Log ind Opret bruger
Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

Flick så mod himlen, regnen var varm og forfriskende. Flick havde gået hen til sit sædvanlige sted for at få et ’bad’ i regnen. Området var lettere forladt efter den brænd der havde været i Zaladins tempel, mange kom derfor ikke og Feli følte derfor at hun kunne som altid få lov til at tage et roligt bad i regnen. Trods det faktum, at hun var yderst genkendelig med den lyse hud og det lyse hår lod det ikke til at bekymre hende, hun havde gjort det så mange gange før, hvor ingen havde sagt eller gjort hende noget. 

Felicity lage sin taske og tøj under et sodede brædder og gik derefter ud i regnen, hun så mod himlen og følte sig så fri. De små dryp fjernede det beskidte mudder der sad på hendes lyse hud og i løbet af nogle øjeblikke så var hun nogenlunde ren. Selvfølgelig trængte kroppen til noget sæbe og mad, men ellers så hun som hun altid gjort, håret var nok blevet en anelse længere de seneste år og for slet ikke tale om hendes udsultede krop. Så tynd hun var blevet. Feli så ned af sig selv og følte maven brumme. Den pokkers mave.


Vlassis Zima
Det Sorte Laug

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142 år

Skaber: Sunny

Regnen silede ned. Det stod jo nærmest ned som stænger. Ikke et vejr folk havde lyst til at være ude i. Og derfor fantastisk til dem der var ude i uærlige ærinder. Ingen så på dem, fordi man havde trukket sine kutter tæt om sig og hætten dybt ned i ansigtet for at få vandet ud af øjnene. Han havde også kunne gøre sin tjeneste i godt vejr. Punktet hvor han skulle aflever var alligevel ikke særlig velbesøgt. Det nedbrændte tempel for Zaladin havde givet grundlag til mange skræmmehistorier og mange naive og godtroende idioter var hoppet på den, så et perfekt sted at aflevere en leverance til en allieret.

Som han traskede gennem mudderet, uden et større forsøg på at holde sig skjult med hætten trukket ned i panden mens han smånynnede lidt for sig selv, hørte han en bekendt vislen i øret. "Så Nidhug. Nu slapper du af og går til ro igen. Du skal nok få lov til at lege igen." Forsikrede han sin lidt ophidsede tatovering som skulede frem fra kanten af ponchoen ud i regnen for at se om der var noget den kunne hugge i. Han drejede om hjørnet ud mod pladsen hvor det nedbrændte tempel stod, men det var ikke forladt. En bleg og nøgen kvinde stod og badede i regnen. Det kunne man vel også. Han stillede sig op af væggen og observerede hende. Hun havde et pænt og symmetrisk ansigt, med en rigtig fin kropsstruktur. Dog var hun en smule mager. Ikke et præmieeksempel, men det ville ikke tage meget energi at få hende opfedet, og så sikkert få en ganske god pris for hende. Hendes udmagrede krop tydede også på at hun nok var sulten, og kunne lokkes med et godt måltid mad. Nidhug hvislede vredt i øret på ham. "Tag dig sammen og læg dig," hvæsede han af den, som den trak sig tilbage under kappen og tilbage på ryggen.

Han trådte hen mod pigen. Noget virkede bekendt ved hende, men han havde set mange kønne ansigter gennem sin levetid. Han kunne ikke huske dem alle. "Hvad laver du herude? Du kunne blive syg." sagde han højt, i håb at stemmen nåede igennem regnens hårde trommen mod jorden. 

Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

Feli begyndte at danse roligt i regnen, det gav hende en stor frihed at stå der nøgen i regnen. Uden nogen i nærheden, hendes bevægelse var rolige og så nærmest sensuelle. Det stoppede dog brat som hun hørte en stemme, det lød en anelse velkendt. Hun vendte sig straks om for at se hvem det var. Det var en anelse svært som regnede spærrede hendes syn. ”Jeg øhm, jeg tager et bad” svarede hun roligt, med stadig højt nok til at han ville kunne høre hende. Samtidig blev hun noget bevidst om at hun var nøgen, hun forsøgte at gemme den magre krop og gik stille imod hendes taske og tøj. Det kunne dog næsten ikke svare sig at tage det på, al var vådt. Helt vådt og hun ejede ikke noget som til tilnærmelsesvis mindende om et regnslag, som kunne have skånet hendes tøj og ting. Hun viklede derfor blot sin lasede slidte kjole om sig. ”Hvem er du?” spurgte hun roligt, stadig med en følelse af hun havde kendte noget ved ham. ”Jeg hedder Felicity” forsatte hun, det var jo uhøfligt ikke at sige sit eget navn.


