A wild animal in a cage

Agarwaenel

Agarwaenel

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 172 cm

Helli 12.09.2017 14:52
Rummet var mørkt. Det hele føltes en smule fugtigt, og Agarwaenel følte en kæmpe smerte i sit baghoved, som var hun blevet ramt af noget hårdt og tungt. En lille klynken undslap da også den lille pige, for hun var trods alt stadig et barn, selvom hendes hjerne arbejdede på højtryk det meste af tiden, og ikke kun om latterlige ting.
Det tog hende lidt tid, før at hendes tanker var begyndt at samle sig, og hun kunne huske hvad der var sket, hvordan hun i det hele taget var endt her. Det var også lidt svært at tænke når hendes hoved gjorde så ondt, og hun bare havde lyst til at græde. Hun havde også mærket efter, og hendes hår og baghoved var klistret. Det var ikke så underligt at det gjorde ondt.

Hun havde fået forvildet sig op nordpå. Detaljerne var stadig uklare for hende, men hun havde været kold, og sulten, så hun havde fundet noget mad. Han havde smagt dejligt. Fyldt op hendes lille mave med sin varme kød, og havde drukket det varme blod, og så var det blevet mørkt. Mon nogen havde slået hende og kidnappet hende? Vent, hvorfor ville de kidnappe hende, hun havde jo ikke gjort noget galt.
Hendes læber begyndte at bævre som hun overvejede det. Var der slemme mænd der ville gøre slemme ting til hende? Det fortjente hun ikke! Hun havde bare været sulten, og han havde tilbudt sig selv.

Tårerne begyndte at samle sig i øjenkrogene af Agarwaenel. Det var både af panik, men også af vrede. Vrede over at nogen havde kidnappet hende på denne her måde, og lukket hende i et bur. Hun var ikke et vildt dyr. Hun forlangte ikke at være her. Hun fortjente et trygt og varmt hjem, men forældre der elskede hene. Det var det hun havde ledt efter. Tårerne begyndte at trille ned af hendes kinder, som hun sad midt i buret, og så vred og ked ud af det.

Ignis Pontchardon

Ignis Pontchardon

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 1026 år

Højde / 190 cm

Dew 14.09.2017 20:02
Tunge skridt klikkede hen over stengulvet. Ikke hasteligt men i stedet bestemt og fokuseret mod et simpelt mål: Buret. Det stod mere eller mindre midt i det hele i et større rum groft hakket ud i den metalhårde klipper. Kun gulvet var mere eller minder udglattet. Loftet strakte sig så højt op, at lyden af en sten, der blev sparket til og rullede væk af vejen, udsendte et hult ekko.

”Flint! Din uduelige kødsæk!” råbte en stemme pludselig. Fyldt med alt lige fra vrede og videre til dyb skuffelse. Stemmen tilhørte en tårnende høj mand, der til trods for en noget ranglet ryg alligevel havde en rank kropsholdning med et muskuløst brystparti, der af sig selv var skudt frem. Hans arme dinglede ikke bare ned langs siden, når han gik. Og han slæbte ikke sine fødder efter sig, når han gik. Alt i alt var hans en figur af strålende autoritet, som han bevægede sig tættere og tættere på buret. I det fjerne kunne man svagt høre nogle trampende skridt forvilde sig et par skridt på afstand i lidt af en fart. Og lyttede man godt efter, ville man også kunne høre en brummende stemme sige: Beklager, master.

Det var et imponerende suk, Ignis præsterede, da han som ud af ingenting faldt ned at sidde på hug foran burets tremmer. Helt tæt op ad det, så han næsten sad og blokerede udsigten fra den side. Kolde bitre øjne stirrede direkte ind mod væsnet, som sad han og studerede hver enkel lille detalje ved det. Hver en plet på huden. Hvert et hårstrå. Det var ækelt at se på. Eller han burde nok sige, at hun var et ækelt syn. Det tegnede dog, at hun måtte have været køn før i tiden. Men nu med ar over det hele - og ikke mindst det groteske snit ved hendes mundvige - var skønheden blevet destrueret.
”Hvad skal jeg dog bruge et barn, som dig til, huh?!” vrissede han retorisk, mens han hvilede sine arme på sine lår. Hænderne hængende slapt ud over knæene. Han lænede sig lidt tættere på, lagde hovedet på skrå og klemte skeptisk sine øjne en smule i for at koncentrere sig lidt mere om, hvad det var han havde med at gøre. Han løftede så en hånd og slog den hårdt mod toppen af buret, som han lige akkurat kunne nå. Han lagde ikke fuld kraft i, men det skabte alligevel en rungende lyd og fik buret til at vibrere kortvarigt. ”Så stop dog dit flæberig! Det er utåeligt.” Han havde ikke meget til overs så pigen, det var der vist ingen tvivl om.
Agarwaenel

