Sæt sejl uden fejl!

Amalia

Amalia

Pirat

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 168 cm

Erforias 09.11.2019 12:13
Amalia skævede lidt til Samantha "Jeg ville have det bedre med hvis i havde Josie her, hvis greven nu skulle komme herned, eller værre endnu at han havde lavet forbandet yngel" hun spyttede, der har ikke tid til at mundhugges, det her skulle eller have været et hurtigt og let job, men nej det var kulsejlet og nærmede sig den største katastrofe hun havde været i! 
Rosa stillede sig op bag kaptajnen og gav bare et nik, det var tid til at gå hvis der skulle være nogen eller noget at redde! Et host kommende fra den sårede mand fangede dog alles opmærksom som det lignede at Jonatan var komme til sig selv. Amalia bukkede sig ind over ham og de gyldne lokker dansede om hendes ansigt. "Jeg er ked af den bratte opvækning smukke, men hvis du kan fortælle mig noget som helst brugbart om at besejre din tidligere vampyr chef så er nu tidspunktet!" 
Fingrene dansede over flaskerne ved hendes bælte, greven ville få en storm at se han aldrig set før.
Ikke at Amalia og Rosa ville blive hængende længe, hvis du skulle redde Morgana så var det nu eller aldrig.
Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 25 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 10.11.2019 17:03
Jonatan hostede og hakkede en smule, som han genvandt bevidstheden. Hvad end Amalia havde hældt i halsen på ham, havde det gjort underværker, for selvom han stadig var en smule bleg om næbbet, og missede med forvirrede øjne som Kaptajnen lænede sig indover hende, så var han langt fra så døende som han havde været blot et øjeblik forinden.

"Hva- Jeg-... H-her!" Jonatan væltede over ordrene, som han kæmpede med at huske hvad der var sket, og fatte hvorfor han pludselig lå på kajen. Men det kom tilbage til ham, som han stak hånden i lommen, og rakte et bundt nøgler op til Amalia. "G-greven vil nok være trukket til sine sovegemakker, i tårnet. Tårnet er låst af, og kun Greven har nøglen selv, men der er en tjenestegang der kan få jer derind. Følg hovedtrappen til øverste etage, og find statuen af Kong Aldemar, så er tjenestegangen bagved den. Følg den mod ventre og tag tappen op når den deler sig. 46 trin oppe er der et panel på vestre hånd, der leder lige ind i G-grevens sovegemakker, bag et vægtæppe, så åben den forsigtig" forklarede han hurtigt og præcist, trods sin skælvende stemme og konfuse blik. Det var alt sammen meget at tage ind, men han viste så meget at Greven var en vampyr der havde forsøgt at slå ham ihjel - og ville være lykkedes med det, havde det ikke været for Sam. Og nu var kvindfolkene her, der allerede havde reddet hans liv, nok det eneste der stod imellem Greven og at skæbnen ment for ham, blev fældet over alle de andre her.

Først efter kaptajnen var stormet videre, vendtes Jonatans blik sig, og søgte Sam. "Jeg.. er ked af du ikke fik din kjole.. den ville klæde dig langt mere end Fruen" undskyldte han flovt.

-----

Palæets forladte stemning blev kun mere foruroligende, når sandheden bag den stod klar. Vejen ind var stadig uhindret, som de få tjenestefolk tilbage kæmpede med at få gjort klart til aftenens festligheder. Et kaldt ekkoede hult ned af en tom gang, et fjernt råb på Jonatan, der aldrig blev besvaret. Tjenestegangen var, ganske som lovet, gemt bag statuen af den forgangne konge. Et nøglenul i væggen åbnede det skjulte panel, der åbnede for den totalt mørklagte gang inde i muren. Mørket var tæt, men ganske som fortalt delte gangen sig i to, hvor den ene ledte op og rundt langs ydersiden af tårnet. Allerede på det 30. trin kunne man høre tumult længere oppe, og som de nåde det 42. buldrede Morganas stemme "SÅ DØ DA FOR'ZALEN!"
Amalia

