfuld vand i badekarret. Han satte langsomt Orcus ned, parat til at støtte ham, hvis det blev nødvendigt.
Badekarret var rigeligt stort, og der var plads til langt flere end to. Valtor havde dog ikke i sinde at lade andre være med, så han viftede Jasmina ud, der dog så en kende skuffet ud.

Der var åbenbart tale om en række handlinger, som var affødt af Orcus manglende kontrol over sig selv. Han var ikke i stand til at undslippe, som han pev en smule under Valtors negle, der greb om hans lår. Egentlig kunne han ikke bebrejde Valtor for at ville holde fat i ham, men han var alligevel en smule overrasket over udfaldet, som han måtte ånde ud og trække vejret dybt for ikke at blive fanget i samme situation, som tidligere. Derfor forsøgte han også at trække hænderne til sig igen. Som en beskyttende barriere, men slet ikke så uovervindelig, som han helst ikke ville holde afstand til Valtor lige nu. ”Jeg vil nødig påstå det, men jeg er sikker på, det var din skyld..” kommenterede han med et svagt grin, som han følte, at han atter havde kontrol over sin krop. Eller i hvert fald det meste af den. Hånden blev igen lagt imod hans underliv for at skjule den begejstring, der atter var ved at vokse.

Vejen imod badet var blevet en del mere udfordrende end hvad Orcus havde forventet til at begynde med. Hvis han nu bare havde taget sig sammen, så havde han måske undgået at pirre Valtor yderligere og i det hele taget at blive revet rundt imellem følelserne. Den vampyr var uhelbredelig, når det kom til lysten. Han kunne muligvis ikke se derned, men han havde lidt på fornemmelsen af, at Valtor langt fra var færdig. Særligt efter hans ord tidligere. Tanken fik ham til at bide i underlæben igen. Ih altså. Hvad havde Valtor dog forvandlet ham til?

Blikket blev rettet imod døren, da Valtor sparkede den op og de nåede frem til det store kar. Han skævede svagt til størrelsen, før at han kiggede på Valtor og himlede en smule med øjnene. Selvfølgelig var det stort nok til mange. Det kom egentlig ikke bag på ham, som han dog greb ud efter kanten på karet, da han blev sat ned. Benene rystede svagt, men han følte faktisk at han havde det under kontrol, så længe han bare kunne støtte sig til karret. ”Er du ikke bange for at kede dig i badet med så lidt selskab?” spurgte han med et stort smil på læben, som Jasmina blev sendt ud af rummet. Valtor var jo tydeligvis van til mere selskab.

Det var absolut ikke gået op for Valtor, at hans lille greb ved låret tidligere havde affødt dette, så han så tydeligt overrasket på Orcus ved udmeldingen. Han sendte ham dog et smil. Han blev ved med at lade som om, han ikke havde set, hvordan Orcus' krop havde reageret. "Var det? I så fald var det ikke meningen" sagde han ærligt.

Valtor var bestemt udmattet, men han havde altid haft nemt ved at kontrollere det, specielt fordi han ofte kun blev mere sulten. Han var dog ikke ved sin grænse, for hans tænder stak stadig ikke ud af munden, men hvis man så efter, ville man se, at de tydeligt var blevet længere i forhold til starten af aftenen.

Valtor hævede først et bryn ved spørgsmålet, men han endte med at gengælde smilet, og hans blik blev mere udfordrende. "Du vil måske gerne have mere selskab?" spurgte han og trådte lidt tættere på Orcus, så han kunne stryge ham over håret. "Jeg er ret sikker på, jeg ikke kommer til at kede mig i dit selskab" sagde han blødt og tillod sig at presse sine læber mod Orcus'.