Agarwaenel

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 172 cm

Helli 15.09.2017 21:42
Agarwaenel kunne høre de tunge skridt, men hun stoppede ikke med at græde. Hun havde lært at der var størst medlidenhed at finde når hun græd, selvom noget af gråden også var fordi det faktisk gjorde ondt. Ikke ligeså ondt som hendes kind havde gjort. Noget der heldigvis havde healet sig sammen, selvom et noget grimt ar var at se meget tydeligt. Den helt store ting der ødelagde det smukke dukkeansigt hun ellers var blevet velsignet med. Et ansigt der var godt gemt inden under alt skidtet i hovedet, selvom tårerne der var trillet ned havde efterladt spor i det.
Mandens ord om at stoppe hendes flæberi fik hende dog også til at stoppe, og hun kiggede, med en intensitet man ikke typisk så hos børn, på ham. Hendes ansigt hårdt, og det eneste der tegnede på at hun lige havde grædt, var tårerne der stadig sad i hendes øjne og trillede ned af kinderne.
Ligeså forsigtigt rejste hun sig op. Buret var ikke stort, så hun kunne alligevel dårligt stå i det, men hun tog stadig et par skridt over mod ham, og lagde hovedet lidt på skrå, før håret, der før så filtret ud, styrtede mod ham. Det greb ud efter ham, ville snørre sig om halsen på ham. Hun ville kvæle ham, og det enste hun havde der kunne hjælpe på det var hendes hår. Hendes smukke hår, der var beskidt og langt fra den platinblonde farve hun ellers havde.

"Luk mig ud!" skreg hun næsten og stampede i gulvet. Hun ville ud herfra, og hun var ikke glad for at blive lukket inde uden en grund, især ikke af en fremmede. Det her var ikke en del af hvad hun ville. Hun nægtede at være lukket inde, og nu havde hun, måske, fundet synderen, så han skulle straffes. 

Ignis Pontchardon

Ignis Pontchardon

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 1026 år

Højde / 190 cm

Dew 20.09.2017 01:07
Hun stoppede rent faktisk med at græde. Det var lidt af en befrielse for ham at se, at hun vidste, hvordan man hørte efter og gjorde, hvad der blev sagt. Det var altid et plus i den lettere ubrugelige situation. Men til Ignis knappe fornøjelse, havde det lille væsen ikke blot været et ynkeligt og hjælpeløst barn. For selvom at han ikke havde opfanget den mindste trussel over hende, selv da hun rejste sig og havde nærmet sig ham som et nysgerrigt dyr, overbeviste hun ham ufatteligt hurtigt om det modsatte, da et virvar af tusinde tynde hårstrå fandt sin vej mod ham.

En arrig forskrækkelse var næsten at finde i hans svagt rynkede ansigt, og hans krop tøvede da ikke med at læne sig en smule tilbage, som ville det skabe den korrekte afstand, hvor bæstets hår ikke kunne nå ham. Men ak nej. Han havde nær væltet ned at sidde på sin røv på grund af chokket og hans egne pludselige bevægelser, men det lykkedes ham nu alligevel at få placeret en fod lidt længere bag sig for at opretholde balancen - stadig siddende på hug. ”Urg!” Hurtigere end noget andet, var det dog hans ene hånd der fløj op og greb hårdt omkring så meget hår som overhoved muligt, hvorpå han gjorde sit bedste for at trække det tættere på sig i håb om, at det ville svække de totter, der allerede strammede faretruende omkring hans hals. Overraskende nok var der ikke frygt at finde i hans øjne. I stedet var hans ansigt præget af provokation og fuld fokus. Det var klart, at han ikke kunne få vejret, men i stedet for at gå fuldkommen i panik, var det som om, at han gjorde noget ud af at faktisk holde sit vejr i stedet for at lade sig blive kvalt.