Amalia

Pirat

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 168 cm

Erforias 11.11.2019 21:17
Amalia nikkede kort, det lod til at hushovmesteren ville spare hende for en del flere problemer end hun havde troet muligt! "Tak! Du har en plads på Sirenen!" takkede hun og sendte ham et smil, nogen der kunne holde hovedet koldt kunne hun garanteret bruge i fremtiden "Sam! Du holder styr på ham til jeg kommer tilbage" kaldte kaptajnen, ikke at hun nok havde behovet det, Sams hoved sad ganske fint på hendes skuldre så hun forventede ikke at de ville gøre noget for dramatisk.
Modsat hendes egen dumdristige redningsaktion hun var på vej ud på, Amalia rettede lidt på hatten, det var tid til at slå koldt vand i blodet, at overtænke situationen eller blive bange var ikke ligefrem hvad der var brug for lige nu.

Turen gennem palæet var på ingen måde lige så sjov som den første gang, egentlig brude den nok have været skræmmende, men lige nu var Amalia for arrig til at lade sig mærke, hvad zalen bildte den slimede søpølse sig ind?!? Havde idioten tænkt sig at tvinge Morgana til at leve evigt i mørket med ham?!
Som Amalia og Rosa kom til tjenstegangen hviskede Rosa til den sten kolde konge, der valgte at tage med de to pirater, nogengang var det rart at have kongemagten i ryggen.
At komme op af trapperne var lidt mere besværligt med deres nye bekendtskab, men lyden af Morganas stemme fik Amalia til at fare frem og sparke døren ind! "Din forbandede ile, kan du så få dine klør fra hende!"
Morgana Hjerteknuser

Morgana Hjerteknuser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 13.11.2019 13:54
Det skjulte panel gav efter for Amalias fod, og vægtæppet på den anden side var let revet ned med en smule vilje. Grevens sovegemakker var et stort, cirkulært rum der så ud til at spænde hele tårnets diameter. Rummet var mere spartansk indrettet end resten af palæet havde været det, og udover en vindeltrappe der ledte op, virkede sovegemakken temmelig kedeligt.

Fjernest fra Amalia, Rosa og deres kongelige opbakning, nær den brede seng i mørkt eg, stod Greven, med Morgana hængende på ryggen, hendes ene arm i munden på Greven, og den anden svageligt forsøgende at kradse hans øjne ud.

---

Der var ikke gået længe fra Morgana havde forladt kajen i Grevens favn til hun havde opdaget noget var helt galt, selvom hun ikke havde været i stand til at sætte fingeren på hvad. Mens Greven havde været væk for at hente en kjole, havde hun forsøgt at undslippe, advare de andre og slippe væk, alt sammen uden held. Grevens værelse vendt væk fra kajen, så hun havde ikke kunne signalere skibet, døren havde ikke givet sig en tomme da hun forsøgte at slå den ud, og selv med lagener, betræk og tæpper kombineret, havde hun ikke kunne lave et tov langt nok til at nå andet end hendes sikre død.

Morganas sidste udvej, havde været at slå Greven ud da han vendte tilbage, men selv det var ikke gået som forventet. Hendes første forsøg, at slå ham over hoved med en lysestage som han kom ind, var prellet af, mens det næste, rettet mod hans knæ, var blevet undveget. Dernæst var alting sket hurtigere end Morgana helt havde kunne følge med, men var endt med hende hængende på hans ryg, med armen om hans hals i et kvælertag, der ikke lod til at sænke ham det meste.

Greven legede med hende, men pludselig havde noget ændret sig. Hans opmærksomhed havde fjernet sig fra hende, mod noget i væggen. En lyd af hastige trin og skurrende sten, for lav til Morgana kunne høre den, men en advarsel for Greven.

