Mørket havde så småt lagt sig over markedspladsen, der var dog stadigvæk lidt lyst, så man kunne sagtens se noget. Der var lys tændt rundt omkring boderne, samt fakler der var blevet tændt. Der var overraskende nok mange mennesker der gik rundt mellem de mange boder, og hinanden, og der var nu meget god stemning det var slet ikke det. Stående henne ved en bod der solgte nogle krydderier og glasfigurer, havde Cimberlie stået i lidt tid. Det blonde hår hang ned over skulder og ryg, og hun bar det sædvanlige af påklædning nemlig en strikket hvid kjole, som hun selv havde skåret i så den blev kortere. Hun havde et bredt smil på læben, som hun stod og betragtede glasfigurene og krydderierne der blev solgt i boden. Hun hvilede på det ene ben, mens hun lod hendes øjne hvile sig på specielt en af figurene der forstillede en glas rose. Utrolig smuk det var den, den var betagende, og svær at få øjnene væk fra, så Cimberlie fik en god idé - god og god, den var nærmere ond, og dårlig. Den glasfigur skulle stjæles, hun ville have fat i den, og eftersom alle hendes penge var blevet brugt på mad tidligere, så hun det som en god idé at få fingrene i figuren. Hun kastede kort med håret, og lænede sig lidt ind over boden, så brystet rørte kanten, hun smillede lidt større til kvinden bag boden, og med en hurtig bevægelse fik hun grebet rundt om figuren uden at kvinden så det. Hun trådte tilbage, og kiggede rundt, der var nu mange folk der sikkert havde set det, eller ville sladre til de vagter der var på pladsen. 

Da hun vendte ryggen til, kunne hun høre kvinden råbe tyv efter hende, og hun smillede større og blinkede diskret til kvinden, før at hun satte i løb væk fra boden. Der var efterhånden begyndt at vandre vagter rundt efter tyven, som faktisk var hende, og det var slet ikke godt. Hun bed sig kort i underlæben, og kunne så småt mærke det begyndte at regne, men det bekymrede hende ikke. Regn kunne hun godt lide, og kiggede rundt efter en mulig genvej eller skjulested, bare indtil vagterne var gået væk, eller forsvundet. Hun ville virkelig ikke blive fanget, ikke nu, ikke eftersom hun lige havde fået fingrene i denne flotte og smukke glasfigur, og hendes øjne studerede den lidt mens hun så kunne se en krog, gyde var det nærmere. Hun kunne ikke se nogle vagter i syne, så hun satte i løb hen mod gyden, hvor hun måske kunne stå i fred, selvom hun faktisk ikke vidste om der var nogle vagter der havde set hende. Hun stod lænet op ad væggen, mens hun hev efter vejret kort, og kiggede ned i håndfladen på glasfiguren, den var virkelig betagende, yderst smuk, aldrig havde hun set noget så smukt. Lyden af folk der løb rundt, og folk der råbte at tyven skulle fanges kunne høres, og hun kunne slet ikke lade være med at smile lidt, gad vide om hun ville blive fanget. Et bredt smil bredte sig, og hun grinte lidt, ja som om nogen ville fange hende, det skulle næsten være et held. Dog kunne hun aldrig vide, det regnede så der kunne sagtens være glat, og man kunne falde, og der kunne sagtens være vagter der havde set hende.

"Hmmm"mumlede hun for sig selv, mens hun betragtede figuren i hånden lidt mere, før hun lænede hovedet bagover, og kiggede op mod himlen. Hun lukkede hånden om figuren.

Jonah havde ikke sovet i flere dage, sådan følte han det ihvertfald. Han havde det svært for tiden og han følte det var flere uger siden han havde talt med andre mennesker.
Han lå hvileløst om natten og kiggede op i loftet i sin lille hytte, det var utroligt så ensom man kunne føle sig selvom man levede et liv med så mange mennesker omkring sig. Men Jonah havde ingen planer om at blive til mere i livet end han allerede var, han var en tom skald der prøvede at klare sig igennem dagen og livet - ja, livet efter døden, som aldrig ville få nogen ende.
Faldt han endeligt i søvn så havde han mareridt og han lignede nok også en der ikke havde sovet i lang tid. Kunne han selv bestemme ville han bare gerne dø, men han kunne godt fornemme at Gudinden ikke ville lade ham slippe helt så let.

