Ferghus

Ferghus

Krystalisianer

Neutral God

Race / Dværg

Lokation / Dianthos

Alder / 156 år

Højde / 143 cm

Zofrost 10.03.2018 14:52
Endeligt valgte Generalen at gå og efterlade Ferghus alene. Den gamle dværg lod tankerne vandre, konkluderede, at han ville ønske, at han havde mødt halvfuglen under andre omstændigheder, men affandt sig med, at det ikke var sådan, inden han lod sig selv falde i søvn, siddende op af træet. Han var træt over alt det rejseri.

Alting foregik som de andre dage, dagen efter. Morgenmad blev serveret og han fik lov til at kravle op på ryggen af Nille igen. Og så fortsatte turen. Stadig i et tempo hans lavbenede pony kunne følge med i, hvilket han var ganske taknemmelig for. Det ville have knust hans hjerte at have efterladt hende, selvom han havde en fornemmelse af, at hun nok selv kunne finde hjem.
Den yngre ridder, der havde ham på slæb, holdt sig midt i gruppen, både for at holde farten, men også for at der var folk bag ham til at holde øje med Ferg. Dværgen, hvis blik ofte fandt hvile på Generelen nåede lige at tænke, at der var noget galt, inden halvfuglen råbte og og en soldat foran Ferg og hans unge vogter faldt af sin hest, skudt med en pil.

Kaos opstod, som flere pile begyndte at falde og krigerne omkring ham trak deres våben. Fergs hjerte satte farten op og han lagde en hånd på ponyens hals. Hun var ikke vant til kamp og hun begyndte at trippe uroligt rundt under ham. Ferghus selv var rolig, det var ikke første gang, at han havde været mål for en omgang pile. Hans blik gled straks til øksen, han kunne se i Generalens bælte og han vidste, at han måtte have fat i den. 

Med benene pressede han ponyen fremad, op på siden af hesten, den var bundet fast til. Den unge kriger så både skræmt og klar ud med våben i hånd og han så knapt ned på dværgen, som endnu en bølge af pile var på vej. Der var ikke mange, men der var nok og den unge mand frøs, som hans øjne fulgte dem igennem luften. Hårdt greb Ferghus fat i hans arm og trak til, hvilket frelste ham fra at blive ramt af en pil, der havde retning mod hans hoved. Uden at give sig tid til at se, om manden var okay, snuppede Ferg en kniv ud af hans bælte og lænede sig frem for at skære rebet over, der var bundet til ponyens hovedtøj. Lidt besværligt med håndjern om håndleddene, men kniven var skarp og det lykkedes. Kniven stak han tilbage igen, inden han sparkede til sin nervøse pony og fik hende til at springe fremad. Pilene var holdt op med at falde og det kunne kun betyde én ting. Angreb. Og ganske rigtigt, skikkelser begyndte at dukke frem fra gemmesteder langs vejen.

Det var lige ved, at han ikke kunne stoppe ponyen igen, men det lykkedes alligevel og han var nu på siden af hesten med Generalen.
"Øksen. Lad mig slås." Hans stålgrå øjne borede sig ind i halvfuglens. "De har ikke noget at tabe." Han rakte sine sammenlænkede hænder frem, ikke for at få dem skilt, men for at få den store, tunge kampøkse udleveret, så han i det mindste kunne forsvare sig selv.
Baldwin Adler

Baldwin Adler

Lysets General

Retmæssig God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 168 cm

Hobbit 21.03.2018 13:51
De var gået i et baghold. Om det var krigere af mørket, andre modstandsgrupper eller almene banditter, var ikke til at vide i dette øjeblik. Pilene fløj om ørene på dem, nogen af dem som kun med nød og næppe blev undgået af Baldwin hvis vingefang var en rimelig solid skydeskive. Enkelte gled igennem fjerene på vingerne, hvilket ikke bragte meget med sig andet end et misfornøjet ansigtsudtryk. Fjerene voksede ud igen, og blev knap så skadet. Så længe pilene ikke ramte igennem kød, fortrak han ikke megen mine.

