Når planen fejler

Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 25.08.2019 20:27
Det trak lidt i Coras mundvig, da Zirra brugte hendes ord om tempelgang. Hun havde nu heller ikke opfanget Zirra som meget religiøs, men man kunne nu aldrig vide. Det betød ikke så meget, medmindre folk begyndte at forsøge at presse deres tro på en, så gik Cora. Det gad hun ikke. Hun var selv troende, men ikke mere end til husbehov.
At Zirras smil forsvandt en smule, så Cora ikke, da hendes blik var rettet mod arbejdet med fiskene. Hun ville nu heller ikke have vidst, hvad hun skulle gøre ved det, for hun ville nok ikke kunne have regnet grunden ud.

Med blikket i ilden lyttede hun til menneskets snak om sin far og de forventninger, hun ikke kunne leve op til. Det lød alt for bekendt. Og det var et emne, Cora ikke ligefrem havde lyst til at diskutere, for hendes eget forhold til hendes far havde været forfærdeligt, selvom hun havde gjort alt hvad hun kunne, for at leve op til hans håb. Men én ting kunne hun ikke klare. Hun var ikke en dreng.
Hun plukkede et græsstrå og begyndte at pille det i stykker for at holde hænderne i gang med et eller andet. Stadig uden at se væk fra ilden, snøftede hun let.
"Fædre vil aldrig blive tilfredse, når deres kvinder føder piger. De vil have drenge." Hun flyttede lidt på sig og kastede den sidst stump af strået ind i ilden. Det knitrede kort, inden det var væk, slugt af varmen.

Hun havde egentligt ikke lyst til at uddybe, men ordene forlod hende alligevel. Måske var det roen. Måske var det et eller andet ved Zirra. Hvem vidste.
"Min far har aldrig været tilfreds. Heller ikke, da jeg valgte at tage sværdet i stedet for synålen. Heller ikke, da jeg sendte min storebror i jorden for første gang. Mit køn gjorde mig ubrugelig i hans øjne. I det mindste skulle han ikke betale medgift." Hun fnøs og sukkede så, inden hun samlede sit hår, og begyndte at rode rundt efter sit spænde. Der var mere vrede end sorg over hendes lille fortælling og hendes bevægelser bar også præg af følelsen.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 30.08.2019 20:15
Zirra lyttede til Cora, mens hun selv holdt blikket på flammerne. Cora havde hele tiden virket meget i kontrol, men måske var det fordi hun brugte vreden som drivkraft? En vrede, der lød til at havde fulgt hende helt fra barnsben. Zirras egen baggrund var ikke lige så dyster, ikke lige så kvindehadende. Det var ikke hendes køn, der skuffede, det var hendes evner. Der fandtes op til flere kvindelige riddere i Hæren, men når Zirra fejlede hos enhver træner og ikke havde nok magi til at bruge det offensivt i langtrukne kampe, blev hun set som mindre værd.
Men det lød ikke til, det ville hjælpe at nævne det for Cora, så Zirra tav. Der var heller ingen grund til at diskutere noget lige nu, hvor det bare var dem, og de dumme mænd ikke var her til at være skuffede.

Coras spænde lå tæt på Zirra, og hun samlede det op fra dets plads på jorden og pustede lidt jord af det, før hun rakte det ud mod mørkelveren.
"I det mindste kunne du skride fra dem," prøvede Zirra opmuntrende. "Jeg holder for meget af mine brødre. Og måske en dag gør jeg noget, der vinder min fars anerkendelse. Det ville nok hjælpe, hvis han vidste, jeg var en del af Hæren..."
Det sidste tilføjede hun som en svag eftertanke uden helt at tænke over det. Hun var ikke vant til at folk mødte hende som en del af Lysets hær med uniform og alt det officielle.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 03.09.2019 13:55
Cora tog i mod spændet, der blev rakt mod hende. Hendes fingre snittede Zirras og hun trak måske lidt hurtigere spændet til sig end hun egentligt havde tænkt sig. Noget der kort fik hende til at rynke panden over sig selv, men ellers lod hun som ingenting, mens hun fingernemt og med vante bevægelser fik spændet lukket om håret, så det sad som det plejede, i en høj hestehale, der holdt det lilla hår ude af hendes ansigt og af vejen for hendes bevægelser. Det blottede hendes lange ører, hun bar med stolthed. Hun lagde ikke skjul på, hvem hun var. 

"Min bror er et røvhul," mumlede hun knapt hørtbart. Ja, hun kunne skride fra sin familie. Ikke at det havde været let, et eller andet sted var det stadig bedre at være sammen med sin familie end at være alene. Men hun var ensom lige meget hvad. Et udskud, der ikke passede ind nogen steder. Men hun satte ikke ord på det, så bare på Zirra uden noget udtryk i øjne eller ansigt. Noget hun gjorde godt med sit androgyne, tatoverede ansigt. Dog dukkede der hurtigt et lidt nysgerrigt glimt op i hendes øjne.
"Din familie ved ikke, at du er en del af Lysets her? Jeg troede, det var noget, man delte med stolthed." Hvis hendes far var så skuffet, måtte det da være noget, Zirra havde brug for at fortælle ham? 

