Når planen fejler

Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 11.04.2020 19:44
Ja, de kunne gå sig varme. De havde en lang tur forude, Dianthos lå ikke lige rundt hjørnet. Det kunne dog være værre, og turen dertil burde være nogenlunde fredelig, selvom Cora havde planer om at lede dem frem gennem naturen det første stykke, hun følte sig ikke tryg endnu. De kunne drejede ud på landevejen, når de kom ud af Tusmørkedalen. Ikke at Cora normalt tog de større veje, hvilket nok var ret fornuftigt i forhold til hendes ophav.
”Ja, jeg tænker ikke, at det vil være nødvendigt at sidde vagt i nat, hvis vi finder et godt sted. Det burde ikke være så svært at forsvinde fra sådan en flok idioter.” Der var en ægtefølt foragt i hendes stemme, da hun nævnte de mænd, der havde jagtet dem.

Der var noget i Zirras stemme, der fik Cora til at skæve til hende, hvilket afslørede de varme kinder, hendes rejsekammerat havde fået. Hun sænkede blikket til kødet igen med en næsten usynlig rynke i panden, da hun var lidt forvirret. Var der noget at rødme over? Cora havde ikke opfanget noget fra Zirra, heller ikke da hun havde været nøgen for at tage et bad. Bare fordi, at Cora kun var interesseret i sit eget køn, forventede hun ikke, at andre kvinder havde samme interesse. De hang ikke ligefrem på træerne, de kvinder der kiggede efter hendes tynde krop. Så at Zirra rødmede over ordene om, at de kunne sove samtidigt, gav ikke helt mening, og Cora var lige ved at skubbe det fra sig, men endte alligevel med at vende sine ord lidt for at se, hvad der kom ud af det.

”Jeg sover heller ikke så tungt, selvom jeg uden tvivl sover bedre med godt selskab.” Hun tyggede sammen om et stykke kød mere, som betød hendes ord ingenting, det var bare en konklusion. De rød-sorte øjne gled til siden for at skæve mod hende. Var der virkeligt noget, hun ikke havde fanget? Hun var ikke sikker på, om det betød noget, men hvis det var sandt, ville hun ikke kunne lade være med at more sig lidt.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 16.04.2020 18:01
"Du sov i hvert fald godt på kroen," fløj det ud af munden på Zirra, før hun kunne nå at tænke sig om. "Altså, eh, jeg mener, vi sov vist begge to ret godt, trods omstændighederne altså."
Det var jo ikke fordi hun ville give indtrykket af at have lagt mere mærke til det end normalt. Hun havde selv sovet lidt let for at sikre sig, at Cora ikke pludselig holdt op med at trække vejret, og det var først siden at hun virkelig var begyndt at se på mørkelverkvinden, men det havde kun gjort mindet om den nat bedre - dog stadig med ønsket om at have haft mere plads. 

"Men-eh, hvilken vej tænker du at vi tager?" spurgte Zirra efter at have rømmet sig kort og en anelse akavet. "Hovedvejen er nok stadig lidt for risikabel, så måske de små grusstier, der leder mod slummen? Jeg kan altid følge muren derfra til byportsindgangen."
Eller benytte sig af en af de skakter, hun kendte som ekstra indgang til byen, men hun behøvede jo heller ikke flage med, at hun ikke bare var en simpel løber, der plejede kun at bruge de helt standard ind- og udgange fra byen.
Hovedvejen var ikke så risikabel, fordi Zirra var bekymret for at krotosserne skulle lede efter dem der, men mere fordi hendes tøj stadig skreg Lysets Hær, og at være i selskab med en mørkelver var ikke det smarteste, hvis man gerne ville undgå unødige spørgsmål fra andre rejsende.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 28.04.2020 13:20
Et næsten usynligt smil gled over Coras ansigt over Zirras hurtige udbrud.
"Der havde jeg også godt selskab," svarede hun med samme konkluerende ligegyldighed som før, inden han bed i den stegte hare fro at skjule smilet, der dog ikke forsvandt fra hendes mørke øjne. At det nok nærmere var fordi, at hun havde været dødeligt udmattet af blodtab og være blevet tortureret, det var en anden sag. Det havde også været rart at sove med en anden person i sin favn. Havde hun været mere frisk, havde hun måske overvejet sin handling, men hun kunne knapt huske, hvad der var sket efter dæmonen havde efterladt hende, så hun tvivlede på, at overvejelser havde ligget forrest i hendes sind.