Som næste bølge af pile regnede ned over dem, landede en uheldigt foran Baldwins hest, der stejlede forstrækket. Havde det ikke været for de nu spredte vinger, var han styrtet af. Det tog et solidt tag og koncentration at få hesten til at stilne og ikke stikke af. Nok var de trænet i kamp, men de kunne stadig blive forskrækket.

Han fik styr over det store dyr, da dværgen pludselig var på siden af ham. Forvirret kiggede han ned på manden. Han var skeptisk ved ordene, og selvom han vidste den anden havde ret, krævede det stadig overtalelse af sit sind at gøre det. Modsætte sig hvad der blev betegnet for opførsel med en fange, og give ham et våben til at forsvare sig. Lyden af arrige løbende mænd fra skovbrynet, fik Baldwin til at kigge op og derefter ned igen. "Jeg håber De har ret i den antagelse" svarede han. Det var ikke svært at høre at Baldwin ikke var tilfreds med situationen, men han løsnede den tunge økse og ragte den til manden, inden han selv trak sit sværd og vendte sin fokus mod de frembrusende mænd. Der var mange. Men alle på gåben. Hestene udgjorde en klar fordel.
Ferghus

Ferghus

Krystalisianer

Neutral God

Race / Dværg

Lokation / Dianthos

Alder / 156 år

Højde / 143 cm

Zofrost 26.03.2018 15:59
Skepsissen var tydelig at se på halvdyret, men Ferghus gav sig ikke. Han ville have sit våben, så han kunne slås og ikke sidde som en lokkeand på en panikslagen pony. Og hans stædighed gav pote som Generalen tog øksen ud at bæltet og rakte den til ham. Det var som at få en mistet kropsdel tilbage som han lukkede de grove hænder om øksens velkendte skaft. Men han lod sig ikke trække ind i følelsen, i stedet rettede han sin opmærksomhed mod dem, der angreb dem. Der var overraskende mange. Men de så ikke ud til at være andet end simple banditter. De var ikke iklædt andet end slidt tøj, et enkelt stykke rustning blinkende ind i mellem. Måske med gamle soldater ind i mellem, da det var et rimeligt organiseret angreb med fornemmelsen af styring bag.

Nille var begyndt at være sværd at styre med benene og han vidste, at så snart lyden af kamp ville ramme hende, ville han miste kontrollen. Nok var hun en stabil, rolig pony, men kamp og blod var ikke noget, hun var vant til. Så han tog en beslutning og svingede benet over hende og gled ned på jorden. Hellere selv planlægge sit møde med jorden end at blive smidt af. Desuden - han var en dværg og det bedste for ham, var at stå med benene solidt plantet i jorden. Han var til gengæld alt for lav blandt de langbenede heste, så i stedet for at blive i sikkerhed for røvere men i fare for at blive trampet på, gik han frem mellem Generalens og soldatens, der havde genkendt ham, heste, så han stod foran dem. Øksen holdt han klar med begge hænder og han var klar til at slås.

Og snart væltede røverne ind over dem. En grovt udseende mand med et hakket kortsværd kom i mod ham og Ferg svingede øksen. Skrig og blod. Om manden døde af det, det havde Ferghus ikke tid til at undersøge. Han var på ingen måde glad for at slå ihjel, men han vidste godt, at det ikke var til at undgå så snart våben blev trukket. At slå en mand ihjel i kamp var noget af det mindste Ferg havde gjort og han fortsatte ufortrødent videre med den næste. Helt uskadt ud af kampen kom han ikke, mandens våben snittede ham og han begyndte at bløde fra hårgrænsen over panden. Men han vandt.
Baldwin Adler

Baldwin Adler

Lysets General

Retmæssig God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 168 cm

Hobbit 04.04.2018 14:14
Hestene var vant til kamp, og stod mere roligt end den lille pony der tydeligt foretrak mere rolige omgivelser. Selv hestene lagde ørene tilbage i utilfredshed, men var heldigvis nemmere at styrre. Baldwin så som dværgen gled af sin pony og lod den gå væk, småløbe i sikkerhed, og dermed kunne han selv gå til angreb imod banditerne. Baldwin argumenterede med sig selv, om han skulle blive på sin hest, eller tage beslutningen at angribe fra himlen. Ikke at han havde lang tid tilbage at tænke over det, før røverne væltede ud af det dækkede område.

