Log ind Opret bruger
Zahinael
Spionmester

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 2030 år

Skaber: Alianne_

Alle fodtrin genlød i det mørke stengange denne stille aften i fæstningen. Lysestagens fire flammer flakkede i brisen fra det let åbne vindue, og Zahinael skriblede løs på et papir med en mørkerød fjerpen. Stakken af papirer var blevet mindre den sidste time, men ikke helt nok i følge hans tidsplan. Hans sidste tur ude havde varet lidt længere end forventet, så en del rapporter havde hobet sig op, og flere var på vej ind, som han skrev de næste ordre. Meget kunne han klare i felten, men de mere fortrolige ting blev nødt til at forblive sikret her. 
Rapporter i egen person var altid at foretrække, så papirarbejdet blev holdt til et minimum, men de agenter, der var kommet ind og ud igen, eller var i faste positioner ude i landet, skulle have deres oplysninger på skrift. Så Zahinael skrev, som var der intet daggry - og det var der næsten heller ikke, for han havde et ærrinde inden.

Hans gemakker lå afsides, så han ikke blev unødigt forstyrret, og ikke forstyrrede andre unødigt, når Luna landede på balkonnen til soveværelset midt om natten. Det rum, han sad i nu var hans arbejdsværelse, kun med et par vinduer, lidt lys og et enkelt billede af en eller anden krigsscene udover skrivebordet og hans stol. Folk, der kom til ham, sad ikke ned. Hvis han endelig fik en ven på besøg, mødtes de ved siden af, hvor han havde et par mere behagelige lænestole, og lidt mere raffineret kunst på væggene. Færre distraktioner var bedre, når Zahinael skulle arbejde og holde styr på alle de opgaver, han havde ude. 

Et par af hans spioner havde været forbi ham i løbet af eftermiddagen og aflægge deres rapporter ansigt til ansigt, og han vidste et par til formentlig ville nå at komme forbi, inden han tog videre, så han var ikke overrasket, da han hørte fodtrin runge ude på gangen. 
"Kom ind," sagde han roligt, før det nåede at banke på døren, men tog ikke øjnene fra sit skrivearbejde og skriblede hastigt videre.

Eretreya
Spion af Mørket

Kaotisk Ond
Race: Engel
Alder: 75 år

Karakteren er efterlystSkaber: Nyxx

Lyden af hendes faste skridt mod stengulvet der dækkede gulvet i det meste af fæstningen, gav genlyd, specielt nu hvor der var lidt hæl på hendes sko. Hendes ellers sorte rustning skinnede svagt, nogle ville sige den dryppede af blod af og til, et godt mix af hendes eget og fjendens, selv tog hun det ikke som noget specielt, mens Damien allerede havde forsøgt at få hende til at hvile sig. Denne engel var kendt som Eretreya, kold i røven over for alt der bevægede sig, var ligeglad med at komme til skade, for de vampyrer der havde været hendes tidligere opgave havde uden tvivl haft en fest inden de døde, eftersom de havde fået en god del af hendes blod. Lyden af en stemme der råbte efter hende fik hende til at kaste blikket over skulderen og himlede blot med øjnene, da hun så det var en af de nye trainee’s fra træningsbanen ”Eretreya.. ERETREYA VENT!!” råbte den unge mand. Eretreya vendte sig om mod den unge mand og lod hånden glide op over hendes rustning, så hendes hånd blev smurt i blod ”Vend om mens du stadig kan din snotunge… Du hører ikke til her” hvæste hun og greb om hans kæbe og derefter smurte blodet ud i hans ansigt inden hun vendte sig for at fortsætte sin færd mod spion mesteren. Den unge mand var stivnet på stedet og havde opspilede øjne, som om han havde set et genfærd.

Et svagt suk kom fra hende som hun nærmede sig. Hun skulle forsøge sit bedste for ikke at snappe efter Zahinael, dæmonen, manden der gav hende opgaverne, hvor hendes liv ofte var en odds, men hun tog dem gladelig og var ligeglad med konsekvensen der kom ud af det. Eretreya rettede på håret, tørrede så vidt muligt blodet fra ansigtet og håret, trods det formentlig ville ende med at kræve et reelt bad og udskiftning af vandet et par gange. Efter et par slag på døren og lyden af dæmonen der bad hende komme ind, gjorde hun ligeså. Et skævt smil kom frem på hendes læber som hun puffede døren i bag hende og gik op til ham ”Vampyrerne er udryddet fra jordens overflade… Delt i flere stykker og begravet hver sit sted” sagde hun med et kækt smil på læberne og bukkede hovedet ganske kort. Eretreya gjorde sit for ikke at lade blodet falde på de mange papirer foran dæmonen, men det var nok også mest gulvet der var udsat for blodet der gled ned af hendes rustning.
Zahinael
Spionmester

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 2030 år

Skaber: Alianne_

Et sidste punktum blev sat, og Zahinael løftede blikket, mens han foldede brevet, forseglede det, og lagde det i bunken med færdige ordre, uden at tage blikket fra Eretreya. Der var virkelig meget blod på den rustning. Det så ikke ud til at være særligt meget, der kom fra hende, så lidt medtaget som hun så ud.
"Jaså," sagde han tørt og så misbilligende på hendes dryppen. Ikke at han følte særlig meget for stengulvet, men det ville spilde fem af hans minutter senere at skulle tilkalde nogen til at tørre det op. "Og hvad fik du ud af dem, inden du splittede dem ad?"