Glimtet i hendes øjne forsvandt dog, da Zirra begyndte at snakke om deres rejse. Hun kunne ikke lade være med at skære ansigt, da hun snakkede om at gå helt op til Dianthos' bymur. Efter at have tygget et par gange mere, sank hun en mundfuld og tørrede mundvigen ren med håndryggen.
"Jeg tager ikke med til Dianthos, ikke hele vejen. Jeg har ikke tænkt mig at servere mig selv på et sølvfad til Lyset og bruge resten af mit liv i deres fangekælder." Hun kastede et blik på Zirras uniformsbukser. "Ja, altså, ikke for at fornærme nogen." Nok var Cora ikke en del af Mørket, men hendes race var forventet at støtte dem, om de gjorde det eller ej, og hun havde prøvet at blive taget for en af Mørkets krigere ved sit blotte udseende. En mørkelver i Dianthos var som en fasan i en rævegrav. 

"Men hvad angår rejsen, så tager vi de små stier ud af Tusmørkedalen, det er nemt at være skjult i dette terræn. Når vi kommer ud af dalen er det mest marker, men der er også veje end hovedvejen." Hun rakte ud efter vandskindet og drak et par slurke. "Når vi er tæt nok på, til at det er sikkert for dig at rejse alene, smutter jeg den anden vej." Nok havde Zirra hjulpet hende, men hun skulle ikke risikere noget. Hun var glad for at være fri. For at leve. Selvom det ikke var meget af et liv.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 02.05.2020 21:19
"J-ja selvfølgelig, det er en god plan," svarede Zirra og bed det sidste stykke af sin mad.
Hun havde talt lidt for hurtigt i sit forsøg på at komme videre med samtalen, og ikke tænkt over, at Cora selvfølgelig ikke ville tage særligt tæt på byen. Hun glemte, hvor lidt tryg sådan nogle som hende måtte føle sig på de her kanter. Normalt ville det ikke være et problem for en almindelig mørkelver at komme ind i byen, men Cora så trods alt ret farlig ud, og hun vidste nok bedst selv, hvordan Lysets folk ofte reagerede på hende. Og Mørkets, tydeligvis. Det var stadig et under, at Cora havde overlevet sit møde med Mørkets Skygge.

"Hvis du gerne vil videre nu, behøver du ikke følge mig længere, bare... Så du ved det," fortsatte hun og lagde maden fra sig. "Jeg kan klare mig selv bedre end jeg ser ud til."
Lidt varm i kinderne, samlede hun resterne fra maden sammen og smed det ved siden af bålet. Så rejste hun sig og samlede sine få ting sammen og hjalp Cora med sine, hvis hun fik lov. 
Der var gået en del af dagen med at Zirra havde fået lov til at sove, og det var ikke at hun ikke kunne lide det, men de skulle bruge det meste af dagen på at gå, så de måtte hellere komme af sted.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 17.06.2020 10:11
Cora fik en lidt tung følelse i maven, som hun fik en fornemmelse af, at hun måske havde sagt noget forkert, men hun skubbede den straks fra sig. Betød det noget? Nu skulle hun have Zirra til Dianthos i sikkerhed, og så ville hun være på vej ud i verden igen. Hvad end hun så skulle give sig til. Måske der var noget at lave i Azurien?
”Det kan du godt bilde mig ind, men jeg skylder dig mit liv, og jeg har ikke andre måder at betale tilbage på,” konstaterede hun tørt, inden hun slugte de sidste mundfulde, som Zirra begyndte at rydde op og gøre tegn til at ville af sted.

Tasken var hurtigt pakket og der blev byttet rundt på tøjet, så de begge kunne holde varmen. Hendes jakke og skjorten, som Zirra så pænt havde syet, var så godt som tørre, og Cora trak i jakken og lod Zirra om at tage skjorten og den varme trøje. Hun fik også lov til at beholde det store varme tørklæde.
Og så ledte Cora dem væk fra søen og ud i skoven. Via dyreveksler gik de mod nordøst, hvor de holdt så pauser ind i mellem og samlede hvad end de kunne finde af spiselige ting fra naturen af. Cora var af natur ikke så snakkesalig, og var mere koncentreret om at holde øje med deres omgivelser og lede dem den rigtige vej. Og hvad havde hun at snakke med Zirra om? De kom tydeligvis fra to forskellige baggrunde og levede to forskellige liv.

