Krabbeklør, fjer og sand

Ché

Ché

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Topalis

Alder / 30 år

Højde / 188 cm

Zofrost 16.10.2018 12:15
Sted: Stranden med udsigt til Topalisøen
Tid: Aften - tilbage da Ché stadig var en del af Olympus' gruppe
Vejr: Himlen er i flotte farver, da solen er ved at gå ned.

Vinden fik Chés hår til at blafre efter ham og det ruskede i hans tøj. Lyden af de store vinger, der slog igennem luften, havde en sær hypnotiserende følelse og han kunne mærke griffens muskler arbejde under sig. En latter lød fra ham, da dyret pludseligt dykkede mod havets overflade og vand sprøjtede op omkring dem, som dets kløer slog i mod bølgerne. Fenris, som griffen hed, var hans bedste ven, de forstod hinanden på et helt andet niveau end hvad Ché nogensinde havde prøvet før. Der var ingen frygt i ham, som havet igen forsvandt under ham, da griffens kraftige vingeslag bar dem op og op og op. Han stolede på sin fjerede ven.

Flyveturen førte ikke nogle steder hen, de havde bare begge brug for at komme ud og mærke vinden. Det var ren og skær leg, deres egen måde at få en pause fra virkeligheden på. Ord var ikke nødvendige og de var begge tavse ud over latteren, der enten lød igennem deres mentale forbindelse eller højlydt, en blød lyd fra den store mand og som et skrig fra dyret. 
Endeligt satte Fenris kurs mod stranden og snart landede han blødt i sandet. Chés ben føltes svage, da han gled af ryggen på ham og selv satte sine fødder i det varme sand, men han vidste, at det ville forsvinde. Kærligt strøg han en hånd over sin vens side, der var varm oven på anstrengelsen.
"Du kan godt glemme at skræmme mig, jeg kommer aldrig til at tro, at du smider mig af i havet."
Griffen drejede hovedet og så på ham med morskab i det brune øje.
"Bare vent, en dag finder vi ud af, om du kan svømme."

Ché lo og skubbede til det store hoved, inden han gik lidt længere op på stranden og fandt sig et godt sted, inden han smed sig. Han havde brug for sandets varme efter dagens sol, han havde ikke nået at hente en trøje, så hans bare overkrop var kold efter vinden. De løse bukser havde sammen med griffens kropsvarme holdt ham varm. Hans bare fødder derimod var iskolde og sandet brændte mod dem. Han havde ikke sine våben med sig, noget der sjældent skete, men det havde været ret spontant, da Fenris havde taget ham med på tur og han havde heller ikke fået aftensmad. Det havde bare været en dårlig dag og ensomheden herude var tiltrængt.
Griffen lagde sig ved siden af ham og stilheden lagde sig over dem. Chés øjne gled i og hans tanker gled væk fra nuet. Stilheden, bortset fra bølgernes blide slag mod stranden, og sandet varme, lullede ham langsomt i søvn. Ved siden af ham holdt griffen vagt som en start, men der var så fredeligt, at han også lod sine øjne glide i. Men tungt sov han ikke.
Kani

Kani

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 37 år

Højde / 198 cm

Rabbit 20.10.2018 18:34
Det var ved at være tid til, at Kani skulle spise igen. Hun spiste ikke ofte - kun et par gange om måneden - men det var ved at være længe siden. Det var tid til at gå på jagt. 

Kani ventede i det lavere vand ved kysten til solen gik ned. Selvom hendes hvide hud var dækket af skæl, kunne den stadig ikke så godt tåle sollys, og hun holdt sig væk fra det, hvis hun kunne. Det lave vand, var kun ca. 5 meter dybt her, og Kani kunne sidde i skyggen af et koralrev og vente på, at solen gik ned. PÅ et tidspunkt så hun noget flyve over sit hoved over vandet, men hun tænkte ikke videre over det; hun var udelukkende interesseret i de væsner, der måtte være på stranden efter mørkets frembrud. Da månen endelig stod lysende på himlen, begav Kani sig ind på endnu lavere vand. Hun stak hovedet over vandoverfladen kun lige akkurat så hendes sorte øjne kunne spejde ind mod kysten. Der var nogen derinde... et menneske, lignede det, med et stort dyr. Perfekt. Hvis Kani var heldig, kunne slå kløerne i dem begge.

