Deavás havde muligvis været lydig og villig i deres unge dag, men efter at han havde fået chancen for at være alene, så havde han ændret en del på lige netop de karaktertræk, for der var bestemt ingen, som skulle skubbe rundt med ham. Agarés havde været heldig sidste gang, men han havde ingen planer om at gentage den fiasko lige nu, eller faktisk aldrig. Ikke at Agarés lod til at være klar over netop det faktum, for han var virkelig ikke klar over, hvad der foregik for næsen af ham. Egentlig skulle han have holdt fast i advarslen fra sidst, men det var for sent. Og så længe at Deavás gjorde, hvad han forventede, så var der ingen grund til at presse på og derfor ville han heller ikke kunne mærke den modstand og forsvarsmekanisme, som faktisk befandt sig over hans sind. Men lige nu gik det hele roligt fremad, om end han troede, at han skulle forsøge sig med hans røv igen. Der flød bægeret ligesom over igen, som han bestemt ikke ville ønske at havne i samme situation som sidst. Derfor var han også næsten tvunget til at gøre noget ved det, han kunne jo ikke bare benægte det hele tiden, alligevel formåede han at camouflere sine intentioner ved et ønske om at udsætte det eller vende det imod ham. Deavás var muligvis ikke interesseret i at tage Agarés mødom på den facon, men han havde planer om noget helt andet, først skulle han dog lige provokeres lidt. Bare nok til at han ville benytte sig af The Hive Mind. Derfor endte Agarés på maven..

En latter undslap hans læber, som Deavás formåede at fange dæmonen under sig. Det var næsten for nemt, når han var skadet på den måde. Han havde intet imod at møde hans blik, som der hvilede et smil over hans læber og et glimt i hans gyldne øjne. Den nye position, kunne bære frugt på mange måder, spørgsmålet var hvor langt Agarés turde lade ham gå? Deavás førte fingrene under hans bukser for at stryge dem imellem hans baller. Ingen af dem skulle være i tvivl om, hvad det kunne betyde og at dømme på Agarés utilfredshed, så var han tydeligvis nervøs for det samme, som Deavás håbede han ville være. Han greb hurtigt ud efter sengen for ikke at falde ned, som han reagerede på det, en anelse mere voldsomt, end han først havde regnet med. Så begyndte han ellers bare at grine.. ”Hvorfor?” hvæste han lettere køligt tilbage, som Agarés ikke mente til at være overbevist om, at det var hvad der skulle ske. Specielt hvis Agarés ønskede at Deavás skulle ofre sig, så kunne han vel også? Derfor førte han hurtigt hånden under bukserne igen og stoppede ikke før at hans finger var presset imod røven. Neglen først. ”Du har ingen kræfter til at stoppe mig” lo han med et smil, som han førte den anden hånd op under hans trøje. Måske for at få ham til at slappe af og nyde det?

Frustrationerne over ikke at kunne kæmpe ordentligt imod, blev større og større for hver sekund han var fanget under Deavás. Han følte sig svag. Ydmyget. Udstillet på en måde, han aldrig ønskede at være udstillet på. Det var nu, det gik op for ham at det muligvis var nøjagtig samme position, han havde sat Deavás i ved deres forrige møde. Ikke at det ændrede på hvordan han havde det, med deres nuværende affære. Han hadede ikke at have kontrollen, hvilket ikke var specielt svært at se, for vreden viste sig helt ud til fingerspidserne, i de tæt knyttede hænder der hvilede mod sengen. Han hadede at være så underkastet en anden, sjældent havde nogen fået lov til at bestemme over ham og han var rasende, over at Deavás tog sig den frihed. Tidligere havde han set det som en god ting, at han lige var dukket op når han egentlig godt kunne bruge en hjælpende hånd. Også selvom han ikke ville indrømme det. Det gjorde han bestemt ikke længere. Havde han haft den mindste mistanke om at det var her han skulle ende, ville han hellere have klaret det selv, kæmpet sig op ad trapperne og samle sig selv med nål og tråd, forhåbentligt inden han var faldet om af udmattelse og blodmangel.

Energien rakte ikke engang langt nok, til at Agarés kunne komme ordentligt ud med de frustrationer han havde. Hovedet føltes tungt, der var en svag tåge, der langsomt flød ind over øjnene og vejrtrækningen var dyb og langsom. Men intet af det forhindrede ham i at gøre som han normalt ville. Kæmpe videre for at undgå, at denne situation blev værre end den var. Han havde heller ikke ligefrem regnet med at Deavás ville flytte sig, bare fordi han blev bedt om det, men det irriterede ham stadig at han ikke bare gjorde som han beordrede. Tænderne blev bidt sammen, som han mærkede fingrene mellem ballerne, men denne gang gjorde han intet for at forhindre det. Han havde reageret i ren refleks før og den smerte det medførte, ville han ikke påføre sig selv igen. Så han gjorde hvad han kunne, for at forholde sig i ro. Det viste sig at blive en sværere opgave end som så, lige så snart han mærkede neglen der pressede mod røven. Straks vendte Agarés blikket væk fra Deavás og begravede ansigtet i madrassen. Alle muskler blev spændt godt op og grundet den manglende energi og smerten i siden, der kun blev værre af at han spændte så meget, begyndte han at ryste en anelse. "Jeg behøver ikke fysiske kræfter, for at stoppe dig," hørte han sig selv mumle, uden det egentlig havde været hans intention at sige de ord. Men han følte sig presset. Havde det været under normale omstændigheder, havde det ikke været et større problem at slippe fri, men han var godt klar over at det ikke kunne lade sig gøre denne gang. Ville han have nogen som helst chance for at slippe ud af det her, måtte han tage brug af sin evne, så det gjorde han. For ikke at give Deavás nogen advarsel først, lod han fortsat sit ansigt være begravet i madrassen. Men idet den blå farve forsvandt fra hans øjne og han fik den mindste form for kontakt til Deavás' sind, begyndte han at ryste mere, for nu var der endnu en ting der drænede hans energi. Han var nødt til at tvinge sig selv til at fastholde kontakten, lige meget hvor besværligt det var. Det gik langt fra lige så stærkt som det plejede, når han tog kontakt til en andens sind for at overtage det helt, men det gjorde ham intet. For han var overbevist om at Deavás ikke ville kunne stoppe ham i at overtage, lige meget hvor lang tid det så måtte tage.

//Inaktiv.
- Har den i gemmerne, hvis den skal fortsættes på et tidspunkt :)