Roen der var over vampyren var ulidelig og som han begyndte at nynne, blev det blot værre. Hendes krop gjorde ondt og hun var sikker på hun havde nogle mærker allerede, specielt nu hvor hun var blevet kastet over jorden. Hun så op på vampyren da han kom over til hende og satte sig på hug foran. Hun skar tænder og mærkede så han satte sig på hendes bagdel for at holde hende nede. Hvad fanden var det for en taktik!? Men hun blev holdt nede og det var sikkert også det, der var pointen med hans placering.
Hans ord skar nærmest i hende. Hun vidste godt at hun ikke ville slippe så let og at huset havde brændt ned, hans formentlige hjem, gjorde sikkert ikke hendes skæbne mindre grusom. Hun rystede og forsøgte at vrikke sig fri, men da mærkede hun hånden presse mod hendes ryg. Luften blev presset ud af hendes lunger og hun mærkede presset tydeligere, som om hendes knogler kunne brække hvert øjeblik. Hun lukkede øjnene og håbede på hun hurtigt blev kedelig.