Hun så undersøgende på mennesket. Det var underligt at sidde her og snakke personlige problemer med sine familier, når man ikke kendte hinanden. Men den anden kvinde virkede meget åben. Det var ikke rigtigt noget Cora oplevede særligt ofte, ja nærmest aldrig. Men selvom det var uvant, var det ikke ubehageligt, selvom hun da gerne så, at emnet var et andet. Familie var ikke ligefrem hendes yndlingsemne, hverken i hendes hoved eller sagt højt.
Ilden gnistrede og hun flyttede lidt på sig. Varmen gjorde hende træt, men det var nok ikke så sært efter det sidste døgns tid. Hun håbede lidt, at de kunne skiftes til at holde vagt, så hun i det mindste kunne få et par timers god søvn.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 07.09.2019 00:28
"Åh, ja, ehhm..." svarede Zirra forlegent, da det gik op for hende, at hun havde talt en smule over sig. "Han så gerne jeg var kriger, og da det ikke blev til noget, fik jeg et arbejde ved hoffet. men... Jeg vil gerne tjene riget, jo, så, jeg fik en aftale med dem om at lave det uden at min far kan sætte en kæp i hjulet på den karriere. Han ville uden tvivl prøve at stoppe mig fra at lave noget så farligt. Han tror jeg er nyttesløs..."
Det var lidt at strække den, men Zirra forsøgte at lyde så oprigtig, som hun kunne. Når alt kom til alt, var det også kun at udelade en smule af sandheden, for det var næsten sådan det var sket. Dertil kom at hun faktisk var ret overbevist om, at hendes far ville prøve at få hende fyret, hvis han vidste, hvad hun lavede. Om meningen var god og af hensyn til hendes velbefindende og et ønske om, at hun ikke kom i fare, eller en overbevisning om at hun gjorde mere skade end gavn, var for så vidt ligemeget. Zirras arbejde var alt for hende, og hun ville klynge sig til det med alt, hun havde.

Hun kløede sig lidt i nakken, og bevægelsen med armen opad, fik hendes ærme til at glide ned og blotte den bare hud for den tiltagende aftenkulde. Straks skuttede hun sig og måtte hive ærmet godt ned igen, mens hun gned varme ind i sin underarm. 
"Det ser ud til at blive en kølig nat," kommenterede hun og prøvede ikke at hun ønskede at skifte emne. Der var gået lidt for meget far-snak i den. "Det var dumt af mig at efterlade jakken på kroen," hun sendte Cora et skævt smil. "Men vi skulle jo rimeligt hurtigt ud derfra. Krofatter må have prist sig lykkelig for, at jeg betalte på forhånd. Selvom han nok ikke har været så glad for al den rengøring, han skulle lave bagefter."


☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 12.09.2019 17:48
Cora så på den lyshårede kvinde ud af øjenkrogen, mens hun forlegent forsøgte at forklare, hvad det hele gik ud på. Noget var ikke helt rigtigt, men Cora kunne godt acceptere, at hun ikke ville fortælle sandheden. De kendte ikke hinanden og det med at arbejde for Lyset lød til at være lidt af en hemmelighed. Fint nok. Cora havde heller ikke ligefrem lyst til at fortælle, hvad hun gjorde for at leve. Altså, hun skammede sig ikke over det, men ligefrem at afsløre sig selv som et sværd til leje for en fra Lyset… og så lige hende. Nej, det ville hun pænt holde for sig selv.
”Så er han da blind, hvis han tror det.” Det kom næsten lidt forkert ud, men Cora hold fast i det sagte og drejede hovedet lidt, så hun bedre kunne se på hende.

Zirras gestus med at gnide sin arm, afslørede at hun frøs før hendes ord gjorde. Ja, luften var ved at blive kølig, som solen var på vej mod horisonten, hun kunne bare ikke rigtigt mærke det. Forbandet at Coras tøj var vådt endnu, ellers kunne hun have lånt Zirra den tykke trøje. Cora havde bare ikke andet end den, og det var nok ikke så smart at sidde i bar overkrop. Mens Zirra snakkede, hev Cora sin taske til sig og trak et tæppe op af den, hvilket hun rakte til hende.
”Her. Ja, det skulle gå lidt stærkt. Vi må se, om vi kan finde en ny til dig på vej mod Dianthos.” Hvis der var krystaller nok, ellers måtte Cora bare dukke op med en, når der lige var mulighed for at nakke en et sted. Hun tvivlede på, at Zirra var med på den idé.

”Krofatter kender garanteret nogle af røvhullerne, der var efter os. Så kan han sætte dem i gang med kosten.” Det var ret tydeligt, at hun var hamrende ligeglad med krofatter og rengøring. Det havde været tæt på, at både hende og Zirra havde mistet livet på det kroværelse, så i hendes øjne var der ikke noget galt i at smadre inventar og få folk til at bløde på gulvet. Bedre dem end hende. Hun ærgrede sig næsten mere over, at hun ikke havde haft sine våben, så hun kunne have slagtet hver og en af mændene. Hun ville gerne have efterladt et lig eller to som advarsel om, at man ikke skulle forsøge på noget med hende.
”Sig til, hvis du bliver ved med at fryse, så finder jeg noget mere brænde. Jeg har også et tæppe mere.” De sort-røde øjne gled over Zirra, inden de vendte tilbage til bålet for ikke at virke til at stirre for meget. Udadtil virkede hun måske uvenlig, men hun forsøgte bare at holde lidt distance i mellem dem, trods den personlige snak, de lige havde haft.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 19.09.2019 20:09
Zirra smilede svagt ved Coras kompliment. Selvom samtaleemnet fortsatte over til noget lidt mere normalt, hang smilet ved. En næsten komplet fremmed der gav et kompliment, kunne Zirra kun blive glad for. Selvom det måske ikke betød lige så meget, betød det noget. 