Fluks havde den anden hånd grebet fat omkring skaftet på en større kniv, han havde siddende i sit bælte. Og idét at han svang det skarpe blad igennem klumpen af hår, som han holdte i, løb der ikke en eneste tanke igennem hans hoved, om dette ville gøre ondt på pigen. Det vigtigste var trods alt, at han ville komme uskadt ud af det. Han svang kniven igen for at skære sig igennem de sidste mængder af aggressivt hår, og så snart han kom fri, tumlede han tilbage og kom helt op at stå, hvor han tog et par øjeblikke til at få pusten igen. Alt imens han stirrede mindst lige så intenst mod hende, som hun havde stirret mod ham. Vredt kastede han så klumpen af hendes hår, han havde i sin hånd, ind til hende.
”Rotte!” hvislede han. ”Forventede du virkelig, at et sådan trick vil være din udvej.” Ømmende lagde han en hånd mod sin hals, hvor der stadig var svage mærker til stede. "Prøv det igen, og jeg skal personligt skalpere dig."
Agarwaenel

Agarwaenel

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 172 cm

Helli 21.09.2017 10:23
Så snart det første hårstrå var skåret af, kom der et voldsomt skrig fra pigebarnet og hun trak sit dyrebare hår til sig igen, mens hun klynkede ligeså stille. For hende føltes det som om at en arm eller ben var blevet skåret af. En af de få ting der var en stor svaghed for hende. Hendes mor havde udnyttet dette på hende, til tider brugt tid på at skære individuelle hårstrå af hende. Nogen gange som straf, og andre gange bare for at se Agarwaenels smerte. En syg og forskruet kvinde, og det var ikke så underligt hvordan Agarwaenel var blevet til den hun nu engang var.

Hun veg tilbage og hendes hår klumpede sig endnu engang sammen til det kæmpe filter hun havde haft på hovedet før. At styre individuelle hårstrå havde altid været for besværgeligt, så Agarwaenel havde aldrig bekymret sig for at gøre det.

Hendes eneste plan havde været at dræbe denne mand der tydeligvis vidste hvad der foregik, men han ville åbenbart ikke dræbes, og han var ikke engang panisk. Der var intet Agarwaenel kunne gøre. Hun stirrede vredt på ham, og holdte tårerne inde, inden at hun begyndte at gå frem og tilbage i det lille bur, i hvert fald så godt hun kunne for at det var så småt. Næsten som en tiger i et bur, men alt der var, var en vred lille pige, som var noget mere end hvad hun så ud til at være. Hun sagde dog ikke en lyd som hun så på ham med vrede øjne.

Ignis Pontchardon

Ignis Pontchardon

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 1026 år

Højde / 190 cm

Dew 21.09.2017 14:22
At blive angrebet af noget så normalt dødt som hårstrå, var i forvejen noget af en overraskelse for ham, men da pigen pludselig nærmest brølede af smerte, da kniven skar igennem hårklumpen, kom det yderligere bag på ham. Han burde meget vel have forventet det, da hun allerede havde bevist overfor ham, at hendes ellers så grumsede hår var levende, men det kunne lige så godt have været lidt magisk pulver, der var blevet drysset hen over hendes hovedbund.
Men selvom at en hver kunne høre smerten i hendes skrig, så var det ikke noget der påvirkede ham eller gav ham medlidenhed med hende, hvilket hun allerede være kendt med, eftersom hendes krokodilletårer heller ikke havde virket på ham. Dog måtte han alligevel skære en grimasse, da lyden fik direkte ind og prikkede til hans hjerne. Det var dog utroligt hvor skingert børns stemmer kunne blive. Og endnu mere utroligt hvor højt de kunne larme i forholdt til voksne.

Hvad der efterfølgende faldt ham ind, var hvor li hendes blik var til en anden, han var bekendt med. Og egentlig et blik li hans eget. Intenst. Indfangende. Hvis bare blikke kunne dræbe. Han måtte indrømme, at hun har et særligt lille væsen. Så måske have trolden ikke været alt for uduelig.
Stille og roligt førte han kniven tilbage til sin læderskede, mens han blot tog blikket fra hende et øjeblik. Han var ikke meget for at have en stirre konkurrence med hende. Det ville være spild af tid. ”Jeg forstår endnu ikke jer primitive væsner. Hvorfor synke så langt som at være dyrisk, når man kan hæve sig til øverst i fødekæden.” Han vendte hende da ryggen og lavede en kommanderende håndbevægelse mod den robuste trold i sit skjul, som straks trampede frem mod buret igen. I med at Ignis allerede var begyndt at begive sig væk, tog trolden fat omkring buret og løftede det uden problem for så at følge med sin herre.
Agarwaenel

Agarwaenel

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 172 cm

Helli 25.09.2017 17:04
Der var noget dyrisk ved Agarwaenel. Hun var klog, vidste hvad der fik mennesker til at fungere, og vidste hvordan hun skulle trykke på disse knapper, men når alt kom til alt, så var hun et barn. Hun var en dæmon. Og hun havde et vidst grådighedsgen som så ud til aldrig at ville stoppe. En bundløs mavesæk, og et behov for frisk kød. Det skræmte nok en del når det gik op for folk hvilket uhyre Agarwaenel var. Var det hendes mors skyld? Helt klart! Men lå det måske også i generne? Det kunne ingen sige, for selv Agarwaneels mor var ikke sikker på hvem den mystiske mand helt præcist havde været.