Jonah havde netop fået fri fra sin vagt og var netop gået ud af markedet på vej hjem, som han pludseligt hørte nogen råbe og så et par unge kvinder pege, imens et par byvagter så mere forvirrede ud end noget andet. Jonah kiggede og nåede lige præcist at se skyggen af en kvinde bevæge sig ind i en gyde.
Han gjorde tegn til dem at de skulle tie stille, hvis hun var en form for magiker kunne hun hurtigt angrib eller forsvinde, og Jonah ville ikke tage nogen chancer. Jonah havde et stort retfærdighedsgen, nok et han havde fået af gudinden, for han huskede ikke at have det sidst han havde været i livet.

Jonah bevægede sig ind i gyden og trak vejret langsomt som han fik øje på kvinden foran sig: "Miss?" spurgte han i en roligt stemme, der var jo ingen grund til at starte det hele med en kamp.
"Jeg formoder De har taget noget der ikke tilhører Dem?" sagde han i en mørk stemme og stoppede op et stykke fra hende. Jonah kiggede i mod hende, en nydelig ung kvinde der næsten så helt trist ud.
Han havde meget empati for andre væsner, men hans blik var sløret af hans egen mangel på søvn og alle de dæmoner der var for hans indre blik.

Blikket mod himlen var efterhånden ikke så spændende mere eftersom lyden af en stemme kunne høres, og det fik hende til at kigge i retningen af den. En mand var ankommet, han var sikkert en vagt men hun ville ikke bedømme ham på forhånd. Han lignede godt nok en vagt, og det han sagde kunne også godt tyde lidt på det. Hun løsrev sit blik fra ham så hun ikke bare stod og stirrede på ham, det ville måske virke alt for skræmmende og det var ikke hendes hensigt overhovedet, selvom det enlig ikke ville undre hende hvis hun bare ville stå og stirre på ham, for udseendet havde han med sig. Hun trådte lidt frem mod ham, så ryggen ikke mødte muren længere og hun lod blikket hvile sig på ham. Det så ikke ud til at han havde et våben fremme, måske var han ikke så slem som hun havde troede, for de fleste vagter havde næsten altid et form for våben på sig, især hvis de var efter væsner som hende, eller andre slags. Blikket gled lidt ned og hun skulede kort hen til hånden, hvor glasfiguren lå i, og fik et smil frem på læben, ja hun havde enlig ikke betalt for den, hun havde bare stjålet den som var det ingenting. Det betød så også at vagterne ledte efter hende, og ville have hende fanget, men det ønskede hun ikke, det ville være langt fra sjovt, men hvad skulle hun gøre. Hun sukkede lydløs, og løftede hovedet op så hun kiggede på ham"Herre jeg beder dig ikke at straffe mig"lød det fra hende mens hun nærmest holdte figuren tæt ind til sig.

Hun kiggede fortsat på ham, og løftede hånden ud foran sig, så han kunne se figuren, mens hun så lyttede efter til de mange mennesker på pladsen der fortsat løb rundt, og ledte efter hende. Dog havde boden mange glasfigurer, men denne her var specielt smuk i hendes øjne. Mens hun holdte hånden ud foran sig, og havde åbnet den så figuren kom til syne, lod hun blikket hvile sig på den, og trådte et skridt tilbage, så ryggen igen mødte muren"Jeg ved det er forkert men den var bare så betagende.."sagde hun med en blid stemme, og et lille smil på læben. Hendes anden hånd lå fladt ind mod muren, mens hun blot stod afslappet op ad den, og pludselig kunne hun mærke noget ramte hendes hoved, hun vendte hovedet bagud, og kiggede op mod himlen, det regnede pludselig mere, og mere. Hun kunne godt lide følelsen af regnen der landede på hendes hud, det var forfriskende og rart. Kort lukkede hun øjnene og vendte så hovedet tilbage mod ham, mens hun fortsat holdte hånden fremme mod ham"En glasrose har en skønhed der hurtig fangede mine øjne, og jeg måtte have den"sagde hun med et uskyldigt blik. 

Det var ikke fordi der var tag over gyden de stod i, så regnen styrtede ned, og hun flyttede ikke blikket fra ham. Gad vide hvem han var, og hvad han ville, for hvis han var en vagt ville han sikkert det samme som de andre vagter. Cimberlie strøg en hårtot væk fra ansigtet, og kiggede ned på figuren i hånden, mens hun kunne mærke regndråberne fra håret dryppede"Hvis du er en vagt forstår jeg godt, hvis du vil straffe mig"sagde hun med ærlig stemme, og gav et nik fra sig. 

