Giftige Skorpioner og Rødt Sand

Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 17.12.2018 21:44

Slaget i ansigtet fik det til at ringe for Selmys ører, og næsen stoppede til med blod, som løb ned ad hans læber og hage. Det var kommet som et chok, for han var aldrig blevet slået sådan før. Slaget fik den effekt som de ønskede, for han holdt op med at stride imod, i frygt for at få endnu et slag i hovedet igen. Hans hoved var nok det mest værdifulde for ham at beholde intakt, men det var aldrig noget han havde tænkt over før i dag. “Lad være!” Bad han tiggende og kunne mærke hvordan hans krop skælvede ukontrolleret, som de fremmede vagter flåede hans kåbe op og holdt ham fast i en position, hvor Vargas kunne piske ham. De måtte have gjort det mange gange før. Og de måtte da være mindst lige så sindssyge som Vargas, hvis de ikke engang kunne mande sig op og redde ham. Han havde jo ikke gjort noget!? Det var i hvert fald hvad han tænkte i desperation. Var det mon Isaris ønske at sammenføre ham med disse galninge? 

Det gav et sæt i hans krop, da han kunne høre Vargas bag sig træde tættere på ham, og da hans stemme talte til ham. Han sagde han ikke kunne lide hans attitude, men Selmy havde egentlig kun reageret ud fra sine overlevelsesinstinkter. Han havde aldeles ikke haft modet til at stille op med en attitude, efter det han havde set med Zimbo... Han følte ikke at han fortjente straf!

Da pisken pludseligt uventet smældede hans ryg for første gang skreg han smertefuldt op. Som i en refleks spændte hans muskler sig og gjorde endnu et flugtforsøg på at rive sig fri fra vagternes greb og tårerne pressede hurtigt på. Det var nyttesløst. Han sitrede endnu mere i kroppen i magtesløshed og bed tænderne hårdt sammen som de næste slag regnede over ham og beskadiggjorde hans hud med røde mærker fra læderet. Selmy havde aldrig skreget på den måde før, og det var hårdt for lungerne, ligesom resten for hans krop, der ikke kendte til det, at blive presset. Da han endelig blev sluppet faldt han pladask til jorden, men mærkede ikke andet end smerterne fra ryggen der glødede, og smagen af blod i sin mund. Selvom han ikke kunne se Vargas med hovedet nede sine hænder, var han fuldt bevidst om, hvor han befandt sig. 

Han græd og klynkede af selvmedlidenhed.

Vargas

Vargas

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 1539 år

Højde / 191 cm

Zofrost 20.12.2018 10:53
Nætterne gik med at rejse og dagene gik med at spise, sove og nyde kulden. Der var ikke noget spændende at se, sand med sand og ind i mellem en lille oase. De mødte en anden gruppe af rejsende, men der var ingen fare på færde, da det viste sig at være endnu en slavekaravane. De tilbragte dagen sammen, udvekslede historier og lo, men skiltes natten efter, da slaverne i den anden karavane var til fods, og Vargas ville hurtigere frem. 

Den femte nat ledte dem frem til Balzera, en stor by, der gemte sig i sandet med den ene side ud mod havet, der sort strakte sig så langt øjet rakte. Kamelerne blev ledt mod udkanten af byen, hvor et stort hus med en høj mur var placeret. Bag muren befandt sig Vargas' store slavehandel, et område fyldt op med bure, en stor plads, en lille arena og en bygning til vagterne. Der var også et område med vilde dyr og en privat have.
Huset i sig selv var luksuøst og levede næsten op til, hvad en sheik ville bo i, komplet i ørkendesign, selvom der ind i mellem var et lille hint om, at Vargas var fra norden. Det kraftige spisebord i eg og de tykke dyre var en smule malplaceret.

Men Selmy ville nok ikke få indretningen at se, da de red direkte ind af den store port til selve slavehandlen. Trods det natlige tidspunkt dukkede der straks et par vagter op og tog i mod dem. Med et tilfreds suk gled Vargas af sin kamel og strakte sig så det knagede, inden han viftede en hånd af Selmy.
"Smid ham i et af burene." Han var ligeglad med fangen, lige nu skulle han ind og have et varmt bad og noget ordentligt at spise. "Du der, bank kokken og et par slaver op." En vagt nikkede og forsvandt mod den store bygning. Vargas vendte sig mod den unge mand, de havde samlet op i ørkenen.
"Nyd dit ophold her, jeg er sikker på, at du nok snart flytter ud i et nyt hjem." Han smilede et stift og en smule grumt smil, inden han vendte rundt og gik mod sit hjem. Åh, han glædede sig til at smide sit hylster i en ordentlig seng. Men et varmt bad var uden tvivl en prioritet.
Hans tanker var allerede helt andre steder end Selmy.
- No wealth, no ruin, no silver, no gold, nothing satisfies me but your soul -
Selmy