Da buret blev taget op, dumpede hun så fint ned og sidde igen, siden det følte lidt som om at hele hendes fundament blev rykket. En alarm klokke gik af inde i hende. Hvad havde denne modbydelige mand tænkt sig at gøre? Var det ikke nok at han allerede havde skåret i hende.

”Stop! Hvor tager du mig hen!” udbrød hun og kravlede hen og holdt fast i træmmer og kiggede ud for at se hvor hun blev taget hen. Hun vidste jo udmærket godt hvad der skete når hun havde været slem, og det havde hun været. Hun havde prøvet at skade ham, og når hun prøvede at gøre sådan nogle ting så blev hun straffet. Noget hendes mor havde gjort sig en del af. Måske han kendte hende? Måske hun skulle tilbage til hende og hun ville forsætte hvor hun havde sluppet. En smule panik vældede op i Agarwaenel som hun sad hjælpeløst i buret.

Ignis Pontchardon

Ignis Pontchardon

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 1026 år

Højde / 190 cm

Dew 26.09.2017 01:18
”Du er gennemtrængende malsoigneret.” svarede han kort, mens han blot fortsatte uden den mindste mine til at have reagere på hendes kommando om at stoppe op. Han gjorde ingen tegn til at vende sig om mod hende for at sikre sig, at hun ikke lavede ulykker. Eller at trolden faktisk udførte sit job. For Ignis forventede fuldt og fast at det hele blev gjort, og at hun ikke havde planer om at hive flere hår ud. Hans hænder hang mere eller mindre afslappet ned langs siden på en måde, der nærmest indikerede, at han marcherede højthævet. ”Stadig sølet ind i blod som en barbar.. Så et bad burde være på rette plads.” En klunket og klukkende latter lød fra trolden som en form for hån mod barnet. En latter der meget hurtigt blev stoppet igen ved blot et enkelt skridt, hvor lægens solide sål klappede mod stengulvet ekstra hårdt. Dog viste trolden ikke effekt af skam. I stedet fortsatte den blod robust med en arrighed i ansigtet.

Der gik ikke længe, før gruppen ankom til et mere lukket område af grotte-område, hvor buret blev stillet tilbage på fast grund. Ignis havde straks bevæget sig mod en form for brønd, der stod lidt mere til den ene side af ’rummet’ frem for midten, hvis buret stod. Det tog ham blot et par øjeblikke, før han havde smidt spanden ned i brønden og efterfølgende fået trukket den tilbage op igen, nu fyldt med naturligt, glasklart og muligvis isnende koldt vandt, som han bragte med sig.
Trolden havde allerede taget afstand igen for at gøre plads, da Ignis nu stod foran buret igen og stirrede tilbage mod barnet med et stenet blik, inden han kastede spandens indhold ind på hende. ”Som tak for min nåde, kan du starte ud med at fortælle mig dit navn. Senere må vi finde ud af, om du er brugbar eller hvordan og hvorledes.."
Agarwaenel

Agarwaenel

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 172 cm

Helli 26.09.2017 19:02
Agarwaenel følte virkelig mindre og midnre at hun anede hvad der foregik. En noget usædvanlig situation for det lille dæmoniske barn. En ting var at hun blev udsat for ting, grufulde ting, som de færreste ville ønske for deres værste fjender, men hun havde altid haft en hvis mængde kontrol. Hun vidste hvad der skete. Det var trods alt hendes mor der udsætte hende for de grusomme ting, så de var ikke underlige. Mærkelige. Denne mand va rnoget andet dog. Et ukendt farvand som Agarwaenel ikke vidste hvordan hun skulle håndtere, især fordi at han ønskede hun skulle i bad? Mente han et normalt bad? Skulle hun blot vaskes ren fra alt det skidt og blod hun var sølet ind i? Eller var der noget andet bag det? Det var svært for Agarwaenel at stole på en mand hun blot havde mødt, især når han havde hende i et bur.