Vlassis Zima
Det Sorte Laug

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142 år

Skaber: Sunny

Han trådte lidt nærmere som hun begyndte at prøve at dække sig til med sine pjalter. Hun var virkelig et sørgeligt syn, men det var ikke noget han ikke kunne rette op på. Nogle dage med mad og varme så ville hun allerede se meget bedre ud, og hvis han snakkede med sin sædvanlige skrædder, så kunne han også få lavet noget ganske nydeligt tøj, så hun ville være meget præsentabel for potentielle købere. Så længe hun ikke blev syg. Helere var altid problematiske at skaffe, da de fleste af dem havde et moralsk kompas der ikke var til at spøge med. At slaveri skulle være krænkelse mod folkeret. Sikke noget vås! Mange af dem han fandt eller fik tilbudt havde intet bedre valg. Den anden mulighed var at lægge sig til at dø.

"Du ser da ikke ud til at have spist i flere dage," sagde han med en bekymret klang i stemmen. Årh hvor han elskede at spille dette skuespil. Den barmhjertige fremmede som kom den nødstedte til undsætning. Han trådte endnu tættere på. Det meste af ansigt var stadig skjult af kappen. "Du kan kalde mig Adem," sagde han med en mild blødhed der ikke antydede af hans hensigter. "Her," sagde han som han tog sin regnkappe af og rakte den hen mod pigen så hun kunne komme i ly under det gode voksede læder, så hun ikke blev yderligere plaget af regnen, men også dermed at afsløre sit ansigt til pigen. Han ignorerede fortsat den nagende stemme der sagde ham at han havde set pigen før. "Så kan du komme i ly af regnen, Felicity."
Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

"Et liv på gaden, er ikke ligefrem nemt" svarede hun roligt og undgik at sige noget om mad. Det indgik vel næsten også i svaret. Maven gav en knurren fra sig, regnen da hjulpet en anelse på det, men det var drsværre kun væske. Hun nikkede som hørte navnet "rart at møde dig" selvom hun ikke brød sig om mænd. De var altid så lumske..

"Tak" svarede hun med en venlig stemme og tog imod jakken. Den var rar og varm, men duften virkede underlig bekendt. Havde hun mødt ham før? Mon han en fat kunde dengang.. hun håbede ikke at det var en fra hendes fortid. Så ville denne vide hvad hun kunne og nu var hun helt ubeskyttet. Selv med sin evne det var al for farligt at bruge den i regnen også måtte slet ikke efter det nye tilhold. "det er pænt af dig afsluttede og ville ønske hun kunne se hans ansigt.. så hun kunne placere ham nu bliver du inke våd vel? spurgte hun venligt. Hun kunne vel ikke være andet bekendt.


Vlassis Zima
Det Sorte Laug

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142 år

Skaber: Sunny

Han smilede varmt til pigen, som han strøg det allerede gennemblødte hår tilbage, og selv i regnen gjorde han meget for at det sad perfekt. "Jeg bor ikke så langt herfra. Jeg kan hurtigt komme i tørvejr," sagde han med et skævt smil, og trak lidt i sin poncho for at dække den nu frie maveregion. Han kunne dog mærke at Nidhug var endnu ikke faldet fuldstændig til ro, så han prøvede at få den ivrige drage til at falde til ro. Den skulle nok få lov til at hugge til hvis alt gik som det skulle. 

Han stod og trippede lidt som om han stod og overvejede om han bare skulle til at gå, og han begyndte også at gå lidt i den samme retning som han var på vej i, så det virkede som om at han bare passerede her til daglig. Han stoppede dog op efter lidt og vendte sig om mod hende. "Hvis jeg ikke har skræmt livet af dig, så kan du følge med. Jeg skal selv til at have mig et måltid, og jeg har nok til at en person mere kunne få noget at spise." Han prøvede igen at lyde som en velmenende herre. "Jeg bryder mig ikke at se unge mennesker lide unødvendig nød."
Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

Det var først da han trak i sin poncho, at hun faktisk bemærkede at ikke havde noget indunder. Flick så noget af en tattoovering, den så bekendt ud, men hvor fra. Hun havde været med så mange mænd da hun var slave, de var jo næsten alle ens. Lumske, egoistiske og ja generelt blot nogle dårligere personer. Hun nikkede blot, hun havde intet hjem af at prale af. Flick kunne næsten regne ud, at som han boede tæt på, måtte han have en del værdier. Dette var trods alt der hvor de fleste rige boede. Tænk at en rig ville stå i selskab med en som hende, han havde helt sikkert lumske tanker.