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 28.12.2018 01:37

Efter den første dag i Vargas varetægt, havde Selmy ikke i sin vildeste fantasi troet, at han ville overleve hele turen. Han ønskede at gøre sig selv besværlig og tage livet af sig selv, for Vargas skulle da ikke have den glæde, at kunne få profit ud af ham, efter hvad han havde gjort. Men Selmy fandt aldrig et passende tidspunkt til at gøre det, trods han blev efterladt meget alene masser af gange... Men måske havde det i virkeligheden noget at gøre med, at han ikke ønskede at dø. Han ville se sin familie igen, og han ville ikke trodse sin egen gudinde. Som en ægte Isari troende, skulle man være et godt eksempel og udvise mod! Og der var ikke noget mere kujonagtigt, end at tage sit eget liv. Det efterlod ham til at følge med som slave, og gøre hvad der blev sagt. Det lod til at kede hans tilfangetager at han havde vist sig til at være ret så medgørlig, men det havde skam holdt ham fra at blive pisket siden.  

Da Selmy for første gang så Balzera, følte han sig virkelig langt hjemmefra. Byen her var intet, som Dianthos, Medanien, eller noget andet sted han havde været. Og fra en slaves synspunkt, var synet af de mange slaver og handlende mennesker ikke noget godt syn. Hvem skulle dog ville redde ham? Et hurtigt kig på slaverne rundt omkring bød på elvere, halvdyr og andre interessante væsner, som uden tvivl havde en større værdig end et mennesket Selmy. Hvis han dog bare havde muskelmasse frem for hjerne og dygtige hænder, så ville han i det mindste føle sig en smule tættere på at blive købt, og derfor tættere på frihed... Det gik først op for ham, at han langt fra havde set det hele, da de nærmede sig Vargas’ mure. Ejendommen... ja, den var på størrelse med hele Aldemarstræde i Dianthos, hvor han selv var vokset op, hvis ikke større, faktisk. Selmy så sig ængsteligt omkring, og han kunne mærke frygten komme tilbage til ham igen. Der skulle ske noget!

Pludselig stoppede de op, der hvor de stødte på vagterne. Da han hørte kommandoen fra Vargas’ egen mund, kiggede han hen på burene. Uanset hvor meget han var træt efter at have reddet på kamel uafbrudt, ville han ikke ende i et bur. Han havde aldrig været låst inde før, men han vidste bare, at det ville panikken i ham, ikke at kunne slippe væk. Det var en nærmest dyrisk knurren, der lød fra Selmy, som han kæmpede med vagterne, for ikke at blive hevet ned af kamelen, men selvfølgelig vandt de. De holdt ham akkurat fast til, at han kunne få et sidste øjeblik med Vargas, og en sidste oplysning ud af ham, før han gik sin vej, og Selmy blev ført hen til sin celle. Lågen blev låst bag ham, og Selmy sendte vagterne et hadefuldt blik, som derefter rettede sig mod de andre slaver, som havde rettet deres nysgerrige blikke efter ham. Nok var de med garanti ikke på Vargas’ side, men Selmy var i en tilstand, hvor han ikke havde kunne gøre sig venner med nogle!

Vargas

Vargas

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Rubinien

Alder / 1539 år

Højde / 191 cm

Zofrost 30.12.2018 09:56
Vargas havde sjældent noget med sine slaver at gøre, det var kun, når der var afstrafning på menuen, at han gad at bruge mere tid på dem. Medmindre de var specielle og tirrede hans nysgerrighed. Det gjorde denne slave ikke rigtigt, så han havde glemt ham, allerede som han trådte ind i køligheden af sit hjem.

Tiden gik. Fordi Selmy skulle sælges for sin feminine krop og sin hjerne, blev han ikke sat i arbejde og fik bare liv til at sidde i buret og kukkelure. Dagene var ens, der blev serveret mad to gange om dagen og vand løbende. Faktisk havde man det nogenlunde som slave hos Vargas, medmindre man hidsede nogen op og skulle smage pisken. Der var mad, skygge og godt med vand i varmen. Dæmonens motto var, at velholdte slaver gav flere penge.

Til Selmys held, fik Vargas sig en lille ønskeliste fra en høvding oppe nord på, så han fik ikke lov til at sidde mere end et par uger, inden han sammen med en god håndfuld af andre slaver blev slæbt ombord på Vargas eget fine skib. Med det hemmelige rum i bunden, hvor han roligt kunne gemme slaver, da der var lagt magi over rummet, så ikke en lyd forlod det.

Og så sejlede de ud mod koldere egne.
- No wealth, no ruin, no silver, no gold, nothing satisfies me but your soul -
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Alianne_ , Mong
Lige nu: 2 | I dag: 7