"Jeg fryser lidt allerede, og medmindre jeg tager en løbetur rundt om søen, bliver jeg nok ikke meget varmere," indrømmede Zirra og lagde an til selv at rejse sig op. "Men jeg kan hjælpe med at finde mere brænde. Så holder jeg mig varm på den måde - indtil vi kommer forbi bebyggelse, der godt kan undvære lidt vasketøj."
Hun blinkede til Cora ved den sidste bemærkning. Hun var godt klar over, at Cora helt sikkert ikke mente, at de skulle forsøge at købe hende en jakke. Hun havde ikke lydt til at have mange penge på sig, da Zirra havde betalt for kroen, og Zirra vidste, at livet på landevejen ikke betalte sig synderlidt godt. Nok havde hun betalt for kroopholdet, men Cora havde ikke ligefrem haft det nemt de sidste par dage, så Zirra følte ikke for at forsøge at få Cora til at betale for noget, hun garanteret ikke havde råd til. Eller lyst til - de skulle trods alt kun følges ad i kort tid.

"Fiskene er nok også snart færdige," tilføjede hun og så på skindet, der glinsede i flammernes skær. "Så kan vi smide lidt mere på, mens vi spiser."
Hun løftede blikket til Coras og smilede. Det var næsten som gamle dage med de træningsøvelser, hun havde været på med Cal. Bare de to alene i skoven, hvor de selv skulle finde ud af at komme frem, tilbage, hjem og blive mætte. Nu til dags arbejdede de næsten altid i forskellige afdelinger af netværket, men venskabet fra deres træning sammen hang stadig ved, og den her aften midt i den stille skov, mindede hende om de stunder.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 23.09.2019 13:29
Cora brummede lidt, da Zirra forslog, at hun kunne hjælpe med at finde mere brænde. De havde brug for mere, især hvis Zirra skulle holdes varm. Coras tanker gled kort tilbage til natten de havde tilbragt i sengen, men hun skubbede det fra sig igen. Hun havde været træt. Haft brug for en følelse af sikkerhed. Og sengen havde alligevel ikke været bredere.
Hun kunne dog ikke lade være med at smile lidt overrasket, da Zirra snakkede om vasketøj. Nå, så lille frøken God kunne godt få sig selv til at stjæle? Det morede Cora lidt mere end det burde.

Tavst rakte hun ud og tog sine støvler, som hun trak på efter at have børstet sine fødder rene efter at have rendt rundt i bare tæer. Endeligt kom hun på benene, mens hun kastede et blik på fiskene, som hun endte med at flytte lidt på, så det blev lidt mere jævnt varme.
"Det kan vi godt." Hun var ved at være godt sulten, og duften fra fiskene hjalp ikke på det.
Omkring dem var dagslyset begyndt at forsvinde og skumringen sneg sig ind over søen og lysningen. Det var nok meget godt at få samlet noget mere brænde nu, inden det blev for mørkt til at se noget. For Zirra, Cora kunne sagtens se i mørke, som alle mørkelvere kunne. Så hun bevægede sig hen til trægrænsen og ind i mellem træerne i søgen efter pinde, der var til at brænde på bålet. 

Snart var hun tilbage ved bålet med en god favnfuld, som hun smed ved siden af. De første par pinde røg ind i ilden, der allerede var ved at dø lidt ud, inden hun undersøgte fiskene og besluttede sig for, at de var spiselige. Hun hentede nogle store blade fra nogle planter nede ved søen, som de kunne bruge som tallerkener. En fisk til hver og så måtte de deles om den sidste, hvis de ikke blev mætte. Fiskene var rimeligt store.
Endeligt kunne hun sætte sig ned ved bålets varme.
"Ville du have et tæppe mere? Jeg har også et tørklæde." Hun skævede til Zirra. Det var ikke helt naturligt for hende at være så... flink.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 07.10.2019 19:54
Cora var på benene så hurtigt og effektivt, at Zirra mistede hende af syne så snart, hun havde passeret den lille cirkel af lys, bålet kastede. En cirkel, der blev mindre og mindre, mens Cora rumsterede rundt ude i skovbunden. Zirra lukkede øjnene og lod sig selv lytte. Til tørre blade, der knaste under Coras støvler. Til et par fugle, der ikke helt var gået til ro endnu. Til et insekt, der summede tæt på hendes øre.

