Vejr: solskin - dog ser ud til regn

Tid: 16:47

Bongo sukkede let, han kunne mærke sveden dryppe fra hans pande og hjertet bankede hårdt i hans bryst imens de lilla øjne susede rundt, pulsen var høj og neglene kradsede lidt nervøst på barken i det næreste træ. Men da han ikke kunne se mere fare, rettede roligt på sin pels vest og hev sin lædertaske  godt op på skulderen igen.
Det var hen af eftermiddagen, solen havde bagt ned hele dagen, men nu så det snart ud til at vejret ville vende hundrede firs grader og tykke skyer var på vej mod hvor Bongo stod.
Han havde været ude hele dagen, mest fordi at han havde fået en speciel bestilling for nogle ret sjældne svampe i Elvery, dog uden at få specifikt at vide hvor han måske kunne finde svampene, alt hvad han havde fået at vide var at de ville give gode penge for svampene. Men den her dag havde dog ikke været lutter lagkage, for Lindeskoven var ikke det mest fredfyldte sted han havde været, og havde løbet og undveget dyr som han aldrig havde set før, hvilket havde gjort at han svedte en del nu og var ganske utilfreds med skoven han var havnet i.
"Bongo har bare at blive betalt godt for det her...." mumlede han for sig selv imens han gnubbede sin pande og gjorde sit bedste for at sænke sit blodtryk, så han kunne koncentrere bedre på at aktivere sin evne. Det var trods alt svært at bruge sin evne når man var alt for stresset.
Men som han falde mere og mere ned, begyndte hans ellers så lilla øjne, at ændre sin farve til en flot cirkel af regnbuens farver der gled rundt i hans iris, og duftskyer begyndte at rejse fra alle sider og han måtte gnubbe øjnene lidt da alt var næsten kun lilla og en smule brunt der hang forskellige steder, men med så mange duftskyer var det en smule hårdt for øjnene.

"Åh hvor irriterende... Bongo skulle aldrig havde taget den her deal. Bongo skulle bare have blevet hjemme for det her er en sikker hovedpine for Bongo" sagde han og roligt begyndte at se lidt på de forskellige nuancer af lilla for at skelne imellem alle de forskellige planter, hvilket bestemt ville tage noget tid, for Lindeskoven var ikke et stille sted, om det var dyr eller planter der hele tiden tog hans farver til nye nuancer som han ikke havde set før og han endte med at sætte sig på en træstub og gnubbe sit skaldede hoved lidt frustreret, og ville have ønsket at han havde fået en smagsprøve på hvilken nuance af duftsky han skulle lede efter. Han trak sin lædertaske frem og rakte ned i den, før han trak noget billigt brunt papir frem som havde en ret så detaljeret tegning af svampen han skulle finde og trak noget tørret kød ud samtidig, som han stak i munden og gnaskede roligt imens han prøvede at få en ide om hvor han måske skulle lede henne for at finde denne svamp.
"... mund den overhovedet findes... eller... Bongo er så forvirret." sagde han roligt til sig selv og sad og kradsede i sit ene horn med sin fingernegl så det gav en god kradsende lyd, der beroligede Bongo lidt og fik ham til at tænke lidt mere klart over hans situation, hvor han i hvert fald kom frem til at han blev nød til at lede mere. Bongo rejste sig med et stærkt blik og de regnbuefarvede øjne så rundt med fornyet styrke..... lige indtil at den tunge sky kom over ham og regnen startede med at styrte ned og ødelagde alle duftskyer der var i nærheden og han stod næsten gennemblødt og havde et ret så træt ansigts udtryk i ansigtet.
"Selvfølgelig....... SELVFØLGELIG!" udbrød Bongo og satte sig ned på stubben igen og bare gloede rundt med sine regnbue øjne for at se om han kunne finde et eller andet som kunne få ham på rette vej da duftskyerne var ret så lave og næsten vasket helt væk.

