Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2969 år

Højde / 201 cm

Muri 13.12.2018 16:59
Det var tidlig morgen, alt for tidligt, hvis man spurgte Agarés. Klokken havde lige passeret 9, men han havde aldrig været et morgenmenneske og han havde alligevel været på kontoret i banken, i lidt over en time. Han mødte kun så tidligt de morgener han fulgtes med sekretæren, Dandels. Han nød at sove længe og sørgede altid for at planlægge alle møder, til senere end klokken 10. Så var han også sikker på at være helt frisk. Denne morgen specielt, havde det været en anelse sværere at finde motivation til at stå op og komme ud ad døren, for vejret var kedeligt og gråt. Godt nok var han ikke ligefrem typen der satte pris på godt vejr, egentlig betød det ikke noget for ham, men når man ikke havde fået mere end et par timers søvn, så påvirkede alt en.

Agarés var heldigvis i bedre humør i dag, end så mange andre, for dagen i dag var næsten booket til randen med møder. Det betød at han ikke skulle bruge alt for lang tid på papirarbejdet, den del af hans job der ikke var særligt interessant. Døren til kontoret, der lå på første sal i den store bygning, stod åbent på fuld gab. Udover ham selv og Dandels, den hvide, meget feminine mand, med et enhjørninghorn i panden, var bygningen tom. Dandels sad på sin sædvanlige plads ved skranken i venteværelset, lige uden for kontoret. Agarés selv sad ved sit eget skrivebord, lænet godt tilbage i sin stol og halvsov. Han havde ikke engang fået taget papirerne frem, alle de papirer der skulle rettes i, eller skrives under. Så langt skulle han nok komme, men lige nu var han for doven. Han havde ingen planlagte møder før om en lille time, men han var klar over at folk stadig kunne dukke op uanmeldt. Det gjorde de ofte. Derfor havde han sørget for at se præsentabel ud, i sine pæne, sorte bukser og den hvide skjorte, der ikke var knappet helt til, da han ellers ville føle sig lidt for kvalt. Slips gik han sjældent med, heller ikke i dag. Han sad ubehageligt, lænet tilbage i stolen, men det var det eneste der holdt ham fra at falde helt i søvn. Det ville være upraktisk, hvis der nu skulle dukke nogle op alligevel.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind     -     Bankens symbol
Karítas

Karítas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 70 år

Højde / 180 cm

MisseMav 13.12.2018 17:44
Regnens tunge dråber forplantede sig på uldkappens mørke stof, og tyngede den ned. Selvom uld var nærmest vandtæt, og selvom Karítas havde gnubbet den med bivoks for at holde den vandtæt, så kunne hun alligevel mærke ubehaget ved fugten der trang igennem. Alligevel bevægede hun sig uanfægtet igennem gaderne, med hætten slået op og blikket stift rettet mod jorden. Hun var ikke helt så eftertragtet, så det var bedst at holde lav profil så længe man befandt sig på et befolket sted. Der lød en klikken fra hendes læderstøvler, i det hun bevægede sig hastigt henover stenunderlaget. Ikke længe efter skiftede omgivelserne til ruiner stikkende op her og der, hvilket indikerede at hun var fremme. 
Forsigtigt løftede hun blikket og så op på 'banken' der slet ikke så så imponerende ud, som hun havde troet den ville. Et bittersødt smil trak i mundvigen, inden hun fortsatte ind mod bygningen. 

Med målbevidste skridt, gik hun indenfor og fandt frem til venteværelset, hvor en mand sad bag skranken. Først blev hun lidt forbavset over mandens udseende, specielt hornet i panden, men lod det ikke vise på sig. Hun løftede hænderne og lod den store hætte falde tungt ned af ryggen, inden hun løftede det mørke hår fri, så det kunne hænge løst. 
Karítas havde et næsten mørkt blik i de ellers isblå øjne, og så en smule overbærende, på manden bag skranken. "Jeg ønsker at tale med Agarés Vitalis. Det er vigtigt". Hendes stemme var kold, men der var et hint af desperation i stemmen, gemt inde bag alt det kolde. Hendes blik vandrede kort rundt i værelset, og opdagede den åbne dør ind til kontoret. Før sekretæren, eller hvad han nu var, kunne sige noget, så havde hun hurtigt smuttet derind og lukket døren bag sig med et mindre smæld. "Agarés Vitalis. Jeg skal bruge din hjælp".
         



Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2969 år

Højde / 201 cm

Muri 13.12.2018 22:07
Lænet så langt tilbage på stolen som muligt, næsten lige før han sad ude på kanten og med hænderne foldet mod maven, lød der nogle tunge vejrtrækninger fra Agarés. Det lød som om han sov, men de tunge vejrtrækninger var mere tunge suk, da han hele tiden blev mindet om, at han egentlig burde tage sig sammen til at arbejde. Han gik altid mere op i sit arbejde, end han gik op i noget andet, bare ikke denne morgen. Lyden af læderstøvlerne der klikkede mod gulvet, var tydeligt anderledes end lyden der kom, når Dandels gik hen over gulvet med sine hove. Men Agarés var træt nok til ikke at registrere forskellen, så han tænkte ikke videre over det, børstede det bare af til at være normalt.