Ikke længe efter middag, lød der lyden af en gren, der knækkede. Cora nåede ikke at tænke, før hun reagerede og greb Zirra for at skubbe hende med ryggen først op imod et træ. En benet hånd lagde sig over hendes mund, mens Cora stirrede ud i skoven, der var ret tæt, hvor de var nu. For et øjeblik var der ingenting, men så så hun noget bevæge sig. Et gevir. Og øjeblikke senere dukkede der en stor kronhjort op, der stoppede op, kastede et langt blik på dem, inden den drejede ned af vekslen i modsat retning af dem, uden at have travlt.
Cora åndede lettet op, og først nu gik et op for hende, at hun havde mast Zirra ind imod træet med sin krop. Hurtigt slap hun hende og trådte et skridt tilbage uden at se på hende.
”Det var bare en hjort,” mumlede hun som forklaring, rettede på sin taske og vendte rundt for at gå videre.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 18.06.2020 20:04
Panikken nåede at tage fat i Zirra, så snart hun blev mast op af træet. Hele situationen med en hånd for munden og en vægt på hver side af sig, var noget hendes instinkter reagerede på og fortalte hende, hun skulle væk fra. Vidende at den masende part var en ven dog, var hun i stand til at bevare roen. Hun slappede af i kroppen, hvor samtlige muskler var spændt op og klar til spring, for derefter bevidst kun at spænde i benene - i tilfælde af, at de lige om lidt havde brug for at løbe rigtig hurtigt. 
Det var dog ikke nødvendigt, da Cora kort efter slappede af igen og trådte et skridt væk. Zirra tog en indånding gennem munden og trådte selv væk fra træstammen for at kigge den vej, Cora havde fornemmet potentiel fare. Den hvide dyrebagende bekræftede mørkelverens ord.
"Puuh, det var godt," sagde Zirra.

Hun skulle til at sige noget mere, men bed det i sig. Det var ikke det rigtige tidspunkt at påskønne Coras trang til overbeskyttelse. Alt det ville gøre, var at insinuere at hun overreagerede, og Zirra ville faktisk gerne nå frem til Dianthos i live. Hvis det var noget, hun opnåede ved at reagere på ethvert kvisteknæk i skovbunden, var hun villig til at lade Cora kaste rundt med hende så tosset som det skulle være. 
Den lette akavethed fra Coras mumlen gik dog ikke helt ubemærket hen, og det gjorde bare Zirra endnu mere opsat på at forholde sig roligt og ikke gøre noget for at få Cora til at føle sig uønsket. 
"Skal vi-eh... Fortsætte?" spurgte hun og børstede lidt mos af sine bukser. 

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 03.07.2020 15:38
Cora, der allerede var begyndt at gå, da Zirra spurgte, om de skulle fortsætte, stoppede op og skævede tilbage mod hende.
"Ja, bedre at nå så langt som muligt, inden mørket lægger sig." Hun var selv allerede godt træt, stadig mærket af blodtabet, men så længe hendes ben kunne bære hende, ville hun gå. Og det gjorde hun, stadig tavs, mens hun læste naturen omkring sig. Dog begyndte hendes tanker at vandre, som trætheden krøb ind over hende. Tanker om det, der var sket, smerten og døden, der næsten havde fået hende. Og hun tænkte lidt på Zirra, der gik bag hende.

Til sidst stoppede hun op, ret brat.
"Jeg tror det er på tide, at vi finder et sted at slå lejr. Jeg synes, at jeg kan høre vand." Hun lyttede efter et øjeblik, inden hun fortsatte fremad og ganske rigtigt, en stenet bæk dukkede op og stien fortsatte hen over den. Hun gjorde tegn til, at de skulle dreje ned af bækken, og fandt snart et lille stykke med græs og en væltet træ, der gav lidt luft i trækronerne over dem.

Med et træt suk lod Cora sin taske glide af skuldrene og til jorden, inden hun med lidt stive skridt gik ned til vandet og med hule hænder drak et par mundfulde, inden hun smed lidt vand i ansigtet og gned hænderne ned over huden i et forsøg på at friske lidt op. Hun havde det som om, at hun kunne lægge sig ned og sove i et par dage. Hun blev siddende lidt med underarmene hvilende på knæene og hovedet hvilende forover med vandet dryppene fra hage og næse, mens hun lyttede lidt til vandet og skoven med lukkede øjne. Lige nu fortrød hun, at hun havde så meget ære, at hun absolut skulle føre det her blege menneske til Dianthos. Men hun kunne ikke andet, det vidste hun også godt.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 03.07.2020 16:41
Stilheden mellem dem blev overdøvet af fuglesang og trækronernes rislen. Zirra endte i egne tanker, mens de gik gennem skovbunden. Normalt rejste hun på mere befærdede veje, når der ikke var den store grund til at holde sig skjult, og selvom hun havde det fint alene i stilhed, virkede det underligt at have en så tavs rejsepartner. 
I hovedet  begyndte hun i fraværet af samtale at sammenstykke den rapport, hun skulle give sin overordnede for de sidste par dage. Der var kun ros til delingen, hun var blevet sendt ud til, og hun vidste, hun ville blive bedt om en fyldestgørende liste af nye erfaringer, hun havde fået igennem opholdet hos dem. 