Det trak op til uvejr. Neesja kunne smage det i luften. Den trykkende fornemmelse fortalte også, at der kunne være risiko for torden. Det var dog solskin lige i øjeblikket, men da hun havde kigget ud af sin hyttes vindue, havde hun kunne se de mørke skyer i baggrunden. Hun havde derfor klædt sig bedre på, end hun normalt ville i solskin; hun havde en brun trøje på lavet i læder. Normalt dækkede hun ikke sine arme til på grund af vingerne, men i dagens anledning var det nødvendigt, fordi hun ikke selv kunne regulere sin kropstemperatur. Der var dog hul ved skuldrene, så spidserne af vingerne stadig kunne stikke ud og ikke være til gene for hende. Dette var akkompagneret af et par lange, brune læderbukser med bælte, hvori der hang adskilligelige tasker, et pilekogger på højre side og en faskinekniv horisontalt på lænden. På højre side af det højre skinneben havde hun en dolk fastspændt også. I sin højre hånd havde hun sin troværdige bue.
Tøjet var valgt specifikt for at holde så meget vand ude som muligt, men i varmen var hun nødt til at holde sig til de absolut bedst skyggede steder for ikke at overophede.

Neesja havde ikke mere mad, og hun var nødt til at tage ud at jage. Derfor var hun nu ude at spejde efter føde. Det varede heller ikke længe, før hun fandt spor efter et vildsvin. Der ville være mad nok til flere dage, især hvis hun kunne få det konserveret. Hun kunne handle sig til salt hos elverne, så det ville ikke blive det store problem. Tænder og knogler kunne hun bruge til både smykker og redskaber, og hun kunne bruge skindet til reperation af andet tøj. Alt på dyret skulle bruges, og det var derfor en overvejelse, om Neesja kunne bruge alt, inden hun begyndte at jage det. Hun ville ikke gå efter så stort et dyr, hvis det kun var for madens skyld.

Det tog hende ikke lang tid at finde dyret, og hun sneg sig lydløst tættere på; hun sørgede for at stå i modvind og brugte vindpustene til at skygge for sin egen lyd. Selv lyden af buen, der blev spændt, blev dæmpet af bladenes raslen i vinden. Så slap hun, og pilen perforerede vildsvinets hals i en skrå vinkel og ankrede det til jorden. Med det samme slap hun buen og kastede sig over dyret, mens hun trak den lange kniv fra lænden, som hun borede i nakken på det. Så vred hun den en halv omgang, hvilket gav en knasende lyd fra sig, og vildsvinet faldt slapt til jorden med nakken brækket. Hun havde gjort det så hurtigt som muligt, så dyret ikke led mere end absolut højst nødvendigt, men hun havde også været nødt til samtidig at tænke på sig selv. De stødtænder var ikke til at spøge med, og hun havde været nødt til at sikre sig, at dyret ikke kunne bevæge sig først.

Neesja rensede sin kniv i græsset, inden denne blev sat på plads i skeden, hvorefter hun smed dyret op over sin venstre skulder og samlede buen op i sin højre hånd igen. Så man hende lige nu, ville det dimensionelt se forkert ud, for i forhold til hendes kropsbygning burde hun slet ikke være i stand til at kunne løfte dyret.
Med en ganske tilfreds mine satte hun kursen mod sin hytte.

Neesja havde forudset det kæmpe brag, der fik vandet til at vælte ned fra himlen, og i løbet af ingen tid var hendes hår gennemblødt. Det klistrede sig til hendes ansigt, hvilket fik hende til at stoppe op, lægge vildsvinet fra sig og sætte håret op, så det ikke kom i vejen. Hun havde dog ikke forudset den stemme, hun hørte et stykke væk. Den lød beklagende, hvilket med det samme fik tungen til at spille ude af munden. Regnen ødelagde sporet, så i stedet lukkede hun øjnene og åbnede munden på vid gab. Den højfrekvente lyd ville kun kunne høres, hvis man havde en hørelse på niveau med en hund. Ekkoet gav heller ikke noget. Væsnet var altså længere end ti-femten meter væk, men stadig tæt nok på til hun kunne høre det. Næsten lydløst fik hun lagt en pil på buestrengen, inden hun satte kurs mod, hvor lyden kom fra. Da hun havde gået en ti meter, åbnede hun igen munden og sendte den højfrekvente lyd ud. Denne gang var der et ekko, og Neesja spændte buestrengen, som hun sneg sig ind på væsnet, der viste sig at være... en trold? Hun løsnede pilen uden at affyre den og placerede den tilbage i koggeret, inden hun hægtede buen over skulderen og skråt over brystet. "Er du faret vild?" spurgte hun med en lettere bekymret tone i den hæse stemme.