Uden omsvøb sank han tænderne i Morganas arm, døv for hendes råb. Hun forsøgte at trække sin arm fri, men hans greb var urokkeligt. Hendes frie hånd hamrede nedover ham, mod hoved, kraveben, alle de steder der normalt gjorde ondt, men Greven lod ikke til så meget som at blinke, og for hvert øjeblik der gik blev hendes slag svagere.

Amalias stemme var som en velsignet vind, efter ugers stille sø. Morgana løftede hoved fra Grevens skulder, og kaldte med halv-sløret stemme "Kaptajn! Tak Chance i-" resten gik tabt, som hendes øjne rullede rundt i hoved på hende, og hun faldt sammen, tilbage nedover Grevens skulder.

Grevens øjne blev smalle som han betragtede Amalia og de andre vælte ind. Han trak Morgana over skulderen og ned i sin favn som var hun en kludedukke, og ignorerede de svage protester der lød fra hans brud.
"I er umådeligt ubehøvlede sådan at trænge jeres vej ind her" snerrede han "Vend om nu, hvis i ønsker at leve, og lad os i fred!" kommaderede han vredt, og trådte truende et halvt skridt frem mod Amalia og Rosa.

Amalia

Amalia

Pirat

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 168 cm

Erforias 13.11.2019 22:37
De blå øjne lynede hos Amalia som hun forsøgte at nedstirre blod greven, der dog var højere end hende selv. Ingen skulle lægge en hånd på en kvinde på den måde i hendes nærhed og slet ikke en del af hendes besætning! "Der kommer ingen fred så længe du behandler hende som hun var den ejendom!" knurrede hun tilbage flankeret af Rosa og stenkongen. 

Statuen var allerede i færd med at forsøge at gribe Greven, mens lyden af piraternes klinger ekkoede i rummet.
Amalia lod tonerne af en sang om frihed lyde, og med ordne forsøgte at tvinge greven til at slippe Morgana og springe ud af vinduet.
Rosa arrigt forsøgte at gøre et udfald, tydelige slag der var lette at parere, men gjorde det svære at holde fokus på hende og kongen. Forhåbentlig givende Amalia tiden til at sangen kunne slå rødder i vampyrens sind.
Lige nu galt det om at søge for at den ikke lavede Hjerteknuser til den blodrøde baronesse.
Morgana Hjerteknuser

Morgana Hjerteknuser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 16.11.2019 22:18
Greven blottede sin blodige hugtænder i en snerren af Amalia "Ejendom?! Hun er min hustru! Mit livs lys berøvet mig for så mange år siden!". Greven slog statuens første udfald til side, og greb en lysestage fra et nærtstående bord til at møde Rosas klinge. Men hans kampfærdigheder var hæmmet gevaldigt af Morgana i sin favn, og han gjorde sit ypperligste for at holde hende sikker, både fra de andres udfald og greb. "Jeg nægter at overlade hende til bedragere igen! Ikke når vi er så tæt på vores mål!" Amalias sang nåde hans øre, og hvorend Greven ikke lod til at bide mærke i påvirkningen endnu, gjorde han ingen mine til at slippe Morgana. Tværtimod lod den blotte tilstedeværelse af idéen i hans sind, blot til at stramme hans greb om hende yderligere.

Greven tog et skridt tilbage som han blev angrebet, så endnu et der ikke var strengt nødvendigt, som han langsomt bakkede mod det nærmeste vindue.
Langsomt blev han trængt op i en krog, og som frustrationen steg bed han sin egen læbe til blod. "Forlad mit hjem! Lad os være i fred! Lad os udleve vores lykkelige, udødelige kærlighed!!" kommanderede han, med Morgana trukket tæt ind til sit bryst, og lysestange strakt ud, i en truende gestus.