At slå ihjel, var ikke længere et problem. Baldwin havde set mange kampe, og overlevet dem alle på bekostningen at andre var faldet for hans sværd. Det rørte ham ikke synderligt mere, selvom han på ingen måde nød det. At slå ihjel var altid den sidste løsning i hans hoved.

Hesten blev sendt afsted, for at løbe røverne i møde og angreb med sværdet ned over deres hoved. Det var vellykket, og ikke kun for ham selv. De andre krigere benyttede samme metode, men nogen af de yngre og mindre erfarende, var desværre for nemme at trække af hesten. Ud af øjenkrogen kunne han skimte den lavstammede dværg der fik fældet en mand ned. Baldwin kom med en halvt knurrende lyd, fik pareret en røvers lange dolk og skåret ned over halsen, der resulterede i at manden faldte sammen. Derefter slog Baldwin vingerne ud og sprang af hesten. Det tog et par vingetag at komme op i luften, inden han med en glidende bevægelse dykkede ned og borede de stålskarpe kløer ind i skulderne på en røver der var sekunder fra at tage livet af en af krigerne. Skriget var gennemtrængende og blodet voldsomt, som røveren blev presset brutalt ned i jorden under Baldwins vægt, og kløerne der borede sig dybt ind i huden. "Er du okay?" den unge kriger nikkede forskræmt, tydeligvis for ung til at have oplevet nogle af krigene.
Ferghus

Ferghus

Krystalisianer

Neutral God

Race / Dværg

Lokation / Dianthos

Alder / 156 år

Højde / 143 cm

Zofrost 20.04.2018 20:37
Blodet løb kildende ned over hans pande, langs hans øjenbryn og ned over hans kind for at ende i det kortklippede skæg, men Ferghus ofrede det ikke nogen opmærksomhed. I stedet trak han øksen fri fra den mand, der havde givet han såret og lod blikket glide rundt på sine omgivelser. Heste, væsner og lig i et stort rod. Det var tydeligt at trods deres antal, havde banditterne mødt deres overmænd. Selvom Ferghus ikke havde deltaget i så mange større kampe, kunne han allerede nu se, hvad udfaldet ville være. Men banditterne virkede desperate og blev ved med at angribe, selvom de faldt på stribe.

En skygge gled over ham og han så op for at få øje på Generalen, der slog med vingerne, inden han dykkede mod en bandit, der havde fået overtaget over en af de yngre soldater. Skriget skar ind over alt det andet larm, der var på vejen. Den gamle dværg var imponeret, men gav sig ikke tid til at dvæle ved det i stedet snurrede han rundt og fik øje på den ældre soldat, der var ved at blive overmandet af tre banditter. Den ene havde fat i hans sværdarm og de to andre forsøgte at hive ham af hesten, hvilket var ved at lykkes dem. Uden tøven løb den tunge dværg derhen og lod øksen suse mod ryggen af den bandit, der havde sværdarmen. Et halvkvalt skrig lød fra manden, der faldt om, uden tvivl med rygsøjlen hakket over. Soldaten kunne nu forsvare sig selv med sit sværd og endnu en bandit faldt, mens den sidste stak af. Hvilket endeligt så ud til at være det, der skete. De stak af, eller resterne af dem. Gad vide, hvorfor de havde været så overmodige at angribe en gruppe af Lysets krigere?

