Som den eneste lyskilde, udsendte den gamle olielampe et varmet og levende lys ud igennem det mørke værelse og skabte en umådelig stemningsfyldt atmosfære. Det var langt fra nok til at oplyse krogene, men det slikkede sig nu alligevel op ad træ-væggen nær dobbelt sengen. Det var ikke et luksuriøst værelse med tæppebelagt gulv eller lakeret træ. Det var dog ydmygt med blot få møbler i form af en seng, et sengebord og et større garderobeskab. De store vinduer var blevet dækket med tunge gardiner så ubudne gæster ikke havde frit udsyn til, hvad der foregik i bordelhuset bag de lukkede døre.

Det var med umådeligt rolige skridt, at den unge kvinde gik tilbage til sengen, mens hun gned sine hænder mod hinanden for at sprede nogle dråber rosenolie ud i håndfladerne. Som var det ren og skær rutine bøjede hun sig kortvarigt ned ved sengebordet og flickede til den tænde røgelsespind, så det afbrændte aske faldt ned i bambusskålen. Blot for at sikre sig, at det brændte videre som det skulle uden yderligere problemer. Derefter rettede hun sig yndefuldt op igen og lod sit blik lande på den afklædte mand, der lå klar på maven.
April var lige så afklædt, men nøgenhed havde ikke gjort hende noget i mange år nu. Hun var trods alt stolt af sin krop og havde derfor intet imod at betalende mænd så på den. Og denne aften var den ligeledes vasket rent. Lige set bort fra den smule sved, der havde lagt sig som et meget tyndt lag over hendes porcelænsblege hud fra aftenens stykke arbejde. Det lange hår sad som sædvanligt i den lange fletning for at kontrollere det mere, men små totter sad dig løst efter at have rullet rundt i lagerne.
Smidig som hun var, fik hun nemt kravlet op i sengen og så svunget et ben hen over ham for at sidde med et ben på hver sin side af hans hofter og derfor bagdelen placeret ved hans læn. Spidsen af hendes fletning kunne meget vel kærtegne og kilde ham en smule ved baglårene, inden hun lænede sig længere indover ham og fletningen derfor faldt ned at hænge ved hendes skulder. Forsigtigt lagde hun så begge af de indsmurte hænder mod hans nøgne ryg og begyndte først at sprede olien omkring, inden hun rigtig gik i gang med at massere ham.

”Det var ved at være længe siden, at De sidst besøgte mig, kære Archeon. Jeg var næsten begyndt at tro, at De havde glemt alt om mig.” sagde hun med en blid sensuel stemme. Hun kørte sine hænder ned af hans ryg – med en hånd nær og på hver sin side af hans rygsøjle – og lagde ekstra pres, da hun kørte dem op igen, hvorpå hun gentog det et par gange. ”Men jeg kan forstå, at der må have været en passe forvirring, nu hvor Hovedstaden er overtaget af Kiles tilhængere.” Hun greb fast omkring hans skuldre og pressede sine tommelfingre ind imod hans nakkemuskler i cirkulere bevægelse. ”Er rygterne sande, at Dronningen har låst sig inde på sit værelse?”

Kile ordens magt havde været imponerende. Ikke nok med de havde fået den indflydelse som de havde, så var de blevet mere magtfulde end nogen anden religiøs organisation i lang tid. Det var imponerende. Selv Archeon, som respekterede alle guder – kunne klart mest forholde sig til gudinden Kile, dødens gudinde. Det gav mening, noget som var så sikkert og ikke kunne undgås. Det fandtes.
Archeon selv følte, at denne orden var på sin plads men førte flere problemer end nødvendigt. Det var korrekt de havde hjulpet de fattige under problemerne, men stadigvæk så burde man som dronningens betroede krigere og kunne bevæge sig frit om aften, det kunne de godt – men man skulle nærmest løbe rundt i officiel uniform, hvis ikke man skulle udspørges undervejs.
Archeon havde aldrig sat sig voldsomt meget ind i religion, men han kendte forskel på godt og ondt. Det var sikkert!
 
Archeon havde altid haft en forkærlighed for kvinder, lige siden han kom i alderen til det. Hans kompetencer og evner havde dog ført ham i en helt anden retning. Han var en formidabel kriger, men hans sociale kompetencer var knap så gode, især når det kom til kvinder. Så kunne han godt blive lidt dum at høre på, da han aldrig vidste hvad han skulle sige. Det var egentlig ret interessant, da han nemlig intet problem havde med det når det galt hans søstre eller hans veninder. Underligt nok….
 
