Karkhos

Karkhos

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 187 cm

Zofrost 09.03.2018 20:49
Sted: Byvagternes hovedkvarter
Tid: Formiddag
Vejr: Solen skinner ned over en frostkold hovedstad

Kulden nippede let i både ørerne, næsetippen og fingerspidserne, som Karkhos bevægede sig igennem de formiddagstravle gader i Dianthos. Hans mål var Byvagternes hovedkvarter, hvor han ville snakke med en af de højerstående vagter og forklare, hvorfor han ikke længere kom for at træne med dem. Der var efterhånden ingen grund til at blive i hovedstaden og Jocasta og Ezra ville videre. Karkhos havde intet at sige til det, han fulgte Jocasta, hvor hun gik. At turen ville gå nord på var han ikke tilfreds med, men det var, hvad hun ville. Så sådan var det.
Han var lettere skræmt ved tanken om fremtiden, men samtidigt vidste han også, at de nok skulle klare det. Der var faldet en let ro over ham i de sidste par dage og han var klar til at ændre sit liv.

Lidt havde han allerede ændret, som det sorte soldatertøj var skiftet ud med noget lidt mere neutralt og dog stadig fornuftigt. En god varm jakke i brunt skind, en ulden sweater og en tyndere skjorte inderst. Selvfølgelig bar han stadig læderbrynjen, skjult mellem sweateren og skjorten. Den ville han ikke af med. På benene et par tykke brune bukser. Støvlerne havde han også beholdt, de fejlede ikke noget.
Så så man ikke efter, kunne man næsten tage ham for en anden mand. Skægget var blevet længere og en rynke var forsvundet fra hans pande. Men holdningen var den samme, det alvorlige blik var der stadig i de brune øjne og langsværdet ved hans side var stadig hans. Købt og betalt med egne krystaller for mange, mange år siden.

Han drejede rundt et hjørne og fik indgangen til Byvagternes hovedkvarter i syne. Et sted han havde brugt meget af sin tid ved, i det år han havde boet i byen. Han havde flere bekendte, et par enkelte venner, blandt landets ordensmagt og han ville give et ordentligt farvel. En forklaring.
Men som han nåede frem til døren, blev den åbnet, inden han selv nåede håndtaget. En stor, bred byvagt stoppede overrasket op, men som hans blik gled op af Karkhos og nåede hans ansigt, spredte sig der et lettere uhyggeligt smil på hans ansigt. Karkhos’ udtryk ændrede sig ikke, men han genkendte manden som den byvagt, han havde irettesat og ydmyget på markedspladsen, efter manden havde ødelagt et barns bue. Ved Aladrios, hvorfor skulle han også lige støde ind i ham?

Manden rettede sig lidt op og stillede sig midt i døren med armene over kors.
”Løjtnant Ruadon. Ordene dryppede nærmest og den ældre soldat knyttede langsomt hænderne, som et stik af vrede gik igennem ham. Den store mand fortsatte, som han ikke fik en reaktion ud af ham.
”Jeg kan desværre ikke lukke dig ind, du er ikke længere velkommen hos byvagterne.” Mandens smil blev større som han sagde det, og en kold klump begyndte at vokse i maven på Karkhos som han havde en fornemmelse af, at det ikke var noget, den store mand fandt på. Inden han kunne nå at svare, fortsatte den ubehagelige byvagt.

”Nej, det er blevet beordret, at du ikke må betræde vores arealer mere. Du er ikke længere ansat hos en adelig som soldat, så nu anses du for at være civil.” Manden lod sine arme falde og han trådte frem mod den ældre og lidt mindre mand med et udtryk af had. ”Så nu er der ikke noget, der forhindrer mig i at give dig den omgang bank, du fortjener efter dit nummer på markedspladsen.” Han hvæste det arrigt frem med sammenknebne øjne og der var ingen tvivl om, at han var klar til at gribe fat i Karkhos, der bakkede et skridt og havde fået et mørkt udtryk i ansigtet. Han var ikke helt sikker på, at han kunne klare den yngre og større mand, men selv hvis han kunne, var det ikke en god idé. At slå på en byvagt var decideret dumt og ulovligt og han havde ikke tid til den slags problemer. Han havde nok i forvejen.
- Carry on my wayward son, there'll be peace when you are done -
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 10.03.2018 01:18
Rygter var en forbandet ting. Vrede adelsmænd var endnu værre. Og denne mand havde været oppe i det røde felt hurtigere end man kunne tælle til tre. Sikke da et temperament at rende rundt med til dagligt! Bigwig selv havde ikke talt med den højttalende mand, der trods alt ikke råbte trods vreden ikke var svær at spore. Han følte sig tydeligt foreudrettet, så selv gangens gæster kunne høre præcis hvor slemt det stod til. Adelige og deres brok.