Ferghus så op på soldaten, der så noget chokeret på ham, inden han gav ham et hurtigt nik og derefter red frem. Ferghus blev træt stående og så efter ham, inden han satte sig på hug ved banditten, der ikke var død. Endnu. Blodtabet ville nok få ham inden længe, medmindre Generalen havde en dygtig healer med sig. Manden kiggede skrækslagent op på ham og gurglede nogle ord ud.
”Han… sagde… vi skulle… han sagde…” Hans ord blev afbrudt som han hostede endnu mere blod op, greb fat i Ferghus’ arm og endeligt gav op på livet. En rynke havde vist sig i Ferghus’ pande. Hvem havde sagt, at de skulle hvad? Han blev siddende lidt og så på den døde. En skam, for Ferghus var alle liv værdifulde, men han havde ikke dårlig samvittighed. Det var enten den ene eller den anden, der skulle dø og trods hans gamle længsel efter dødsriget, var han kun taknemmelig for at være i live.
Baldwin Adler

Baldwin Adler

Lysets General

Retmæssig God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 168 cm

Hobbit 02.05.2018 23:06
Endelig så de ud til at trække sig. Baldwin trak vejret tungt, påvirket af kampens hede og hvor mange kræfter det tog at angribe, tænke taktisk og beskytte sine mænd. Hvor meget hans gamle lærermester end havde prøvet, kunne Baldwin ikke kun koncentere sig om sig selv. Ikke med tanke på hvor unge nogle af hans soldater var. Hvis han kunne, beskyttede han dem, selvom det ofte betød at han fik en ekstra skade eller to. Hans fjerpragt i øjeblikket var ikke begejstret i hvert fald.

Han sikrede sig at knægten var nogenlunde velfungerede, før han gik videre, kiggende på ligene. De havde ikke meget til fælles. Andet end de alle var lasede i tøjet, og nogen af dem udstyret med våben der fortalte ham at de var blevet betalt med netop dette. Dem af dem som betalt. Han fortsatte til hans øre opfangede den gurglende lyd af den døende mand. Fjerende over hans øre drejede sig ganske let, opfangede lyden, og hans ord.

Baldwin stilte sig ved siden af den bloddækket dværg, og kiggede ned på den døde krop, hvis sidste handling havde været at gribe fat i Ferghus' arm. "Hvem tror du han mente?" Baldwin kiggede med et neutralt udtryk ned på den døde mand. Han var ikke vred, selvom adrenalinen der pumpede i kroppen gav ham et noget hårdt og fast udtryk. Det var betalte mænd. Ingen andre ville være dumme nok til at angribe fuld bevæbnede krigere af lyset, hvis det virkelig galt noget. Hvem end denne han var. Manden der havde beordret dette, var der ingen at udspørge. Dem der ikke var fældet var døde. Med den tanke, bemærkede Baldwin en bevægelse i sit synsfelt. Men han fandt ikke hvad det var. Noget der ganske tydeligt gjorde ham paranoid.
Ferghus

Ferghus

Krystalisianer

Neutral God

Race / Dværg

Lokation / Dianthos

Alder / 156 år

Højde / 143 cm

Zofrost 12.05.2018 21:32
Lyden af Baldwins stemme hev Ferghus ud af sine mørke tanker og han svarede brummende.
”Det ved jeg ikke.” Der var en uhørlig tøven i hans ord, for der var et eller andet, der rumsterede rundt bagerst i hans sind. Noget han havde set eller hørt. Vidste han, hvem der blev snakket op? Noget i mandens blik… hans ord. Han sagde, at vi skulle. Ferghus forsøgte at få fat i det, der havde gemt sig i hans sind, men til sidst gav han op. Det var nok ikke noget alligevel.
I stedet tog han mandens arm og lagde den ind over brystkassen, inden han lænede sig frem og med de sammenlænkede hænder lukkede mandens øjne. Der var ingen grund til at lade ham ligge sådan, selvom han havde angrebet dem. Og Ferg selv havde slået ham ihjel.