Et sted som var sikkert at Archeon søgte hen når han var hjemme, var dette bordel. Han havde altid haft trangen til kvinder og købe ydelsen var nu bare lettere.. Nogen gange også endda billigere.. I det seneste stykke tid, havde han kun haft øje for en enkel af glædespigerne, nemlig April. Hun var en ualmindelig smuk kvinde, som var utrolig sjov og charmerende. Nogle træk som Archeon faktisk syntes godt om, de havde det sjovt både i sengen og efter sengen.
 
Duften af røgelse gennemborerede sig ind i næsen på Archeon, som lå nøgen i sengen. Han mærkede hendes behagelig tryk på ryggen, imens han lod hende massager ham. Hun havde kvaliteter, tanken strejfede ham kort og han i en blanding af fuldkommen afslappethed og træthed efter en gang leg på sengen fik han sagt med en blid og tilfreds stemme.
”Der er yderst travlt lige nu..” han fugtede sine læber og forsatte ”Kile orden holder os i ørerne, og dronningen.. ak ja.. Hende er det de færreste som rent faktisk snakker med..” sagde han lagde begge sine arme over kors under hovedet på ham.

Archeon var mere eller mindre blevet hendes adgang til den mere indre del af Krystal paladset. Det havde altid været en af goderne ved det arbejde, hun gjorde sig i. Som en simpel prostitueret var man som regel ikke en del af den målgruppe, som man gav det nærmeste information. Men samtidig var det samtidig ofte i den branche, hvor det meste af den ellers skjulte information cirkulerede rundt. Dog var grunden til at hun tog sig af den robuste kriger ikke for at udnytte ham. Han var trods alt den der havde betalt for hendes tid. Og han betalte godt lige som mange af de andre regelmæssige gjorde.

”Det er en skam.” sagde hun ganske nonchalant. Igen gled hendes hænder videre over hans ryg. Den ene hånd lagde sig fladt ved hans nakke og lagde et pres der, mens den anden begyndte at knibe masserende ned ad rygsøjlen med blot tommel-, pege- og langefingeren. Det var en fornøjelse at bare kunne lade sine hænder kærtegne og rører ved hans muskuløse krop. Hun kørte i en glidende bevægelse op igen, for så at skifte sine hænders placering. Bare for at være sikker på at begge sider af ryggen fik den samme behandling. ”Selv under de dæmoniske plager, havde Dronningen evnen til at give bare lidt håb til folket. Men nu har hun isoleret sig.”
Langsomt kørte hun sine hænder med spredte fingre hele vejen op ad hans nakke og halse og op i hans hovedbund, hvor hun følte hans lysehår kildre hende mellem fingrene. Baghovedet var ofte der, hvor de fleste spændinger sad, så hun var ikke for hård ved ham der. ”Men jeg sætter pris på, at det nye udgangsforbud ikke påvirker alle.” Hænderne gled atter ned igen. Men i stedet for at holde sig nær rygsøjlen, førte hun dem ned omkring siden af hans talje. Og i takt med at hun stoppede dem netop i hans taljes svage svag, havde hun lænet sig helt ned at ligge sin overkrop blidt på ham. ”De kan endnu besøge mig om natten.” hviskede hun ham i øret, inden hun trak sig op at sidde ordentligt igen.

”De burde virkelig få set på dine nakke- og skulder muskler.” Og med ét havde hun skiftet emne. Hænderne var tilbage oppe ved hans skuldre, hvor hun fortsatte. Måske en smule hårdere end før for at virkelig få løsnet muskelvævet. ”De er stiv som brat, undskyld at jeg siger det.”

Archeon havde virkelig nydt hver gang han var kommet ned til April, hun var bestemt en kvinde som vidste hvad hun gjorde. En ting var faktisk at hun vidste hvad hun gjorde, en anden ting var at hun også var godt selskab. Der var intet værre end en akavet samtale, hvilket var 9 ud af 10 samtaler for Archeons vedkommen.
Massagen var behagelig, hun ramte de steder hun skulle og Archeon bed sig selv i læben, da hun ramte musklerne omkring skulderbladet. Han var en mand som trods alt brugte sin krop til dagligt, bar tunge rustninger og svingede sværd. Det kunne umuligt være sundt for kroppen.
 ”Hun er stadigvæk en inspiration, men vi må accepterede hendes beslutning om kile ordens nye positionering.” lød det, det var vel egentlig hvad man kunne forvente af Archeon. Han var den retfærdig ridder, som aldrig stillede spørgsmålstegn. Eller det kunne måske godt være han gjorde, men så var det i hvert fald ikke højt.
 
Hendes sensuelle og blide hvisken fik hårene til at rejse sig på Archeon, som lå fuldkommen blottet for den slags. Han grinte let for sig selv, og lod den ene hånd glide hen og kærtegne hendes læg. ”De ville ikke kunne holde mig tilbage alligevel.” lød det selvsikkert.
 