Langsomt bevægede hun sig lidt tættere på endnu, men da hun ikke ville ses (endnu), stoppede hun omkring 10 meter fra kysten. Hendes store sorte øjne var låst fast på skikkelsen på stranden, mens hendes hænder bevægede sig under vandet. Langsomt sivede et væskelignende lys ud fra dem, og i et øjeblik flød det blot rundt i vandet. Men så samlede det sig og formede en lang, tyk ål, der gled lysende tættere på stranden. Lysålen svømmede helt tæt på, indtil der kun var få centimeter vand, og der stoppede den så op for at vride og vende sig i vandet, som om den var strandet. 

Kani fulgte med ude fra det dybere vand. Hun håbede på, at skikkelsen på stranden ville opdage den lysende fisk og bevæge sig nærmere for at undersøge den.

Ché

Ché

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Topalis

Alder / 30 år

Højde / 188 cm

Zofrost 21.10.2018 12:34
Der var stille på stranden. Vandet i havet kunne ikke drikkes og ingen dyr tog herned af den grund. Der var også alt for åbent, ingen skjul for hverken byttedyr eller jægere. Så der var intet til at forstyrre Ché eller Fenris, mens søvnen vuggede dem i sin favn.
Næsten intet.
Fenris løftede pludseligt hovedet, da han igennem søvnen havde hørt en lyd. Han så bedre i mørke end et menneske og han kunne se de fleste detaljer i månens svage lys. Noget i mellem dem de blide, næsten ikke eksisterende bølger fangede hans blik, men det forsvandt igen med det samme. En sæl? Han tvivlede. Lidt uroligt kom han på benene, hvilket vækkede mennesket ved hans side.

"Fenris? Er der noget?" Ché skubbede sig op at sidde, næsten helt vågen, trods den lur, han lige var vågnet fra.
"Jeg ved det ikke." Griffen lod blikket glide over havet igen og de fjerede ører vippede uroligt. Ché kom op at stå, hans hjerte bankede en smule hårdere end normalt. Pludseligt savnede han sine våben. Fenris plejede ikke at reagere sådan af ingenting. Noget fangede hans blik.
"Hvad er det?" Nysgerrigt tog han nogle skridt ned mod vandet, men en advarende lyd fra griffen fik ham til at stoppe op. Det lyste. Han havde aldrig set noget lignende.
"Lad os tage tilbage til lejren." Fenris flyttede en vinge, så Ché kunne springe op på hans ryg, men manden rustede på hovedet. 
"Jeg skal bare se, hvad det er." De bare fødder satte mærker i sandet, som han bevægede sig helt ned til vandkanten. Det lignede en lysende ål. Ganske forundret satte han sig på hug for at se nærmere på den, dog uden at sætte fødderne i vandet. Den kunne jo være giftig eller farlig. Bag ham trippede Fenris uroligt, men ud over den lysende ål, kunne Ché ikke se nogen fare. Han ville bare lige se lidt på den, så kunne de tage af sted.
Kani

Kani

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 37 år

Højde / 198 cm

Rabbit 28.10.2018 20:07
Kani fulgte mennesket med blikket ude fra vandet. Hun så bedst i mørke og kunne tydeligt se forundringen på menneskets ansigt, selvom hun var et stykke væk. Forsigtig bevægede hun sig tættere på, stadig kun akkurat med de sorte øjne over vandoverfladen. Den lysende ål sprællede lidt i vandet foran mennesket, men så blev den roligere. Den svajede næsten dovent i vandet, inden den kom helt tæt på for så at svømme lidt ud igen. Den gjorde det et par gange, tydeligvis ivrig efter, at mennesket skulle følge efter den i vandet.

Få meter fra vandkanten havde Kani lagt en stor klat klistret slim, som hun prøvede at få mennesket til at træde i. Det ville ikke kunne holde mennesket fast i mange sekunder, men det ville brænde på huden og forhåbentlig distrahere mennesket længe nok til, Kani kunne angribe.