Amalia

Amalia

Pirat

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 168 cm

Erforias 24.11.2019 19:59
Amalia bed tænderne sammen, at Greven ville være fra sans og samling var en ting, men det vanvid der udspillede sig foran hende var stadig mere end hun havde frygtet! Hvordan kunne det ikke været gået op for ham at så kyndig en kvinde ville kunne have fundet tilbage hvis hun ønskede det? Hvordan kunne Greven ikke se at hun havde forladt ham!?!

Rosa og Kongens angreb i hærdige, men Greven stod bedre imod end godt var, nok var konges styrke urokkelig men langsom. Rosa snerrede for hvor meget end hun ønskede at stikke sin klinge gennem monsteret så ville hun ikke skade Morgana.
Grevens klagesang fik Amalias øjne til at slå gnister "Udødelig kærlighed!?! Har du set hvad du har forvandlet dig til?!?! Hvad du vil forvandle hende til?!?! Har dit uduelige skumhoved overhovedet tænkt tanken om det er det hun ønsker?!!?" bed hun arrigt før hun forsøgte at genoptage sangen, til Valerias dyb med det hele! Hvis han prøvede på det mindste ville selv udødelighed ikke rede ham fra hendes vrede!
Morgana Hjerteknuser

Morgana Hjerteknuser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 01.12.2019 21:23
Gravens øjne blev smalle og hans udtryk blev hårdt og hadsk. "Jeg gjorde det her FOR OS!! Jeg ved hun stadig elsker mig, dybt nede! Det er JER der har hjernevasket hende! Hun vil huske hvad vi havde, med tiden!" han trådte et skridt yderligere tilbage, inden han smed lysestagen efter Rosa med vældig kraft. Han greb Morgana og kyssede hende inderligt. Blodet fra hans egen bidte læbe var tværret om hendes mund.

"Og vi kommer til at have al den tid det tager! Så snart jeg har skildt mig af med jer!" brølede han, mens han lod Morgana glide fra sine arme, ned i en lænestol nær vinduet.

Greven hævede hænderne i en angrebsklar positur, men han trådte fortsat bagud, mod vindet, ledt af Amalias sang.

Amalia

Amalia

Pirat

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 168 cm

Erforias 06.12.2019 23:13
Arrigheden lyste fra Amalias ansigt som bølger i en storm, nådesløse og utæmmelige. Sjældent havde hun mødt nogen så påståelig! Så fanget i sin egen verden at han ikke kunne se så simpel en sandhed!?!
Rosa undveg næsten næsten lysestagen, der istedet for at ramme hende direkte i brystet strejfede hendes skulder, men Grevens umenneskelige styrke fik hende til at få overbalance og ramme ind i skabet.
Kongen stillede sig beskyttende foran halvelveren så hun havde en chance for at komme på benene igen.

Amalia brølede og trak en flaske fra bæltet, det monster skulle ikke gøre flere fra hendes besætning fortræd! En knitren varslede om flaskens indhold, før et brag ekkode gennem tårnet som et lyn banede sig vej gennem sovegemakket med kurs mod Greven og vinduet bag ham. 
Morgana Hjerteknuser

Morgana Hjerteknuser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 07.12.2019 11:33
Grevens øjne blev store som Amalia trak flasken frem, og han nåde at tage en bredere, klar stilling, inden lynet hamrede ind i brystet på ham, hans overnaturlige styrke og hurtighed på ingen måde nok til at stå imod lynets kraft. 
Braget fra lynet druknede lyden af glasset der blev knust som Greven fløj bagover, og i et ganske kort øjeblik så det ud som om det tunge gardin ville holde Greven i rummet..

Men gardinstangen gav efter, og Grevens øjne blev store som han greb efter vinduskarmen, kun for at indse at den allerede var udenfor hans rækkevidde. Hans blik gled til Morgana, som han håbløst rakte ud mod hende. En sidste gestus inden han forsvandt ud af vinduet, og de sidste ståler af aftensolen faldt ind i værelset i hans sted.

