En gylden sjæl

Sted: Fredskilde
Tidspunkt: Formiddagskaffetid
Vejr: Ikke en sky for himlen
Begivenhed: Der er usandsynligt meget hår i den ellers normalt udseende vase


Pragtfuld vejr, ikke en sky for himlen, ingen vind, ingen regn, ingenting. Det var helt perfekt, og på denne skønne dag, havde Luna besluttet sig for at nyde vejret, og de dejlige omgivelser. Der var ikke så mange mennesker i Fredskilde, og det havde hun ellers troet. Men det gjorde hende nu ikke noget, hun var iklædt det sædvanlige tøj, en slidt trøje, nogle slidte bukser, og en sort lang kappe udenover. Hætten havde hun trukket op over hovedet, for at gemme sig lidt. Hun havde en spand med noget gylden maling i den ene hånd, og gik i et muntert tempo.Som hun ikke havde set sig ordenligt for, endte hun med at snuble over noget. Men som hun prøvede at holde balancen med en stædig mine på ansigtet, endte hun med at vælte bagover. Spanden med maling landte lidt over hende, og hun lå på jorden med den gyldne maling over sig. En meget utilfreds mine bredte sig over hendes ansigt, og hun mumlede nogle ubetydelige ord med en muggen"Ih altså!!"råbte hun imens hun viftede med armene. Hun hørte nogle grinede af hende, og hun var nød til at se hvem det var. Så hun rejste sig op, satte spanden ned på jorden, og nåede hurtigt at få øje på en mand med skæg og intet hår på hovedet. Så det var ham der havde grinet af hende, Luna ville hævne sig.

Så hun fik en idé, hvor hun dyppede hendes hale ned i den gyldne maling, og med stædige og målrettet skridt gik hun hen til manden. Stoppede op foran ham, og kiggede op på ham, før hun løftede halen der var blevet dyppet i den gyldne maling hen over mandens ansigt, og lidt ned over hans overkrop. Hun havde en sur mine over ansigtet, og glemte helt hendes eget tøj var dækket til med den gyldne maling"Nu har du fået en gylden sjæl, din gyldne mand!"råbte hun irriteret og drejede så rundt for at ville gå væk fra manden. Men hun fik pludselig øje på noget bagved manden, noget som fik hende til at gispe og ryste. Var det en vase, en vase der så mistænkelig ud og hun var nød til at undersøge det for hvis det var en fjende var hun nød til at tage sig af den. Så Luna gik tættere på, og som hun kom derhen kunne hun mærke, hvordan hele hendes krop begyndte at ryste lidt mere. Hun lænede sig lidt frem imod vasen og tog fat i kanten af den med begge hænder, og hun kiggede ned i den. Til hendes store overraskelse opdagede hun alt håret, og hoppede tilbage"Aaarg!!"udbrød hun imens hun rystede lidt mere, og var kommet til at piske sig selv i ansigtet med den gyldne hale.

Det maling burde hun få vasket af, men det tænkte hun ikke på lige nu. Luna stod stille og kiggede på vasen med alt håret i, der var alt for meget. Det var en modstander, en tydelig fjende der brugte hår som våben, og Luna sank en klump i halsen. Hvad skulle hun lige gøre, hun havde ikke troet en vase kunne have hår som våben, hun kiggede hen over skulderen imod manden. Han grinede igen, og hun bed tænderne sammen. Hun turde ikke nærme sig, men efter få sekunder tog hun en dyb indånding og kravlede hen ad jorden med kursen hen imod vasen. Da hun nåede derhen, løftede hun hendes hale og prikkede lidt til noget af håret der hang udover vasen"Rolig Luna...Rolig...Den angr..."nåede hun at sige til sig selv med en lav stemme, før vasen tippede hen imod hende, og hun fik store øjne. Hurtigt kravlede hun væk"Neeej!! dræb mig ikke, jeg beder dig!"råbte hun som hun hurtigt kravlede væk fra vasen og manden med den gyldne maling over sig. Selvom der var godt vejr, og det var ved Formiddagskaffe tid, så var firbenet nød til at komme væk fra den mægtige vase, alt for slem en fjende lige nu.