Da Cora kom tilbage, hjalp Zirra med at få fiskene ned på bladene. Skindet sydede fra varmen og var sprukkent og kødsaft boblede ud fra sprækkerne. De duftede himmelsk - især i forhold til de kolde gryderetsrester, de havde udsat deres smagsløg for aftenen forinden. Og efter en hel dag kun på lidt brød og ost, var Zirras mave også godt tilfreds med snart at indtage noget mere proteinrigt. 
Hendes læber rystede let, da hun åbnede dem for at takke ja til Coras tilbud om et ekstra tæppe, og hun lukkede munden igen og nikkede blot for ikke at ryste for meget i stemmen. Hun havde det koldere, end hun lod sig selv indrømme, og hun vidste, at mørkelvere kunne se godt i mørke, så hun kunne næppe skjule det uanset hvad. Mens Cora fik fundet et tæppe frem, kølede fiskene af til en rimelig temperatur, og Zirra viklede bladet op om den ene fisk, så hun kunne holde om den uden af brænde sig. 

Varmen bredte sig ud over hendes håndflade, og hun brugte lidt tid på bare at sidde med den i hænderne. Dog ventede hun ikke for længe, for hun ville spise den, mens den stadig var varm, så hun forhåbentligt kunne varme sig selv op indefra. 
Zirra var stille, mens de spiste. Lydene fra skoven blev færre, som solen forsvandt helt bag horisontlinjen og skumringen for alvor veg for de mere dunkle nattetimer. 
"Det var måske lidt meget blod og vold, men jeg er glad for vi mødtes," brød Zirra så stilheden, mens hun skrabede det sidste kød fra fiskebenene. "Det er rart for en gangs skyld at kunne dele lidt af rejsen med en anden."

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 09.10.2019 14:41
Cora kneb kort øjnene sammen, da Zirra nikkede. Hun frøs vist mere end hun ville vise, så Cora tøvede ikke med at finde sit andet tæppe frem og samtidigt det store røde halstørklæde. Tæppet lagde hun om Zirra, inden hun også, uden at have fået lov, viklede tørklædet om halsen på hende. Der var ikke så meget mere, hun kunne gøre, tøjet var vådt og hun havde selv brug for trøjen. Efter kort tøven satte hun sig ned ved siden af Zirra, så tæt på hun kunne uden at mase sig på. Så måtte Zirra selv beslutte sig for, om hun ville benytte sig af muligheden til at få varme fra hende. Der var gang i bålet, hvilkede varmede luften op omkring dem.

Fisken duftede skønt og selvom hun brændte sig en smule, begyndte Cora at spise. Hun var sulten, mere end hun lige havde regnet med. 
Hun var ved at pille et fiskeben ud af sine spidse tænder, da Zirra begyndte at snakke. Hun knipede det ind i ilden, mens hun lyttede og derefter trak på skuldrene. Zirra havde reddet hendes liv, hvor de færreste ville. Også selvom Cora åbenbart havde truet hende på livet. Mørkelveren vidste ikke, hvordan hun skulle takke hende, hun var så vant til at klare sig selv. Så emnet var egentligt lidt ubehageligt for hende, men hun måtte jo bare stramme ballerne lidt og sige tak. Ikke?
"Hvis ikke du havde fundet mig, var jeg død, så jo, jeg er også glad for, at vi mødtes." Hun skar ansigt uden at se på Zirra og pillede lidt ved resterne af fisken. "Jeg er dig evigt taknemmelig." Erck, det gav hende lidt en grim smag i munden at sige, så hun rettede sig lidt op og rakte ud efter vandskindet.

"Men ja, det er da meget hyggeligt at følges." Hun mumlede det ud. Ikke fordi, at hun ikke mente det, men fordi det var så sært. Det hele. Hun var vist bare træt. Måske det hele gav mere mening i morgen, når hun forhåbentligt havde fået sovet lidt.
Hun lagde bladet med fisken på jorden og trak proppen ud af vandskindet, som hun så lidt opgivende på.
"Det var nu, at det skulle være fyldt med rom." Hun sukkede og drak før hun rakte det mod Zirra.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 06.11.2019 21:29
Alle de grimasser, der gled over Coras ansigt, gik den anden kvinde helt forbi. Hun kiggede ind i flammernes skær og nød at hun havde fået mad i maven. At hun var blevet puttet i et tæppe af Cora. Endda et halstørklæde, der var blødt og varmt. Hun smilede bare til kommentaren om at Cora var evigt taknemmelig og overhørte bevidst den tone af modstand der lå i stemmen, mens det blev sagt. Cora havde takket hende nok allerede. Ved at beskytte hende, tage hende med sig på flugten og, ja, ikke slå  hende ihjel eller efterlade hende, som hendes race ellers havde ry for at gøre. Det var nok for Zirra, og hun ville ikke grave flere takketaler frem fra et sted, hvor hun vidste, der ikke naturligt lå nogen.

I stedet tog hun stille imod flasken, tog en slurk og satte den tilbage på jorden. Jo, der burde helt klart have været rom i.
"Så havde vi også kunnet få varmen af det," tilføjede hun og forestillede sig smagen af rom - det var dog ikke helt nok til at få hendes hjerne med på at det ikke bare havde været vand i hendes mund.