Morgana lå tilbage i stolen hvor Greven havde lagt hende, med blodig mundvig fra hans kys. Hendes hud var bleg efter Greven havde suget hende så godt som tør, og hun føltes kold ved berøring.

Amalia

Amalia

Pirat

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 168 cm

Erforias 09.12.2019 19:07
Amalia ænsede ikke grevens sidste gestus i hans fugle flugt, for så snart han var ude af rummet var kaptajnen i fuld færd med at krydse rummet, hvis der var nogen chance for at redde Morgana galt hvert et sekund. Hun håbede af hele sit hjerte at hun ikke skulle miste nogen nu, for hvad i alverden var hun for en kaptajn der lod sin besætning gå i så åbentlyst et baghold?!?!

For anden gang på en enkel dag åbnede hun muslingemedaljonen, det gyldne lys skinnede klart som hun brugte alt udover et enkelt hårstrås magt. For selvom hun ønskede at redde Hjerteknuseren af hele sit hjerte, så kunne kun ikke få sig til at bruge hele Sofies lok, guderne måtte vide hvornår hun fik lov at se sin datter igen.

Tårene løb ned af kinderne som Amalia slog hånden i gulvet i afmagt "Så vågn dog op! Du kan ikke dovne hele dagen!" Var hun dømt til at miste folk hvad end hun gjorde? Især dem hun ønskede at beskytte, sikke en sølle undskyldning for en kaptajn og mor hun var...
Samantha Johnson

Samantha Johnson

Pirat, styrmand

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 27 år

Højde / 160 cm

Grace 09.12.2019 21:26
Samantha så ned på Jonatan og mærkede lettelsen over at han vågnede. Farven var stadig ikke helt god, men det kunne nemt ordnes. Der var rom ombord på Sirenen. Det slørede blik han sendte hende efter han havde fundet flere ord end vendte til kaptajnen fik hende endda til at smile ned til ham. Et smil der blev til en dæmpet, hovedrystende latter ved hans bemærkning. Kunne han tænke på kjoler midt i alt det der skete, så skulle han nok klare sig fint blandt pigerne ombord!

Hun gav ham et øjeblik mere at sunde sig i, mens hun med en piften fik tilkaldt forstærkninger fra dækket. Ikke om hun skulle forsøge at smide ham op på benene igen, når andre kunne hale ham derop uden større besvær. Det var da også to piger der begge var halvanden hoved højere end hende, der kom ned af landgangen og efter et enkelt udvekslet blik fik stankelbenet op lodret og støttet mellem sig. "Sæt ham nær rattet, så holder jeg øje med ham til kaptajnen kommer!"
Selv fulgte Samantha efter trækkende vejret dybt et par enkelte gange, før hun fandt kommandoen frem og med første fod på dækket begyndte at udslynge korte præcise ordre om hvad hun ønskede gjort. Aktiviteten var hurtigt derefter.

Selv fortsatte Samantha op til rattet, mens hendes blik vandrede mod palæet og hendes tanker mod det der skete derinde. Især som Sirenen snart efter var klar til afgang og de stadig et havde set til de tre manglende.
Ikke før et lyn slog ud fra det øverste tårn og Samantha i det samme bukkede sammen hvor hun stod en anelse hvid i ansigtet og slemt bandende. Det lyn havde intet at gøre i vejret som det skulle være og mod al hvad Chance stod for så rev det denne gang vind nok rundt til at ændre mønstre og... Samantha lukkede øjnene og sank ned at sidde ved siden af Jonatan med hoved mellem benene. Kunne Chance da ikke bare en gang være lidt med hende her?
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"

Jonatan

Jonatan

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 25 år

Højde / 185 cm

Dragonflower 10.12.2019 13:06
Jonatan mærkede lettelsen skylle igennem sig da Samantha smil blev til latter. Hun lo. Så kunne tingene vist ikke være helt galt.
At blive løftet fra jorden som vejede han intet af to kvindfolk der nært var lige så høje som ham selv, var ikke noget Jonatan kunne påstå at have prøvet før. Deres hjælp blev da også mødt af svage protester, og forsikringer om at han altså vist nok godt kunne gå selv. Om det var fordi han stadig var lidt bleg af shocket, eller fordi han lød mere tvivlende om sin egen evne til at gå end hvad godt var, forblev et mysterium, men de to besætningsmedlemmer satte ham først fra sig da de nåde pladsen Sam havde angivet, og hastede derefter videre for at udføre Sams ordre.