Jonah havde jo egentligt et ganske godt hjerte, det var bare som om han ofte glemte det. Der var sket så mange ting i hans liv som han ikke havde lyst til at tænke på, og så mange ting i hans fortid som han ikke havde lyst til at håndterer.
Arbejdet som byvagt var let for ham, fordi at han ikke skulle tænke selv, han skulle bare holde sig til en masse regler og forsøge at få andre til også at holde sig til dem. Desuden så holde han af naturen og området, han var jo vokset op på disse gader.
Så han måtte gøre et forsøg på ikke at få andre til at lande i de problemer han selv var havnet i da han var dødelig.

"Du kunne købe den..." sagde han blot og rakte hånden frem i mod hende som hentydning til at hun skulle afleverer den tilbage: "Folk arbejder hårdt her, det skal ikke ødelægges" sagde han i en bestemt stemme. Jonah havde ganske meget autoritær og var også ganske maskulin med sin dybe stemme.
Det var fint at hun syntes den var flot, men mest af alt så burde alle behandles fair, og når hun ikke havde betalt for den, så var der jo kun én vej, og det var at afleverer den tilbage.

"Lad os lige gå ind i tørvejr... Denne vej" sagde han og slog ud med hånden, der var en Barrack et stykke nede hvor de kunne gå ind, det skete jo trods alt var tid til anden at de havde brug for at tale med nogen eller måske endda være heldige og have tid til at spise frokost. Han vidste retning ud af gyden.
Han vidste ikke hvorfor han altid endt med at tage sig af de her små problemer, også især lige nu hvor han jo faktisk havde fået fri.

Da han havde rakt hans hånd frem mod hendes som tegn til at hun skulle aflevere den, var det som om hun ikke havde lyst til det, og dog på den anden side ville hun heller ikke ende med at skulle sidde inde i et fængsel, bag tremmer. Hun rystede nærmest ved tanken, for hvor måtte det være kedeligt, og frygteligt, det var slet ikke noget hun ønskede og ville have skulle ske. Hendes blik hvilede sig lidt mere på ham, før det faldt ned mod hånden hvor figuren var, hun sukkede fordi et eller andet sted havde han jo ret. Det var vel bedst at aflevere den,selvom det var svært for hende, hun ville så gerne have den, men det var vel også meningen at hvis man ville have noget skulle man betale for det, var det ikke også sådan reglerne var. Selvom hun ikke var den bedste til at overholde regler, så måtte hun gøre som han sagde, og gjorde tegn til, så hun lagde figuren i hans hånd mens hun betragtede den. Det kunne være at hun ville ende med at købe den når hun kom til penge igen, det var da også træls at hun lige skulle have brugt dem alle, det var selvfølgelig også før hun fik øje på figuren, typisk det var det. Men for hende var mad også vigtigt, men hun sukkede så endnu engang, og så hans tegn til at de skulle gå ud af gyden"Jeg skulle have gemt penge til den"svarede hun og kiggede hen på ham.

Det var måske en god idé at gå ind i tørvejr, selvom regnen var dejlig i følge hende, men det kunne godt være at den ikke var så rar for ham. Hun var venlig af sig, og gik med ham, mest også fordi han var en vagt og var der noget hun vidste, så var det at man burde være klog i ikke at prøve på noget når de var i nærheden. Hun fulgte med ham, vidste ikke helt hvor de skulle hen, men da de nærmede sig kunne hun se det. Et sted hvor de kunne få noget at spise, det var nu hyggeligt, og så kunne hun spørge lidt mere ind til ham, og lære ham lidt mere at kende. Et bredt smil bredte sig som de nærmede sig stedet"Hvordan vidste hvor jeg var"spurgte hun undrende med et løftet øjenbryn, og hun stoppede op ved døren til stedet, om hun skulle gå først eller ham vidste hun ikke. Måske han var en gentleman og ville lade hende gå først, eller om hun bare skulle gå ind først. Cimberlie betragtede omgivelserne en smule, det ville sikkert ikke være sidste gang at hun ville ende med at stjæle noget, spørgsmålet var så om han ville fange hende, eller måske lade hende gå hvis det skete. Han virkede som en bestemt og retfærdig vagt, hvilket var en god ting, dog vidste han ikke at hun var virkelig dårlig til at holde regler.