Tankerne fløj dog nærmest væk, som han nævnte ordet måltid, maven knurrede igen. Hun var så sulten! Måske var hans tanker lumske, men hun kunne altid forsvare sig selv, så måske det gik. Konkludere hun og svarede ”Det har du ikke, det ville rigtig rart med et måltid” afsluttede hun med et taknemmelig smil. Hvorefter hun fulgte troligt efter ham, men den tro om at det der kunne ske med hende, kunne flugte fra.


Vlassis Zima
Det Sorte Laug

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142 år

Skaber: Sunny

Han gik med raske skridt da hun nåede op til ham, men hele tiden sørgede han for ikke at gå for hurtigt så de gik side om side. Hele tiden med et svagt smil, så han fremstod venlig. "Hvor lang tid har du måtte leve på gaden? Jeg kan forestille mig det er et rigtig hårdt liv," sagde han med så meget medlidenhed han kunne mønstre. Ikke at han havde medlidenhed, men de mange års træning havde givet ham en god forståelse af hvordan man skulle lyde for at virke som om man havde medfølelse med andre. Så længe de gav ham profit, så kunne han lade som om alt de havde behov for. En god handelsmand kunne altid tilpasse sig sine omstændigheder. 

"Der er ikke langt længere. Vi burde være der om lidt," sagde han opmuntrende. Han skulle lige tænke sig om hvordan han hurtigst kom hen til en af sine 'skjul', hvis man kunne kalde dem det. Han tænkte at det bedste ville nok være at tage ned af Prinsessestrædet. Det var nydeligt og en af dem han havde sørget for at vedligeholde for nyligt. Det var stadigvæk over en uge siden, men der burde være nogle råvarer at kunne lave noget mad af, og det virkede meget hjemligt. Friskere varer skulle han nok ud og skaffe først dog. 
Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

Felicity kom hurtigt op på hans side, stadig holdte godt fast med laserne og den jakke hun havde fået. Et håbede hun havde noget hun kunne tørre sig i og måske noget tøj. Det var nok for meget at håbe, da han sikkert som enhver mand ville forlange noget tilgengæld. ”Lidt over et år nu” svarede hun roligt. Flick ønskede ikke medlidenheden fra ham, det var rigeligt at han tilbød hende et måltid.

”Det lyder rart, for det ser ikke ud til at regnen stopper lige for løbelig” svarede hun, regnen var stadig forfriskende og rar, det var som om det kunne skylle al det dårlige og i morgen ville luften være frisk og ny. Det så ud til at de endelig var foran det hus, hvor han boede. Flick syntes det så rart og hjemligt ud. Bare hun kunne have råd til en lille værelse eller lignende. Flick ville dog ikke bare tag i hvad der så ud til at være hoveddøren, det kunne jo være hun tog fejl at dette var stedet.


Vlassis Zima
Det Sorte Laug

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142 år

Skaber: Sunny

"Var det Plagerne der tvang Dem i gaderne?" spurgte han efter at have fået svar på sit spørgsmål. Det tydede godt. Hvert fald et år hvor der ikke ville være nogen med alvorlige midler der ville savne hende hvis hun pludselig forsvandt. Men det var altid godt at vide hvad hun kom fra. Altid godt at have styr på sine varers historie. Så kunne man altid pynte på historierne hvis de var gode når man skulle prøve at sælge varerne til interesserede købere. 