Jonatan brugte øjeblikket på at få pusten igen. Med en halvhektisk bevægelse kørte han hånden igennem håret, og gnubbede sit ansigt en smule, som Sam tog sin plads ved rattet.

Et lodret lyn trak Jonatan fra sine tanker, og hans blik for op, for sent til at se lynet selv, men tids nok til at se en større skikkelse falde fra tårnet, viklet ind i et gardin. Jonatan sank en klump. Kunne det være?
Han nåde dog ikke tænke længe over det, før Sam dumbede ned ved siden af ham, og så ud til at have det umådelig skidt.
"Jeg skaffer dig noget vand" sagde han, og lod igen lige så fast og beslutsom, som han havde gjort inde ved kjolerne. Han rejste sig dog ikke op, men lagde en hånd på Sams ryg. Han anede ikke hvad der var galt, og han viste bedre end at spørger en kvinde om sådan noget, men han ville stadig gerne forsøge at opmuntre hende. "Jeg så greven falde ud af vinduet lige før. Det må vel betyde din kaptajn vandt" han tøvede et øjeblik inden han rettede sig selv i en spørgrende tone "Vores kaptajn?". Amalias ord havde ikke ligefrem været tvetydige, men alligevel havde Jonatan lidt svært ved at tro han havde en plads ombord.

Imens han talte, havde han trukket et krusfuld vand op fra havet, der svævede over hans anden hånd. Det ruterede langsomt, mens små hvide korn, og grums faldt ud af bunden af sfæren. 
Morgana Hjerteknuser

Morgana Hjerteknuser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 10.12.2019 13:25
Et meget langt øjeblik passerede, fra Amalia havde stoppet hårrene i munden på Morgana, til Morgana slog øjnene op, og begyndte at hoste og hakke, så der fløj lysende hår udover det hele.
"Ved Zaladins skrumpenosser jeg er vågen!" beklagede hun sig, og pillede et hår der havde sat sig i blodet i hendes mundvig væk, inden hun satte sig op i stolen og tog sig til hoved, og prøvede at huske hvordan hun var endt der..

Morganas øjne blev store, og hun tog sig til halsen. Den var stadig klæbrig af vådt blod. Hun sukkede frustreret og hamrede en nævn ned i stolens armlæn. Hun sukkede igen, denne gang mere opgivende, mens hendes blik gled fra kaptajnen til Rosa og tilbage igen.

"I det mindste er det ovre nu!" erklærede Morgana og skubbede sig op af stolen "Huset et vor, og ingen døde.." hun skævede lidt mod det knuste vindue og løftede et øjenbryn af Amalia "Udover min kære eks der lader til at have taget et langt skridt udover en kort afsats?" hun smilede skævt.
Til trods for det høje humør, og det faktum hun stod selv uden at svaje, så virkede Morgana stadig meget bleg, blegere end Jonatan havde været efter Amalias hjælp, og hendes hud var stadig kølig ved berøring.

Amalia

Amalia

Pirat

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 168 cm

Erforias 15.12.2019 11:22
Lidt febrilsk forsøgte Amalia af gribe nogle af de stadigt lysende hår der fløj gennem luften, inden hun faldt den tidligere grevinde om halsen. "Du kan bare vove på at ende i sådan en situation igen!" sukkede hun som de sidste tårer fik løbet ned af hendes kinder, de små hår rejste sig på hendes arme for Morgana føltes overraskende kold.