Mens hun stod i regnen og ventede på at se, om han ville gå ind først eller hende, valgte hun at kaste kort med håret, og havde taget beslutningen at hun gik ind først, og det gjorde hun så. Hun trådte indenfor, og tog et kig rundt, her var ganske hyggeligt. Hun stod så og ventede på han ville komme ind, og måske havde et bord klar, eller vidste hvor de kunne sidde, det var nu ikke et sted hun havde været før. Det var nu et sted hun allerede godt kunne lide, og inde i hendes hoved var der allerede rigeligt af ideer til, hvad hun kunne stjæle, og lige snuppe, men det var bestemt ikke noget hun sagde højt, langt fra, ikke i selskab af en vagt som ham.

Tyve var ikke en af Jonah's favoritter, nok primært fordi gudinden havde givet ham sin retfærdighedssans, som nu pludseligt gjorde at han var uforstående overfor at folk på den måde havde brug for at gøre andre ondt: "Tænk hvis kvinden havde arbejdet hårdt for den" sagde han i en let mumlen, nok lige så meget til hende som til sig selv.
Mange af de folk der stod på markedspladsen solgte jo ting de selv producerede og som de lavede for hårdt slidt arbejdskraft og i et forsøg på at tjene penge. Jonah havde jo også kun mad på bordet fordi han havde valgt at tage jobbet som byvagt, for det var da ikke fordi han altid elskede det.

"Arbejder du?" spurgte han alvorligt, nok mere af interesse end noget andet. Det var da ikke fordi han skulle dømme hende for hurtigt, men han havde nok en naturlig antagelse af at når hun nu havde valgt at stjæle så kunne det jo ikke ligefrem være fordi hun tjente en helt masse penge.
Jonah var jo ikke lige selv et englebarn da han blot var et simpelt menneske, han havde lavet meget lort og da også stjålet, men efter hans død var han blevet frelst.

"Jeg er synsk..." sagde han i en alvorlig stemme som de kom indenfor, inden der kom et skævt, charmerende smil frem på hans læber: "Et par af kvinderne pegede i din retning" sagde han så.
Godt nok havde han magi i sig, men så god var den trods alt heller ikke. Egentligt så var Jonah ikke nogen kæmpe stor magiker, men det var nok fordi han havde brugt mere tid på at tænke over hvordan han slap ud af dette helved, frem for at omfavne det han kunne bruge det til.

Da de så fandt sig et sted de kunne sidde, valgte hun at trække en stol ud og satte sig ned på den. Hun lagde det ene ben over det andet, og lagde den ene hånd ovenpå den anden på bordet foran sig. Hun sad meget godt tilrette og regnede med at han var fulgt efter hende ned til det bord de skulle sidde ved, og som var placeret fint i forhold til et vindue, og ikke alt for mange mennesker. Hun betragtede omgivelserne en smule, blot for at se hvordan stedet så ud med deltaljer, og genstande, møbler, ja hvad der ellers måtte være. Her var meget hyggeligt, hun kunne godt lide det til fordel for at hun aldrig havde været her før. Hun lyttede efter det han spurgte hende om, og lænede sig lidt tilbage i stolen, mens hun vippede en smule med den ene fod"Jeg arbejder med mange ting faktisk"svarede hun og lod blikket glide ned mod bordet, ja det var faktisk ganske sjovt, hun arbejdede med mange ting, så penge havde hun nok af, hun manglede ikke.

Dog var det bare dumt af hende at bruge dem alle før hun fik øjnene op for den smukke glasfigur, som forstillede en rose. Det var nok bedre at lade være med at bruge alle sine penge en anden gang, hun sukkede så for måske det bare var typisk hende sådan noget. Måske det var en af tingene hun skulle blive bedre til, eller måske ikke hun var glad for at stjæle ting, og havde gjort det i mange år, så hvorfor skulle hun stoppe, det ville næsten være synd"Er du virkelig synsk"spurgte hun med et hævet øjenbryn, fordi det kunne hun ikke tro hendes egne ører, det var tit noget sarkastisk man nok sagde, men måske mente han det faktisk.

Mens hun sad godt lænet tilbage i stolen, og lagde hovedet lidt på skrå, fulgte hun ham med øjnene, og gættede sig frem til at han ville sætte sig foran hende. Hun smillede bredt, og lod en finger køre rundt på bordet, mens den anden hånd lå afslappet til den ene side"Har du nogensinde stjålet noget"spurgte hun så undrende men også med et præg af nysgerrighed. 