Men den anden løjtnant havde lyttet og senere viderefortalt sandhederne. Noget han kun kunne knurre irriteret over. Vred over at én mand kunne diktere sådan en ting i en by han ikke engang boede i. Ikke på vilkår om det blev håndhævet, at han gamle kammerat ikke længere var velkommen, og det var som sådan heller ikke det som blev sagt. Man han var ikke længere tilhøjerende en adelig, tilhørende en rang der kunne samarbejde med dem. At forbyde ham adgang var ikke på tale, det var mere nogen af frihederne der var draget tilbage.

Bigwig var blevet færdig med det sidste af noget papirarbejde der altid blev klaret så hurtigt at skriften lignede noget en fireårig havde skrevet. Endelig kunne han gå ned af gangen i rask tempo, klar med trang til at komme udenfor i den friske kolde formiddagsluft. Han var klædt i sin byvagtsuniform og hår såvel som skæg var langt, vildt og gråt som altid. Som han nærmede sig hoveddøren, ved lyden af en af de andre byvagters stemme, sagtede han let farten. Lyttende.

Navnet var selvfølgelig så let genkendeligt som dagen var lys. Bigwig blev træt i sit blik og tog en dyb indånding. Ikke på grund af at Karkhos var ankommet, nej. Det var vagten. Den forbistrede satan der efterhånden kun var problemer med. Han lod manden tale ud, mens kæben blev mere stram og blikket hårdt. Men så snart han var færdig med at væse den anden mand i ansigtet kom Bigwig frem bag ham, og placerede et solidt, hårdt slag med flad hånd i mandens baghovede. Klasket gav genlyd og fortrak den anden mands ansigtstræk i kort smerte, inden han arrigt vendte. "Hvad end udstående dig og Løjtnant Ruadon måtte have, giver det dig ikke ret til at fortolke dine ordre efter eget ønske. Civile har altid ret til at komme ind." Han skævede ganske kort til den anden mand, alvorlig. En tilstand man ikke så ham i ofte. "Ser jeg dig udnytte din position uhæderligt igen, sparker jeg dig direkte ned i kloarken. Er det forstået?!" Den anden mand bøjede hovedet med øjne der lyste af rasseri og arrigskab. Endnu engang sat på plads. Det glædede ikke hans selvtillid, det var helt sikkert. Manden trak sig, fortsatte ned af trappen og gik ud på sin rute, garenteret med hensigt at gøre livet sur for en anden på sin vej.

Bigwig fulgte ham med blikket, til han var et godt stykke væk, og vendte det derefter tilbage til Karkhos. Han så anderledens ud, en anden udstråling kunne man kalde det. Hans træk blødte en smule op, selvom alvoren stadig han. "Kom med mig" Han gjorde tegn med hånden og gik tilbage ind, førte vej ned til stedet der bedst kunne kategoriseres som hans kontor og førte den anden ind først inden han lukkede døren efter sig. Vildmanden tog en dyb indånding og sukkede træt. "Hvad fanden er det du har rodet dig ud i, gamle ven" Bigwig kastede sig tungt ned i sin stol, forventende at Karkhos selv kunne finde ud af at tage plads.
Karkhos

Karkhos

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 187 cm

Zofrost 12.03.2018 18:51
Den store mands truende opførsel fik Karkhos til at lægge hånden på sværdskæftet. Måske han i det mindste kunne holde ham fra livet på den måde. Men inden der skete mere, dukkede en velkendt skikkelse op bag byvagten. Det strittende grå hår afslørede straks, at hans gamle ven Bigwig kom til hjælp. Det hårde slag gav nærmest genlyd, og hvis ikke det var fordi, at Karkhos var så rystet, ville han have moret sig. Indvendigt. Byvagten fik sin irettesættelse og Karkhos mødte hans rasende skulen med et mørkt blik. Han ville huske at gå langt uden om denne mand, skulle han se ham igen.