Lidt tungt kom han på benene og samlede øksen op, hvor han havde lagt den. Uden et ord vendte han sig i mod Baldwin og med et buk rakte han skaftet frem mod halvfuglen. Han var stadig Lysets fange, også selvom han lige havde hjulpet dem i mod disse banditter. Trods det, havde intet forandret sig, han var stadig mistænkt for at være en del af Mørket og det fandt han sig i. Kunne han andet? Så han var klar til at blive placeret på sin pony og redet til Dianthos, hvor han ville finde ud af sin skæbne. Hvad han havde gjort her, håbede han kunne være en formildende omstændighed, men han havde trods alt kæmpet lige så meget for sit eget liv som for gruppens. Der var absolut ingen forventning i den gamle dværg om, at han blev sluppet fri og kunne tage hjem efter dette, det havde heller ikke været hans tanke, da han havde bedt om at få sin økse, så han kunne deltage i kampen. Han ville bare kunne forsvare sig selv.
Han rettede sig op igen og så på Generalen med de stålgrå og mørkt alvorlige øjne.
Baldwin Adler

Baldwin Adler

Lysets General

Retmæssig God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 168 cm

Hobbit 15.05.2018 20:58
Baldwin kunne se at den bryske dværg tænkte. Hans ord havde fortalt at han i hvert fald ikke var sikker, men grublen fortalte at han alligevel tænkte videre. Baldwin kiggede på den døde mand, som Ferghus fik anbragt i en mere passende stilling. Han sagde intet, men kiggede blot, mens hans tanker rejste rundt. Baldwin var stadig skeptisk omkring hvad der foregik. hvorfor de blev angrebet, og specielt mandens døende ord havde sat tanker i gang. Det var en trussel hvis nogen sendte dem, men det var også nemt at konkludere det måtte være mørket. For nemt at konkludere. En ubehagelig følelse gik ned igennem hans rygsølje og han lukkede øjnende kort. Hans tanker var tilbage på Leoric. Kiles ypperstepræst. En mand der godt kunne give udtryk for at han ønskede en fugl mindre blandt lysets krigere.

Baldwin åbnede langsomt øjnende igen, for at se skaftet af øksen blive ramt frem. Uden at tænke over det, tog han imod den og holdte den i sin hånd. At han frivilligt afleverede sit våben, trods dværgen kunne benytte den til flugt, fortalte Baldwin noget han allerede vidste. Der var mere til dværgen end de rygter og historier der florerede. Men det var ikke mere. Han havde aldrig set en direkte efterlysning af ham. Ikke en direkte aftegning af at dette var dværgen.

Baldwin mødte hans blik. Det mørke alvorlige blik i de stålgrå øjne. Han var General af en årsag. Han fulgte ordre. Men det virkede også på en måde forkert at gøre dette. Et dilemma der voksede indvendig. "Nogle af mændene er såret. Hjælp dem på rette køl.. og De får deres frihed" det var ikke fordi han ville have at Ferghus skulle betale for den, men hvis dværgen hjalp til inden afrejse, ville mange af mændene også have nemmere ved at acceptere Baldwins beslutning.
Halvfuglen ragte øksen tilbage med et alvorligt blik, inden han fandt nøglen til lænkerne. Han kunne ikke hjælpe hvis hænderne var lænket sammen.
Ferghus

Ferghus

Krystalisianer

Neutral God

Race / Dværg

Lokation / Dianthos

Alder / 156 år

Højde / 143 cm

Zofrost 16.05.2018 20:56
Ferghus så roligt ind i Generalens øjne og han så noget, han ikke havde forventet. Tvivl. Tøven. Over hvad fik han svar på øjeblikke senere som halvfuglen åbnede næbbet og sagde, at han kunne få sin frihed, hvis han hjalp de sårede. Ferghus vidste ikke, hvad han skulle sige til det og tog tavst i mod øksen. Nøglen til hans håndjern blev fundet frem og med en langsom bevægelse satte han øksen i bæltet, inden han lidt tøvende holdt hænderne frem, så manden kunne komme til. Det var en fantastisk lettelse at mærke jernet blive fjernet og han gned sine håndled, mens han kort så i jorden. Han forstod hvad dette betød for en mand som Baldwin og han var dybt taknemmelig, hvilket også kunne ses på hans ansigt og i hans øjne, då han så op igen.
"De er en god mand, General." Han bukkede dybt og forlod halvfuglen for at se, hvor han kunne være behjælpelig. 