Der gik ikke lang tid inden han drejede ned af Prinsessestrædet. "Det er lige hernede," sagde han og pegede ned af gaden. Hans våde tøj begyndte også at genere ham en del. Gaden var en af de pænere i byen. Ikke det rigeste kvarter, men folk her havde penge, og mange kunne man betale for at kigge den anden vej. Penge var altid tiltalende for dem der lige var ved at blive anerkendt af nobiliteten. 
Som han gik hen til en af dørene trak han et nøglebundt frem fra sin poncho der klirrede svagt, som regnen fortsat trommede med en voldsom kraft mod brostenene, og fik mudder til at sprøjte op af deres ben. Døren var solid, og selve huset virkede vellavet. Ikke et palæ, men det var ikke en fattig hybel på nogen måde. Vinduerne var dækket af glas og skodder, og væggene var pudset op for at give en illusion af at hele byggeriet var lavet af sten og ikke af bindingsværk. Han skubbede døren op og trådte indenfor. "Kom ind og gør Dem det tilpas. Jeg får tændt op i ildstedet så De kan tørre Dem," sagde han som han gik længere ind i huset. Selve rummet de trådte ind i var simpelt, men mageligt. Et bord stod ved vinduet, med en bænk under karmen, og stole modsat for, plads til at kunne have gæster. Ved ildstedet stod der nogle magelige stole og et enkelt lavt bord til at kunne placere mad og drikke når man benyttede sig af ildstedet. En trappe ledte op til de øvre værelser, og en dør i samme etage stod halvt på klem og man kunne ane et køkken. Vlassis satte sig til at tænde op i ildstedet med det tørre træ der lå ved siden af, og det tog ham ikke lang tid inden ilden knitrede lystigt. De mørke skyer gjorde hele huset ret dunkelt, men efter at han havde fået ild i ildstedet brugte han en lang tynd pind til at tænde nogle af de olielamper der hang rundt omkring i rummet for at lysne det hele en smule.

"Bare sæt dig ved ildstedet, så får jeg tændt op i køkkenet. Jeg skal også hurtigt løbe nogle ærinder, men det burde ikke at tage lang tid. Imens så føl dig hjemme." sagde han med det samme venlige smil, som han forsvandt ud i køkkenet med nogle af gløder fra ildstedet. Efter kort tid så vendte han tilbage og hvis hun ikke havde taget kappen han havde lånt hende af igen, så hjalp han hende med at få den af og tog den selv på igen. "Det tager blot et øjeblik," gentog han inden han forsvandt ud af døren uden at låse døren efter sig. Nu havde Fenrir fået færten af hende, så han ville kunne finde hende igen, hvis han havde lyst til det, så han var ikke bange for at hun stak af.

Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

Flick havde ikke helt lyst til at svare, det var jo på grund af hun var slave nærmere en lystpige, men det kom ingen ved. ”Nej, jeg flygtede fra et gammel liv” svarede hun blot, det var jo ikke helt usandt, det var blot ikke hele sandheden. 

Hun nikkede roligt, for hende var det et mageløst hus. Hun kunne kun have små drømme om sådanne huse, så for hende var det nærmest et palæ. ”Mange tak, må jeg spørger hvorfor du er så sød imod mig?” takkede hun samt spurgte hvorfor. Feli forstod ikke hvorfor nogen ville føre hende ind i sådan et pænt hjem, med så mange værdi genstande. Han kunne vel næsten regne ud, at hun var en tyv eller lignende, hvordan skulle en hjemløs ellers forsøge at få noget på bordet, hvis livet kun afhang af hvad andre ville give. Stille gik hun hen til ildstedet, hun følte næsten hun burde gøre noget, men han var så hurtigt og alligevel fik hun tid til at studere ham. Det var også her hun opdagede, hvor han sad og fik gang i ildstedet, at hvor hun havde set ham før, han han var hendes herre. Feli stivnede og følte sig nærmest lam, hun havde ingen ide om han var klar over hvem hun var. Hendes navn, det virkede da ikke til han kendte hende eller lod han blot som om for at fange hende igen. Felicity blev bange og nervøs, hun blev nærmest bleg.

Flick sagde intet men lod ham roligt tage jakken igen. Hun satte sig på knæet foran ilden. Hun vidste hvad han var i stand til og flugte igen, på ingen energi var taktisk dumt. Flick lage hænder på hendes øjne, hvad lavede han her? Hvorfor var han kommet til Diantros? Hvorfor! Heldet ville hende intet og hun sad helt magtesløs afventede sin skæbne. Det slog hende dog, at det kunne måske tænkes at han ikke huskede hende, men det ville vel kun være et spørgsmål om tid. Hvad skulle hun dog gøre. Tankerne og tiden fløj nærmest forbi hende som hun sad næsten forstenet foran ildstedet.