Ché

Ché

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Topalis

Alder / 30 år

Højde / 188 cm

Zofrost 06.11.2018 17:52
Ché var fascineret af den lysende ål. Eller hvad end det var. Han havde aldrig set noget lignende og følte sig sært tiltrukket mod væsnet, men han blev siddende på hug, lige så langt inde, at bølgerne sluttede ved hans tæer. Bag ham rørte Fenris uroligt på sig, sagde hans navn over deres tavse forbindelse. Og pludseligt havde Ché det som om, at nogen kiggede på ham. Uroen dukkede op i maven og han rejste sig op, lige som ålen begyndte at sno sig ud af. Opføre sig som om, at den gerne ville have ham med. Men nok var han fascineret, han mistede ikke sin egen naturlige mistro og vagtsomhed.

”Du har ret, vi må hellere komme tilbage til lejren.” Han udtalte ordene højt, hvilket føltes helt forkert på den ellers tomme strand, men han havde brug for at høre noget mere håndgribelig lyd end bølgernes blide brus. De små hår rejste sig på hans arme og pludseligt kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme op på Fenris’ varme ryg og komme tilbage til lejren. I sikkerhed.
Men han flyttede sig ikke, han blev stående og så ud over det mørke hav, der kun svagt var oplyst af månens lys. Det var fyldt med skygger som bølgerne bevægede sig. Hvad mon der gemte sig derude i mørket?
Kani

Kani

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 37 år

Højde / 198 cm

Rabbit 09.11.2018 21:24
Kani var frustreret. Det dumme menneske gjorde ikke, som hun ville! Tålmodighed var ikke ligefrem hendes største dyd, og sulten, der smertede i hendes slunkne mave, hjalp heller ikke.

Hvad kunne hun gøre? Mennesket var stadig på for lavt vand til, hun kunne snige sig ind på ham under vandet, og det så ikke ud til, at mennesket havde i sinde at komme længere ud.

I et sidste, desperat forsøg på at slå kløerne i mennesket, lod Kani den lysende ål svømme til venstre for at dirigere mennesket til at vende sig efter det. Samtidig gled Kani lydløst tættere fra højre, mens mennesket var distraheret. Det gik fint, så længe hendes krop var i vandet, men jo tættere hun kom, jo længere op af vandet kom hun, og jo tungere føltes hendes krop. Det gik dog, og hun slukkede alle biolys på sin krop og var være så usynlig i mørket som muligt, og hun var så tæt på, da...

Det andet væsen, der stod længere inde på stranden, måtte have fået øje på hende, for det udstødte pludselig et hvæsende skrig. Kani måtte tage en hurtig beslutning, og dét gjorde hun.

Hun rejste sig op til sig fulde højde og tændte alle lys og mønstre på hele sin hvide overkrop idet hun kastede sig efter mennesket med et højt, snerrende hvæs.

Ché

Ché

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Topalis

Alder / 30 år

Højde / 188 cm

Zofrost 12.11.2018 17:05
Som Ché stod der og følte sig hypnotiseret af det mørke hav, kom den lysende ål tilbage og svømmede forbi ham i høj fart. Han drejede sig lidt og så efter den. Hvad mon det var? Et dyr eller magi? Eller noget helt andet? Hvem vidste, hvad der levede i den store mængde vand, der var spredt ud foran ham.
Fenris' advarende skrig hev ham brat ud af tankerne og så ud i mørket. En skikkelse var dukket op, en kæmpe skikkelse der pludseligt lyste som ålen havde gjort det, i et blåligt lys. Og væsnet var tæt på.

Ché frøs for et øjeblik, ramt af rædsel over det, han så. Et monster fra havet. Han havde aldrig set noget lignende og hans død virkede pludseligt alt for nær. Indtil Fenris med et ørneskrig lettede fra jorden og kastede sig mod væsnet for at beskytte sin ven.
"Løøøb!" Stemmen i Chés hoved var desperat og fik Ché til at træde et par skridt tilbage, væk fra vandet, men uden at han flyttede blikket fra sin ven, der dykkede ned over væsnet og forsøgte at bruge sine store klør i mod det. Chés hånd rakte efter hans sværd, men han havde ikke sine våben med sig. Hvorfor havde han ikke sine våben på sig?!