Jonah var et meget roligt menneske, selvom han ikke havde det godt psykisk og selvom han havde mange ting han havde i sit hoved, dæmoner han kæmpede med. Så følte han sig alligevel ganske rolig i kroppen, han var sjældent oppe at slås, faktisk var han mere typen der bare drak sig fuld for så at ligge sig i et hjørne og sove, måske ikke engang et hjørne, måske mere bare en busk.
Dog var han dog altid ædru når han var på arbejde, han ville trods alt gerne have noget at leve af og han ville trods alt gerne have penge i livet.

Jonah kiggede på hende med et roligt blik, selvom han havde fanget hende i noget ulovligt, så var det ikke fordi han havde tænkte og at være efter hende. Endten kunne han smide hende i fængsel og få fat i de andre byvagter eller han kunne snakke med hende, der fandtes ikke andet end de to.
Fordi at han ikke havde det særligt godt, så havde han hele tiden brug for at holde sig indenfor nogen rammer, som kunne han slet ikke rigtigt tænkt selv længere, men sådan var det jo når livet ikke fungerede og hjertet var gået i tusinder af stykker.

"Nej jeg er ikke virkeligt synsk" sagde han i et roligt smil og kiggede i mod hende, inden han blinkede. Men han kunne da godt lade lidt som om.
"Aldrig" sagde han og rystede roligt på hovedet: "Hvis jeg havde, ville jeg ikke have det her job" sagde han i et smil og kiggede på hende.
Han havde ikke altid haft så stort et retfærdighedsgen, men det var kommet i takt med at at han var blevet engel og gudinden havde valgt at frelse ham.

Som hun sad overfor ham ved bordet, og kiggede lidt rundt efter en tjener så de kunne bestille noget at spise, så kiggede hun lidt ned mod bordet. Hun havde ikke taget nogle penge med, og dem hun havde var allerede blevet brugt, det var måske ikke så heldigt. Hun kastede kort med det blonde hår, og vippede en smule med foden, mens hendes hænder hvilede på bordet, det var ikke fordi hun lige kunne løbe fra regningen eller noget i den stil. Ikke når han var en byvagt, og ligenu sad foran hende, men hvad kunne hun lige gøre, hun havde brugt de krystaller hun havde, godt nok måske lidt dumt men det var hvad det var. Hun sukkede dybt, og lagde hovedet en smule på skrå, hvorefter hendes øjne betragtede omgivelserne en smule, og hun lænede sig lidt over bordet. Hovedet drejede hun hen mod ham, og sendte ham et skævt smil, så han havde aldrig stjålet noget før, det gav hvist god mening når man havde det erhverv som han havde. Hun strøg en tot hår væk fra ansigtet, og betragtede ham lidt, før hun valgte at læne sig tilbage i stolen. Tankerne om at stjæle mere sad stadigvæk fast i hendes tanker, og sind, fordi følelsen af at stjæle var en hun faktisk godt kunne lide, og det var godt nok ikke heldigt at blive taget i det, men hvis hun var heldig ville han ikke fange hende en anden gang, eller også ville han. Hun var nød til at være lusket, og forsigtig, dog havde hun mistet glasfiguren som hun ville have, men dette sted her, kunne hun ikke betale for sig selv. 

"Mine penge er allerede brugt så jeg ved ikke hvad jeg gør med betaling af maden og drikkelse"sagde hun og kiggede på ham. Det var et godt spørgsmål, måske ville han betale men på en måde var det også som om det virkede underligt, en byvagt betale for en tyv. Hun kunne slet ikke tænke anderledes end det, dog var hun næsten nød til at ryste det af sig, for han havde måske tænkt sig at betale for hende, hvilket var pænt af ham"Jeg har enlig meget at lave men det er som om det er stjæle er befriende og helt afslappet"sagde hun bare ud af den blå luft, uden helt at tænke over betydningen af ordene der fløj ud ad læberne. Det var ikke det bedste at lave, og det var bestemt ikke lovligt at gøre sådan noget, men det var måske ikke fordi det var godt at gå i deltajer med det når hun sad overfor en byvagt. Hun sendte ham et bredt smil, og lod så blikket glide rundt, der gik nogle tjenere rundt, så måske de ville få øje på dem, eller havde set dem. Eller også skulle de nok få fat i en så de kunne bestille, dog vidste hun stadigvæk ikke hvad hun lige skulle gøre, og måtte sidde og tænke lidt, hun kunne ikke stjæle hans penge kunne hun. Tanken strejfede hende lidt, jo det var da en mulighed, men så igen han virkede faktisk også ganske venlig overfor hende, og han havde hjulpet hende lidt, så det var ikke fordi hun ønskede at det skulle ændres.