Det var ikke ligefrem med varme blikke, han blev taget i mod og da han stoppede op ved en mand, der sad på jorden, og ville hjælpe, fik han at vide, at han godt kunne gå til dødsriget. Ferghus bakkede et skridt og fik et mørkt udtryk i ansigtet, klar over at en dværg anklaget for at være en del af Mørket nok ikke ville blive budt velkommen. Han var klar til at gå videre til næste og få samme behandling, da lyden af en hest bag ham og et stemme fik ham til at stoppe.
"Vær ikke dum, lad dværgen se, hvad han kan gøre. Hans økse er trods alt badet i banditternes blod, ikke vores." Ferghus vendte sig og så op på den ældre soldat, der havde genkendt ham til at starte med. Manden nikkede til ham, Ferg nikkede tilbage og fik nu uden protester lov til at hjælpe manden på jorden, der heldigvis ikke var kommet alt for meget til skade.

Han vidste alligevel en del om førstehjælp og hjalp med at binde sår ind og han fik endda æren af at sætte en brækket arm på plads, noget hans grove hænder gjorde fast, men også ganske forsigtigt. Som han havde lagt en skinne og var ved at sno det sidste af en forbinding om den, dukkede den unge soldat op, der havde haft ham på slæb, for at snakke med den ældre soldat.
"Vi mangler tre af hestene, sir. De må være rendt af under kampen, ingen har set dem blive taget."
Baldwin Adler

Baldwin Adler

Lysets General

Retmæssig God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 168 cm

Hobbit 22.05.2018 21:36
Baldwin så efter dværgen der påbegyndte sin opgave, trods han ikke blev mødt med velvilje eller varme. Langsomt fik han lov til at komme til, mens Baldwin for en stund blot fulgte ham - ikke nedstirrende med tænkende. Hvis han havde taget fejl, kunne det få katastofale følger - hvis Ferghus virkelig tilhørte mørket. Men man måtte dømme en mand ud fra hans handlinger og ikke rygterne der plettede hans rygte. Med en dyb indånding, vendte han blikket væk, fandt sin egen hest der trippede nervøst og tjekkede den efter skader.

Hans øre hørte ganske tydeligt alt der foregik - der var ikke meget til at distrahere hans forfinede hørelse, og selvom han vidste han burde havde blandet sig og givet den sårede en opsang om at han skulle tage imod den hjælp han kunne få, lod han den anden ældre soldat om at gøre det. Manden der før havde været tvivlsom om dværgens tilhørsforhold, der nu virkede til at have noget nærtliggende samme indstilling som Baldwin. Handlinger vidste mere end rygterne gjorde.

Baldwin trak sin hest hen til de andre der var tilbage, han ligeledes så efter. Hestene virkede trods alt mere rolige i halvdyrets nærvær når de var skræmte, og han tog hurtigt den tjans til sig. Hans fingre var for rug og ubehagelige til at røre ved for mange sår, når der var andre til det. Han drejede blikket mod den unge soldat og den ældre og kiggede fra den ene til den anden. "Og Ferghus' pony." tilføjede han, som han gik tilbage. "Jeg flyver op og ser om jeg kan se nogen. Angar, forsøg om du kan høre hovslag i jorden" med det lettede Baldwin fra jorden med sine udslåede vinger. han kom højst op hurtigt, og kunne spejde bevægelser i skoven, der nok var fra de flygtende. Men hestene, var mere besværlige at finde frem til. Pony'en derimod så ud til at have fundet et aflukket sted og græsse, væk fra tomulten. Med et let antræk til et smil, landede han lidt fra den, gik tættere på, fik dens tillid, inden han fragtede den med tilbage. "Vi må skiftes til at gå. Vi finder proviant i næste by, og sender en fugl til Dianthos." besluttede han bestemt. Der var ikke andet at gøre.
Ferghus