Vlassis Zima
Det Sorte Laug

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142 år

Skaber: Sunny

Han smilede til hende da hun stillede ham et forståeligt spørgsmål. "Jeg mistede dem jeg var tætte med under Plagerne. Jeg håber ved at kunne gøre livet lettere for andre at jeg kan give mig selv en glæde i livet igen." Han hadede det volapyk han slyngede ud, men hold da op hvor var der nogen der virkelig lappede det i sig. En der havde mistet alt, men gjorde hvad han kunne for at hjælpe dem der havde det værre end ham. Det var lige til at brække sig over, men det var noget der virkede rigtig tit. 

----

Der gik noget tid inden han vendte tilbage til huset. Han havde skaffet nogle friske varer der var blevet skyllet godt og grundigt af regnen. Dette ville kunne blive til en meget nærende suppe der kunne få noget kød på hendes ben. Som hun så ud lige nu var hun for mager til at han kunne få en ordentlig pris, så en lille smule mad ville gøre hende godt, og han ville kunne få en langt større profit for hende.

Da han trådte ind kunne han mærke at stemningen var anderledes. Der var noget mærkeligt. "Jeg beklager at det tog så lang tid. Der vil nok gå lidt tid før maden er klar, men du kan starte med det her," sagde han og lagde et kandiseret æble på bordet ved stolene. Han prøvede at fortsat at holde den venlige tone i stemmen, selvom han fornemmede at noget var galt. "Sæt dig i stolen. Det er meget behageligere end at sidde på jorden," sagde han og forsvandt ind i køkkenet for at sætte maden over. Hun ville nok kunne høre at han hakkede nogle ting.

Tyve minutter senere trådte han tilbage ind i det store rum for at se om hun stadigvæk var der.
Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

Feli nikkede roligt til hans historie, selvom hun havde svært ved tro på at en mand ville give så meget igen. Det gav ikke mening for hende at mænd kunne være søde. Det var først da hun havde regnet ud hvem det var, at det gav mening. En løgn historie, blot endnu en løgn til tviste sandheden.

Flick havde næsten ikke bemærket at han havde været væk. ”D-det er okay” fik hun endelig sagt. Hun følte sig pludselig en anelse tør i halsen. Hun så imod bordet som han lage et kandiseret æble derpå. Selvom hun gerne ville sætte sig i stolen, var hendes tøj vådt og hun beskidt ”Er du sikker? Jeg er altså stadig meget beskidt” sagde hun lettere flov. Hun havde trods alt ikke fået et ordenligt bad i al den tid. Det ville være en skam, hvis hun ødelage hans pæne stol. Hun rejste sig derfor forsigtigt, tog æblet og satte sig foran ilden igen. Forsigtigt tog hun en bid af æblet. Det var som ren nydelse for hende, det var sødt og saftigt. Lige så stille bid efter bid forsvandt æblet, blot af dette lille æble følte hun en vis mæthed. Hun vidste hun skulle passe på, ellers ville kroppen sige fra, alligevel kunne ikke lad værre med at glæde sig over at smage maden. Flick havde dermed fået skubbet alle tanker væk, om hvad der ville ske når han vidste hvem hun reelt var.


Vlassis Zima
Det Sorte Laug

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142 år

Skaber: Sunny

"Det skal du ikke tage dig af," sagde han med den venlige tone, "det kan bare vaskes. Du skal føle dig hjemme så længe du har lyst." Alt imens overvejede han hvem han skulle henvende sig til først for at få en rigtig god pris for hende. Han havde nogle i tankerne. Selvfølgelig ville hun altid sælge godt hos nogle af de liderlige svin der kunne findes overalt. De betalte gerne rigeligt for noget der havde et hul og en puls, og det sidste var ikke en gang altid nødvendigt. Men han var mere interesseret i at få afleveret hende et sted hvor der var en der også godt kunne lide at udstille sine ejendele. De værdsatte for det meste hans kyndige håndværk og kvaliteten af sine varer.

Han kom hen til hende ved pejsen som han vendte tilbage og hun stadigvæk bare stod foran pejsen og ikke havde sat sig. "Jeg kan finde noget tørt tøj til dig, hvis det vil føle dig mere tilpas," sagde han med et venligt smil. Hele tiden et forsøg på at spinde dette net af sikkerhed omkring hende. Den nagende stemme om genkendelse havde han for længst sparket langt væk da det distraherede ham fra hans planer. "Et øjeblik, så finder jeg noget der måske passer," sagde han inden han forsvandt op af trapperne.
Man kunne høre hans fodtrin ovenpå og noget der blev flyttet rundt. Alt imens spredte duften fra maden sig ud fra køkkenet og ind i rummet. En skøn blanding af grøntsager, kød og urter, der fik mundvandet til at løbe. Endnu en færdighed han havde tillært sig for at få nye varer til at blive luret ind i nettet af tryghed. 