Amalia trak sig lidt tilbage som brikkerne faldt på plads en efter en, forpulede indtørrede søpølser! "Jeg tror desværre at det ikke helt er ovre endnu" hun sukkede hvordan skulle hun forklare det?! 
"Morgana... jeg.. jeg tror at vi ikke nåede at redde dig fra ham i tide..." Hun skævede lidt mod vinduet og aftensolen der stadig viste sig. "Vil du prøve at se stikke hånden ind i sollyset?" Det pinede hende at spørge om det, men hun var nødt til at være sikker! For hvis hun havde ret, så var det nødvendigt at tage en meget drastisk beslutning på ingen måde havde lyst til.
Morgana Hjerteknuser

Morgana Hjerteknuser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 16.12.2019 21:23
Morgana gengældte kaptajnens omfavnelse, og mærkede lettelsen i sit bryst, men overraskende ikke meget andet. "Ay ay kaptajn" svarede Morgana med et suk, og skubbede tanken om at noget var galt fra sig. De var ude af faren nu, så de skulle bare fylde lommerne, tilbage til skibet og sejle ud mod solnedgangen!
Amalias udtryk som hun trådte tilbage tillod det dog ikke. Morgana rynkede brynene. "Kom nu Amalia, drop det lange ansigt der, der er guld der skal samles!" smilede Morgana skævt, selvom det ikke helt nåde hendes øjne. 

En grimasse gled kort over Morganas ansigt ved Amalias forespørgsel. Et øjebliks forvirring inden brikkerne faldt på plads, samt visheden om at Amalia var mere end i sin ret til at være forsigtig.
Morgana sukkede dybt inden hun gik over til vinduet. Alt i hende skreg for hvert skridt hun tog, som nærmede hun sig en klippekant.
Det tog alt Morganas vilje at stikke hånden ud i sollyst, og de spæde rester af hendes stædige stolthed at holde den der adskellige sekunder, inden hun var nød til at trække den til sig igen. En ildelugtende røg stod fra den, og huden var forbrændt hvor solens stråler havde ramt. Smerten var tydelig på hendes ansigt, og blandet med bitterhed som Morgana satte sig tilbage ned i stolen hvor Greven havde efterladt hende til sin skæbne.
"Så er det her vel farvel". Morgana havde været en bitter, ødelagt kvinde da de først havde mødtes. Men det nåde ikke den bitterhed der lå i hendes stemme nu til sokkeholderne. End ikke Morgana havde nogen ed stor nok til at ære situationen.

Amalia

Amalia

Pirat

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 168 cm

Erforias 17.12.2019 23:13
Smerten der stod malet i den anden pirats ansigt pinede Amalia som det var hendes egen arm der røg og skoldedes af solen, for zalen! nok var Chance lunefuld men dette var mere end ondskabsfuldt selv for hende! Men bitterheden der næsmest dryppede fra Morgana gjorde kun kaptajnen mere stålsat for at sørge for at Hjerteknuseren ikke endte i en rendesten syv fod under. De havde måske ikke sejlet sammen længe, men Sirenen efterlod ikke bare sådan sin besætning!

"Virkelig? Jeg havde nu tænkt at det ville være på gensyn? Måske Grevinden her ender med at være for travl til at ville have besøg fra det salte hav?" prikkede hun lidt til den blege dame med sine ord. "Nok har jeg mit ansvar overfor besætningen, men en sikker havn på disse egne ville nu ikke være værst, samt jeg er sikker på at sirenen kunne være et godt beskendtskab stadigvæk?" lokkede hun lidt, Amalia var sikker på at Morgana stadig var hende selv, bag det blege let blodige ydre.
Morgana Hjerteknuser

Morgana Hjerteknuser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 18.12.2019 12:09
Morgana rullede overdrevet med øjnene af Amalia "Farvel, på gensyn, det er vel det samme!" kommenterede hun overbærende, men det var tydeligt Amalias ord ramte plet, som Morgana rettede sig mere op i stolen igen. "Jeg er knap død og du er allerede igang med at udnytte mine besiddelser" drillede hun med et tsk. "Du forventer vel også at jeg følger jer til døren nu!" sagde hun som om det var den mest drænende ting i verden, mens hun rejste sig fra stolen igen.