Tavst så han efter manden, indtil Bigwig bad ham komme med. Lidt tøvende fulgte Karkhos efter ham. Efter de ord, byvagten havde spyet ud, var Karkhos ikke helt sikker på, at det var en god idé, at han gik ind i huset. Det lød ikke til, at han som sådan var velkommen. Det skete sjældent, at Karkhos blev usikker, men han position havde også altid været rimelig fast. Nu? Nu var han soldat for en adelig uden titel, hvilket ikke betød så meget, hvis overhovedet noget.

Stadig med et meget mørkt udtryk fulgte han efter sin gamle ven ind i det, der nok mest kunne betegnes som et kontor. Han gik ind først og Bigwig lukkede døren bag dem, hvilket hjalp lidt på Karkhos’ anspændthed. De brune øjne fulgte manden, som han smed sig i sin stol på ægte Lance Bigwig-maner. Karkhos blev stående for et øjeblik.
”Jeg ved det ikke rigtigt. Men det føles rigtigt.” Han vidste godt, at Bigwig skulle have hele historien, men for et øjeblik orkede han næsten ikke at fortælle. Han vidste knapt nok selv, hvad der var hoved og hale i det. Endeligt flyttede han på sig og satte sig i en anden stol, noget mere roligt og stift end sin ven.
- Carry on my wayward son, there'll be peace when you are done -
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 16.03.2018 18:51
Det var ikke alle sammen gode kandidater der var kommet til byvagterne efter plagernes hærgen. De havde lidt stærkt i det år, og måtte nu affinde sig med korrupte og magtliderlige mænd og kvinder, der udnyttede situationerne. Arbejdet var blevet langt mere krævende af den årsag. En ting var at holde styr på kriminelle i byen, en anden var samtidigmed at balancere dem i egne rækker. Stod det til Bigwig røg de alle på porten igen! Men problemet var, at der ikke ville være mange tilbage til at udfylde posterne derefter. Håbet om en lysere fremtid, fyldte meget i den gråhårede vildmands sind disse dage.

Bigwig sukkede og foldede hænderne der bagefter blev placeret på maven. En mave der ville havde været mere rund, havde han ikke sørget for at fastholde et fysisk arbejde som nu. Han kiggede på den anden, uden egentlig at stille spørgsmål til en start. Karkhos så træt ud, træt men også på en eller anden måde mere fri. Det nu mere neutrale tøj der ikke var plaget af den dybe sorte farve, havde sin indvirkning. Bigwig holdte stilheden mellem dem lidt tid - selv en smule tænkende over den anden byvagts opførsel, og hvordan det skulle håndteres senere. "Den gamle herre var ikke ligefrem glad, må jeg sige." langt fra. Højtråbende. Garenteret også ildrød i ansigtet. Bigwig forestillede sig en sur lille mand der hoppede arrigt op og end fordi han ikke fik sin skæbne - det var nok langt fra sandheden, men det var hvad han forestillede sig. Det var ikke høje tanker Bigwig havde om denne Ciprian. Det var nok en smule for tydeligt i hans træk.
Karkhos

Karkhos

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 187 cm

Zofrost 01.04.2018 20:37
Et brum, der nok skulle minde lidt om en kort latter kom fra Karkhos, da hans ven sagde, at Ciprian ikke ligefrem lød glad. Nej, det havde han svært ved at forestille sig. Vreden løb i den familie som lava fra en vulkan og med det, der var sket… at den ældre mand ikke var død med en blodprop, da det var jo næsten mirakuløst. Trods det korte udtryk for morskab, var den ældre mands ansigt bittert for et øjeblik, inden han sukkede og rystede på hovedet.
”Nej, det var han nok ikke.” Hvor meget Bigwig havde hørt, vidste Karkhos ikke. Rygterne gik, selv Helena havde hørt dem, og det skulle ikke undre ham, hvis hele hovedkvarteret flød over med dem, nu de fleste vidste, hvem han var.

Det var sjældent, at Karkhos af sig selv følte for at fortælle om sit privatliv, men han havde kendt Lance Bigwig i mange år. Stolede på manden, anså ham for at være en ven. Og han ville hellere selv fortælle ham, hvad der virkeligt var sket, end at han skulle høre på rygter, der højest sandsynligt kun havde få brøkdele af sandheden i sig. Så han kløede sig kort i skægget, inden han med en lidt træt stemme begyndte at fortælle.
”Jeg stødte ind i lord Atillians datter. Hans hustru stak af med hende, da pigen var tre… med min hjælp. Jeg havde haft en uoverensstemmelse med både Morpheus og Ciprian et par dage før, så… jeg besluttede mig for at slutte mig til Jocasta i stedet for. Og fortælle den gamle mand et par sandheder på vejen, hvilket ikke faldt i så god jord.” Meget kort referat af alt det, der var sket, men det var det vigtigste. Sådan da.