Fordi hun gik i egne tanker, så hun ikke efter, da Cora stoppede, og hun nåede kun lige at stoppe sig selv, inden hun ramlede ind i mørkelverkvindens ryg. Zirras næse strejfede Coras trøje, og hun skyndte sig at træde et skridt bagud for ikke at vælte. 
"Ja, eh, det lyder som et godt sted," sagde hun og så sig først derefter om på stedet, Cora havde udvalgt sig. Havde hun sagt noget med vand?

Zirra fulgte efter Cora, da hun gik mod den klukkende lyd, stadig ved at vriste sig fri af sin interne rapportskrivning. Hun stoppede op, mens Cora gik ned til vandet. Hendes høje, slanke mørkelverskikkelse så sammenkrummet og skrøbelig ud, da hun satte sig ved vandet. Trætheden var til at se i de sænkede skuldre og den spændte nakke. Zirra rynkede brynene og satte sig på hug ved siden af Cora.
"Har du det godt nok?" spurgte hun.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 05.08.2020 15:33
Det var et godt sted, hun havde fundet, langt nok væk fra dyrevekslen til, at de ikke kunne ses, hvis der kom nogen. Det gjorde der nok ikke, Cora havde ikke set nogle tegn på, at andre væsner end dem, der boede i skoven, brugte stien. De manglende beviser for, at de blev forfulgt, havde fået hende til at slappe lidt mere af. En god sporfinder ville uden problemer kunne spore dem hertil, Cora havde ikke gjort noget ud af at skjule sin tur igennem skoven, det ville have været spildt arbejde med mennesket i hælene, men mon mændene ville bruge så meget energi på at finde dem? De burde også have fundet Zirras jakke på kroen og fundet ud af, at den ene af kvinderne var fra Lyset. Medmindre de regnede med, at hun havde stjålet den, siden hun var i selskab med en mørkelver.

Der var mange tanker om det hele, men som Cora kunne mærke vandet mod sit ansigt og lod hovedet hænge med lukkede øjne, blev der mere stille i hendes hoved. Det var tid til at holde en pause. Spise noget mad, af de få ting hun havde samlet på turen. Måske se om der var fisk i åen. Sætte et par snarer op, så der måske var mere mad dagen efter.

Det gav et lille ryk i Cora, da Zirra snakkede til hende, og hun kørte en hånd ned over sit ansigt for at få det sidste vand af, inden hun drejede hovedet og så på sin lyshårede rejsekammerat.
"Jeg er bare træt." Det var ikke hele sandheden, men alle de negative følelser, der var et resultat af hendes nærdødsoplevelse efter kampen mod manden fra Mørket, havde hun ikke tænkt sig at dele med Zirra. Nogen overhovedet. Dem skulle hun nok selv håndtere over de næste dage. Hun trængte bare efterhånden desperat til mere hvile.
"Jeg tænker, at vi er i sikkerhed her, så vi begge kan sove i nat." Et eller andet sagde hende, at hun ville sove som en sten, selvom hun ikke burde. Hun smilede kort til Zirra, hvilket ikke helt nåede hendes øjne, for at prøve at overbevise hende om, at det hele var okay.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 23.08.2020 12:42
Zirra nikkede til svar, og skiftede emne. Der var ikke noget at sige til, at Cora ikke havde lyst til at tale om sine oplevelser. De få ord, hun havde fået ud af hende om mødet med Skyggen havde været ladet med frygt, og Zirra hjalp Cora bedre ved ikke at grave mere i det, og lade kvinden selv bearbejde sine oplevelser. 
"Jeg smider nogle lys ud lige som i går," sagde hun og fik sine fem ildfluer til at dukke op og sværme hen omkring Cora. "Så bør vi kunne blive nogenlunde mætte. Jeg starter på et lille bål lidt væk fra det store træ derovre."