Da de endelig stoppede med at gå, og buret blev sat ned, rykkede Agarwaenel sig dog stadig ikke fra sin plads. Hun stirrede ud mellem træmmerne på manden der åbenbart planlagde noget. Det virkede det i hvert fald til. Dog blev hun snart overøst med iskoldt vand. Straks begyndte hendes tænder at klapre løs og hun greb om sig selv.
”D-det er ikke et e-effektivt bad,” kom det klaprende fra Agarwaenel som tydeligvis nu nægtede at give sit navn ud. Der var ingen grund til det når hun bare fik smidt vand i hovedet. Og selvom at det gjorde lidt for at få det løse skidt til at glide af, så var hun stadig meget beskidt.

Ignis Pontchardon

Ignis Pontchardon

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 1026 år

Højde / 190 cm

Dew 01.10.2017 01:45
Skuffelsen var ikke svær at skimme i hans ansigt. Eller faktisk i hele hans udstråling. Hvis ikke han havde holdt træspanden i sin hånd, kunne han meget vel have stået med armene over kors, mens han dømmende havde sine øjne rettet mod dæmonbarnet. Undersøgte hende klamrer sig til sig selv frem for at fremvise den mindste form for medlidenhed. Men allerede nu måtte hun vel have indset, at han ikke var en mand der ejede den slags unødvendige følelser. ”Jeg ville have tilbudt dig et mere effektivt bad. Jeg ville have tilbudt dig en plads i et porcelænskar fyldt med varmt vand og luftige bobler. Men du må vel forstå, at dit lille trick med at forsøge at kvæle mig, ikke sætter dig alt for højt på listen over folk, der har fortjent sådan luksus.”
Ignis traskede så ellers tilbage til brønden, hvorpå han endnu engang bandt spanden til rebet og lod den falde ned til den ramte vandets overflade. ”Så med mindre, at du beviser dig at være nyttig for mig og det faktisk var brugbart for Flint her at hente dig ind trods ingen ordrer om det…” Han sørgede for at spanden blev fyldt godt med vand, inden han trak den op ad brønden igen med et sagte grynt. ”… må du nøjes.”

Spanden blev bundet fri og løftet mod buret for anden gang, hvor hun forhåbentlig vidste, hvad der skulle ske. Bare denne gang fik han kun plasket halvdelen af spandens indhold udover hende for at holde en kort pause og kastede så det sidste i ansigtet på hende i håb om, at det kunne stimulere hendes fornuft bedre med lidt utilregnelighed. ”Så… dit navn, bæst. Det er ikke meget jeg spørger om her. Jo før du giver mig det, jo hurtigere kan vi få det her overstået. Du er vel også sulten... er du ikke? Jeg hørte, hvordan du havde været i gang med at fortære en af mine kontakter. Men det må have været flere timer siden nu.”
Agarwaenel

Agarwaenel

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Dæmon/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 19 år

Højde / 172 cm

Helli 03.10.2017 09:54
Agarwaenel kunne godt lidt se at hun ikke havde noget valg. Hun var i en position hvor hun ikke umiddelbart kunne komme ud, med mindre hun angreb manden igen, selvom han nu var klar over hendes store svaghed. Eller en af hendes store svagheder. Agarwaenel var trods alt klog nok til at prøve at holde dem for hende selv, hun vidste hvad der skete når folk fik en indsigt i hvem hun var, og hvad hun kunne, og ikke kunne.
”Agar...” var det første svar der kom fra hende i en næsten tøvende stemme, før at hun tilføjede resten af sit navn. ”...waenel. Agarwaenel.” Det var ikke fordi at nogen kunne bruge hendes navn til at have magt over hende, men at give hendes navn ud, var egentlig aldrig noget at hun kunne lide særlig meget.

”Kan jeg få mad?” spurgte hun så, da hun hørte om prospektet af at få mad. Hvis Ignis havde set hvor meget Agarwaenel faktisk havde fortærret af manden, ville han nok være overrasket over at hun var sulten igen. Desværre virkede det til at intet kunne få den lille pige mæt i længere tid. Der var altid en undertrykkende sult. Det var selvom at menneskekød nu fyldte ganske godt, ikke ligeså godt som elverkød, men der var hun også så fint blevet forvist fra Elverly af.

Ignis Pontchardon

Ignis Pontchardon

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Menneske

Lokation / Medanien

Alder / 1026 år

Højde / 190 cm

Dew 27.12.2017 10:12
//Afsluttet: Grundet sletning af karakter.//


Undskyld

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Fisk, Krystal
Lige nu: 2 | I dag: 11