Et svagt smil dukkede op på hans ansigt, nok mere oprigtigt end hvad de fleste ville komme til at se.
”Så jeg arbejder nu for en fattig kvinde uden titel, hvis bedste ven er en satyr, der bruger sin tid på at fortælle historier. Hvem skulle have troet det.” Smilet forsvandt igen, afløst af den alvor, der altid lå over ham. ”Men hun er et godt menneske, Lance. Hun minder om sin mor.” En kvinde Karkhos aldrig havde snakket om til nogen, heller ikke den lidt ældre mand, der sad foran ham. Men man kunne se på ham, at det betød noget for ham.
- Carry on my wayward son, there'll be peace when you are done -
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 04.04.2018 22:13
Bigwig var ikke så god til at stole på rygter. De havde altid et gram usandhed. Dertil, virkede det umådelig mærkeligt at sådanne rygter skulle være sande. Han så på den gamle soldat foran sig, huskede tilbage på deres mange ture sammen hvor manden havde været indbegrebet af alvor. Alvor og desiplin. At han skulle havde været sammen med en gift kvinde. Næh, det virkede direkte urealistisk. Men man skulle aldrig sige aldrig.

Den gråmankede mand lænede sig op mere oprejst som Karkhos begyndte at tale, og det muntre træk blev erstattet af alvor. Bigwig kunne være alvorlig præcis på de rigtige tidspunkter. Og dette var et af de tidspunker hvor alvor var nødvendig og vigtig.
"Den mand er vidst ikke begejstret for ret meget" kom der en smule dystert fra Bigwig. Det andet skulle han lige lade bundfælde. Han vidste at Karkhos var en god mand indenunder al den evige trang til at fungere som en betalt mand og intet andet. Den her historie bekræftede det blot.

Et af de buskede øjenbryn løftede sig let som det svage smil dukkede frem på den andens ansigt. Et smil voksede selv frem på Bigwigs læber, men forsvandt ikke som den andens gjorde det. Bigwig var en mindre alvorlig mand hvad det angik. Han tog en dyb indånding, lod historien folde sig ordentlig ind i hovedet, blandet med det han kunne se og høre i det ellers aflukkede udtryk. "Det er bestemt også det bedste alternativ, at hun gør, min ven." svarede han og valgte til sidst at være ærlig overfor sin ven. Han havde aldrig været så god til at pakke tingene ind alligevel. "Du lever livet farligt, Karkhos. Hvis du var blevet opdaget dengang, ville du ikke side foran mig nu. Men fortæl mig. Hvad er din plan med dette gode menneske der uden tvivl kommer til at være langt bedre for dig, end den omvandrende bombe du har kaldt herre siden du kunne gå?"
Karkhos

Karkhos

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 187 cm

Zofrost 20.04.2018 20:31
Karkhos blev siddende stille i den hårde stol, selvom hans holdning var en smule mere afslappet, nu han kun var sammen med Bigwig. En mand han stolede på. Med det, de havde overlevet sammen, kunne han ikke andet. Karkhos anså ikke sig selv som en mand med mange venner. Nogle få nåede tæt nok på ham til at ryge i den kategori og manden foran ham var en af dem. Og derfor fik han også lov til at sige ting, som Karkhos normalt ikke ville lade høre, fordi han vidste, at han intet ondt mente med noget, han havde bare en stor mund, der løb over. Hvis man kan kunne kalde det det. Modsat Karkhos, der ikke var til at hive ord ud af, medmindre han havde noget at sige.

Han svarede ikke med ord på det, der blev sagt, men lod sin stilhed tale for sig. Ja, han levede livet farligt. Det gjorde han endnu, denne gang med en anden kvinde. Fandt Renly ud af, hvad han og Helena… ja, hvad end der skete mellem dem, ville de begge være i problemer. En forbandelse, der åbenbart fulgte ham - han forelskede sig i kvinder, der var gift. Ulykkeligt og voldeligt, men de var stadig gift. Tanken fik ham næsten til at gnide en hånd ned over sit ansigt, men han lod være. Trods Bigwigs status som ven, var der ting, han ikke skulle vide for meget om.