Det var noget af en overraskelse, da døren til kontoret blev smækket i. Agarés slog straks øjnene op og rettede sig op i stolen, tæt på at glide ned, når han nu sad så langt ude på kanten. For at være sikker på at det ikke ville ske, var han nødt til at skubbe sig lidt længere ind, inden han rettede blikket mod den våde kvinde i døren, der åbenbart desperat havde brug for hans hjælp. "Jamen, godmorgen til Dem også, frøken," sagde han lavt, stadig lettere træt, før han endelig fik taget sig sammen til at rejse sig og gå mod hende. Han forventede selvfølgelig at hun ville have hjælp til et lån eller lignende. "Selvfølgelig vil jeg hjælpe Dem, men hvorfor starter de ikke med at sætte Dem ned og fortælle mig Deres navn?" Sagde han med et smil, som han løftede hånden mod sofagruppen i den anden ende af kontoret. Hun behøvede ikke at gøre det i den rækkefølge, men han foretrak nu altid at kende navnene på dem, han skulle lave forretning med. Som altid var der drikkevarer på et fad, på midten af bordet mellem de to sofaer, en karaffel med vand og en med whisky.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind     -     Bankens symbol
Karítas

Karítas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 70 år

Højde / 180 cm

MisseMav 14.12.2018 02:13
Manden, som tydeligvis var Agarés, virkede lettere omtåget - Som var han lige vågnet op fra en døs. Det irriterede hende en smule, men hun var ikke rigtig i en position, hvor hun kunne tillade sig at brokke sig over en andens opførsel. Hun fulgte hans bevægelser og bakkede per automatik, en par skridt bagud. Han gjorde egentlig ikke mine til at rejse sig, eller at komme nærmere for den sags skyld, men alligevel tog hun ingen chancer. Det kom vel fra alle de mén hun havde oplevet igennem tiderne. De folk som hun troede hun kunne stole på, havde forrådt hende, selv hendes familie havde solgt hende til soldaterne. Et lille fnys forlod hendes læber, mest fordi hun ikke gad at gøre hvad han sagde, hun var bare trodsig på den måde, men også fordi at hun vidste, at hun skulle gøre et godt indtryk på ham. "Jeg hedder Karítas Gardhúi. Jeg kommer fra Elverly men har ikke hjemme der længere. Jeg ønsker...", hun tøvede en smule men satte sig endeligt ned i sofaen der stod længst væk. "Jeg ønsker hævn. Hævn over de soldater som torturerede mig under den sidste krig. Over de mennesker som skulle beskytte mig, men istedet påførte mig smerte uden lige". Hendes blik var mørkt og hun stirrede intens over mod manden som hun mente kunne hjælpe ham. "Jeg kan ikke selv gøre det, da de kender mig i Elverly. Jeg ønsker, at de skal lide præcis ligesom jeg har lidt... Helst mere", hendes stemme dryppede af had. Det kløede mærkeligt i arrene rundt på kroppen, de ar der havde til pligt, at minde hende om hendes oplevelser. De ar, der gjorde at hun aldrig kunne lægge det hele bag sig. Ikke før hun fik hævn i hvert fald. "Jeg er villig til at gå langt, for min hævn". 
         



Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2969 år

Højde / 201 cm

Muri 14.12.2018 19:02
Det venlige smil over Agarés' læber blev en anelse bredere, i en svag morskab over hendes trodsige sind. Det var langt fra alle der valgte at gøre som han sagde, det betød ikke det store, for han kunne selvfølgelig ikke bestemme over andre. Selvom han alligevel havde en mindre lyst til det. At blive adlydt var altid tilfredsstillende. Han selv fik placeret sig i sofaen der stod tættest på, den modsatte af hvor hun fik sat sig. Mens han lyttede til hendes ord, lænede han sig lidt tilbage og lagde det ene ben over det andet. Hendes forklaring fik ham til at smile endnu bredere. Det var godt nok lang tid siden, at nogen havde været så desperate efter hævn over dem, der havde gjort dem uret.

Agarés ventede pænt på at hun talte færdigt, før han lænede sig lidt frem igen, satte sig til rette og hvilede underarmene mod lårene. Han åbnede munden, skulle til at svare på alt hun havde sagt, men tøvede kort. Ikke fordi han ikke kunne hjælpe, men fordi en anden detalje fangede hans opmærksomhed; "Karítas Gardhúe..." Lød det lettere overvejende fra ham. "Jeg har hørt om dig, du er lejemorderen," sagde han kort efter, ikke fordi han forventede svar på det, mere som en konstatering. Han rettede sig op igen med et nik. "Jeg vil med glæde hjælpe dig, men jeg kan selvfølgelig ikke sætte fod i Elverly, så jeg er nødt til at vente, til dine torturere træder udenfor." Det var sjældent han valgte at sige ja til den slags, før han havde tænkt sig ordentligt om og spurgt mere ind til sagen, men hendes tone af dyb had, fik ham til at sige ja med det samme. "Men inden jeg giver dig for store forhåbninger, så gør jeg selvfølgelig ikke den slags, uden at få noget igen," fortsatte han kort efter. Selvom han var vild med hendes desperation, skulle hun ikke have andre regler end alle andre. "Siden du opsøger min hjælp, går jeg ud fra du kender til The Hive Mind?" Han var sikker på, at hun måtte have hørt om hans ydelser fra nogle af hans bier, de andre mennesker der arbejdede for ham. For selvom han var snu, så brød han aldrig en kontrakt.