Ferghus

Krystalisianer

Neutral God

Race / Dværg

Lokation / Dianthos

Alder / 156 år

Højde / 143 cm

Zofrost 28.05.2018 13:05
Tavst lyttede Ferghus til de ord, der blev udvekslet omkring ham, mens han fik fæstnet enden på forbindingen. Et kort blik og en nik blev sendt til manden, der havde været uheldig, inden han drejede blikket mod Baldwin, der lettede fra jorden. Ferghus vidste godt, at ponyen var rendt af, han havde ladet blikket søge efter hende som noget af det første, da Baldwin havde taget lænkerne af ham, men han var ikke bekymret. Selv hvis han ikke selv havde kunnet finde hende, var de ikke længere væk fra hjem, end at hun nok selv kunne finde den lille hytte.

Men for nu var han tavs om sin evne, lod Generalen og hans mand gøre deres for at finde hestene, men de så ikke ud til at have held med deres søgen. Dog kunne Ferghus ikke lade være med at smile ganske svagt, da halvfuglen kom slæbende tilbage med hans lidt modvillige pony. Ferghus gik dem i møde og begyndte straks at stryge sine grove hænder over hendes pels, der stadig var fugtig af angstens sved. Hun prustede tilfreds, da hun så ham og virkede ikke til at være kommet noget til. Heldigvis.
Baldwins ord om at soldaterne måtte gå, bekræftede Ferghus i, at hestene ikke var til at se. Blidt aede han Nille over mulen og rømmede sig dæmpet for at få halvfuglens opmærksomhed.

"Måske jeg kan være behjælpelig." Han var ikke en mand, der gav mange forklaringer, så han slap bare ponyen, gik lidt væk fra den samlede flok soldater og satte sig på hug. Her lod han de korte fingre glide over jorden, luttede til, hvad den havde at sige. Tog en håndfuld op og nulrede den i hånden, duftede til den og tog ganske lidt i munden for at smage på den. Så mange indtryk. Mennesker, væsner, heste i et stort rod. Alle sporene var så friske, det var svært at sortere i dem, men han spyttede jorden ud og rejste sig, inden han pegede i en anden retning end den, angriberne var stukket af i, næsten sammen vej som Baldwin var kommet tilbage med Nille fra.
"Tre heste er løbet den vej, den ene ret halt på det ene ben, så de burde være til at indhente." Hvad de ville bruge oplysningen til, måtte de selv om. Han var villig til at følges med dem ud for at finde hestene, selvom han helst ville ønske dem held og lykke og tage hjem. Han trængte til at komme hjem.
Baldwin Adler

Baldwin Adler

Lysets General

Retmæssig God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 168 cm

Hobbit 04.06.2018 22:13
Den dæmpede rømmen fik Baldwin til at stoppe op i sin bevægelse og se ned på den lavstammede dværg med et alvorligt men også spørgende blik over at få indfanget sin opmærksomhed. Han kiggede på ham med et undrende blik, specielt som der ikke kom mere forklaring, andet end dværgen blot gik i gang. Lod fingrene glide over jorden og uden tvivl brugte en magi der kunne være dem behjælpelig. Fuld af overraskelser var han.

Måden han gjorde det på var nok mystisk for øjne der ikke havde set en sporer før. Baldwin var heller ikke videre begejstret for tanken om at smage på jord, men han havde trods alt set nogle af tegnene før. Han sagde intet, men ventede blot tålmodigt. Og han gav dem hjælpen de behøvede. "Tak" han ytrede ordene som de mænd der på ingen måde var sænket af sår eller smerter, kunne sætte efter dem, i et forsøg på at få deres ridedyr tilbage. Nogen på fod, andre tog de heste der ikke var stukket af - formentlig mere effektive i jagten.