Halvt fraværende påbegyndte han endnu en seddel, mens han talte. Det vigtige i Eretreyas opgave havde ikke været at udrydde vampyrerne, selvom det i den grad havde været vigtigt. Zahinael var ret sikker på, at hendes opgavebeskrivelse specifikt havde sagt, at delen med at slå dem ihjel skulle indrapporteres et andet sted. Han selv var primært interesseret i oplysninger og ikke blodsudgydelser. Det havde han kollegaer der var langt bedre til at håndtere. Kollegaer, der var overraskede over, hvorfor sådan en som Eretreya ikke befandt sig i et mere ordinært kamp-korps, men var under Zahinael. Til tider undrede det også ham selv.

Eretreya
Spion af Mørket

Kaotisk Ond
Race: Engel
Alder: 75 år

Karakteren er efterlystSkaber: Nyxx

Eretreya skød den ene hofte ud til siden som dæmonen så op på hende. Det var tydeligt for hende, at han ikke var lige så begejstret for alt blodet, som hun måske selv var, men hun bar alligevel sin bloddryppende rustning rank og stolt. Eretreya’s blik faldt på spionmesteren som han talte til hende, et skævt smil kom frem på hendes læber ”Jeg fandt ud af hvem de arbejdede for, hvem de havde solgt til her på fæstningen… Men hvad der var i de ting der var blevet indtaget og hvor deres leder befinder sig, fandt jeg ikke ud af, før blodsugerne forsøgte at få en bid” sagde hun og så ned i jorden. Eretreya kunne næsten allerede mærke den straf der ville komme ud af den manglende information, for hun skulle have navnet på manden og hvor han befandt sig, men placeringen fik hun ikke.

Eretreya var bestemt ikke stolt over hun i teorien havde fejlet en mission, hvilket også var en af de meget få gange det overhovedet var sket. Damien, hendes såkaldte læremester havde altid holdt hende i stram snor, men nogle gange, når vampyrer forsøgte at sætte tænderne i hende. Der var også mange på borgen der ikke forstod hvorfor hun ikke var blandt krigerne i stedet for spioner, men hun havde ikke haft ret meget valg, da Damien havde taget hende under sine vinger og presset hende ud i spionage
Zahinael
Spionmester

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 2030 år

Skaber: Alianne_

Zahinael lagde pennen fra sig med et suk.
"Så, Eretreya. Lad mig forstå det ret," sagde han og låste hendes blik med sit. De isblå øjne borende sig ind i hendes. "Den eneste information, du var sendt ud for at finde, kom du ikke tilbage med?"

Langsomt rejste han sig, så hans lange figur blev hevet op fra skrivebordets dække. Eretreya var en høj kvinde, og Zahinael var højere. Med lange, afmålte skridt gik han rundt om bordet mens fingrene fra den ene hånd kærtegnede det mørke træs overflade. Han stoppede op ubehageligt tæt på hende, men ikke tæt nok til at få blod på trøjen. Forhåbentlig vidste Eretreya, at man ikke havde lyst til at ødelægge Zahinaels tøj. 
"Heiena har jeg allerede taget mig af," tilføjede han. 
Det var den kvinde, vampyrerne havde solgt til på fæstningen. Hun ville ikke komme til at hverken købe eller sælge noget det næste lange stykke tid, og det viste Eretreya, at hendes information var ubrugelig for Zahinael. 

Eretreya
Spion af Mørket

Kaotisk Ond
Race: Engel
Alder: 75 år

Karakteren er efterlystSkaber: Nyxx

Eretreya bevægede sig ikke den mindste smule, men så blot mod pennen da den blev lagt fra dæmonen. Deres øjne mødtes og blikket blev låst. Hun skar tænder, Zaladin tage denne dæmon. Hendes blik flakkede svagt, men hun blev stående hvor hun blev "Ligner jeg en.. Der har brug for at dø.. Igen?" mumlede hun svagt. Hun vidste inderst inde godt det var farligt at trodse dæmonen og at det i sidste ende, ville ende med at koste hende dyrt. 