Uden at tænke over hvad hun gjorde, væltede hun sig selv lidt til venstre side og lænede derved hovedet mod Coras skulder. Den var lige så spids, som resten af mørkelverkvindens træk, men det gjorde ikke noget. Tæppet havde foldet sig lidt op mellem Zirras hoved og Coras skulder, og det bredte varme rart udover hendes øre, mens halstørklædet blev presset tættere ind mod halsen. Resterne af blad og fiskeben lå på jorden foran hende - fuldt fortæret - og hun foldede hænderne foran sine knæ under tæppet, som hun holdt fast mellem et par fingre, så det ikke gled ned over skuldrene. Kun hendes hår og hoved stak op fra den bløde masse. Ilden varmede hendes ansigt og hun lukkede kort øjnene. 
"Jeg ville næsten ønske jeg havde længere vej hjem," Mumlede hun. Selskab var rart.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 08.12.2019 17:58
Cora svarede ikke på det med varmen. Hun frøs ikke. Men hun kunne godt have brugt et vandskind med rom til at få en lille skid på, så den her akavethed ville forsvinde. Det var ellers ikke fordi, at Cora normalt havde problemer med selskab, men hele situationen var bare så … underlig. Der var et eller andet over Zirra, som ikke bare var, at hun var fra lyset eller var sød. Cora stoppede sig selv i at lægge hænderne over ansigtet og gnide det til hendes kinder snurrede og hendes syn blev sløret. Hun var bare træt helt ind i knoglerne.

Hun stivnede, da Zirras hoved ramte hendes skulder. Nu havde hun selv lagt op til det, ved at sætte sig så tæt på, men det tog hende lige et øjeblik at slappe af igen. Det var ikke fordi, at hun havde noget i mod fysisk nærkontakt, så længe det ikke var fra en mand, men hun havde det bedst med at være den der tog initiativet. Og dette var jo ligefrem hyggeligt, det var hun heller ikke så vant til. Men hun blev siddende, og langsomt blev hun også lidt mindre spændt i kroppen. Ilden knitrede og mørket var ved at have lagt sig omkring dem. Selvom de sad der og hvilede, slappede Cora stadig ikke helt af. Hun var hele tiden bevidst om skoven bag dem og lydene, naturen kom med. En fugl skreg et stykke borte, og et par flagermus kunne anes som de dansede hen over vandet i jagt på insekter.

Cora vippede med et øjenbryn, da Zirra sagde, at hun næsten ønskede, at der var længere vej hjem. Hun havde nok forstået, at Zirras far måske ikke var den mest behagelige mand, men der var vel så meget andet at tage hjem efter. Et hjem, som en start. Trygheden ved et tag over hovedet og en markedsplads lige i nærheden, hvor man kunne bruge sin løn. Noget Cora en gang i mellem kunne misunde mere almindelige folk. Stabiliteten ved et fast hjem og hvad der dertil hørte. Hun levede fra dag til dag og fra hånden til munden. Ikke at hun gik sulten ofte, men hun spiste sig heller ikke altid mæt.
”Mon ikke, at det bliver rart nok at komme hjem i varmen og i tørvejr.” Hun flyttede svagt på sig, men blev siddende rank med hendes hoved mod sin skulder og hænderne pænt samlet i skødet. I hvert fald lige indtil hun gabte, så løftede hun en hånd og skjulte det.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 28.12.2019 11:44
Zirra smilede svagt. Hun havde ment, at der skulle være længere hjem, så hun kunne bruge noget mere tid med sin nyfundne... ven? Var det det, Cora var? En ven? Eller bare en midlertidig rejsekammerat? Zirra var godt klar over, at de næppe ville se mere til hinanden efter den her tur. Så snart, Zirra var tæt nok på Dianthos, ville Cora smutte videre med sit landevejsliv.

Selv ville Zirra vel også bare gå tilbage til dagligdagen og arbejdet. Nætterne ude. Dagene ude. Observationer, spionage, rapporter. Det havde nu været en kærkommen afveksling at få en felttur med nogle øvede soldater, og selskabet her på hjemturen var påskønnet, selvom det også havde involveret at miste en jakke og smadre nogle tåber. 

Hun mærkede Coras krop løfte sig langsomt for så at slappe af igen, og selvom hun ikke kunne se den anden kvindes ansigt, vidste hun, at der var blevet gabt. Det smittede, og Zirra gabte også og lukkede øjnene lidt. Varmen bredte sig behageligt over hendes øjenlåg.
"Hvor skal du hen - altså efter det her?" spurgte hun lidt søvndrukkent. Cora virkede ikke som om hun var en person, der havde de mest faste planer, men måske tog Zirra fejl. 
Egentlig burde hun foreslå at de lagde sig til ro. Men det var nu ret hyggeligt at putte ved det varme bål. 

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 03.01.2020 12:20
Coras gab smittede åbenbart, for Zirra gabte også, noget hun både kunne høre, men også mærke i sin skulder. De burde finde ud af, hvem der skulle holde vagt, og hvem der skulle lægge sig den første halvdel af natten. Cora håbede lidt, at Zirra ville tage den første tørn, men hun var også klar over, at hun nok endte med at gøre det. Både så Zirra kunne sove, men også fordi hun var for nervøs til andet. Hun ville sikkert ikke kunne falde i søvn alligevel.

Zirras spørgsmål fik hende til at trække svagt på skuldrene. Hvor skulle hun hen? Hun havde ikke nogle planer, ingen opgaver eller noget job, der ventede på hende. Men når hun alligevel skulle så langt nord på, kunne hun vel lige så godt besøge Azurien. Se om nogle af hendes gamle kontakter kunne give bid.
"Det ved jeg ikke. Jeg har ikke noget, jeg skal. Måske jeg tager til Azurien, det er et stykke tid siden sidst, at jeg har været der." Et par år siden, hun havde holdt sig ved Tusmørkedalen og nedad det sidste stykke tid. Så længe hun ikke kom for tæt på området, hvor hun kom fra, Elverly eller Kzar Mora, så var hun godt tilfreds. Og så brød hun sig ikke om Rubinien, der var for varmt og for meget sand. Sand der kom ind alle steder. Nej, så hellere sne og bjerge.