Bongo sad på træstubben, dybt begravet i sine tanker, prøvede virkelig at finde ud af hvad han skulle gøre nu, for mulighederne var ikke mange, ikke med dette vejr og hans uvidenhed på lige præsis denne svamp. Han gav et højlydt sukkende og opgivende støn fra sig imens han gnubbede hovedet hårdt.

Derfor fik han heller ikke lagt mærke til eller hørt at der kom en person bag ham, og med sin hæse stemme, fik Bongo til at springe op fra stubben, og i hvert fald en meter i luften, før han fik vendt sig rundt og landet på træstubben med en hånd på sit bryst. Hans øjne var komplet udspilede og forskrækkede imens hans brystkasse stod stille. Først efter et par sekunder trak han vejret igen og hans krop falde lidt ned over forskrækkelsen.
"ÅH! Bongo blev SÅ forskrækket! Bongo troede han skulle dø af luftmangel!" sagde han lidt anklagende men nu også ret lettet for at se at det bare var en person bag ham og ikke et trolde spisende dyr som var bag ham. Roligt satte han sig lettet ned, og med retning mod denne dame som stod foran ham. Hans øjne blev lidt nysgerrige da han egenligt først nu lagde mærke til hvem det var som havde sneget sig op bag ham og fik lidt store øjne. Han rejste sig op fra sin stub og hurtigt sluttede de sidste meter imellem dem og så op på hende med store øjne, kort luntede rundt om hende, før han stoppede foran hende igen.
"Woaw... Bongo er imponeret. Så dyrisk.. Dog så smuk" sagde han og virkelig så i hendes øjne med sine store regnbue farvede øjne da han havde glemt at slå sin evne fra, men kom så hurtigt til sig selv og huskede hvad det egenligt var hun havde spurgt om og samtidig fik slukket for sin evne så hans øjne blev lilla igen. Han rakte hurtigt tegningen han havde hevet frem før, og viste den til damen.
"Man kan godt sige Bongo er faret lidt vild, for Bongo er ikke i disse arealer synderlig tit, men Bongo er her for at lede efter den her. Men Bongo har aldrig set den før i sit liv, og ved derfor heller ikke hvordan han skal finde den. Bongo fik at vide at den også var rigtig sjælden, så derfor ville Bongo blive betalt godt for at finde den til køberne." sagde han og smilede til damen med hele sit tandsæt.

Bongo stoppede dog let med at smile, og i stedet begyndte at savle imens han øjne så mod hvor hun var kommet fra og havde fået øje på hendes bytte.
"Er det frøkens bytte?" spurgte han damen så på hende med de største og blankeste øjne han kunne præstere. Han vidste godt at han nok skulle være lidt påpasselig med fremmede, og især når det var en ny race som han mødte, men når hun ikke var så menneskelige i huden, så fandt Bongo lidt mere ro over hende, da han mente at hun var ikke på den forkerte side af menneskeligheden. Desuden så vidste han også at han nok var lidt mærkelig at se på, med sin hudfarve, lille størrelse, store øre og horn i panden, og den lange hale som snoede sig bag ham. Han var ikke en af de populærere væsner, kun hvis der skulle jages, så var han åbenbart ret så attraktiv, og der blev brugt mange kræfter på at fange hans slags. Hvilket han aldrig helt forstod, da de fleste trolde han havde kendt var søde og rare, vaskede sig dagligt og kun tog fra skoven af hvad de manglede, aldrig fråsede og forsvarede kun sig selv højest nødvendigt. I hvert fald som han kendte til, som kun var skov trolde. Han havde dog hørt lidt historier om bjerg troldene som var lidt nogle skiderikker mod fremmede, men alligevel, at jage trolde som sport var ret stygt mente han.

//Jeg undskylder for at lukke tråden, men jeg vælger at starte forfra. Jeg håber, du kan tilgive mig.