Det hurtige emneskift var efterhånden noget som Archeon var blevet vant til hos April. Han rømmede sig engang og lagde igen begge arme ned langs siden, så hun bedre kunne komme til.

”Hvis du rundt i rustning det meste af dagen, så ville dine muskler også være stive som et bræt.” lød det konstaterende. Det var der vel ingen tvivl om? ”Hvad med dig April, har du det ellers godt?” spurgte han høfligt, egentlig vidste han godt at 70% af det hun sagde eller spurgte om var en del af prisen, de sidste 30% var alligevel kun så hun havde lidt rygter, at arbejde med.

April blev nød til at løfte bagdelen en smule for at virkelig lægge sin vægt i at få masseret den ene af hans skuldermuskler ud. Tommelfingeren var ligeledes blevet skiftet ud med håndrodden. Og igen lå den anden af hendes hænder stille med et støttende pres. Hun ville trods alt ikke ende med at gøre mere skade end der allerede var. Det værste hun kunne gøre ville være, at gøre en ridder af Lyset ude af stand til at løfte sin arm i et par dage. Heldigvis for ham, så havde hun mere en styr på det.
”I så fald vil jeg da håbe, at Deres rustning gør mere gavn end andet.” kommenterede hun roligt uden at indikere nogen form for jalousi. For det var ikke direkte jalousi, hun følte. Det var ikke en rustning, hun drømte om. Det var alt det andet der fulgte med. Æren af at blive accepteret i den gruppe af samfundet. Og selvom hun var stærkere end, hvad man skulle tro ved at bare se på hende, så tvivlede hun på, at hun var stærk nok til at faktisk bære de tunge lag af metal og stadig bevæge sig med den smidighed, der udgjorde hendes fordel i kamp. ”For uden min service, ville De muligvis have skulderne spændt helt op til ørene.”

Endelig blødnede musklen ud, som hun ville have det, og hun slappede atter af i kroppen. Magiske hænder, som nogle havde det med at kalde det. ”Jeg har skam haft det udmærket.” Hun kørte så sine ’magiske hænder videre. En førte hun ned omkring hans hage og den anden begravede sig igen i hans hår, hvor på hun rettede hans hoved en smule mere op. ”Okay, tag en dyb indånding og pust ud…” kommanderede hun forvisende, inden hun i et enkelt skarpt ryk fik knækket hans nakke på plads og meget blidt lagde hans hoved tilbage på hovedpuden, før hun fjernede begge sine hænder fra hans krop for første gang, siden hun havde begyndt massagen. Dog forblev de ikke væk i længere tid.
Endnu en gang placerede hun sine hænder og førte den ned langs siden samtidig med, at hun igen måtte læne sig ned på ham. Denne gang fandt hænderne sig bare videre og viklede armene omkring Archoens overarme som en omfavnelse. ”Der har faktisk oplevet noget ganske spændende.” Hun lagde sig helt ned oven på ham. Strakte benene, så han kunne mærke hendes fylde nøgne krop mod hans bagfront. ”Jeg sparede med en ældre herre her forleden dag. Det var første gang, at jeg holdte et spyd. Du ved nok, hvordan jeg normalt ville vælge et sværd, så det var bestemt en anden oplevelse.” fortalte hun, som var det hverdagssnak, hvorefter hendes ene fod begyndte at nusse ham op og ned ad hans eget ben og hun roligt hvilede sit hoved ved hans ene skulder og så på ham med de næsten samme usædvanlige lilla øjne. Der var intet smil at finde på hendes læber. Men blot et særligt følelsesneutralt udtryk. "De kæmper med sværd, ikke sandt?"

Disse skønne hænder massagerede som en anden engel. Han nød hver en berøring fra hende, han nød hende. Han nød virkelig hendes selskab på nuværende tidspunkt. Archeon mærkede hvordan hun brugte håndfladen i stedet. Den dejlige følelse af musklerne langsomt begyndte at slappe af, det var tilfredsstillende på sin helt egen måde. Igen med en træt stemme lød det, ”Min rustning gør dens job.” han pustede ud.
Et smil kom dog for hans læber, Archeon begyndte at grine let. Naturligvis var det rart at få lettet trykket, men om det var hendes ære alene vidste han ikke.
”Du redder hele verden, ved at holde mig ved lige.” sagde han og grinte.
 
”Har du fået tærning?” lød det uforstående, hun snakkede om et spyd? Hvorfor var hun pludselig i gang med det? Archeon forstod ikke meget, men lyttede. ”Et spyd, dejligt.” han vidste ikke helt om det var godt eller dårligt. Et eller andet sted var det vel vigtigt at kunne forsvarer sig.
”Jeg kæmper med sværd, spyd og skjold.” lød det, som om han havde svaret på dette spørgsmål 100 gange før.