"Du kan bare ligge til dig at sove, jeg skal nok holde vagt." Det gjorde næsten helt ondt at sige, for hun var så træt. Men Zirra virkede også træt, hun var nok ikke vant til alt det, der var sket i løbet af dagen. Og det var bedre at Cora var vågen og kunne holde vagt, end at Zirra måske faldt i søvn. Hun vidste ikke, om Zirra var vant til sådan noget. 
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 04.01.2020 09:14
"Er du helt sikker?" spurgte Zirra næsten retorisk og rettede sig op så hun slap Coras skulder og kunne se mørkelveren i øjnene. "Du virker stadig afkræftet. Nok har jeg været på træningskursus og glæder mig til at slappe af, men du har været dødeligt såret og trænger til hvilen."
Varmen fra bålet havde givet en ro i musklerne og fået Zirra til at slappe af og falde hen i afslappelse, men med Coras forslag om at tage vagten - som var fuldstændigt hen i vejret givet hendes fysiske tilstand - livede Zirra op igen, umiddelbart frisk i hovedet. 

"Hør, hvis jeg kan låne en trøje eller to, mens du sover, kan jeg sagtens tage det meste af vagten," fortsatte hun. Det var trods alt kun kulden lige nu, der var et problem for Zirra, og hvis hun gik et par runder i løbet af timerne, skulle hun nok kunne få varmen - så manglede hun bare lidt ekstra tøj til at hjælpe med at holde på den. "Jeg er vant til at være vågen hele natten, hvis arbejdet kræver det, og jeg fik en god søvn i nat. Tro mig, jeg skal nok holde øje, og jeg lover at vække dig, hvis jeg fornemmer noget."

Zirra antog at noget, der også lå i Coras ord, var en manglende tiltro til at Zirra kunne holde ordentligt vagt, når hun som menneske ikke havde det forbedrede nattesyn, som mørkelverne rendte rundt med. Men alt hvad de havde set her i skoven indtil videre havde været fredeligt. De havde umiddelbart tabt forfælgerne, og det var kun skovens egne lyde, Zirra havde bemærket, mens de havde siddet ved bålet. Hun ville gå en runde og finde de steder, hun selv ville bruge, skulle hun snige sig ind på dem. Så ville hun vide, hvor hun skulle holde mest øje.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 24.01.2020 21:26
Cora trak på den ene skulder. Selvfølgelig havde Zirra ret, som hun argumenterede for, at hun skulle tage første vagt. Og hun virkede pludseligt mere frisk end før. Måske hun skulle lade hende tage vagten? Cora kunne ikke benægte, at hun ville være en sølle vagt, for hun var så træt, at bare det at sidde ret op føltes som hård træning.
Da Zirra spurgte om hun måtte låne nogle trøjer, skævede Cora mod det nok stadig våde tøj. Hun havde ikke mere. Hendes oppakning var skåret ned til et minimum, og hun plejede at skifte tøj ud som hun kom frem mellem de små stykker af civilisation, hendes rejse førte hende igennem. Der var trods alt kun hende til at slæbe, og jo mindre hun skulle bære, jo mere energi kunne hun bruge på så meget andet.

”Hvor meget tøj, tror du jeg har?” Mumlede hun, inden hun med et suk trak den varme trøje over hovedet og rakte den til hende. Hun kunne godt mærke den kølige luft mod den bare overkrop, men hun frøs ikke. I stedet rakte hun ud og tog det ene tæppe af hende, så hun havde noget at sove i.
”Du kan bare holde gang i bålet, så du kan holde varmen.” Ikke kræsen med jorden under dem, lagde hun sig ned med tæppet om sig. Hun var træt, men mon hun dog kunne sove. Var Zirra god til at holde vagt? Cora vidste det ikke, og hun var lidt anspændt det første minut, men hendes øjne gled dog i. Og snart gled søvnen over hende, uden hun selv opfangede det. Hun var træt, mere end hun havde vist eller indrømmet, og det var ikke nogen let søvn, hun gled ind i.

Hun bevægede sig ikke rigtigt i sin søvn, men hun havde heller ikke rigtigt nogle drømme. Der var lidt diffuse billeder af bjerge og sne og bålet ved siden af hende fik hende til at drømme om en vinterlejr med en gruppe lejesoldater, hun havde fulgtes med for en tid. Men det var hurtigt væk. Hun registrerede ikke, at Zirra bevægede sig rundt, selvom højere lyde eller stemmer nok ville hive hende ud af søvnen. Men intet i nattens naturlige lyde forstyrrede hende, heller ikke en skrigende ugle.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 02.02.2020 21:45
Som Cora lagde sig til at sove, rejste Zirra sig op og gjorde klar til et par timers ensomhed - eller næsten ensomhed, for man var aldrig rigtig alene, når man beskyttede de sovende. At tænke på det som beskyttelse fik som regel Zirra til at være mere årvågen. Hun trak Coras trøje over sin egen og lagde det andet tæppe om mørkelverkvinden, der allerede sov tungt. Hun ville få brug for al den varme, hun kunne, og Zirra selv kunne ikke rende rundt med et tæppe, mens hun hodlt vagt. Det ville være rart at have det den tid, hun sad ved bålet og prikkede til gløder, men blev hun koldt kunne hun blot gå en runde til og få varmen ind i tæerne. 