"Vi andre hviler her til de kommer tilbage" Baldwin blev tilbage med de sårede. Ikke på vilkår ville han efterlade dem så sårbare, trods det virkede til at de angribende var taget på flugt. Han satte sig på en af de større sten og så på Ferghus. Den tavse dværg. "Endnu engang, tak for Deres hjælp" han mente det. Både hjælpen i kamp, hjælpen med de sårede og ikke mindst hjælpen med at finde de bortløbne heste.
Ferghus

Ferghus

Krystalisianer

Neutral God

Race / Dværg

Lokation / Dianthos

Alder / 156 år

Højde / 143 cm

Zofrost 09.06.2018 21:09
Ferghus nikkede til Generalen, da denne sagde tak. For dværgen var det ikke det helt store, det var en evne han havde haft siden barnsben og han havde brugt den til mangt og meget. Både til at finde, men også til at lede på vildspor. Han gik tilbage til ponyen, mens de højere mænd omkring ham fandt ud, hvem, der skulle lede og hvem der skulle blive. Hans blik gled over fordelingen, der var mange, der blev tilbage. Han greb Nilles tøjle og vidste, at han nok hellere måtte følges med dem, der skulle finde hestene. Selvom den ene var halt, kunne de være svære at finde. Skoven de havde haft retning i mod var mørk og vinterjorden var hård, så sporene var nok ikke lette at opdage.

Atter talte Baldwin til ham og han bukkede et passende dybt dværgebuk for ham.
”Det er mig, der takker, ærede Generel. Det har været en ære at møde Dem.” Han mødte hans blik. ”Pas på Dem selv, Krystallandet har brug for en mand som Dem.” Han gav et sidste nik og trak ponyen over til de fire mænd, der ville hente heste. Den ene af dem den unge soldat, der havde haft Ferghus på slæb på rejsen. Der var ikke nogen, der havde noget i mod at have ham med og snart travede de fra vejen og ud i det lange græs mod skoven

Sporet blev væk som han havde forudset, men han havde ingen problemer med at samle det op. Og endeligt fandt de hestene. Den der haltede var ikke til at redde og blev slået ned på stedet. Han hilste krigerne for Lyset farvel og førte ponyen igennem skoven i retning mod hjem. Han var træt og havde meget at tænke på. Men han var fri trods sit møde med den højeste instans under dronningen. En mand han ville huske og altid se som en god mand.

// Out
Baldwin Adler

Baldwin Adler

Lysets General

Retmæssig God

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 45 år

Højde / 168 cm

Hobbit 25.06.2018 22:34
Baldwin kiggede på dværgen, usikker på hvad han skulle svare til de rosende ord, andet end at give ham et nik tilbage, mens en bekymring var at ane i de ravgule øjne. Han var bekymret for om han begik en fejl, han var bekymret for hvad konsekvens valg som disse kunne bringe, og generelt var han i øjeblikket bekymret. Der var noget galt i landet og han kunne mærke det. At landet ifølge dværgen her, havde brug for ham, var en underlig følelse. Han vidste ikke hvordan han skulle håndtere den, og valgte derfor at ignorere den. Han var en soldat som alle de andre. Han var en kriger og han gjorde hvad Lysets dronning befalede ham. At han også havde medbestemmelse, var en anden side af sagen. Baldwin følte sig ikke mere værd end de andre, men vidste at hans titel gav ham et større ansvar og langt flere bekymringer.

Han blev siddende på stenen som folkene forsvandt ud i skoven efter de bortløbne heste. Efter lidt tid, rejste han sig for at hjælpe med at se til de sårede, og sikre sig de fik vand og hvile. Alt imens de ventede på at resten af partiet om kom tilbage. Uden dværgen. Dværgen som Baldwin havde sat fri, fordi han ikke ville anholde en mand baseret på rygter alene. Han håbede ved alle guder at han ikke kom til at fortryde den beslutning.
0 0 1


Trådnomineringer:



Nomineret af: Zofrost
Nomineringsårsag:
“En tråd, der viste de problemer man kan komme i, når sandheden ikke er så ligetil. En god tråd for både Baldwin og Ferghus, der har givet plads til udvikling og et fremadrettet positivt bekendtskab.”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3