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind     -     Bankens symbol
Karítas

Karítas

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Elverly

Alder / 70 år

Højde / 180 cm

MisseMav 17.12.2018 07:07
Han kendte hende? Det kom en smule bag på Karítas, især fordi hun normalt var meget påpasselig med at sprede sig rigtige navn, men han virkede ikke som en person der ville angive hende umiddelbart. Hun lænede sig automatisk en smule frem, idet han talte til hende, så hun både var klar til at hoppe op og komme væk derfra, men også for at kunne høre ham bedre. Hele hendes kropssprog emmede langt væk af noget der virkede som nervøsitet, men nok nærmere var hende der var mistroisk. Da han forklarede, at han ikke kunne tage til Elverly, opløste hendes drøm om hævn sig en smule, nok til at hun sænkede paraderne og den ranke ryg var ikke helt så rank længere. Hvilket dog ændrede sig hurtigt, da talestrømmen forrtsatte. De vagter som hun ønskede udslettet, de var altid på randen af Elverly, og flere af dem overtrådte tit grænsen og befandt sig på ydersiden. Men var det nok? 

Hendes tanker blev hurtigt afbrudt af hans spørgsmål. The Hivemind? Hun nikkede langsomt til ham, men tøvede lidt inden hun begyndte at tale. "Jo, jeg kender til det. Det er primært grunden til at jeg er her i dag. En af dine", hun vidste ikke helt hvad hun skulle kalde de personer der var bundet til ham, så hun tøvede en del inden hun kom videre. "Ja, en af dine 'kontakter'. Han foreslog at jeg opsøgte dig, eftersom du uden tvivl ville kunne hjælpe". Hendes blik var mørkt, men panden løftet og læberne bidt sammen. Hun ville gøre hvad end der skulle til, for at hun kunne blive fri for den byrde der lå så tungt på hendes skuldre. Dette var den eneste måde, hvorpå hun ville kunne få sin hævn, uden selv at blive taget for det. 
         



Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2969 år

Højde / 201 cm

Muri 27.12.2018 20:15
Den måde Karítas virkede nervøs på, var ikke svær for Agarés at lægge mærke til. Det var en af de ting han ofte kiggede efter, når han selv var på jagt efter folk, han kunne bruge til sine egne planer. Det var oftest de folk, der var nemmest at manipulere med. Denne gang var dog en af de få, hvor han ikke behøvede at bruge sine talenter for at manipulere og overtale, for hun var kommet helt frivilligt og bedt om hans hjælp. Det gjorde hans arbejde en hel del lettere. Agarés nikkede let til hendes ord. ”Min kontakt har ret. Jeg kan uden tvivl hjælpe,” sagde han med et smil. Et smil, der afslørede at han ligefrem nød at gøre den slags engang imellem, også selvom det ikke var dét han brugte tiden mest på. Han havde gjort den slags før, og hver gang havde hans ansatte været med til at rydde op efter ham, for det brugte han sjældent tid på selv. Han havde jo vigtigere ting at tage sig til.

Agarés lænede sig en anelse frem, for at vende et af glassene på bordet om og fylde det halvt med whiskyen fra den ene karaffel. Så skævede han mod hende. ”Kan jeg byde på noget?” Spurgte han, med en hentydende finger peget mod whiskyen og vandet. Han var klar over at hun muligvis overhovedet ikke var interesseret i noget at drikke, specielt fordi hun så gerne ville videre med samtalen om hævn. Derfor valgte han at være lidt ekstra irriterende, og trække tiden lidt længere ud, som han afventede et svar. Han forblev lænet frem, men satte karaflen med whisky tilbage på fadet på bordet, før han tog et lille sip fra sit glas. ”Som det første skal jeg høre navnene, på de individer du ønsker… slettet. Det går næppe, at jeg får fat i de forkerte. En skriftlig beskrivelse af dem, ville gøre mit arbejde en del nemmere.” Han var selvfølgelig klar til at finde pergament, fjer og blæk frem, skulle hun have mulighed for at give ham en beskrivelse af dem. ”Derefter er der kontrakten jeg skal have dig til at underskrive, ellers kan jeg ikke indvie dig i The Hive Mind.”

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind     -     Bankens symbol
Agarés Vitalis

Agarés Vitalis

Indehaver af banken 'Pecunia Ripae' i Kzar Mora.

Retmæssig Ond

Race / Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 2969 år

Højde / 201 cm

Muri 14.03.2019 19:49
//Inaktiv.
- Har den i gemmerne, hvis du vil fortsætte den en dag :)

A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind     -     Bankens symbol
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Muri
Lige nu: 1 | I dag: 9