Natten var hurtigt en overstået affære. Zirra gik runder, prikkede til gløder og kiggede ud i skoven, når der kom en lyd fra en knækket kvist eller en rislen af blade. Hver gang var det dyr eller vinden. Hun havde heller ikke regnet med, at de var blevet forfulgt og ville blive fundet, men man vidste aldrig. 
Zirra delte ikke vagten lige op. Hun vidste, Cora havde brug for hvilen, og hun var selv kun nogle dage fra at kunne ligge i sin egen seng hjemme i Dianthos igen. Cora skulle videre, og uden en til at holde vagt for sig, var det vigtigt at Zirra efterlod hende så udhvilet og klar, som hun overhovedet kunne slippe afsted med. 

Så da hun endelig ruskede blidt i Cora, var der kun en lille time til solens stråler begyndte at lysne himlen og Zirra regnede med at blive vækket efter omtrent to timers søvn. Det ville passe hende fint, og det føltes godt at lade Cora sove - for hold da op hvor så mørkelveren ud til at sove godt. 
Som Cora vågnede op, trak Zirra trøjen over hovedet igen og rakte den tilbage. 
"Tak for lån. Jeg sover et par timer, og så kan vi tage videre det sidste stykke. Væk mig, hvis du får brug for lidt lys til at fange morgenfisk." Hun tilføjede det sidste med et smil. Hun var overhovedet ikke i tvivl om, at Cora nok sagtens skulle fange fisk, hvis hun virkelig ville, men det lod til at Zirras lys havde gjort det hele væsentligt lettere aftenen før.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 09.02.2020 18:42
Cora sov som en sten hele natten. Normalt ville hun vække sig selv, hvis hun vidste, at hun skulle noget, men selv ikke hendes indre alarmklokken reagerede som natten gik. Det var først, da Zirra ruskede lidt i hende, at hun vågnede med et sæt og rakte ud efter sine sværd, der lå ved siden af hende. Men hendes blik ramte Zirra før hun fik dem trukket og det hele kom tilbage til hende. Hendes hoved faldt tilbage mod jorden, mens hun sukkede over sin egen forskrækkelse. Søvndrukkent så hun op i himlen, og det gik op for hende, at natten næsten var ovre. Hun blev ramt af en blandet følelse af taknemmelighed for at få lov til at sove og irritation over, at Zirra ikke havde vækket hende noget før.

Hun satte sig op og tog i mod trøjen for at trække den over hovedet og dække sin bare overkrop.
"Du skulle have vækket mig noget før," mumlede hun lidt gnavent, uden helt at være det. Da hun havde fået trøjen på, tog hun sine sværd og kom på benene, så Zirra kunne lægge sig under de varme tæpper. 
"Sov godt." Hun sendte hende et langt blik, inden hun begyndte at bevæge sig lidt rundt for at få lidt liv i kroppen. 

Så snart Zirra havde lagt sig, tog Cora en runde for at se, om alting var, som det skulle være. Der var ingen fare på færde, så hun vendte tilbage til det åbne stykke ved lejren. Hun var ikke ret god til at sidde stille, så hun endte med at træne lidt. Svinge med sværd og bruge sin krop, holde den og sin træning ved lige. Så stille som muligt, selvfølgelig, så hun ikke vækkede Zirra. Derefter gik hun på jagt efter morgenmad. Et stykke fra lejren lykkedes det hende at finde en hare, der sad og trykkede sig i sit sovehul, og den nåede ikke at springe langt, før den var død. Sammen med lidt grønne blade og et par svampe, ville det udgøre et godt måltid at starte dagen på. Hun flåede den i skoven, så blodet ikke lokkede noget til, før hun vendte tilbage, fik lidt mere gang i ilden og spiddede haren på en pind, inden den blev sat ind over varmen. Snart spredte duften sig, og hun satte sig ved siden af Zirra for at holde øje med haren.

Hendes blik faldt dog ned til den anden kvinde, der så fredeligt sov under hendes beskyttelse. En fra Lyset. En kvinde, der burde være hendes fjende, men som havde hjulpet hende. Cora burde skære halsen over på hende, mens hun lå ubeskyttet, men tanken strejfede hende ikke. 
Der gik nok noget mere end et par timer, før Cora rakte ud og lagde en hånd på Zirras skulder for at vække hende. Haren var stegt færdig og duften af mad omgav dem i morgenens kølige luft. Solen skinnede overraskende nok og det var helt smukt med solen ned over søen foran dem.
"Hey, lille ildflue, der er mad, hvis du er sulten." Hun lod hånden hvile lidt på Zirra og så på hendes ansigt med sine sorte og røde øjne.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 10.02.2020 20:01
Ildflue, Ildflue...
Zirra kom op til overfladen ved vægten af en hånd på sig og ordene, der blandede sig med hendes drømme, så de gav endnu mindre mening. En uforståelig mumlen forlod hendes læber og hun blinkede et par gange mod sollyset, der var overraskende gennemtrængende i dag. De måtte være et højt sted i dalen for at blive tilbudt den slags skønheder. 
"Mn-morgen," mumlede hun og gabte, mens hun strakte armene over hovedet og skuttede sig over morgenens kulde. 