Mere var der ikke at sige - nu var det bare at gå i gang med arbejdet. Cora havde fundet et godt sted at slå lejr, og Zirra fjernede det værste tørre underbund, før hun samlede brænde og satte et bål op i sikker afstand til noget, der kunne fænge ild, hvis gløderne sprang fra fyrgrenene. 
Det tog hende ikke lang tid at få ilden til at sprutte fra nogle kævler, der stadig var en smule våde indeni, og hun fortsatte med at lægge an til sovepladser i ly fra nogle høje buske. Behændigt flettede hun nogle af grenene ind i hinanden, så buskede endte med at danne et lille overdække og bladene ville beskytte dem en smule, skulle det begynde at regne i nat. Det var ikke meget, men det var noget, og stadig tæt nok på bålet til at de kunne klemme sig ind under buskadset og blive varmet en smule af gløderne, efter deres måltid. 

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 28.08.2020 13:45
Cora var meget glad for, at Zirra ikke pressede på for at høre, om der var andet galt end træthed. Hun havde ikke lyst til at afvise hende, men det var, hvad hun ville gøre, hvis mennesket ikke forstod en hentydning.
I stedet skiftede hendes rejsekammerat emne til fiskeri, og Cora nikkede. De røde og sorte øjne fulgte de små lys, der mest mindede om ildfluer, som de tog en tur rundt om hende, inden de gled ned i vandet. Først blev hun siddende og betragtede dem lidt, men skyggen af en fisk fik hende til at rejse sig og hente sin taske, hvor hun hurtigt fandt snøren med krogen frem og smed det ned mellem lysene. 

Det tog ikke lang tid før der var bid. Fiskene var ikke voldsomt store, men der burde være nok til at mætte de to kvinder. Da det sidste lys forsvandt, lod hun snøren ligge ud i vandet, sikret til en tung sten, inden hun rejste sig med lædersnor i hænderne. Tavst forsvandt hun ud i mellem træerne, hvor hun satte nogle snerrer op hist og her, hvor hun vurderede, at der kunne komme fugle eller smådyr forbi. Det var ikke sikkert, at de var så heldige, at der ville være vand i nærheden næste aften.

Da hun kom tilbage, lod hun blikket glide over lejren, let imponeret over, hvad mennesket havde formået at lave. Helt hjælpeløs var hun ikke, den lille ildflue.
Der var ikke noget på fiskesnøren, men det havde hun nu heller ikke regnet med. Hun løsnede den fra stenen og pakkede den væk, inden hun samlede pinden med de seks små fisk, hun havde renset løbende, op, og gik over til bålet med sin taske i den anden hånd.
"Det er da god service at få lavet en lejr, mens man slapper af med at fiske." Der var lidt tør humor i hendes stemme, som hun satte tasken fra sig. "Det kunne jeg godt vænne mig til."
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 28.08.2020 14:02
"Jeg kunne sige det samme om at få fanget mad, mens jeg bare skulle sætte op," svarede Zirra med et skævt smil, mens hun hjalp med at få fiskene på bålet. "Når man er vant til at arbejde alene, kan det jo være helt luksus."
Zirra smed noget mere brænde på bålet og satte sig på et sted, hvor mosset var mindre regnvådt en andre steder. Efter en hel dags gåtur var det rart at  kunne hvile lidt. Hun fik snøret skoene op og lagde dem ned ved siden af bålet med åbningen ind mod varmen, så sveden  i dem kunne tøre. Så tog hun sokkerne af og lagde dem henover skoene. En kort tur ned til vandet og dyppe dem senere, sad hun igen foran bålet og masserede nu de ømme fødder. Det havde været en lang tur allerede, og det var uden at tænke på, hun havde været flere dage på træningsøvelse først, hvor hun ikke havde lavet andet end at løbe rundt hele dagen. 
Hun trængte til nye sko nu... og nye fødder.

Zirra forholdt sig stille og lod Cora tale, hvis hun havde lyst til det. Ærligt talt var hun også snart selv for udmattet til at indgå i lange samtale, men hvis Cora lagde op til det, ville hun ikke forblive stille. De skyldte hinanden noget, og med viden om at Cora for det meste rendte rundt helt alene de fleste dage, syntes Zirra ikke hun kunne være bekendt at være den, der lukkede ned for ordene.
Når hun selv var så ofte på lange ture helt alene, påskønnede hun virkelig selskab, men det var anderledes nu, fordi Cora var en fremmed og dem hun ellers rejste med oftest var andre spioner. Der havde de faktisk noget at snakke sammen om og dele, og hun behøvede ikke skjule hvem hun var, lige som nu, og lige som altid.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lux
Lige nu: 1 | I dag: 3