Lidt efter kom han ned igen af trapperne med en simpel grøn kjole. Den var lavet af nydelig hør, med meget simple broderier, men tydeligvis godt håndværk. "Prøv den. Jeg tror muligvis den kunne passe dig," sagde han og lagde kjolen over den ene af stolene. "Du kan klæde om her, så går jeg ind og ser til maden imens." Der var intet tidspunkt han havde nærmet sig hende alt for meget for at give hende personlig plads, og han trak sig bare roligt tilbage ind i køkkenet hvor han tog sig af maden. Han begyndte at regne på omkostningerne for at få hende salgsklar, og hvor meget han satsede på at han kunne sælge hende for. 
Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

Da Feli vidste hvem han var og trods det faktum at han ofrede for at få en større værdi for sine vare, var hun stadig usikker på at sætte sig på en af de pæne stole. Hun følte sig ikke værdig nok til at sidde på dem. Feli kunne nemt føle, at hvis hun ødelage noget eller nogen gjorde noget for hende, så stod hun i gæld til dem. 

Hun følte sig så omtåget omkring ham, mon det var effekten af hans nærvær eller det faktum at det var ham det irriteret hende, at han havde sådan effekt på hende og sted irriterede det hende også at han ikke genkendte hende, når hun genkendte ham. Det betød vel kun hvor lidt effekt hun havde haft på ham og han havde haft så meget på hende. Feli var så optaget af hendes tanker, at hun næsten ikke registreret at han ville finde noget tøj til hende. Det var først da han sagde at ville finde noget, hun skulle til sige nej, men der var han allerede gået.

Feli blev først rigtig revet væk da duften af maden kom snigende i hele huset, det duftede fantastisk! Maven knurrede af hende, trods at hun lige havde spist et æble så var maven stadig sulten. Hun så imod ham som han kom ned igen, Flick nikkede. Hun lage de våde klude i nærheden af ildstedet dog ikke for tæt på så ilden kunne fange tøjet. Hvorefter hun igen var nøgen, ikke engang underklæde ejede hun mange af og de hun havde befandt sig i tasken som også var våd. Flick tog den grønne kjole på, hun følte at det kløede en anelse, hun var så vant til tøjet var beskidt og knap så nyt. Trods det kunne den bruges den sad en anelse løst på hende, men hun var også så tynd, så intet ville nok ikke passe hende. Derefter satte hun sig forsigtigt på en af stolene og tog stille afventede på maden.


Vlassis Zima
Det Sorte Laug

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142 år

Skaber: Sunny

Han skramlede lidt rundt i køkkenet mens han smilede veltilfreds for sig selv. Det var gået som smurt, og endelig en ny vare han ville kunne sælge godt. Gad vide om hans associerede i Lauget kunne hjælpe ham med at finde en god køber. Man kunne hvert fald altid spørge.
Han fandt to dybe skåle frem. Han åbnede en af skabene i køkkenet og håbede at nogle af hans miksturer stadigvæk var der. Det var trods alt ikke altid at han selv fangede sine varer aktiv, så han kunne være løbet tør. Men det så ud til at der faktisk var en lille flaske tilbage. Han tog den roligt og hældte det i bunden på den ene skål inden han skovlede en god portion suppe med rigelig kød og grøntsager i op. Oliepletterne dansede lystigt på overfladen som han krydrede det til aller sidst med en smule salt og nogle urter.

Han kom ud med to dampende skåle med suppe i hånden og rakte pigen den ene skål med miksturen i, der forhåbentlig ville gøre hende træt og få hende til at falde i søvn efter et stykke tid. "Her. Den er stadigvæk varm, men jeg tror du kan bruge det efter den tur i regnen," sagde han som overrakte suppen og satte sig i den anden stol. "Den klæder dig. Den var lavet til min søster, men hun døde desværre under plagerne. Må Kile være hendes sjæl nådig," sagde han og begyndte at spise af sin suppe. 
Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

Feli blik var rettet mod skålene som han kom ind med dem. Hele hendes mave reagerede på duften selv munden begyndte at savle efter at smage det. Det overskyggede hendes fornuft overfor hvem hun stod overfor. Derfor tog hun også glædeligt den første skefuld. Varmen bredte sig hurtigt, hun så imod ham. Hun forsøgte at smile og sagde ”Tak herre” hun bed sig ganske kort i læben, før hun forsatte med at spise. Måske han ikke hørte hendes ord, måske han ikke lage noget i det. For pokker da også, hvorfor slap lige dét ord ud af hendes mund.