”Jeg følger med hende. Hun vil gerne hjem til lenet, følge med i, hvad der sker. Hun føler sig vist ansvarlig for sin familie og deres gerninger.” Karkhos havde gjort alt han kunne, for at tale hende ud af det. Hun burde rejse tilbage til syden og skabe sig et liv der. Holde sig så langt væk fra sin familie som muligt. Ja, blive i Dianthos, selv det ville være bedre. Men hun havde ikke været til at hugge eller stikke i, så det var sådan det blev. Karkhos affandt sig med det, som han altid havde gjort. Også selvom Jocasta holdt fast i, at han ikke var soldat, han var en ven. Men hans job var at beskytte hende.
”Så det var egentligt derfor at jeg kom i dag. For at fortælle, at jeg forlader byen.” Sige farvel. Hvem vidste, om han ville se Bigwig igen? Han så alvorligt på sin ven.
- Carry on my wayward son, there'll be peace when you are done -
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 28.04.2018 15:38
Karkhos havde altid været en stille mand. Om det var fordi han var eftertænksom, eller blot fordi han ikke havde noget han ønskede at ytre, var ikke altid lige nemt at regne ud. Bigwig tog stilheden som at der var mere til historien end der blev sagt, hvornår var der ikke det, men at det ikke var noget hans øre skulle overhøre. Noget Bigwig accepterede. Alle havde hemmeligheder. Alle havde ting de gemte som ikke skulle deles, heller ikke nødvendigvis med dem man i sit liv kunne kalde venner. Karkhos havde sine grunde, og det havde Bigwig for længst lært at acceptere.

Bigwig rynkede de buskede bryn sammen og så alvorligt på Karkhos. Hjem til lenet. Det lød ikke ligefrem som en god ide, taget Atillian families vrede i tankerne. Han kendte kun toppen af isbjerget, men det var satme også et arrigt stykke is! Han sukkede dybt og kvitterede med en brummende lyd. Hvad skulle han svare. Tal hende fra det Karkhos, det er en dum ide! Nej, det kunne han ikke, for det vidste han at han nok allerede havde prøvet. Rod.

Bigwig fastholdte den anden soldats blik. Holdte alvorligt fast i det, inden han nikkede. Han vidste godt at det indebar mere end bare en flink opdatering om at han rejste. "Du vil blive savnet på træningspladsen" mange af de unge og nye byvagter havde lært noget af den tavse soldats tilstedeværelse. Men nu var det ikke kun der. Hvor tavs og alvorlig manden var, var han en ven. Og Bigwig ville savne den ven. "Hvornår rejser i?"
Karkhos

Karkhos

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 187 cm

Zofrost 12.05.2018 21:28
Savnet på træningspladsen. Karkhos var stolt over, at han trods sin civile status, havde haft mulighed for at lære fra sig. Han huskede sin far og hans undervisning på pladsen hjemme ved Atillians borg. Som barn havde han været stolt over sin far og den position det var, at kunne undervise andre. Han havde selv fået den plads for så mange år tilbage, men det slog ham stadig, hvor fantastisk det egentligt var. At være så dygtig på sit felt, at andre ville lære fra en. Så ordene fik ham til at nikke en smule trist en enkelt gang. Han ville savne træningspladsen. Meget. Selvom han nogle gange var ved at tænke, at han var for gammel til det. Men han kunne endnu, så det var ærgerligt, at han var nødsaget til at stoppe før tid.

”I morgen. Der er ingen grund til at blive her længere, Morpheus og Ciprian tog af sted i går.” Hans blik gled til en plet bag Bigwig for et øjeblik, mens han tog sig sammen til at spørge ham om den anden ting, han var kommet fra. Den eneste mand han faktisk stolede nok på til at spørge.
”Jeg har brug for en tjeneste.” De brune øjne vendte tilbage til den gråhårede byvagt, afslørende at det var noget vigtigt, men at han var lidt usikker omkring det.

