Tid: Meget sen aften
Vejr: Nattekøligheden har lagt sig og stjernerne glimter
"Vi fik besked på, at vi under ingen omstændigheder måtte åbne kassen og al transport udenfor skygge skulle foregå om natten." Kaptajnen fra et af Vargas' skibe stod ret ved siden af en stor, aflang kasse, der var blevet slæbt ind i slavehandlen og placeret midt i den store stue, Vargas brugte, når han havde gæster. Ikke ligefrem det mest normale sted, at få en fragtkasse placeret, men kaptajnen, et ældre stykke havfolk, havde holdt fast i, at han havde fået at vide, at den skulle direkte til Vargas som gave.
Så nu stod han der, sammen med en anden sømand, og så på Vargas, der havde en rynke i panden, men samtidigt et nysgerrigt glimt i øjnene.
"Om natten siger du? Hm." Han bukkede sig ind over kassen, men kunne ikke mærke andet, end at der var noget levende i kassen. En ung sjæl så. Gad vide hvilken slags slave, der skulle sendes i en kasse?
Han gik rundt om kassen som katten om den varme grød, mens han overvejede, om han skulle gribe det an på nogen bestemt måde eller bare åbne kassen og se, hvad der væltede ud af den.
"Du er sikker på, at den er fra Lord Herwin?" Den gamle traver havde en underlig form for humor, så det var ikke så sært, at han havde sendt en mystisk kasse.
"Ja, Herre Aziz, han kom selv ned for at give instrukserne. Han-eh, han så ud til at more sig lidt."
Vargas rynkede på næsen og trak vejret højlydt ind. Hm. Morede sig, ligefrem?
"Jamen, der er vel ikke andet for, end at se, hvad der er i kassen." Han nikkede til sømanden, der kom over med et koben for at brække låget af kassen. Kaptajnen lagde hånden på sit sværd, men Vargas blev stående. Han havde ikke våben på sig indenfor og siden Lord Herwin var en gammel bekendt, tvivlede han på, at han var i fare. Selvom man aldrig kunne vide.
Endeligt kunne låget skubbes af og de tre mænd stirrede ned i kassen. En kvinde, kneblet og bundet, så hun knap kunne røre sig.
"Jamen dog. En vampyr i gave. I Rubinien. Så har man set det med."