Hun kom hurtigt ud af tæpperne og lavede et par hop med arme og ben så langt ud fra kroppen, hun kunne, for at få gang i systemet. Selvom det var tillokkende at blive lidt lidt længere under de varme tæpper eller måske endda spise sin morgenmad der, vidste hun bedre. Hun ville bare komme til at fryse endnu mere på den måde. 
"Det ser lækkert ud," udbrød Zirra ved synet af den stegte hare, og duften fra den fik med det samme hendes mund til at løbe i vand. 
Efter at have strukket lidt ud i ben og arme og hoppet lidt mere, satte hun sig hen til Cora og bålet. Hun havde givet Cora det meste af maden den forrige dag, og fiskene fra i går havde ikke mættet helt nok efter al den fysiske aktivitet, hun havde lavet, så hun glædede sig til at sætte tænderne i noget mere mættende kød. 
"Godt det farligste i nærheden indtil videre har vist sig at være en hare," kommenterede hun og trak sine støvler på. De var lidt lune af at have stået tæt på bålet, mens hun sov. "Det ser ud til vi er fint på vej til at nå Dianthos uden at skulle smadre flere stole på folk."

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Cora

Cora

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 132 år

Højde / 178 cm

Zofrost 03.03.2020 20:54
Cora flyttede hånden, da Zirra begyndte at strække sig, og rettede sig op, så hun kunne komme til, da hun hurtigt var ude af tæpperne og oppe at stå. Lidt for frisk, efter Coras mening, der dog kun skævede lidt efter hende, inden hun vendte opmærksomheden mod maden. Det var efterhånden gennemstegt nok til, at det begyndte at slippe knoglerne, så hun tog pinden ned og lagde kødet på nogle af de store blade, som dem de havde brugt dagen før. Det duftede virkeligt vidunderskønt, og Cora kunne også mærke sin mave knurre af sult.
”Det var godt, det er lige, hvad jeg kan tilbyde til morgenmad i dag.” Et lille smil gled over hendes læber, og hun begyndte at skille haren ad, så den var nemmere at gå til.

”Pff, hvad er det sjove i det? Et godt kroslagsmål for at holde pulsen oppe, kan man da altid bruge.” Der var lidt humor i hendes stemme, men det var nu ikke helt for sjov. Hun havde ikke noget i mod en god kamp i ny og næ. Så man kunne føle, at man levede. Ikke at hun sådan ligefrem opsøgte kampe, de kom lidt af sig selv i forhold til hendes udseende eller fordi en mand ragede hende på røven.
Hun skubbede noget af kødet over på et blad og rakte det til Zirra, inden hun tog sig en portion selv og satte sig til rette, inden hun lidt forsigtigt tog det første stykke med fingrene og puttede det i munden.

Mens hun tyggede, betragtede hun Zirra lidt.
”Jeg tænker, at du får min varme trøje og skjorten, så nøjes jeg med jakken. Det er godt, at du ikke er større.” Nej, den lille ildflue fyldte ikke meget i landskabet. Nok var Cora smalt bygget og uden meget fedt på kroppen for en kvinde at være, men Zirra var lav og lille. Hun burde nok kunne passe tøjet behageligt nok til, at det ville kunne varme hende, til de kom frem til Dianthos.
”Og så må vi deles om tæpperne om natten.” Det sidste sagde hun lidt henkastet, inden hun stak endnu et stykke varmt kød med lidt af fyldet i munden.
Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 16.03.2020 20:27
Zirra satte ivrigt tænderne i kødet. Det var om at få så meget indenbords, mens hendes krop og sind føltes frisk af den kølige brise og den lave morgensol. Hun vidste godt, at det høje energiniveau var et falskt signal, der blot fik hende til at komme igang med dagen og varme i kroppen, før søvnmanglen meldte sin ankomst et par timer efter.  Jo mere næring hun havde at trække på til den tid, des bedre. De skulle trods alt gå et godt stykke endnu. 
"I det mindste vil gåturen holde os varme," sagde hun  og tænkte på alle de lange timer, hun efterhånden havde brugt i sit liv på at ligge stille, gemt i et krat, mens det eneste, der skulle røre sig, var hukommelsescentret i hendes hjerne.

"Hvis vi finder en bedre lejrplads i nat, kan det også være vi kan sove samtidigt. Jeg sover alligevel ikke så tungt," sagde hun mellem to bidder og skyndte sig at gumle ekstra meget for at skjule den lette rødmen, der var dukket op i hendes kinder. Det var bare fordi det var morgen, ikke? Det havde ikke noget at gøre med tanken om at ligge under et tæppe med Cora. Nej... Nej det kunne det ikke have. 
"Det er lidt en arbejds- en vane," fortsatte hun og talte næsten over sig i sin iver for at fortsætte samtalen til noget mindre akavet. Hvorfor føltes det akavet? Det burde det ikke, det var jo trods alt bare at sige det, som det var. 

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Erforias
Lige nu: 1 | I dag: 10