Han var lidt usikker på, om han skulle spørge Bigwig efter at holde øje med Helena. Han var ikke sikker på, at hun ville blive glad for det, han havde ikke spurgt hende. Men at efterlade hende alene efter alt det, der var sket, det kunne han ikke. Hendes liv havde været i fare og selvom Renly ikke var i byen lige nu, kunne han hurtigt komme tilbage og Karkhos ville intet kunne gøre for at hjælpe hende. Han havde sagt til hende, at hun skulle kontakte den gamle mand foran ham, hvis der var problemer, men han tvivlede på, at hun ville gøre det. For sin egen sjælefred, måtte han snakke med Bigwig. Give hende en livsline.
- Carry on my wayward son, there'll be peace when you are done -
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 15.05.2018 18:48
Bigwig nikkede sammentyggende. Han havde ret. Det var farligt at blive hængende for længe. Selvom Morpheus og Ciprian var taget videre, hvilket nok var de to som Bigwig så som den største trussel mod sin vens sikkerhed. Men han vidste bedre. Hvis ikke de personligt gjorde noget, havde de indflydelse til andre ville. Deres indflydelse havde jo allerede taget sit tag i dem. Karkhos var på sin vis ikke længere velkommen hernede mere, hvilket var en stor skam. Bigwig kunne intet gøre for at ændre det, trods han ville. Det var bare sådan det lå. Desuden, hvis Karkhos havde et ønske om at følge denne Jocasta og hun ønskede at tage videre, så var det det valg der skulle tages.

Bigwig rettede sine øjne tilbage til den anden, rynkede brynene sammen og rettede sig bedre op i stolen. "Selvfølgelig" han vidste ikke engang hvad det var, den anden havde brug for af en tjeneste. Det var egentlig også underordnet. Bigwig ville gøre det. Desuden kunne han se hvor vigtigt det var, selvom det ikke ville være en ting der var let at ytre. Noget der undrede ham, men han vidste bedre end at stille spørgsmål til højre og venstre. Hvis Karkhos havde brug for det, var det vigtigt. Ingen spørgsmål blev stillet til det.
Karkhos

Karkhos

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 187 cm

Zofrost 23.05.2018 17:34
At Bigwig valgte at sige ja, inden han vidste, hvad det var, fortalte meget om den gråhårede mand. Om ham og det venskab de alligevel havde fået bygget op igennem tiden. Der var ingen vej tilbage og Karkhos tog en dyb indånding.
”Der bor en familie i Det Øvre Bydistrikt. Pigens fødenavnnavn er Argyris. Hendes mor er på besøg i øjeblikket, Helena Argyris. Vil du holde øje med hende? Hendes mand har løse hænder og det… har næsten slået hende ihjel én gang.” For at give en forklaring på, hvorfor han ville have Bigwig til at holde øje med hende, skyndte han sig at tilføje noget mere. ”Hun er Lord Atillians søster.” Så kunne han altid undskylde sin bekymring med, at han havde som forpligtigelse til at beskytte familien, og det kunne han ikke nu, hvor han forlod hovedstaden.

Det gjorde ondt at skulle forlade hende. Et glimt fra natten i Helbredelseshuset, hvor deres øjne havde mødtes og verden var forsvundet omkring dem, dukkede op i hans sind. At han nok aldrig ville se hende igen var ødelæggende, men han vidste også, at der ikke var andet at gøre. De levede to forskellige liv og havde forskellige forpligtelser, der ikke kunne forlades.
Hans ansigt ændrede ikke udtryk, men mindet sendte nok nogle følelser ud i hans øjne, men han trak dem ikke til sig, så ind i sin vens og ventede på hans reaktion. Det ville glæde ham usigeligt, hvis hans ven ville påtage sig opgaven med at holde øje med hende.
- Carry on my wayward son, there'll be peace when you are done -
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 28.05.2018 16:30
Bigwig så alvorligt på den anden mand, lyttede til hans ord, beskrivende den unge kvinde, og et fødenavn der svagt lød ham bekendt. Han havde aldrig været en mand der gik op i de adelige kredse eller hvor de hørte til eller hvad de hed før. Det var et stort virvar af arrangerede ægteskaber, handelsaftaler og nogle gange en blanding af de to ting. Bigwig rynkede panden, og var et øjeblik i tvivl om, hvem det helt præcis var.
Som nævnelsen af Lord Atillian, at det præcist var hans søster, fik Bigwig til at trække luft ind igennem næsen, med et mere forstående udtryk. Han vidste ikke hvem kvinden var, men alligevel forekom det ham bekendt at have hørt om tiden da en Argyris flyttede til byen for at blive gift med sin mand.