Da Zahinael rejste sig, kunne Eretreya mærke en knude forme sig i hendes hals, men stadig, blev hun stående, på trods af at dæmonen var på vej mod hende. Hendes blik var rettet mod ham som han stoppede lige foran hende, stadig på afstand, så der ikke var en eneste dråbe blod der kom på hans tøj. Hendes blik begyndte at flakke fra side til side igen, som han fortalte Heiena allerede var taget hånd om. Hun havde slået vampyrerne ihjel, ikke fået informationer som dæmonen kunne bruge til en skid.. Men der måtte da være andre måder hvorpå hun kunne få den information, der måtte være andre vampyrer! Håbede hun.
Zahinael
Spionmester

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 2030 år

Skaber: Alianne_

Zahinael smøgede sine ærmer op. Knappede knapperne i det yderste af ærmet ganske langsomt op og foldede stoffet så det stadig sad perfekt lige om hans overarme. Han brød ikke øjenkontakten, og selv da Eretreyas blik begyndte at flakke, holdt han sit på hendes ansigt. Så fløj hans hånd op og tog fat om hendes hage.
"Hvis du skal dø igen for at lære at følge ordre, vil jeg se det som et ganske lille offer," hvislede hans, mens han ikke slækkede på sit greb. Hans fingre borede sig ind i hendes hud og små lyse aftegninger kom frem der hvor han stoppede blodgennemstrømningen. 
"Sig mig, er du bare inkompetent eller havde du en anden agenda på dagsordenen, der fik dig til at handle som du gjorde?"

Eretreya
Spion af Mørket

Kaotisk Ond
Race: Engel
Alder: 75 år

Karakteren er efterlystSkaber: Nyxx

Eretreya kunne mærke hvordan hendes hjerte langsomt begyndte at slå hårdere mod hendes ribben, som han var begyndt at folde ærmerne op. Hun blev på sin plads, bevægede sig ikke ud af flækken, men da dæmonens hånd greb ud efter hendes hage, missede hun svagt med øjnene og åbnede dem dog igen, da han havde fået fat. Hans ord fik hende til at skære tænder, men hun sagde ikke et ord. Dæmonens fingre greb hårdere fat, hvilket fik hende til at knuge hendes hænder ”De ville dø på den ene eller anden måde alligevel… Om jeg slog dem ihjel, eller mit blod gjorde, havde ikke gjort nogen forskel” sagde hun ud gennem sammenbidte tænder som hun stadig så ham i øjnene. Eretreya’s blod ville have slået dem ihjel alligevel, men havde de ikke overfaldet hende, så havde hun gået med til at give dem blod og rent faktisk fået klaret missionen uden at skulle stå her og forklare sig.
Zahinael
Spionmester

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 2030 år

Skaber: Alianne_

"Dit blod, Eretreya," snerrede Zahinael. "Dræber hvis det hele bliver drukket. Tror du ikke jeg har hørt, hvad dit blod kan gøre? Tror du ikke jeg har hørt om folk, der har bedt om dit blod, fordi det giver hallucinationer? Hvor dum tager du mig for at være?"
Grebet strammedes om hendes hage, og han slyngede hende fra sig hen mod væggen. Han hævede stemmen, der genlød hårdt mellem de bare stenvægge.
"Du kunne have ladet hver og en af de vampyrer drikke lidt af dig, og så lade dem ligge i deres eget bræk og få dem til at fortælle dig alt, du havde brug for at vide!"
Inkompetent. Udueligt. Hvorfor kunne han ikke få de dygtige under sig? Han havde ikke tid til den her slags sløset omgang med opgaverne, og lige nu trykkede Eretreya på alle hans vredesknapper.

Eretreya
Spion af Mørket

Kaotisk Ond
Race: Engel
Alder: 75 år

Karakteren er efterlystSkaber: Nyxx

Eretreya stirrede mod dæmonen foran sig, og sagde ikke et ord, for hun vidste det ville koste hende dyrt. Svagt missede hun med øjnene som grebet omkring hendes hage blev strammet og han sendte hende mod væggen, hvor hun så vidt muligt lod hendes venstre skulder tage slaget fra væggen, inden hun landede på gulvet. Lettere forslået kom Eretreya tilbage på sine ben og rullede med skuldrene "Forventer du.. Jeg skal sætte mit liv på spil for en flok blodsugere? Du må ikke være helt frisk i knoppen" kom det fra hende, mellem de sammenbidte tænder. Hun vidste hun smed mere brænde på bålet, hun vidste dæmonen blot ville sende hende direkte mod væggen endnu engang. Ville det være det værd? Nej formentlig ikke på længere sigt, men i nuet var hun fuldkommen ligeglad med konsekvensen af at svare dæmonen igen. 
Zahinael
Spionmester

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 2030 år

Skaber: Alianne_

Zahinael havde været på vej til at tage et skridt hen mod Eretreya, men hendes ord fik ham til at stoppe op. Hun havde ikke forstået hans ord, havde hun? Hun troede stadig han talte om, at hun skulle dø. Ved Zaladin, det havde bare været noget han havde sagt, fordi det passede ind. Reelt set kunne hun jo lade et par vampyrer bide sig uden selv at nå at dø, før de ville begynde at kaste voldsomt op. Det var i hvert fald, hvad han havde om hendes evner i sine papirer. 
Så han lo. Hans latter rungede hårdt og kold mellem stenvæggene. 

Det varede længe. Længe nok til at det blev akavet. Længe nok til at man ville overveje, om han trak vejret imens. Længe nok til at blive i tvivl om, hvad der egentlig var så morsomt.
Så stoppede han brat og fandt igen englens øjenkontakt. 
"Gå," sagde han uden nogen antydning af følelse tilbage i stemmen. "Kom tilbage, når du har lært at bruge dine evner til din egen fordel."