Han burde løbe, som Fenris sagde, nu griffen forsøgte at give ham muligheden for det. Men Ché kunne ikke bare efterlade sin ven i kamp mod sådan et monster. Desperat så han sig om efter et våben og fik øje på et stykke drivtømmer. Hurtigt samlede han det op, men det var ikke muligt at komme tæt på de to kæmpende væsner uden at komme i klemme. Med et udtryk af forfærdelse over ikke at kunne gøre noget, fulgte han dem med øjnene, klar til at springe frem, hvis han fik muligheden.
Kani

Kani

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 37 år

Højde / 198 cm

Rabbit 17.11.2018 18:04
Kani kunne nærmest allerede smage mennesket, og hun kastede sig mod det, alle fire arme højt hævede, klar til at tage fat, så snart hun var inde for rækkevidde. Hendes sorte øjne lyste op i den tyrkisblå farve, og hun åbnede munden med de sylespidse tænder og...!

Et par kraftfulde vinger og kløer spærrede Kanis vej, og hun nåede lige præcis at skimte glimtet fra et skarpt næb, inden det kom imod hende. Væsnet fra stranden havde kastet sig i mellem hende og hendes bytte, og det huggede ud efter hende med næb og kløer. Kani hvæsede og løftede en af de pansrede nederest arme for at blokere hugget, og det spidse næb prellede af på det tykke exoskelet, der dækkede armen med klosaksen. Dernæst kom et par skarpe kløer mod hende, og denne gang fik Kani ikke afværget hurtigt nok. Kløerne ramte hendes henover brystet, men heldigvis tog de gennemsigtige, bøjelige og næsten igennemtrængelige skæl det værste. Kani reagerede med det samme, og hun brugte alle fire arme til at skubbe væsnet væk, inden hun spyttede en mundfuld lysende spyt efter dyret. Det ramte væsnets vinge, og det stak i et hjerteskærende hyl med det samme. Over vandet var Kanis spyt slet ikke lige så ætsende, som det var under, og selvom det gjorde ondt på væsnet, så ville det da beholde sin vinge. I luften kunne Kanis spyt højst ætse fjerene og det yderste hudlag væk. Det ville ikke gøre nogen permanent skade, med mindre det blev antændt. Men der var ingen ild på strande, så den risiko var ikke til stede.

Mens væsnet var distraheret af smerten, tog Kani chancen. Hun slog hårdt ud med en af sine pansrede arme, og hun traf væsnet direkte i tindingen med et hårdt dunk. Det stavrede lidt, inden det faldt om med et plask i det lave vand.

Ché

Ché

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Topalis

Alder / 30 år

Højde / 188 cm

Zofrost 06.12.2018 15:33
Der var intet, Ché kunne gøre, mens Fenris kastede sig mod væsnet, og han så til med forfærdelse. Den lille grif virkede frygtløs, men Ché vidste bedre, han havde hørt frygten i hans stemme i sit hoved. Væsnet brugte sine arme – havde den virkeligt fire arme?! - til at skubbe Fenris væk. Og derefter skete der noget, Ché ikke helt nåede at opfange, men griffen skreg i smerte og faldt til jorden, den ene vinge slap. 

”Fenris!” Panikken var tydelig i Chés stemme, som han sprang frem, hans egen sikkerhed glemt. Hans ven var skadet og bevidstløs, og han måtte redde ham!

Hans fødder sparkede vand over det hele, mens han løb frem til sin ven, der var endt på lavt vand. Første tanke var, hvor hårdt han var skadet, næste var om han havde hovedet nok over vand til ikke at drukne. Han kastede kun et kort blik på vingen i nattens måneoplyste mørke. Det så grimt ud, men ikke dødeligt. Og derefter var han oppe ved hans hoved. Med en hurtig bevægelse skubbede han lidt til det, så næbbet ikke ville komme under vand, når bølgerne kom ind.

Og derefter hævede han det stykke drivtømmer, der var hans eneste våben og vendte sig mod væsnet. Vred. Bange. Men klar til at forsvare sin ven med livet.
”Du rører ham ikke!” Den autoritære tone i hans normalt bløde og lyse stemme var på fulde blus, det kunne dog ikke skjule, at den sitrede svagt af skræk. Han knugede hårdt om drivtømmeret, der trods sin størrelse, bare virkede som en lille kvist i forhold til skabningens størrelse. Et eller andet sted vidste han godt, at han og Fenris var døde, men han ville ikke give op uden en kamp!
Kani

Kani

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Halvdyr

Lokation / Rubinien

Alder / 37 år

Højde / 198 cm

Rabbit 19.12.2018 07:10
//Lukket efter aftale

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Lux
Lige nu: 1 | I dag: 3