Hvor alvorlig et udtryk Karkhos end holdte sig, og hvad det måtte gemme på, hvis det da overhovedet gemte noget, nåede ikke helt øjnende. Han var oprigtigt bekymret for denne Helena, og hvis hendes mand havde løse hænder og et temperament der kunne sende hende tæt på døden, var det vel kun forståeligt. "Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at der ikke sker hende noget" Bigwig ville ikke kunne komme tæt på som en gammel ven af familien, men han kunne holde øjne og øre åbne, og træde til hvis det blev nødvendigt, skulle hendes mand vende tilbage til byen.
Men nøj hvor havde den gamle mand spørgsmål der susede rundt i sit hoved! Hvorfor insisterede han stadig på at se efter den familie der havde forkastet ham, og udsat ham for så megen men og smerte. Ud over datteren af sin tidligere herre, skyldte han ingen andre noget. Faktisk i Bigwigs øjne skyldte han heller ikke Jocasta noget, men forstod æren i at følge hende. "Hun er ikke som sin bror, er hun?" han ville ikke gå ind i personligt forhold eller tanker, eller om der overhovedet var mere i det, end det blodbånd hun havde med Lord Atillian. Dette var Karkhos's private anliggende, og ikke noget han skulle snage i, med mindre den anden mand selv valgte at tale. Selvfølgelig, var det rart at vide, hvorvidt det var en arrig dame han skulle til at kigge efter, eller om hun rent faktisk var af mere fornuftig støbning.
Karkhos

Karkhos

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 187 cm

Zofrost 30.05.2018 16:48
De blandede følelser af taknemmelighed og lettelse fik alligevel lidt plads på den gamle soldats ansigt, som hans ven sagde, at han ville gøre, hvad han kunne, for at der ikke ville ske hende noget. Det løftede en stor sten fra Karkhos’ skuldre, nu hvor han vidste, at Helena i det mindst i sin tid i hovedstaden havde nogen at kunne stole på. Hvor længe hun blev, var Karkhos ikke klar over, men han ville holde et øre mod jorden og derved nok finde ud af, når hun kom hjem til Azurien igen. Ikke at han kunne passe på hende der, men der kunne han selv måske holde et øje på hende. Håbede han.

At Bigwig var nysgerrig behøvede Karkhos ikke at være tankelæser for at vide, men han kunne ikke uddybe. Selv ikke for sin bedste ven. Hvordan kunne han forklare denne følelse af kærlighed som han havde fået til en gift kvinde? En kvinde han næsten havde kendt hele sit liv, men først nu havde fået øjnene op for? Fordi de havde en samtale siddende på en bænk? Nej, det var bedre, at han bare var tavs og lod den anden undre sig. Det var alligevel noget, han ikke kunne gøre noget ved. Noget han selv skulle glemme. Han var for gammel til det her. For gammel til at forelske sig og tro, at verden kunne blive et bedre sted. Det kunne den ikke.

Bigwigs spørgsmål fik et svagt smil frem på Karkhos’ ansigt. Om hun var som sin bror?
”Nej. Overhovedet ikke. Hun er et godt menneske. Hun har mere hjerte end resten af familien.” Han blev siddende et kort øjeblik mere og sukkede så, inden han rejste sig.
”Jeg burde komme videre. Så du ikke kommer i problemer.” Han havde også et par ting, der skulle ordnes. Indkøb. De skulle gå til Atillians len og tanken gjorde ham allerede træt. Han ville give alt for en hest, men han havde intet at give. Så det blev på gåben. Han var ikke i tvivl om, at det ville blive smertefuldt, han var gammel og var blevet magelig, vant til at ride alle steder hen.
De brune øjne rettede sig mod den anden gamle mand i rummet. Ville han se ham igen? Hvem vidste. Han håbede det, manden var hans ven.
- Carry on my wayward son, there'll be peace when you are done -
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 07.06.2018 20:45
Bigwig tog hvad han kunne få. Lettelsen og taknemmeligheden var det han fik fra den gamle mands træk, og det måtte han tage til takke med. Han ville ikke snage, det vedkom ikke ham hvad der foregik. Desuden, at ligge for meget i det var en farlig tendens! Som mange desværre havde en tendens til. At Karkhos skulle have et ønske om at denne kvinde var i sikkerhed og beskyttet, var ikke det samme som at der lå mere bag en almen bekymring. Det var bare ikke ofte at Bigwig så dette hos den gamle soldat. Faktisk huskede han ikke at han havde oplevet det.