Flick lod som ingenting, selvom hun også var nysgerrig efter om han så ville huske hende. Hun havde været ubetydelig hele sit liv. Hendes mor hadede hende, hendes stedfar lige så og ham. Ja den eneste der faktisk vist en interesse i hende, dog ikke det hun havde brug for. Feli havde blot den følelse, at han var den eneste. Hun lukkede øjnene og svarede ham ”Det gør mig ondt” hun forsatte stille med at spise sin suppe. Den smagte ualmindeligt godt! Varmen gjorde underværker, men det gjorde hende også så træt. Flick kunne mærke en underlig træthed vælte over hende, var hun virkelig så udkørt? Feli havde ikke lyst til at sove, ikke nu, ikke her. Feli kæmpede med at holde hendes øjne åbne, men det lykkes ikke. Til sidst vandt trætheden og øjne faldt i. Feli faldt stille ned fra stolen og var faldet i en dyb søvn. Forsvarsløs overfor ham.


Vlassis Zima
Det Sorte Laug

Retmæssig Ond
Race: Dæmon
Alder: 142 år

Skaber: Sunny

Høflig var hun også. Det var altid et godt plus. Det betød at han ikke skulle lære hende det! Endnu hurtigere at få hende på markedet. Han kunne bare mærke hvordan gevinsterne hobede sig op! Der ville være utallige fordele ved hende! Han ville helt sikkert kunne finde en ganske velhavende køber til hende. Så kunne han muligvis også tillade sig at være lidt kræsen med hvem han solgte hende videre til. Det ville heller ikke være dårligt! "Velbekommen," sagde han med et høfligt smil og skubbede sit pandehår til siden. Hun skulle bare spise op.

"Jeg takker. Hun var mig meget nær," sagde han med en falsk sørgmodighed, dog svær at skelne fra ægte sorg. Han var en skuespiller. Han lokkede sine varer i fælden. Det var langt billigere og mindre farligt end at skulle ud og overfalde landsbyer med en bande. På den måde fik den krop han samlede op ikke grimme ar. 

Han smilede som pigen omsider faldt i søvn. Nu skulle hun bare transporteres til et sikkert sted, hvor han kunne begynde at fede hende op så hun fik lidt sul på kroppen. Næste gang pigen ville vågne, ville det være et genkendeligt sted for hende. En celle med træmmer. Ved hver sin side endnu en celle, dog denne gang var den ene tom, men i den anden ville der være en ung dreng. Ganske køn, men tydeligvis en gadedreng. Han var stadigvæk meget udmagret, men han så ud til at få noget af sin masse tilbage. Cellen var sparsom indrettet, men der var en behagelig stråmadrass, og rummet var lunt. Vlassis var ikke en der var for at lade sine slaver lide. Han havde ikke råd til at lade dem nyde luksus, men lidelse ville skade dem, og de ville miste værdi. De skulle blot knækkes til at være lydige, men deres kroppe og skønhed skulle være hele. 

Felicity
Krystalisianer

Sand Neutral
Race: Menneske
Alder: 23 år

Skaber: Ela

Felicity elendelig vågnede, var det ikke det samme sted som hun faldt i søvn. Nej nej, det var lige præcis der hvor mange af hendes mareridt havde begyndt. ”Neeeeej!” kom hun til at råbe højt ud i mørke rum. Hun kendte sengen, stedet det hele al for godt. Tåre pressede sig på, hun faldt for hans spil hans leg. Hvorfor havde hun ikke gennemskyet, at han ville forsøge på noget og hun så dum at tage imod mad. Hun hade sig selv.

Drengen der var ved siden af hende, så forskrækket ud efter hendes udbrød. Stille spurgte han ”Har du været her før?” Flick så ligeså forskrækket tilbage på ham. Trods at det hele lignede sig selv, var han her ikke sidst. Flick følte med drengen, da han sikkert havde været en gadedreng, at dømme fra hans udsende. Hun gad ikke engang at prøve at slå sig fri, men hun ville brændende gerne fri igen. Føle sin frihed igen, men nu var det lys slukket. Hvor mon hun ville havne denne gang.