Morgana forsøgte at samle op på den lettere tone Amalia havde slået an. Realiteten vejede stadig tungt, men hun viste Amalia havde ret. At lade den trække sig ned ville ikke gavne noget.
"Jeg kan vel modtage gæster fra tid til anden... Men for nu må i hellere komme afsted" hun skævede kort mod vinduet "Jeg har noget oprydning at se til". Til trods for det var et fald ingen ville kunne overleve, havde Morgana på fornemmelsen, at det ikke var det sidste hun havde set til sin.. husbond.
Men måske hele ikke var så skidt alligevel. Når hun slap af med ham permanent, ville alle hans rigdomme være hende, og hendes alene. Ikke noget med blot at være et kønt ansigt på Grevens arm. Rigdommen ville være hendes, sammen med den magt der fulgte. 

Amalia

Amalia

Pirat

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 168 cm

Erforias 27.12.2019 11:01
Amalia trak lidt på skuldrene som hun spillede med på Hjerteknusers drillende skuespil "Det gør en forskel for mig" smilede hun bare som svar "I det mindste er du ikke så død at jeg skal slæbe dem alle med! Dog tænker jeg at tage kongen med, du ved så folk husker dig, og meget gerne nu du tilbyder det!" Klukkede hun varmt, få det bedste ud af selv en lorte situation, havde hun altid sagt og især til Sofie, lort på støvlerne var trods alt bedre end lort i håret!

"Aye" nikkede Amalia sin enighed og begyndte at drage ned til Sirenen, de havde tabt meget mere her end hun havde frygtet muligt, men i det mindste havde de fået en mulig frihavn til senere. Kaptajnen sukkede alverdens guld var ikke en forbandelse over hendes besætning værd. Forbandet været forblændet kærlighed, forandet være mænd der mener at de har retten til at vælge end kvindes skæbne for hende, forbandet være hende selv for ikke at kunne have reddet sin veninde i rette tid.

I detmindste kunne de snart stævne ud, forhåbentlig til en plan der ville gå noget bedre end denne! Rosa havde været så venlig til at sætte de andre ind i hvad der var sket hvis det blev nødvendigt.
Morgana Hjerteknuser

Morgana Hjerteknuser

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 35 år

Højde / 171 cm

Dragonflower 27.12.2019 15:04
Morgana løftede et øjenbryn, og tog den levende statue i øjesyn. "Eh, jeg har aldrig været en royalist" svarede hun blot med en skuldertrækning. Statuen var af sten, og derfor af ingen særlig interesse for hende. Måske kunne hun havde solgt den. Måske skulle hun få lavet en i hendes eget billede og sende den til Amalia senere, som et ordenligt minde om hendes storhed.

Morgana fulgte med ud, ned igennem tjenestegangen, for døren til værelset var stadig låst, og nøglen faldet ud af vinduet. Hun fulgte dem til kajen, til kanten af det udbyggede tag, men stoppede der, på kanten før de sidste svage stråler af solens lys. 
At se Sirenen, klar til afgang, med den tætte, hektiske dans af besætningen, og vide det var fortid var næsten mere end Morgana kunne klare. Først der gik realiteten af det hele op for hende. Det tog en anstrengelse af vilje at flå blikket fra skibet og tilbage til Amalia og Rosa. "God vind" ønskede hun dem kort, inden hun vendte om på hælene, og forsvandt tilbage ind i husets halvmørke.

1 1 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Fisk, Krystal , Venus
Lige nu: 3 | I dag: 11