Han nikkede langsomt. Så langt så godt. At passe på et godt menneske, var alligevel nemmere og mere fyldestgørende end at skulle se efter nogen som han ikke brød sig om. Hvis Karkhos sagde hun var et godt menneske med et stort hjerte, så var det sådan Bigwig selv ville se hende.
Et let fnys forlod Bigwig som et smil kom frem på hans læber. "Det ville ikke være første gang jeg kom i problemer" brummede han med et muntert strejf. Som Karkhos rejste sig, gjorde Bigwig det samme kort tid efter og ragte sin store lap frem til den anden. "Pas godt på dig selv, du gamle. Til vi ses igen" Hans ord var alvorlige, og han godtog ikke et farvel for evigt, trods han vidste at der altid var en risiko som alderen sneg op på dem. Måske var det sidste gang han så den anden. Sidste gang han så manden der gennem mange år, var en han kunne kalde ven.
Karkhos

Karkhos

Krystalisianer

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Omrejsende

Alder / 55 år

Højde / 187 cm

Zofrost 09.06.2018 21:06
Karkhos kunne fornemme, at Bigwig godtog hans ord om, at Helena var en god person. Den gamle byvagt ville kunne se det med det samme, skulle han nogensinde møde hende, det var Karkhos ikke i tvivl om.
Karkhos brummede lidt og kunne ikke helt skjule det smil, der dukkede op, da Bigwig sagde, at det ikke var første gang, at han kom i problemer. Nej, det var det på ingen måde. Karkhos’ sind blev kort fyldt af minder, alt fra en hest, der sad fast i mudder, til hans egen næve, der ramte den andens ansigt. Nej, Bigwig og problemer fulgtes vist ret meget ad.

”Nej, det ville det ikke.” Han greb mandens hånd og gav den et fast klem, mens han så ind i hans øjne. ”I lige måde.” Det gjorde ondt at tage afsked, om han nogensinde ville se ham igen var ikke til at vide, men han havde sine tvivl. Krystallandet var et stort sted og han vidste ikke, hvordan fremtiden ville se ud. Han så lidt på manden, han havde kendt siden sine unge dage, en mand, han ville lægge sig liv i hænderne af uden tøven. Han blev nødt til at håbe, at han så ham igen. Hvis skæbnen ville det.
”Til vi ses igen.” Han gav den andens hånd et ekstra klem, inden han slap og trak hånden til sig. Han vendte sig og gik hen til døren, hvor han kastede et sidste blik på sin ven og derefter gik mod døren. I døråbningen ud til så han kort mod solen, tog en dyb indånding og lukkede endnu et kapitel bag sig, som han gik ud mod den ukendte fremtid ved Jocastas side.

// Out
- Carry on my wayward son, there'll be peace when you are done -
Lance Bigwig

Lance Bigwig

Løjtnant for det nedre bydistrikt

Kaotisk God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 62 år

Højde / 189 cm

Hobbit 19.06.2018 22:11
Bigwig var ikke kun havnet i problemer mens Karkhos havde været i nærheden. Selvom det da også et par gange havde givet bagslag. På dårlige dage var han stadig sikker på at hans næse havde men efter den hårde behandling. Selvfølgelig var det ikke sandheden, men det havde gjort et solidt indtryk. Et meget hårdslående og solidt indtryk der ligeledes også havde lært ham en vigtig lektion. At være alvorlig på de rigtige tidspunkter.

Bigwig var ikke helt sikker på at han var klar til den her afsked og det kunne ses i de gamle øjne, trods den mere professionelle facade han opretholdede. Selvfølgelig kunne man se at han var påvirket, men det var ikke noget der kom ud i stride strømme. Hånden fik et ekstra klem inden han slap den og så den anden mand forlade kontoret. Manden han havde kendt i umådelig mange år og ikke ville tøve med at hjælpe ligemeget hvad det var. Som døren lukkede sig, gik der ikke særlig lang tid før han landede tungt i stolen, lukkede træt øjnene og forbandede hvordan tiderne kunne ændre så mange ting. Han ønskede den anden det bedste, og han ville sørge for at gøre alt hvad der stod i hans magt for at give den sidste hjælp Karkhos havde bedt om.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3